Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

Finansudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 19 6
Offentligt

Skatteministeren

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K.

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Telefon 3392 3392

Fax 3314 9105

CVR-nr. 17146815

EAN-nr. 5798000033757

www.skm.dk

J.nr. 2008-038-0027

Skatteministerens redegørelse vedr. beretning 19 2007 om

revision af statsregnskabet for 2007

Hermed min redegørelse vedrørende beretning 19/07 om revision af statsregn-

skabet for 2007.

Redegørelsen er ligeledes sendt til Rigsrevisionen i 1 eksemplar.

Først og fremmest har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen fremhæver, at Skat-

teministeriets departements forretningsgange og interne kontroller fungerer

meget tilfredsstillende. De anbefalinger Rigsrevisionen havde i forbindelse

med den udførte lønrevision i departement er taget til efterretning.

Dernæst må jeg også konstatere, at der er arbejdsområder under Skatteministe-

riets koncern, som har givet anledning til bemærkninger af varierende karakter

fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Disse områder er:

I. Revision af SKAT

II. IT-revision af SKAT

III. Revision af

SKAT’s

målopfyldelse for restanceinddrivelsen i 2007.

IV. Bevillingskontrollen af vægtafgift under Justitsministeriet

V. Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark

Nedenfor redegør jeg for de foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevisi-

onens beretning har givet anledning til.

Side 1 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

Ad I. Revision af SKAT

Rigsrevisionen fandt i forbindelse med bevillingskontrollen for 2007 fejl i føl-

gende konti: §9.22.21. Misligholdt studielån, §9.22.22. Eftergivelse og tilskud

afvikling af studiegæld, §9.22.23. Afdrag og tab på misligholdt studiegæld og

09.22.24. Inkassoomkostninger vedrørende misligholdt studiegæld

Rigsrevisionen konkluderede, at det

ikke var helt tilfredsstillende,

at udgifter-

ne på de 4 hovedkonti i statsregnskabet for 2007 ikke er korrekt angivet som

følge af bogføringsfejl i SKAT.

SKAT har på et tidligere tidspunkt oplyst, at de vil ændre bogføringspraksis,

så lignende fejl ikke kan ske for fremtiden. Dette fandt Rigsrevisionen til-

fredsstillende.

Jeg vil derfor ikke kommentere yderligere på denne sag.

Ad II. IT-revision af SKAT

It-revisionen ved SKAT viste, at it-styringen og den generelle it-sikkerhed på

de reviderede områder samlet set

ikke var helt tilfredsstillende.

Revisionen konstaterede, at de eksisterende forhold kunne medføre problemer

ved driften af de væsentligste systemer på grund af brister i den generelle it-

sikkerhed. Rigsrevisionen var bekendt med de meget betydelige systemæn-

dringer, som SKAT har gennemført.

Rigsrevisionen fandt det ikke helt tilfredsstillende,



at SKAT manglede at ajourføre sin it-sikkerhedspolitik,



at SKAT manglede at følge op på, om de væsentligste it-leverandører

efterlevede det aftalte sikkerhedsniveau,



at SKAT manglede at følge op på anvendelse af udvidede adgangsret-

tigheder i flere systemer og



at SKAT manglede at udarbejde dokumentation af driftsovervågning.

Efterfølgende har SKAT



ajourført sin it-sikkerhedspolitik,



fulgt op på væsentlige it-leverandøres efterlevelse af de aftalte sikker-

hedsniveauer,



indført nye regler for adgangen til udvidede rettigheder, der imøde-

kommer kritikken fra revisionen og



igangsat arbejdet med at udarbejde dokumentation af driftsovervåg-

ningen.

Rigsrevisionen har udtrykt tilfredshed hermed, og jeg vil derfor ikke kommen-

tere yderligere på sagen.

Side 2 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

Ad III. Revision af

SKAT’s

målopfyldelse for restanceinddrivelsen i 2007

Revisionen af SKATs målopfyldelse for restanceinddrivelsen i 2007 viste, at

opgørelsen pr. 31. december 2007 af inddrivelige skatter og afgifter hvilede på

et usikkert grundlag, hvilket

ikke var tilfredsstillende.

SKAT har taget revisio-

nens kritik til efterretning.

Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at det er vigtigt at holde sig for

øje, at de konstaterede fejl handler om forkerte opgørelser og bogholderimæs-

sige konteringer af restancerne

–

det handler derimod ikke om selve opgave-

løsningen indenfor inddrivelsesarbejdet i SKAT.

Når dette er sagt, er det naturligvis bekymrende, at resultatopgørelsen pr. 31.

december 2007 hviler på et usikkert grundlag. Jeg har bedt om, at inddrivel-

sesområdet rent ledelsesmæssigt skal have skærpet bevågenhed. Der skal være

en klar ansvarsplacering i SKATs direktion, og jeg følger inddrivelsesopgaven

tæt.

Ansvaret for inddrivelsesopgaven koordineres i SKATs produktionsdirektion.

Dette skal fremadrettet bidrage til bedre relationer mellem forretningsområ-

derne, herunder særligt inddrivelse og indsats, som i højere grad skal spille

sammen i SKATs nye struktur.

Med virkning fra 1. januar 2009 er der indført en helt ny struktur i SKAT. På

inddrivelsesområdet betyder strukturændringen, at opgaver, der ikke er af-

hængig af geografien, samles i videst muligt omfang. Hovedsigtet er, at der i

2010 er sket en samling på færre enheder og i stærkere faglige miljøer. Det er

derfor helt afgørende for opgaveløsningen, at den nye struktur kommer godt

fra start og får ordentligt fodfæste.

I det følgende knyttes bemærkninger til de enkelte punkter i

Rigsrevisionens

beretning.

De af SKATs interne revision konstaterede fejl vedrørende inddrivelige re-

stancer var baseret på en intern revision ved 7 ud af i alt 30 skattecentre.

SKAT har efterfølgende estimeret den samlede fejl på landsplan til 0,961 mia.

kr. for lidt i opgørelsen af inddrivelige restancer.

De inddrivelige restancer burde derfor have været opgjort til 9,956 mia. kr. i

opgørelsen pr. 31. december 2007. En del af de for lidt opgjorte inddrivelige

restancer på skatte- og afgiftsområdet vedrørte inddrivelige restancer af moms

fra udenlandske virksomheder på 0,347 mia. kr.

SKATs interne revision konkluderer, at der i de foretagne stikprøver ses en

tendens til at overføre restancerne til ikke-inddrivelige på et tidligere tidspunkt

i inddrivelsesforløbet end anført i retningslinierne.

Det er imidlertid centralt at have for øje, at formålet med at kode restancer

som ikke-inddrivelige og foretage tekniske tilretninger af restancemassen er at

udvise et så retvisende billede af restancemassen som muligt.

Side 3 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

SKAT har oplyst, at man som følge heraf har udsendt to nye interne meddelel-

ser, som præciserer retningslinierne for kodning af restancer som ikke-

inddrivelige og herudover præciserer, hvorledes den tekniske tilretning af re-

stancebeholdningen skal ske.

Revisionen har også vist, at SKAT ved målfastsættelsen og opgørelse af

målopfyldelsen for 2007 ikke havde medregnet inddrivelige restancer vedrø-

rende særlige skatter og afgifter som royaltyskat, forskerskat, kulbrinteskat,

tinglysningsafgift og pensionsafkastskat (dekoncentrerede opgaver). Restancer

fra disse opgaver havde heller ikke tidligere været indregnet ved målfastsæt-

telsen eller ved opgørelsen af restancer, men denne praksis var ikke beskrevet

eller understøttet af finanslovstekster eller budgetanalyser.

Pr. 31. december 2007 udgjorde de systemoptalte inddrivelige restancer ved-

rørende disse dekoncentrerede opgaver i alt 1,37 mia. kr. Tillagt disse restan-

cer ville de samlede inddrivelige restancer udgøre 11,3 mia. kr.

Revisionen lagde ved sin vurdering især vægt på, at måltal vedrørende inddri-

velige skatter og afgifter ikke var klart og entydigt defineret, og at der ikke i

tilstrækkelig grad forelå vejledninger, procesbeskrivelser mv. for, hvorledes

inddrivelige restancer skal opgøres. Endvidere lagde revisionen vægt på, at der

ikke var etableret forretningsgange og interne kontroller, som sikrede en kor-

rekt opgørelse, og at der ikke var en tydelig ansvarsfordeling på området. En-

delig blev der lagt væk på, at der var konstateret mange fejl i opgørelserne,

samt at der ikke blev gennemført en sandsynlighedskontrol af restancernes

størrelse og en kvalitetskontrol af skattecentrenes reguleringer.

SKAT har etableret en analysefunktion, der skal medvirke til, at der fremover

bliver et bredere og mere fagligt miljø i forhold til kvalitetssikring af de data,

der indgår i restanceopgørelserne.

SKAT har oplyst, at der er nedsat arbejdsgrupper, hvis formål er at sikre en

klar og entydig definition på måltal for inddrivelige skatter og afgifter. Ar-

bejdsgrupperne skal eksempelvis se nærmere på, om restancer vedrørende de

såkaldte dekoncentrerede opgaver fremadrettet skal medregnes i måltallet og

dermed restanceopgørelsen. Hvis dekoncentrerede restancer fremadrettet skal

indgå i måltallet, vil fastsættelsen af dette ske i forbindelse med de årlige drøf-

telser med Finansministeriet om SKATs måltal, samt at måltallet for skatter og

afgifter skal sættes tilsvarende op i overensstemmelse hermed.

Endvidere skal arbejdsgrupperne vurdere behovet for en gennemgang af re-

stancemassen, med henblik på at få endeligt afskrevet de restancer, der allere-

de opfylder betingelserne.

Arbejdsgrupperne har endelig igangsat et arbejde angående redegørelse for

momsrestancer for udenlandske virksomheder og en analyse af restancer ved-

rørende selskabs- og fondsskatter for skatteår før 1999.

Der foregår i arbejdsgrupperne også et analysearbejde med de ”øvrige restan-

cer”, hvor SKAT er fordringshaver.

Side 4 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

SKAT har oplyst, at arbejdsgrupperne vil komme med deres rapporter inden

udgangen af 1. kvartal 2009.

Statsrevisorerne

bemærker, at SKAT har fastsat og opgjort opfyldelsen af

målet for restanceinddrivelsen på et usikkert grundlag. SKAT har således op-

gjort en bedre målopfyldelse end den faktiske, hvilket bl.a. har udløst en for

høj resultatløn til chefer i SKAT. Jeg har taget Statsrevisorernes kritik til efter-

retning.

De for meget udbetalte beløb udgør samlet kr. 41.572,00 fordelt på 36 direktø-

rer, planlægningsdirektører og skattedirektører i SKAT. Ændringen i de op-

gjorte restancer har ingen betydning for Told- og Skattedirektøren, da der i

kontrakten opereres med en opgørelse, der dækker intervaller for restancer på

såvel skatter og afgifter som for øvrige restancer, og som udmøntes i en samlet

pointtildeling for de to restancearter. For målopfyldelsen på restanceinddrivel-

sen gælder som for øvrige mål, at de hver især er ét blandt flere mål.

Jeg kan naturligvis ikke finde det tilfredsstillende, hvis der udbetales resultat-

løn på et forkert grundlag.

I den forbindelse skal jeg dog understrege, at SKATs Intern Revision har op-

lyst, at der i forbindelse med den stikprøvevise gennemgang ikke er konstate-

ret indikationer på ledelsesmæssig manipulation med henblik på uretmæssigt

at opnå en større grad af kontraktsopfyldelse.

Resultatkontrakterne for direktionen i SKAT er bl.a. baseret på opgørelsen af

restancer. Skatteministeriet har rettet henvendelse til Personalestyrelsen med

henblik på at drøfte eventuelle konsekvenser af en ændret opgørelse.

Personalestyrelsen vurderer, at det er afgørende for, at der kan kræves tilbage-

betaling, er, at modtageren ikke har været i god tro, hvilket betyder, at den på-

gældende enten vidste, at der er udbetalt for meget, eller var uvidende herom

på grund af grov uagtsomhed.

Blandt de momenter, der tillægges vægt ved afgørelsen af, om der foreligger

grov uagtsomhed, er, om regelgrundlaget for udbetaling af ydelsen er klart og

enkelt, samt at beløbet er af en sådan størrelse, at det i sig selv måtte give

modtageren anledning til at nære tvivl om rigtigheden.

Personalestyrelsen vurderer, at ingen af disse momenter synes i den konkrete

sag at tale for at statuere, at de pågældende ikke var i god tro.

Jeg har således ingen planer om at kræve de for meget udbetalte beløb tilbage.

Ad IV. Bevillingskontrollen af vægtafgift under Justitsministeriet

Skatteministeriet overtog pr. 1. januar 2008 opkrævningen af vægtafgift fra

Rigspolitiet. I 2007 stod Justitsministeriet for opkrævning, administration og

Side 5 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

regnskabsaflæggelse af vægtafgift og var i den forbindelse regnskabsførende

institution for Skatteministeriet, under hvis område vægtafgift hørte. Rigspoli-

tiets bogføring af vægtafgift har medført fejl i Statsregnskabet, hvorved Rigs-

politiet har foretaget afskrivninger på et ufuldstændigt grundlag.

Da området er overgået til SKAT, vil jeg kort redegøre for de initiativer Skat-

teministeriet har igangsat for at udrede sammensætningen af beholdningerne

vedr. vægtafgift.

Skatteministeriet oplyste i efteråret 2008 overfor Rigsrevisionen, at Skattemi-

nisteriet ville analysere udtræk over posteringer i opkrævningssystemet og

fastlægge en ændret bogføringsprocedure med henblik på at få dels dokumen-

teret den korrekte saldo og dels etableret fuld regnskabsaflæggelse af syste-

met.

SKAT vil inden udgangen af januar måned være færdig med analysen, og der-

efter vil der blive bestilt en ændring af vægtafgiftssystemet, således at der dag-

ligt/periodisk kan udtrækkes de relevante regnskabsdata. Hvornår denne æn-

dring kan implementeres er usikkert, da SKAT endnu ikke har fået estimeret

og tidsfastsat opgaven.

SKAT vil fremsende en redegørelse til Rigsrevisionen, når bogføringen er

fastlagt.

Ad V. Erklæring om revision af EU-midler i Danmark

Vedrørende revision af Skatteministeriets departements opgørelse og afreg-

ning af afgifter og bidrag til EU´s egne indtægter samt

SKAT’s

opgørelse af

momsindtægter konkluderede Rigsrevisionen,



at Skatteministeriet samlet set har opgjort og afregnet afgifter og bi-

drag korrekt,



at afregningen af afgifter og bidrag er optaget korrekt i departementets

regnskab, og



at der for såvel departementets opgørelse over og afregning af afgifter

og bidrag til EU´s egne indtægter samt SKAT’s opgørelse af momsind-

tægter er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst

muligt omfang har sikret korrekt afregning.

Det samme var ikke gældende for revisionen af SKAT’s opgørelser af told- og

landbrugsafgifter. Rigsrevisionen fandt det således

ikke tilfredsstillende,

at der

ikke har været sikkerhed for, at oprydningsrutinerne i importsystemet fungerer

tilfredsstillende, ligesom det

ikke er tilfredsstillende,

at oprydningen af ufær-

dige angivelser for 2005-2006 og efterfølgende år ikke er afsluttet.

Rigsrevisionen opfordrede SKAT til at sikre, at skattecentrene løbende har

klare retningslinjer, så skattecentrene kan udføre deres kontrol.

Side 6 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

Rigsrevisionens kritik skyldes, at der i Importsystemet findes et data-areal,

hvor virksomhederne kan udarbejde en kladde som forberedelse af deres told-

angivelser.

I kladden indtastes oplysningerne, efterhånden som virksomheden får kend-

skab til disse. Først når alle oplysninger er inddateret, kan kladden indsendes

til SKAT og antages som en angivelse. Data-arealet er oprettet som en hjælp

til virksomhederne. Samtidig giver disse kladder SKAT adgang til oplysnin-

ger, som kan være relevante for kontrollen.

En undersøgelse i 2005 og 2006 viste, at der bag disse kladder i visse tilfælde

kunne ligge angivelser, der ikke var indsendt til SKAT, til trods for at varerne

reelt var importeret.

SKAT har oplyst mig om, at de dagligt udskriver lister fra Importsystemet

over virksomhedernes kladder. Listerne skal undergå en faglig vurdering af,

om der skal foretages yderligere kontrol af kladderne.

I 2008 har SKAT præciseret reglerne for gennemgang af de daglige lister. Det

er således SKAT’s opfattelse,

at opfølgningsrutinen i Importsystemet fungerer

tilfredsstillende.

SKAT har oplyst, at SKAT fortsat vil have fokus på virksomhedernes kladder

i 2009, og på om opfølgningsrutinerne fungerer tilfredsstillende. Dette finder

jeg tilfredsstillende.

Vedrørende

SKAT’s

opgørelser af told- og landbrugsafgifter

fandt Rigsre-

visionen det

ikke tilfredsstillende,

at den endelige undersøgelse af stikprøven

på 300 vareposter viste et meget stort antal fejl i virksomhedernes angivelser,

og at der for finansåret 2007 fortsat var mange fejl i de afgivne toldangivelser.

Rigsrevisionen måtte også konstatere, at der fortsat var et højt fejlniveau.

I 2006 blev der ved en stikprøve på 300 vareposter fundet fejl, som havde be-

løbsmæssige konsekvenser. I 2007 blev der foretaget en tilsvarende undersø-

gelse af SKAT som led i indsatsprojektet

”Kvalitet i fortoldningen.”

Her viste

det sig ligeledes, at der var fejl i virksomhedernes angivelser.

Efter den Europæiske Revisionsrets opfattelse bør de danske myndigheder gø-

re en større indsat for at reducere antallet af fejl i virksomhedernes angivelser.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen i december 2008 i brev til Revisionsret-

ten har givet udtryk for, at Revisionsrettens bemærkninger i stort omfang ved-

rører formelle forhold omkring grundlaget for toldangivelserne, og at der er

tale om beløbsmæssigt små fejl.

EU’s toldregler er komplicerede, og det kan være svært for virksomhederne

helt at undgå fejl. Det vil derfor til stadighed være nødvendigt at vejlede virk-

somhederne for at undgå fejl og for at opklare eventuelle misforståelser.

Side 7 af 8

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 6: Skatteministerens redegørelse af 2. februar 2009

SKAT har

i 2007 og 2008 gennemført landsdækkende tiltag i form af ”Kvali-

tet i fortoldning” og ”Operation efterrettelighed”. SKAT har blandt andet kon-

taktet virksomhederne og gennemført en kampagne over for professionelle ak-

tører (speditører, kurerer mv.) med vejledning og kontrol.

Evalueringen af ”Kvalitet i fortoldning” og afslutningen af ”Operation

efter-

rettelighed” viser dog, at der fortsat er fejl i virksomhedernes

angivelser.

Jeg er enig i, at der skal gøres noget for at nedbringe antallet af fejl i virksom-

hedernes angivelser.

Fra SKAT har jeg fået oplyst, at der i 2009 vil blive igangsat følgende initiati-

ver i den forbindelse:



SKAT vil som led i Produktionsplanen for 2009 gennemføre et com-

pliance projekt

”TOLD”.

SKAT vil gennemgå et større antal virksom-

heders ind- og udførsel af varer. Med projektet tages temperaturen på,

hvor gode virksomhederne er til at håndtere tolden korrekt. Formålet

med projektet er at skaffe mere viden for at kunne målrette indsatsen

og finde ud af, hvor der skal følges op med ekstra hjælp, overvågning

og om nødvendigt ekstra kontrol. Den viden vil give mulighed for at

måle effekten og hjælpe til med at målrette indsatsen mod de samlet

set største risici.

Store virksomheder: De 100 største virksomheder i Danmark betaler

75 % af den samlede told. Systemfejl eller misforståelser her kan der-

for få betydelige konsekvenser for toldindtægterne. Der vil som led i

Produktionsplanen for 2009 blive taget initiativer til et styrket samar-

bejde med en række store virksomheder for at begrænse risici og afkla-

re tvivl på forhånd, inden angivelsen afsendes.

Fokus på efterrettelighed: SKAT vil i 2009 prioritere ressourcer til en

særlig indsats overfor virksomhedernes angivelser for at nedbringe an-

tallet af fejl. Ved hjælp af løbende stikprøver vil virksomheders angi-

velser blive gennemgået for at sikre at de opfylder reglerne. Der vil her

indgå erfaringer fra oprydningsrutinerne og erfaringerne fra de forskel-

lige tidligere undersøgelser fra perioden 2004 til 2007.



Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Jens Madsen

Side 8 af 8