Finansudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 19 4
Offentligt
883681_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Finansministeren
03/02-2009
Finansministerens redegørelse for beretning om revision af stats-
regnskabet for 2007
19/2007
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som Statsreviso-
rernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne giver mig
anledning til.
Mine bemærkninger er for det første knyttet til den almindelige revision på Fi-
nansministeriets område. Mine bemærkninger vil både knytte sig til Statsrevisorer-
nes bemærkning og Rigsrevisionens vurdering. Rigsrevisionen vurderer, at Fi-
nansministeriets regnskab samlet set er rigtigt.
For det andet er mine bemærkninger knyttet til beretningens kapitel om virksom-
hedernes administration af likviditetsordningen. Mine bemærkninger vil både
knytte sig til Statsrevisorernes bemærkning og Rigsrevisionens vurdering.
Afsnit III.C. § 7. Pensionsrevision ved Økonomistyrelsen
Det fremgår af beretningen for 2007, at Rigsrevisionens pensionsrevision ved
Økonomistyrelsen har vist, at de gennemgåede forretningsgange og interne kon-
troller på tjenestemandsområdet ikke var helt tilfredsstillende og ikke fuldt ud
opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning på området.
Revisionen i 2004, 2005 og 2006 viste bl.a., at pensionssagerne i flere tilfælde ikke
indeholdt fyldestgørende dokumentation for beregning og udbetaling. Revisionen
konstaterede i 2007, at pensionssagerne i flere tilfælde fortsat var mangelfuldt do-
kumenteret. Det var derfor ikke muligt for Rigsrevisionen at efterprøve rigtighe-
den af pensionsalder og skalatrin for de sager, hvor pensionsberegningen ikke var
fyldestgørende dokumenteret. Revisionen viste dog, at dokumentationen var for-
bedret i forhold til tidligere år, og at pensionsinstruksen var opdateret siden sidste
revisionsbesøg.
I den forbindelse har jeg noteret mig Statsrevisorernes kritik af, at det for 4. år i
træk må konstateres, at Økonomistyrelsens dokumentation i sager om tjeneste-
mandspensioner er mangelfuld.
Jeg tager Rigsrevisorerne og Statsrevisorernes kritik til efterretning. Økonomisty-
relsen iværksatte bl.a. i opfølgning på Rigsrevisionens anbefalinger en række gen-
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2009
2
nemgribende tiltag, der spænder fra udarbejdelse af en forbedret dokumentations-
vejledning til omorganisering og omlægning af centrale arbejdsgange på området.
Rigsrevisionen finder Økonomistyrelsens initiativer tilfredsstillende. Jeg glæder
mig samtidig over, at Rigsrevisionen på baggrund af sin seneste revision i novem-
ber 2008 af Økonomistyrelsens administration konkluderer, at de gennemgåede
forretningsgange og de interne kontroller på tjenestemandsområdet er tilfredsstil-
lende og generelt opfylder de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvalt-
ning på området.
Afsnit III.C. § 7. Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisions vurdering af Slots- og Ejendomsstyrelsens
regnskab er, at regnskabet samlet set rigtigt. I den sammenhæng har jeg desuden
noteret mig, at Rigsrevisionen har konstateret fejl og usikkerhed for flere poster,
især vedrørende status, hvilket Rigsrevisionen dog ikke betragter som væsentlige i
forhold til det samlede regnskab.
Rigsrevisionen vurderer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået rettet op på de
områder, der var omtalt i ledelsens påtegning på årsrapporten for 2006, samt de
forhold, som Rigsrevisionen fremhævede i beretning om revisionen af statsregn-
skabet for 2006.
Rigsrevisionen bemærker i beretningen, at usikkerheden vedrørende flere poster i
Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab skyldtes, at regnskabet ikke blev afsluttet
på en hensigtsmæssig måde, idet processen var foregået under stort tidspres. Det
havde derfor ikke i alle tilfælde været muligt at foretage kontrol af afstemninger og
at rette fejl, inden regnskabet blev afsluttet i SKS. Rigsrevisionen vurderer derfor
regnskabsforvaltningen som ikke helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen finder dog, at Slots- og Ejendomsstyrelsen er inde i en positiv ud-
vikling med hensyn til genopretningen af regnskabsforvaltningen, herunder im-
plementeringen af den nye huslejeordning og fastlæggelse af forretningsgange, der
skal sikre aflæggelse af et rigtigt regnskab.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at regnskabet ikke blev afsluttet på en hensigts-
mæssig måde og under stort tidspres. Slots- og Ejendomsstyrelsen er nu inde i en
positiv udvikling med hensyn til genopretningen af regnskabsforvaltningen, og jeg
kan i den sammenhæng bemærke, at der er et stort fokus på at fortsætte denne
udvikling. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at de mangler og fejl, der
blev konstateret vedrørende regnskabet for 2006, og som blev omtalt i beretning
om revisionen af statsregnskabet for 2006, er rettet og ikke er gentaget i regnska-
bet for 2007.
Ved efterfølgende handelsværdivurdering af ejendommene administreret under
den nye huslejeordning er der konstateret fejl i værdifastsættelsen af fire ejen-
domme. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil i årsregnskabet for 2008, i forbindelse
med implementering af en ny regnskabspraksis for værdiregulering af SEA-
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2009
3
ejendommene, rette disse fejl. Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder styrel-
sens initiativer tilfredsstillende.
Afsnit III.C. § 7. Revision af Statsgældsforvaltningen og 4 fonde
Rigsrevisionen har revideret Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond,
Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks
Grundforskningsfond, som er omfattet af § 9-aftaler om intern revision.
Jeg har noteret mig, at det er Rigsrevisionens vurdering, at Statsgældsforvaltnings
og fondenes regnskaber er rigtige, og at regnskabsforvaltningen har været
meget
tilfredsstillende tilrettelagt og dermed har medvirket til, at regnskaberne for 2007
er rigtige. Rigsrevisionen fandt den løbende kontrol med regnskabsaflæggelsen
tilfredsstillende og medvirkende til at sikre rigtige regnskaber.
Afsnit III.C. § 7. Deling af nettoformuen i amterne mfl. som følge af strukturre-
formen
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionens udførte revision ikke har givet anledning til
bemærkninger. Med undtagelse af spørgsmålet om, hvorvidt skatterestancer og -
bøder skal indregnes eller ej, er der ikke flere udeståender mellem parterne i for-
bindelse med delingen af nettoformuen.
Jeg kan i den sammenhæng oplyse, at Finansministeriet fortsat overvejer den vide-
re håndtering af spørgsmålet om indregning af skatterestancer og -bøder i opgø-
relsen af nettoformuen.
Afsnit V.B. Virksomhedernes administration af likviditetsordningen
c. Overholder virksomhederne kravene til administrationen af likviditetsordningen? samt f. Er
regelsættet for likviditetsordningen tilstrækkeligt klart?
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne i beretningen bemærker, at de finder det
utilfredsstillende, at 20 pct. af virksomhederne i 2007 ikke overholdt kravene til
administration af likviditetsordningen.
Jeg har ligeledes noteret mig, at Rigsrevisionen tillige ikke finder det tilfredsstillen-
de, at 20 pct. af de undersøgte virksomheder ikke overholdt kravene til admini-
stration af likviditetsordningen, da det bl.a. er en forudsætning for, at virksomhe-
derne kan følge op på overholdelsen af lånerammen.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne og Rigsrevisorerne finder det utilfredsstil-
lende, at regelsættet for likviditetsordningen ikke er tilstrækkeligt klart og mener
der er behov for en opdatering af cirkulæret samt en tydeliggørelse af regelsættet
og vejledninger på en række områder samt en tydeliggørelse af reglerne omkring
donationer.
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2009
4
Som opfølgning på Rigsrevisionens bemærkninger, kan jeg nævne, at lånerammen
i FL2007 var fastsat som et låneloft, og derfor i cirkulærer og vejledninger blev
defineret som en dag til dag regel. Der var ved fastsættelsen af lånerammen ikke
taget hensyn til midlertidige udsving hen over året, herunder bl.a. forsinkede beta-
linger fra EU-projekter, hvorfor Finansministeriet gennem 2007 udstedte en ræk-
ke dispensationer omkring opfølgning på lånerammen.
Virksomhedernes administration af lånerammen indgik i den evaluering af hele
likviditetsordningen, der blev gennemført i udvalgsarbejdet i foråret 2008, og som
har ført til, at der fra 1. januar 2009 er gennemført en række forenklinger i likvidi-
tetsordningen.
Forenklingerne vedrører følgende områder:
1.
2.
3.
4.
Forenkling af reglerne for selve opgørelsen af lånerammen
Forenkling af reglerne for opfølgning på lånerammen
Forenkling af reglerne for disponering af den uforrentede konto
Forenkling af reglerne for afdrag på den langfristede gældskonto
Ændringerne er udmeldt i Økonomistyrelsens cirkulære nr. 86 af 10. december
2008 og er nærmere uddybet i den tilknyttede vejledning. Jeg kan oplyse, at regler-
ne for håndtering af donationer og uklarheder mellem cirkulærer og vejledninger
desuden er blevet præciseret i forbindelse med udsendelsen af det nye cirkulære.
Desuden er Økonomistyrelsens vejledninger på området samlet i én for at lette
overblikket over området.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministe-
riet har taget initiativ til at gennemføre dette udvalgsarbejde i 2008 sammen med
en række institutioner.
d. Bogfører virksomhederne resultatdisponering/bevillingsafregning korrekt i de lokale økonomi-
systemer?
Jeg har noteret mig, at statsrevisorerne finder det
utilfredsstillende,
at hovedparten af
virksomhederne ikke bogførte årets resultatdisponering/bevillingsafregning kor-
rekt.
Jeg har desuden noteret mig, at Rigsrevisionen anbefaler virksomhederne at øge
fokus på at bogføre resultatdisponeringen korrekt, så der er overensstemmelse
mellem statsregnskabets bevillingsafregning for virksomhederne og for virksom-
hedernes lokale økonomisystem/SKS.
For at sikre at bevillingsafregningen for 2007 bliver bogført på plads i de lokale
økonomisystemer, pointerer Finansministeriet i vejledningen om bevillingsafreg-
ning for 2008, at eventuelle uoverensstemmelser vedrørende tidligere år skal være
bogført på plads, inden ministerierne påbegynder bevillingsafregningen for 2008.
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2009
5
For at hjælpe ministerierne til en korrekt bogføring af bevillingsafregningen for
2008 i de lokale økonomisystemer har Finansministeriet præciseret beskrivelserne
omkring bogføringen i vejledningen om bevillingsafregning for 2008.
Derudover vil Økonomistyrelsen foretage en tæt opfølgning på bogføringen af
bevillingsafregningen for 2008 i de lokale økonomisystemer i løbet af foråret
2009.
Endelig er det Finansministeriets hensigt, at der på sigt skal sikres overensstem-
melse mellem bevillingsafregningen i Statens Budgetsystem og bogføringen i det
lokale økonomisystem, ved at data kun indtastes i et af systemerne, og efterføl-
gende overføres automatisk til det andet system.
e. Er det muligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af lånerammen ultimo året?
Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det er omstæn-
deligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af lånerammen.
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen i beretningen konstaterer, at der ikke er
overensstemmelse mellem statsregnskabets fortegnelse over de statslige virksom-
heders udnyttelse af lånerammen ultimo 2007 og den reelle udnyttelsesgrad for de
16 virksomheder, der blev undersøgt efter regnskabsaflæggelsen 2007.
Rigsrevisionen anbefaler, at alle virksomheder fremover i årsrapporterne angiver
den beløbsmæssige størrelse på differencerne mellem anlægsaktiver og de mod-
svarende saldi på FF4- og FF6-kontiene samt oplyser, hvilke statusposter der er
påvirket af differencen.
Jeg noterer mig i den sammenhæng, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende,
at Finansministeriets vil drage omsorg for, at det vil fremgå af Økonomistyrelsens
vejledning for udarbejdelse af årsrapporter.
Jeg kan i øvrigt bemærke, at Finansministeriet har iværksat initiativer for at afhjæl-
pe ovenstående problemstillinger.
Med virkning fra finansåret 2009 er reglerne for opgørelsen af lånerammen æn-
dret. Opgørelsen vil udelukkende blive baseret på saldoen på henholdsvis den
langfristede gældskonto (FF4-kontoen) og bygge og it-kreditten (FF6-kontoen), jf.
Økonomistyrelsens cirkulære nr. 86 af 10. december 2008. Herved kan der foreta-
ges en mere enkel og entydig opgørelse af lånerammen.
Samtidig ændrer Økonomistyrelsen allerede fra 2008 fortegnelsen over udnyttel-
sen af lånerammen i statsregnskabet, således at der i denne fortegnelse indarbejdes
korrektion for hændelser i supplementsperioden, der likviditetsmæssigt først gen-
nemføres i det nye år (fx ændring i aktiver eller afskrivninger). Opgørelsen i stats-
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 4: Finansministerens redegørelse af 3. februar 2009
6
regnskabet vil således komme til at svare til opgørelsen i virksomhedernes årsrap-
porter.
Det er blevet præciseret overfor virksomhederne, at de i årsrapporten for 2008
skal angive den beløbsmæssige størrelse på eventuelle differencer mellem saldoen
på FF4 og FF6 kontiene og værdien af aktiverne, herunder oplyse, hvilke status-
poster der er påvirket af eventuelle differencer, jf. Økonomistyrelsens vejledning
om udarbejdelse af årsrapport fra december 2008.
Jeg kan bemærke, at Finansministeriet vil se på, hvilke muligheder der er for
at hjælpe virksomhederne med den interne styring af lånerammen. Økonomisty-
relsen har allerede i 2008 gjort det nemmere at følge op på lånerammen i SKB-
systemet. Det er nu muligt for virksomhederne at dele lånerammen ud på de en-
kelte regnskabsførende institutioner.
Jeg fremsender endvidere et eksemplar af min redegørelse til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen