Finansudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 19 27
Offentligt
966684_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2007
Marts
2011
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 27: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. marts 2011
966684_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om
revisionen af statsregnskabet for 2007
4. marts 2011
RN C604/11
(beretning nr. 19/2007)
1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 2, at jeg ville følge Finans-
ministeriets endelige afklaring af spørgsmålet om indregning af skatterestancer og -bøder i
opgørelsen af nettoformuen i amterne mfl., jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for
2008, s. 421.
Ad beretningens kap. III.C. § 7. Finansministeriet, pkt. 112-118
2. De tidligere amters nettoformue blev i 2007 delt mellem kommunerne, regionerne og sta-
ten. Finansministeriet og Danske Regioner kunne imidlertid ikke opnå enighed om, hvorvidt
værdien af skatterestancer og -bøder for 520,6 mio. kr. skulle optages til den fulde nominel-
le værdi eller værdiansættes til nul. Finansministeriet værdiansatte skatterestancer og -bø-
der til nul i overensstemmelse med en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af
26. september 2007. Danske Regioner erklærede sig uenig i denne bedømmelse og indhen-
tede derfor en juridisk vurdering af værdiansættelsesspørgsmålet. I denne vurdering blev
det konkluderet, at tilgodehavenderne skulle indgå med den fulde nominelle værdi.
3. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet i Akt 71 4/1 2011 har orienteret Folketingets Fi-
nansudvalg om den endelige afslutning på delingen af nettoformuen i amterne mfl. Det frem-
går af aktstykket, at staten afskriver et udestående krav hos regioner og kommuner på 292,4
mio. kr. ekskl. renter.
Det fremgår af aktstykket, at ministeriet af flere omgange har søgt en afregning af det ude-
stående krav vedrørende kontant kompensation på i alt 292,4 mio. kr. med de pågældende
regioner, bl.a. i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi for 2010 og 2011.
Det har imidlertid ikke været muligt at nå til enighed med regionerne om en løsning. I aktstyk-
ket oplyses det endvidere, at der er taget stilling til regionernes økonomi i forbindelse med
de årlige økonomiaftaler, og at det udestående krav vedrørende kontant kompensation kan
opfattes som et forhold af mere teknisk karakter. På den baggrund afskrives det tilbagevæ-
rende mellemværende vedrørende afregning af kontant kompensation som følge af delingen
af nettoformuen i amterne mfl. Det skal også ses i sammenhæng med, at fordelingen af am-
ternes nettoformue er afsluttet og i øvrigt er forløbet uproblematisk.
Folketingets Finansudvalg har taget aktstykket til efterretning.
Enkelte regioner har efterfølgende ved henvendelse til Finansministeriet tilkendegivet deres
uenighed i ministeriets fremgangsmåde vedrørende den endelige restafregning af den kon-
tante kompensation, der fulgte af delingen af nettoformuen i amterne mfl. Finansministeriet
har den 25. januar 2011 afvist regionernes indsigelse mod den anvendte fremgangsmåde.
Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 27: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. marts 2011
966684_0003.png
2
Jeg betragter denne sag som afsluttet, efter Finansudvalget har taget Finansministeriets
orienterende aktstykke til efterretning.
Ad beretningens afsnit III.D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, pkt. 127-129
4. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 5, at jeg ville følge sagen
om hjemmel til Patent- og Varemærkestyrelsens opkrævning af gebyrer, der giver overdæk-
ning i forhold til medgåede omkostninger, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for
2008, s. 421.
5. Rigsrevisionens opfølgning viste, at Patent- og Varemærkestyrelsen på en række møder
har haft drøftelser om spørgsmålet om gebyrhjemmel med Justitsministeriet – senest den 25.
november 2010. Patent- og Varemærkestyrelsen har oplyst, at den på baggrund af drøftel-
serne med Justitsministeriet har besluttet at anbefale Økonomi- og Erhvervsministeriet, at
der fremsættes lovforslag i 2011. Det er hensigten, at samtlige gebyrer, som opkræves af
styrelsen, indsættes i de forskellige rettighedslove på styrelsens område. Styrelsen påtæn-
ker samtidig at indsætte en reguleringsmekanisme.
6. Jeg forventer herefter, at hjemmelsproblematikken nu løses, ved at der tilvejebringes for-
nøden lovhjemmel for Patent- og Varemærkestyrelsens gebyropkrævning, og at der frem-
sættes lovforslag herom i 2011.
Jeg vil fortsat følge denne sag og orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning
i en efterfølgende beretning om revisionen af statsregnskabet.
Ad kap. III.M. § 20. Undervisningsministeriet, pkt. 436-439
7. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 9, at jeg ville følge depar-
tementets videre arbejde med at dokumentere tilskudssystemet CØSA og etablere et syn-
ligt transaktions- og kontrolspor i systemet, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for
2008, s. 423.
Rigsrevisionen har konstateret, at departementet nu har implementeret et transaktionsspor
i systemet, og at systemet sikrer funktionsadskillelse mellem indrapportering og godkendel-
se. Der er tillige etableret kontrol med, at indberetningerne fra skolerne bliver attesteret af
skolernes revisorer. Departementet har oplyst, at der vil ske en tilpasning af forretningsgan-
gene, så systemløsningen udnyttes effektivt.
Rigsrevisionen har desuden konstateret, at departementet og UNI•C i efteråret 2010 har
udarbejdet en publikation, som bl.a. beskriver tilskudsområdet og sammenhængen mellem
CØSA, institutionernes it-systemer og Navision. Jeg finder det tilfredsstillende, at publikatio-
nen giver et samlet overblik over området, og at den belyser systemunderstøttelsen af kon-
krete opgaver omkring tilskudsadministrationen. Ved et møde i departementet har Rigsrevi-
sionen fået bekræftet, at det er planen at ajourføre publikationen årligt, og at UNI•C kontinu-
erligt arbejder på at systematisere og udbygge den mere tekniske del af systemdokumenta-
tionen.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
Henrik Otbo