Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

Finansudvalget 2007-08 (1. samling)
SB 19 26
Offentligt

19/2007

Beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2007

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

19/2007

Beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2007

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

alle ministre, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne

og § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m.

København 2008

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og alle ministre.

Samtlige ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo marts 2009.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2007, som afgives i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 1602-9216

ISBN 978-87-7434-301-1

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 24. november 2008

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2007

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2007 er rigtigt, dvs. uden væ-

sentlige fejl og mangler. Regnskaberne er samlet set aflagt i overensstemmelse

med bevillinger, love og andre forskrifter. Rigsrevisionen har dog taget forbehold

vedrørende regnskaberne for Forsvarskommandoen og Banedanmark.

Hovedparten af de udførte revisioner (89 %) fik bedømmelsen ”meget tilfredsstil-

lende” eller ”tilfredsstillende”. Statsrevisorerne skal således pege på, at der blandt

statens virksomheder er eksempler på velfungerende og meget tilfredsstillende

regnskabsforvaltning, jf. beretningens pkt. 25. Revisionen har dog også afdækket

en række svagheder i regnskabsforvaltningen og fejl i regnskaberne, bl.a. utilstræk-

kelige regnskabsmæssige afstemninger og kontroller vedrørende status, jf. pkt. 27.

Statsrevisorerne konstaterer, at nogle af disse fejl er opstået i forbindelse med den

fortsatte implementering af omkostningsreformen. Statens virksomheder har løst en

væsentlig og udfordrende opgave med at indføre de nye omkostningsbaserede be-

villinger i 2007, ny likviditetsordning og ændret regnskabsmæssig behandling i status.

Statsrevisorerne kritiserer på

Finansministeriets

område

•

at det for 4. år i træk må konstateres, at

Økonomistyrelsens

dokumentation i sa-

ger om tjenestemandspensioner er mangelfuld.

Statsrevisorerne kritiserer på

Skatteministeriets

område

•

SKAT

har fastsat og opgjort opfyldelsen af målet for restanceinddrivelsen på

et usikkert grundlag. SKAT har således opgjort en bedre målopfyldelse end den

faktiske, hvilket bl.a. har udløst en for høj resultatløn til chefer i SKAT.

Statsrevisorerne kritiserer på

Justitsministeriets

område

•

Rigspolitiet

har fejlregistreret vægtafgift og afskrevet 914,9 mio. kr. på et ufuld-

stændigt grundlag, hvilket har medført fejl i statsregnskabet. Staten har dog ikke

lidt et økonomisk tab.

Statsrevisorerne bemærker på

Forsvarsministeriets

område

•

at Forsvarsministeriets samlede driftsregnskab er rigtigt, men at der er taget for-

behold for rigtigheden af en række statusposter vedrørende

Forsvarskomman-

doen

•

at regnskabsforvaltningen – trods forbedringer – for 3. år i træk ikke er helt tilfreds-

stillende i

Forsvarskommandoen

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

•

at regnskabsforvaltningen ikke er helt tilfredsstillende i

Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste

Forsvarets Materieltjeneste

at statens endelige tab ved

forsvarets

anskaffelse, drift og afvikling af det ubeman-

dede overvågningsfly

Tårnfalken

netto kan opgøres til 321,9 mio. kr. Statsreviso-

rerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at forsvaret ikke har været i stand til at

fremskaffe al grunddokumentation for de udgifter, som er registreret i regnskabet.

Statsrevisorerne kritiserer på

Beskæftigelsesministeriets

område

•

Arbejdsskadestyrelsens

regnskab ikke var rigtigt, og at styrelsen ikke overholdt

bevillingerne på grund af ukorrekt opgørelse af gebyrindtægterne

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen

har overskredet bevillingen vedrørende voksenlærlin-

geordningen, som er en del af beskæftigelsesindsatsen i de statslige jobcentre.

Bevillingen blev ved aktstykke forhøjet med 40 mio. kr. så sent som i november

2007. På trods af merbevillingen blev bevillingen overskredet med 41,3 mio. kr.

Statsrevisorerne kritiserer på

Undervisningsministeriets

område

•

at der var fejl i regnskabet for

Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelses-

institutioner

•

at det ikke kan afgøres, hvorvidt status er rigtig i regnskabet for

CIRIUS

på grund

af manglende afstemninger og kontroller af relevante konti i regnskabet.

Statsrevisorerne kritiserer på

Transport- og Energiministeriets

område

•

Vejdirektoratets

årsrapport for 2. år i træk ikke var helt tilfredsstillende

•

Naviairs

regnskab ikke var rigtigt på grund af utilstrækkelige afstemninger og

kontroller og ukorrekte afskrivninger

•

Naviair

i strid med rigsrevisorloven og uden materiel og bevillingsmæssig hjem-

mel havde hyret et privat revisionsfirma til at revidere Naviairs regnskab.

Statsrevisorerne bemærker, at Transport- og Energiministeriets samlede regnskab

er rigtigt, men at der er taget forbehold for Banedanmarks balance vedrørende infra-

strukturaktiver.

Revisionen af EU-midler i Danmark

Statsrevisorerne konstaterer endvidere, at regnskaberne for EU-områderne for 2007

er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler, jf. beretningens

kap. IV. Rigsrevisionen erklærer således, at de danske regnskaber viser et retvisen-

de billede af tilskud, afgifter og bidrag fra EU-områderne i 2007. Rigsrevisionen vur-

derer også, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne på EU-området,

som helhed er lovlige og formelt rigtige.

Rigsrevisionen vurderer dog, at afregningen af told og landbrugsafgifter mv. ikke er

retvisende, idet afregningen indeholder væsentlige fejl.

Statsrevisorerne bemærker hertil, at SKAT bør gøre en målrettet indsats for at ned-

bringe antallet af fejl og ufærdige angivelser.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Udvalgte emner

I beretningens kap. V gennemgås 4 udvalgte emner. Hertil skal Statsrevisorerne

bemærke:

Projekttilskud fra EU til statslige virksomheder

•

at virksomhederne generelt ikke håndterer regnskaberne for EU-tilskud korrekt,

idet Rigsrevisionens gennemgang viste en fejlprocent på 78 %. Virksomhederne

anbefales at søge rådgivning hos Forsknings- og Innovationsstyrelsens Euro-

Center

•

at Europa-Kommissionen har forenklet reglerne for 7. rammeprogram, hvilket in-

debærer lavere transaktions- og administrationsomkostninger hos de statslige

virksomheder, som søger EU-tilskud.

Virksomhedernes administration af likviditetsordningen

•

at 20 % af virksomhederne ikke overholdt kravene til administration af likviditets-

ordningen

•

at hovedparten af virksomhederne ikke bogførte årets resultatdisponering/bevil-

lingsafregning korrekt

•

at det er omstændeligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af låneram-

men

•

at regelsættet ikke er tilstrækkeligt klart

hvilket Statsrevisorerne samlet set finder utilfredsstillende.

Styring og administration af lønforhold ved erhvervsskolerne

•

at der siden Statsrevisorernes tidligere beretninger nr. 11/92 og nr. 13/97 er sket

forbedringer af styringen og administrationen af løn- og ansættelsesforhold ved

erhvervsskolerne

•

at Undervisningsministeriet foretager det fornødne tilsyn med erhvervsskolerne

på løn- og ansættelsesområdet.

6 kommuners administration af førtidspensionsområdet

•

at kommunernes administration på området har gennemgået en udvikling, så in-

tentionerne i førtidspensionsreformen fra 2003 generelt efterleves, skønt det for-

ventede fald i antallet af førtidspensionstilkendegivelser er udeblevet

•

at der er behov for, at Velfærdsministeriet mere tydeligt kommunikerer mulighe-

den for at tilkende førtidspension med krav om efterfølgende revurdering.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007 Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet for

2007

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................................... 1

II.

III.

Erklæring om statsregnskabet ..................................................................................... 3

De væsentligste sager under ministerområderne ........................................................ 5

De enkelte ministerområder ......................................................................................... 7

A. § 5. Statsministeriet .............................................................................................. 7

B. § 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 10

C. § 7. Finansministeriet .......................................................................................... 19

D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet ................................................................. 27

E. § 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 31

F. § 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 38

G. § 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 44

H. § 15. Socialministeriet ......................................................................................... 54

I. § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ............................................................ 60

J. § 17. Beskæftigelsesministeriet .......................................................................... 66

K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration................................ 72

L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ..................................... 75

M. § 20. Undervisningsministeriet ............................................................................ 84

N. § 21. Kulturministeriet ......................................................................................... 95

O. § 22. Kirkeministeriet ........................................................................................ 101

P. § 23. Miljøministeriet ......................................................................................... 104

Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................ 108

R. § 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender ..................................... 112

S. § 28. Transport- og Energiministeriet................................................................ 115

Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark .................................................... 127

Udvalgte emner........................................................................................................ 137

A. Projekttilskud fra EU til statslige virksomheder ................................................. 137

B. Virksomhedernes administration af likviditetsordningen ................................... 146

C. Styring og administration af lønforhold ved erhvervsskolerne .......................... 153

D. 6 kommuners administration af førtidspensionsområdet .................................. 159

Statsregnskabet ....................................................................................................... 166

Baggrundsoplysninger om revisionen ...................................................................... 176

IV.

VI.

VII.

Bilag 1. Bedømmelser pr. virksomhed og revision ............................................................ 182

INTRODUKTION

Introduktion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet og afgiver denne beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2007. Afgivelsen sker i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven

Det fremgår heraf, at rigsrevisor undersøger fuldstændigheden af statsregnskabet og sam-

menholder bevillings- og regnskabstal og afgiver en beretning herom til Statsrevisorerne.

2. De enkelte afsnit i beretningen har været forelagt de relevante ministerier i udkast i over-

ensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3. Ministeriernes bemærkninger er i videst

muligt omfang indarbejdet i beretningen.

3. Ministerierne skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen skal afgives inden 2

måneder efter det tidspunkt, hvor Statsrevisorerne fremsender beretningen til ministerierne,

jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 2.

Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev der foretaget en række ændringer i mi-

nisteriernes ressortansvar, ligesom enkelte ministerier blev nedlagt, og nye ministerier op-

rettet. Beretningen er opbygget efter samme struktur som statsregnskabet for 2007. Dette

medfører, at der under ministerområderne er omtalt virksomheder, som nu er underlagt nye

ministre. Det er således de nye ministre, der skal afgive redegørelse til Statsrevisorerne for

de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

4. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 14. april 2008 i henhold til

§ 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offent-

ligheden samt sagsbehandling

erklæret sig personligt inhabil i forhold til nogle konkrete

sager vedrørende SKATs regnskab under statsregnskabets § 9. Skatteministeriet. Sager-

ne er omtalt i beretningens pkt. 153-158. Folketingets formand har efter høring af Statsre-

visorerne og forhandling med næstformændene i brev af 15. maj 2008 udpeget tidligere

rigsrevisor Jørgen Mohr som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er

inhabil. Sætterigsrevisor har derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der vedrø-

rer SKAT under § 9. Skatteministeriet, jf. pkt. 20-21.

5. Beretningen indledes med Rigsrevisionens

erklæring

om statsregnskabet underskrevet

af rigsrevisor og sætterigsrevisor (kap. I). De følgende 6 kapitler og bilag indeholder en ræk-

ke uddybende oplysninger til erklæringen.

6. I kap. II henvises til

de væsentligste sager

behandlet under ministerområderne.

Rigsrevisorloven fremgår af lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 samt de ændringer, der følger af

lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling fremgår af be-

kendtgørelse nr. 447 af 6. maj 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 129 af 24. februar 1999 og be-

kendtgørelse nr. 716 af 17. maj 2006.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

INTRODUKTION

7. Selve behandlingen af sagerne findes i kap. III, der omhandler de

19 ministerområder.

Hvert ministerium gennemgås særskilt.

Gennemgangen af hvert ministerområde indledes med Rigsrevisionens vurdering af mini-

sterområdet. Efter vurderingen beskrives baggrundsoplysninger samt omfanget og resulta-

tet af den revision, som Rigsrevisionen har udført på ministerområdet. Afslutningsvis omta-

les en række udvalgte sager. Omtalen af de enkelte udvalgte sager indledes med Rigsrevi-

sionens vurdering af det reviderede område. Herefter følger de væsentligste revisionsresul-

tater, virksomhedens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne.

8. I kap. IV er revisionen af

EU-midler

i Danmark omtalt. Danmark modtager hvert år mid-

ler fra EU, ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bi-

drag til EU. I kapitlet er der afgivet en erklæring om EU-midler i Danmark.

9. Under overskriften

Udvalgte emner

har Rigsrevisionen gennemgået 4 emner i kap. V.

Det drejer sig om: projekttilskud fra EU til statslige virksomheder (A), virksomhedernes ad-

ministration af likviditetsordningen (B), styring og administration af lønforhold ved erhvervs-

skolerne (C) samt 6 kommuners administration af førtidspensionsområdet (D). De 2 først-

nævnte emner vedrører mere end ét ministerområde og går dermed på tværs af minister-

områder, mens de sidste 2 emner alene vedrører henholdsvis Undervisningsministeriet og

Velfærdsministeriet.

10. I kap. VI gennemgås

statsregnskabets

hovedtal for driftsregnskabet og anlægsregn-

skabet. Kapitlet omhandler endvidere statens status og de korrektioner, der er foretaget i

forhold til statens status ultimo 2006 (primokorrektioner), samt omkostningsreformens ind-

virkning på statens status.

11. I kap. VII er samlet en række

baggrundsoplysninger

vedrørende opfølgning fra sidste

års beretning, den udførte revision og regnskabstyper/-principper. Endvidere omtales Rigs-

revisionens 4-trins-karakterskala, der går fra meget tilfredsstillende til ikke tilfredsstillende.

12. Rigsrevisionens

bedømmelser pr. virksomhed og revision

på ministerområderne frem-

går af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

I. Erklæring om statsregnskabet

Indledning

13. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for finansåret 2007 og har som led heri un-

dersøgt fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal,

jf. rigsrevisorlovens § 17, stk. 1.

Revisionen omfatter også EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU,

ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.

Revisionen af EU-midler i Danmark er omtalt i kap. IV, hvor der er afgivet en erklæring om

EU-midlerne.

14. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2007

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regn-

skabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplys-

ninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning,

bliver vurderet på ny.

Den udførte revision

15. Revisionen er planlagt og udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

Rigsrevisionen efterprøver ikke alene rigtigheden af statens regnskab, men undersøger og-

så en række aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre

forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

16. Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget

og dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Revisio-

nen er udført ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionen af statsregnskabet er udført som

planlagt og med en dækning, som giver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vur-

dere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere omtalt i kap. VII. Baggrundsop-

lysninger om revisionen.

Konklusion

17. Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2007 samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der samlet set

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dis-

positionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

18. Rigsrevisionen har taget forbehold vedrørende regnskaberne for Forsvarskommandoen

og Banedanmark. Forbeholdene vedrører usikkerhed om indregnede aktiver for i alt 65,3

mia. kr. samt en række afledte poster, jf. pkt. 209-227 og 611.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Revisionen har for enkelte andre virksomheders vedkommende afdækket svagheder ved

regnskabsforvaltningen samt fejl i regnskaberne. Disse svagheder og fejl har haft indflydel-

se på vurderingen af de enkelte virksomheders regnskabsforvaltning og regnskaber.

19. De anførte forbehold, der omhandler usikkerheder, samt de anførte fejl og svagheder

giver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det samlede statsregnskab.

Rigsrevisionen, den 12. november 2008

Henrik Otbo

rigsrevisor

/Bettina Jakobsen

afdelingschef

Konklusion vedrørende SKATs regnskab under statsregnskabets § 9. Skatte-

ministeriet

20. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 14. april 2008 i henhold til

§ 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offent-

ligheden samt sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til nogle konkrete sa-

ger vedrørende SKATs regnskab under statsregnskabets § 9. Skatteministeriet. Sagerne

er omtalt i beretningens pkt. 153-158. Folketingets formand har efter høring af Statsreviso-

rerne og forhandling med næstformændene i brev af 15. maj 2008 udpeget tidligere rigsre-

visor Jørgen Mohr som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er inha-

bil. Sætterigsrevisor har derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der vedrører

SKAT under § 9. Skatteministeriet.

21. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for SKAT under statsregnskabets § 9.

Skatteministeriet samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Det er videre

Rigsrevisionens vurdering, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kon-

troller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggel-

sen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen, den 12. november 2008

Jørgen Mohr

sætterigsrevisor

/Bettina Jakobsen

afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

DE VÆSENTLIGSTE SAGER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

II. De væsentligste sager under minister-

områderne

22. Rigsrevisor har i erklæringen om statsregnskabet vurderet, at statsregnskabet for 2007

samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Rigsrevisor har endvidere i erklæ-

ringen vurderet, at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i

videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i over-

ensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis.

23. Vurderingerne er resultatet af en sammenvejning af de i alt 470 revisioner, som Rigsre-

visionen har udført, samt resultatet af Rigsrevisionens bevillingskontrol af i alt 1.437 hoved-

konti på bevillingslovene.

24. Den samlede vurdering er baseret på, at den altovervejende del af revisionerne (89 %)

resulterede i bedømmelsen tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, at der blev konsta-

teret et begrænset antal fejl i regnskaberne, og at bevillingskontrollen gav anledning til re-

lativt få bemærkninger (10), som var så væsentlige, at de er omtalt i denne beretning.

25. Rigsrevisionen skal fremhæve følgende sager, hvor Rigsrevisionen har vurderet virk-

somhedernes forretningsgange og interne kontroller som meget tilfredsstillende:

•

Statsministeriets departements forretningsgange og interne kontroller på løn- og perso-

naleområdet fungerede meget tilfredsstillende, jf. pkt. 37-38.

Regnskabsforvaltningen var meget tilfredsstillende tilrettelagt i Statsgældsforvaltningen,

Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden, Forebyggelsesfonden og Finansierings-

fonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond, jf. pkt. 108-111.

Skatteministeriets departements forretningsgange og interne kontroller fungerede me-

get tilfredsstillende, jf. pkt. 147-148.

Det Kongelige Bibliotek havde på en meget tilfredsstillende måde sikret, at der var fore-

taget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet,

jf. pkt. 492-493.

Statens Arkiver havde på en meget tilfredsstillende måde sikret, at der var foretaget

regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet, jf. pkt.

495-496.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum havde på en meget tilfredsstillende måde sikret, at

der var foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af

regnskabet, jf. pkt. 497-498.

Fødevareministeriets departements forretningsgange og interne kontroller fungerede

meget tilfredsstillende, jf. pkt. 547-548.

•

26. I forbindelse med strukturreformen blev de tidligere amter nedlagt, og nettoformuen blev

fordelt mellem kommunerne, regionerne og staten. Bortset fra skatterestancer og -bøder for

i alt 520,6 mio. kr. har Rigsrevisionen ikke konstateret udeståender mellem de tidligere am-

ter og Finansministeriet i forbindelse med opgørelsen af nettoformuen, jf. pkt. 112-118.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

DE VÆSENTLIGSTE SAGER UNDER MINISTEROMRÅDERNE

27. Under de enkelte ministerområder er der omtalt en række sager om svagheder i regn-

skabsforvaltningen, fejl i virksomhedernes regnskaber og bemærkninger fra bevillingskon-

trollen. Rigsrevisionen skal pege på følgende sager:

•

Økonomistyrelsens dokumentation af tjenestemandspensionssager var i flere tilfælde

fortsat mangelfuldt dokumenteret, men var dog forbedret i forhold til tidligere år, jf. pkt.

84-88.

Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab er samlet set rigtigt. Rigsrevisionen har konsta-

teret fejl og usikkerhed for flere poster, især vedrørende status. De er dog ikke væsent-

lige i forhold til det samlede regnskab, jf. pkt. 89-107.

SKATs målfastsættelse og opgørelse af målopfyldelsen for restanceinddrivelsen i 2007

hvilede på et usikkert grundlag, der indebar, at såvel måltallet som opgørelsen var for

lav, jf. pkt. 158.

Rigspolitiets uhensigtsmæssige bogføring af vægtafgift har medført fejl i statsregnska-

bet – Rigspolitiet foretog afskrivning af 914,9 mio. kr. på et ufuldstændigt grundlag, og

Rigspolitiet undlod at orientere Finansministeriet og Rigsrevisionen, inden afskrivningen

fandt sted, jf. pkt. 175-184.

Rigsrevisionen tager forbehold for Forsvarskommandoens status. Forbeholdet skyldes

usikkerhed om indregnede materielle anlægsaktiver for 32,6 mia. kr. og varebeholdnin-

ger for 16,4 mia. kr. samt afledte virkninger på andre poster, jf. pkt. 209-227.

Arbejdsskadestyrelsens regnskab var ikke rigtigt, fordi styrelsen har anvendt et forkert

princip for indregning af indtægter i resultatopgørelsen, jf. pkt. 347-351.

Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre har i strid med budgetreglerne overskredet

bevillingen til løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlingeordnin-

gen), jf. pkt. 354-359.

Undervisningsministeriets departement har endnu ikke etableret en tilstrækkelig funk-

tionsadskillelse i departementets it-system CØSA, selv om ministeren lovede dette iværk-

sat allerede i foråret 2006, jf. pkt. 436-439.

Der var væsentlige fejl i regnskabet for Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannel-

sesinstitutioner, fordi der ikke var foretaget tilstrækkelige regnskabsmæssige afstemnin-

ger og kontroller inden regnskabsafslutningen, jf. pkt. 440-445.

Rigsrevisionen kunne på det foreliggende grundlag ikke udtale sig om, hvorvidt status i

CIRIUS’ regnskab var rigtig, fordi CIRIUS ikke havde afstemt og dokumenteret alle re-

levante konti i relation til tilskudsområdet inden afslutningen af regnskabet, jf. pkt. 446-

451.

Vejdirektoratets infrastruktur og igangværende arbejder er netto opgjort 1,3 mia. kr. for

højt i statsregnskabet, men er korrekt bogført i direktoratets interne regnskabssystem,

jf. pkt. 576-579.

Naviair havde i strid med rigsrevisorloven og uden bevillingsmæssig eller materiel hjem-

mel indgået aftale med et privat revisionsfirma om revision af Naviairs regnskab, jf. pkt.

592-596.

Naviairs regnskab indeholder væsentlige fejl, fordi det ikke i tilstrækkelig grad er sikret,

at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regn-

skabet blev godkendt, ligesom Naviair har foretaget afskrivninger på anlæg i strid med

reglerne, jf. pkt. 597-607.

Rigsrevisionen er enig i Banedanmarks forbehold vedrørende indregnede infrastruktur-

aktiver for i alt 16,4 mia. kr., fordi aktivernes tilstedeværelse, ejerskab og værdiansæt-

telse ikke kan verificeres i tilstrækkeligt omfang, jf. pkt. 611.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 5. STATSMINISTERIET

III. De enkelte ministerområder

A. § 5. Statsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Statsministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og in-

terne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

28. Statsministeriet bestod i 2007 af departementet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Rigsombudsmanden på Færøerne.

29. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

116

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 5. STATSMINISTERIET

30. Statsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Statsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

Den udførte revision

31. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

gennemført 4 andre revisioner.

32. I tabel 3 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 3. Bedømmelser på Statsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

33. Det fremgår af tabel 3, at 1 område blev bedømt som meget tilfredsstillende og 6 områ-

der som tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision

fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

34. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision i årets løb ved departementet

lønrevision ved departementet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 5. STATSMINISTERIET

Revision i årets løb ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

35. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og

interne kontroller fungerede

tilfredsstillende

og opfyldte generelt de krav, der stilles til en

god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller med-

virkede dermed til at sikre regnskabets rigtighed.

De væsentligste revisionsresultater

36. Gennemgangen af den regnskabsmæssige registrering viste, at departementet har af-

grænset bogholderifunktionen klart og betryggende, og at den løbende bogføring er nøjag-

tig, fuldstændig og godt dokumenteret. Endvidere foretager departementet månedligt af-

stemninger af samtlige statuskonti og følger løbende op på eventuelle udeståender.

En stikprøvevis gennemgang af bilag viste, at beløb, konteringer og attestationer/godken-

delser mv. med enkelte undtagelser var korrekte, og at dispositionerne var i overensstem-

melse med bevillinger og love mv. Begrundelsen for omposteringer var dog ikke i alle til-

fælde dokumenteret på omposteringsbilagene. Departementet oplyste, at procedurerne

vedrørende omposteringsbilag ville blive ændret.

Gennemgangen af departementets administration af likviditetsordningen viste, at departe-

mentet havde etableret faste rutiner til kvartalsvis opfølgning på afskrivninger og nyanskaf-

felser vedrørende anlæg og kvartalsvist foretog de afledte flytninger mellem finansierings-

kontoen og langfristet gæld.

Departementets forretningsgange og interne kontroller vedrørende beregning og udbetaling

af statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmer af kongehuset fungerede meget til-

fredsstillende.

Lønrevision ved departementet

37. Revisionen viste, at lønregnskabet var rigtigt. Ved lønregnskabet forstås det lønforbrug,

der er registreret i virksomhedens lønsystem. De gennemgåede forretningsgange og inter-

ne kontroller på løn- og personaleområdet var

meget tilfredsstillende

og blev efterlevet. For-

retningsgangene og de interne kontroller opfyldte dermed de krav, der stilles til en god og

pålidelig personale- og lønforvaltning. En stikprøvevis gennemgang af løn- og personale-

sager viste, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med love, overenskom-

ster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

38. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at personale- og lønpolitikker levede op til Fi-

nansministeriets retningslinjer, ligesom departementet havde etableret sikre og hensigts-

mæssige forretningsgange for håndtering af særlige ydelser. Videre foregik departemen-

tets løn- og personaleadministration sikkert, og der var hensigtsmæssige procedurer og

forretningsgange på områderne.

Statsministeriets de-

partements forret-

ningsgange og interne

kontroller på løn- og

personaleområdet

fungerede meget til-

fredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

B. § 6. Udenrigsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriets regnskab samlet set er

rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange

og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at tilskudsforvaltningen, som repræ-

senterer en væsentlig del af Udenrigsministeriets udgiftsområde, er vurderet som til-

fredsstillende.

Baggrundsoplysninger

39. Udenrigsministeriet bestod i 2007 af Udenrigstjenesten og Dansk Center for Internatio-

nale Studier og Menneskerettigheder.

40. Udenrigstjenesten består af hjemmetjenesten i København og udetjenesten bestående

af ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i mere end 100 byer og i godt 80 lan-

de samt 7 repræsentationer ved de væsentligste internationale organisationer.

41. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

732

1.745

11.623

14.101

938

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

42. Udenrigsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Udenrigsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

16.048

1.203

17.251

÷5.816

20.340

1.953

774

17.251

Den udførte revision

43. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af begge virksomheder

gennemført 7 andre revisioner.

44. Rigsrevisionen har herudover afgivet beretning nr. 6/2007 til Statsrevisorerne om ud-

viklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh.

45. I tabel 6 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 6. Bedømmelser på Udenrigsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

46. Det fremgår af tabel 6, at 6 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 3 områder

blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virk-

somhed og revision fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Udvalgte sager

47. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

tilskudsrevision ved Udenrigstjenesten

revision af Udenrigstjenesten

revision i årets løb ved Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

undersøgelse af generel budgetstøtte til Mozambique.

Tilskudsrevision ved Udenrigstjenesten

48. Tilskudsrevisionen omfattede Business-to-Business Programmet i hjemmetjenesten

samt en række projekter og sektorprogrammer på repræsentationerne i Maputo, Jakarta,

Hanoi, Kairo, La Paz, Managua og Rom.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

49. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på tilskudsområdet var rigtig, og at disposi-

tionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Det var samtidig Rigsrevisionens

vurdering, at ministeriet påså, at tilskudsmodtager anvendte midlerne i overensstemmelse

med forudsætningerne. Rigsrevisionen fandt, at tilskudsforvaltningen samlet set fungerede

tilfredsstillende.

De væsentligste resultater

50. Revisionen viste, at repræsentationerne generelt fulgte op på udestående tilskudsregn-

skaber, og at rettidig gennemgang af tilskudsregnskaber fortsat er et mål i repræsentatio-

nernes mål- og resultatstyring. På enkelte repræsentationer kunne opfølgning på tilskuds-

regnskaber forbedres. Rigsrevisionen anbefalede generelt, at repræsentationerne måned-

ligt følger op på status for udestående regnskaber, og at de modtagne regnskaber bliver

behandlet rettidigt.

Forretningsgange og interne kontroller for disponering, registrering og udbetaling af tilskud

medvirkede til at sikre, at regnskabet blev rigtigt. Repræsentationerne sikrede tillige, at do-

kumentationskravene ved anmodning om udbetaling var opfyldt.

Ministeriets beskrivelser i vejledninger og tilhørende værktøjer medvirkede til at sikre en hen-

sigtsmæssig og betryggende tilskudsadministration. Revisionen viste dog, at administratio-

nen af den multilaterale bistand, der ikke var dækket af hensigtsmæssige, beskrevne forret-

ningsgange, ikke fungerede helt tilfredsstillende.

51. Administration og hjemmelsgrundlag vedrørende lån under det tidligere Privat Sektor

Program var ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at kendskabet til den nu

nedlagte låneordning sikres ved, at repræsentationerne årligt informerer ministeriet om sta-

tus for tilbagebetaling af lån, og at den udestående saldo fremover bliver vist på finansloven.

Ministeriets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

52. Ministeriet påtænker via intranettet at støtte de repræsentationer, der forvalter multilate-

ral bistand, så det sikres, at administrationen bliver beskrevet og udført i overensstemmel-

se med ministeriets regler.

Ministeriet har oplyst, at der er udarbejdet en standard for rapportering om udvikling for til-

bagebetalinger af lån, og at det via Program- og projektdatabasen ved halvårlige opdaterin-

ger vil være muligt at følge afviklingen af lånene. Ministeriet har på forslaget til finansloven

for 2009 i anmærkningsteksten anført, at der fortsat vil blive tilbagebetalt midler under låne-

ordningen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Ministeriet har endvidere oplyst, at kontoret for kvalitetssikring af udviklingsbistanden fort-

sat vil monitorere udviklingen i antallet af udestående regnskaber og som hidtil følge op

med rykkerskrivelser.

53. Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer tilfredsstillende.

Revision af Udenrigstjenesten

54. Rigsrevisionen har udført revision i årets løb ved hjemmetjenesten og ved følgende 12

repræsentationer/handelskontorer: Maputo, Jakarta, Hanoi, Ottawa, Toronto, Rom, Kairo,

New York, Washington, Algier, La Paz og Managua.

Rigsrevisionen har endvidere udført afsluttende revision ved hjemmetjenesten.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

55. Rigsrevisionen har ved en sammenvejning af de udførte revisioner i hjemmetjenesten

og udetjenesten vurderet, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gen-

nemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede

ikke helt tilfredsstillende

og op-

fyldte ikke helt de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretnings-

gangene og de interne kontroller medvirkede derfor ikke fuldt ud til at sikre regnskabets

rigtighed. Rigsrevisionen konstaterede fejl og mangler i regnskabet, som dog ikke var så

væsentlige, at det samlede regnskab ikke var rigtigt.

De væsentligste revisionsresultater

56. Revisionen i årets løb viste, at ministeriet ikke fuldt ud fulgte afstemnings-, kontrol- og

godkendelsesprocedurerne for aflæggelse af regnskab, som de er beskrevet i regnskabs-

instruksen, og som skal medvirke til at sikre, at regnskabet er rigtigt. Rigsrevisionen anbe-

falede ved revisionen i årets løb, at alle de økonomiansvarlige enheders delregnskaber

blev afstemt og godkendt, inden de eksterne regnskaber blev godkendt over for Økonomi-

styrelsen.

Revisionen viste endvidere, at der ikke blev foretaget rettidig afregning og afstemning af

rejseforskud, hvilket er særligt væsentligt ved udetjenesten. Ministeriet har efterfølgende

og inden regnskabsårets afslutning sikret afregning og afstemning af alle rejseforskud.

57. Den afsluttende revision viste, at Udenrigstjenesten ikke i tilstrækkelig grad havde si-

kret, at der var udført tilstrækkelige afstemninger og godkendelser af delregnskaber, inden

regnskabet blev godkendt. Endvidere viste revisionen, at Udenrigstjenesten først efter god-

kendelsen af det samlede regnskab har skabt et fuldstændigt overblik over de økonomi-

ansvarlige enheders godkendelse af deres respektive delregnskaber.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at risikoen for fejl i regnskabet minimeres ved en rettidig

gennemgang og godkendelse af delregnskaber. Derfor anbefalede Rigsrevisionen, at Uden-

rigstjenesten fremover sikrer, at samtlige delregnskaber er godkendt, inden godkendelse af

det samlede ministerområderegnskab over for Økonomistyrelsen.

58. Revisionen i årets løb af udetjenesten viste, at forretningsgange og interne kontroller

fungerede tilfredsstillende på 10 af de 12 besøgte repræsentationer.

Ved én repræsentation viste revisionen dog, at regnskabsaflæggelsen havde mangler, men

at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Rigsrevisionen vurde-

rede samlet set, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller ikke var helt til-

fredsstillende. Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at repræsentationens løben-

de driftsopfølgning var ufuldstændig, og at der manglede afstemning mellem kundestyrings-

systemet CRM og økonomisystemet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Ved en anden repræsentation viste revisionen, at regnskabsaflæggelsen ikke var rigtig, men

at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love mv. De gennemgåede for-

retningsgange og interne kontroller var samlet set ikke tilfredsstillende og opfyldte generelt

ikke de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Revisionen viste, at be-

løb, konteringer og attestationer/godkendelser i en række tilfælde ikke var korrekte. Rigsre-

visionen konstaterede, at der allerede under revisionen blev iværksat ændringer og opstram-

ninger af procedurerne samt udarbejdet en handlingsplan til sikring af regnskabsforvaltnin-

gen.

Ministeriets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

59. Ministeriet har informeret Rigsrevisionen om status for en række af de konstaterede

forhold og de iværksatte initiativer.

Ministeriet har styrket den centrale opfølgning på de enkelte repræsentationers godkendel-

se af deres respektive regnskaber, bl.a. ved at etablere en samlet elektronisk oversigt. Mini-

steriet har oplyst, at et lignende system er udviklet til brug for hjemmetjenestens enheder til

afløsning af det tidligere system, som ikke fungerede tilfredsstillende. Ministeriet har endvi-

dere oplyst, at en central opfølgning på rejseområdet er gennemført i overensstemmelse

med Rigsrevisionens anbefalinger.

60. Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer tilfredsstillende.

Revision i årets løb ved Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettig-

heder

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

61. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne samlet set

var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede afta-

ler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen fandt, at de gennemgåede forretningsgange og

interne kontroller

ikke fungerede helt tilfredsstillende

og generelt ikke helt opfyldte de krav,

der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne

kontroller medvirkede derfor ikke fuldt ud til at sikre regnskabets rigtighed.

De væsentligste revisionsresultater

62. Ved Rigsrevisionens vurdering er der lagt vægt på, at Dansk Center for Internationale

Studier og Menneskerettigheder (DCISM) ikke havde foretaget en tilfredsstillende opfølg-

ning på Rigsrevisionens bemærkninger fra revisionen i årets løb 2006. DCISM havde bl.a.

endnu ikke udarbejdet en projekthåndbog, som er en del af DCISM’s handlingsplan for for-

valtningsmæssige udviklingsopgaver. Der var heller ikke udarbejdet en model for værdian-

sættelse af igangværende projektarbejder, og DCISM havde ikke ført tilstrækkelig kontrol

med konti for rejseforskud. Rigsrevisionen vurderer, at projektområdet er et økonomisk og

forvaltningsmæssigt væsentligt område i DCISM.

DCISM’s initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

63. DCISM oplyste, at der i 2007 var mangel på personale i økonomiadministrationen, hvil-

ket medførte, at DCISM havde været nødt til at prioritere driften frem for udviklingsopgaver-

ne. Ministeriet har oplyst, at DCISM efterfølgende har udarbejdet en model for værdiansæt-

telsen af igangværende arbejder, der har ligget til grund for den regnskabsmæssige årsaf-

slutning for 2007. Ministeriet har endvidere oplyst, at projekthåndbogen nu er udarbejdet

og indgår i DCISM’s regnskabsinstruks.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil følge udviklingen i DCISM nøje, herunder løbende

drøfte gennemførelsen af handlingsplanen med DCISM.

64. Rigsrevisionen forventer, at DCISM og ministeriet har fokus på det økonomiske og regn-

skabsmæssige område, herunder både den daglige drift og fremdriften i udviklingsopgaver-

ne, så handlingsplanen snarest realiseres.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Undersøgelse af generel budgetstøtte til Mozambique

Formål med og baggrund for undersøgelsen

65. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigsministeriet har fastsat principper og retnings-

linjer for at yde dansk budgetstøtte, samt om disse er blevet fulgt og har indgået i vurderin-

gen om at fortsætte med at yde budgetstøtte til Mozambique. Formålet var endvidere at

gennemgå og vurdere donorernes betaling og administration af budgetstøttebidrag, donor-

samarbejdets organisering, donorernes tilsyn med revision af statsregnskabet og indsatsen

mod korruption. Undersøgelsen blev gennemført i 2008.

66. Der er blandt donorlandene etableret et samarbejde om budgetstøtte, og en række rigs-

revisioner samarbejder om revisionen heraf. Rigsrevisionerne oprettede i 2003 HOAP (Har-

monisation in Overseas Audit Practices), der er en uformel gruppe, som består af 9 rigsre-

visioner og Den Europæiske Revisionsret. Formålet med HOAP er at samarbejde om at

harmonisere og koordinere de forskellige nationale krav til revision af udviklingsbistand til

udviklingslande, især for budgetstøtte.

HOAP har hidtil foretaget 2 gennemgange på budgetstøtteområdet i henholdsvis Zambia

(2004) og i Tanzania (2006). HOAP-landene Danmark, Norge og Sverige besluttede i 2007

at foretage en fælles undersøgelse af budgetstøtte i Mozambique.

67. Rigsrevisionen deler HOAP-gruppens vurderinger og skal i det følgende beskrive de

væsentligste resultater og konklusioner af undersøgelsen.

68. Generel budgetstøtte omfatter finansiel støtte fra en donor direkte til et modtagerlands

statskasse. Støtten kanaliseres som en integreret del af statsbudgettet gennem landets of-

fentlige udgiftssystem til at medfinansiere gennemførelsen af den nationale strategi for fat-

tigdomsbekæmpelse. Hovedformålene med denne form for bistand er at øge modtagerlan-

dets ansvar for bistanden samt at begrænse de administrative omkostninger for såvel mod-

tagerlandet som donorerne.

69. I 2007 ydede 19 donorer generel budgetstøtte til statskassen til finansiering af Mozam-

biques nationalbudget. Støtten udgjorde i alt 375 mio. USD, hvilket svarede til 14 % af det

samlede statsbudget på 2,8 mia. USD. Bidragene varierede fra 1,5 mio. USD til 70 mio.

USD. De største bidragsydere var Verdensbanken, EU, Storbritannien og Sverige, der til-

sammen bidrog med 60 %. Det danske bidrag til Mozambique beløb sig til knap 3 % af

budgetstøtten. Donorerne har i 2008 forpligtet sig til at yde 435 mio. USD.

Resultatet af undersøgelsen

70. Undersøgelsen viste, at Udenrigsministeriet har udarbejdet 10 principper og kriterier

for at vurdere, om et modtagerland skal modtage generel budgetstøtte.

Kriterierne, som skal analyseres, omfatter fx, at modtagerlandet skal kunne dokumentere

en ansvarlig korruptionsbekæmpelse, tilstedeværelse af en uafhængig rigsrevision eller til-

svarende inspektionsenhed, at der sker en fælles monitorering af partnernes aftalte forplig-

telser, og at der er enighed blandt donorerne om metode for overførsel af og tilsyn med over-

holdelse af betingelser for budgetstøttemidler.

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet har fastlagt de nødvendige retningslinjer og

kriterier, men det fremgår ikke, hvornår ministeriet anser disse kriterier for at være tilfreds-

stillende opfyldt.

Undersøgelsen viste, at Udenrigsministeriet har analyseret erfaringen fra den tidligere bud-

getstøtte til Mozambique og har i forundersøgelsesfasen for det seneste tilsagn om budget-

støtte i 2007 adresseret de omtalte 10 kriterier. Analyserne og informationerne er forberedt

og indhentet i fællesskab med de andre donorer. Rigsrevisionen kan konstatere, at der iføl-

ge ambassadens forundersøgelser var svagheder omkring gennemførelsen af reformer, at

korruption ansås som et problem, og at der var utilstrækkelige kontrolforanstaltninger i øko-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

nomiforvaltningen. Fx blev der gennemført for få interne og eksterne revisioner. Mozam-

bique levede ikke op til forventningerne om fremdrift i kampen mod korruption og gennem-

førelse af reformen af den offentlige sektor. Endvidere viste forundersøgelsen svage præ-

stationer vedrørende regeringsførelsen i Mozambique.

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriets undersøgelser, som lå forud for godkendelse af

budgetstøtteprogrammet til Mozambique, har fulgt retningslinjerne.

71. Undersøgelsen viste, at donorerne i 2007 rettidigt havde indbetalt de aftalte budget-

støttemidler til Mozambiques nationalbank, som de havde givet tilsagn om. Kontoen for

indbetalingerne i nationalbanken er i henhold til donorernes aftale med Mozambiques re-

gering revideret af et privat revisionsfirma. Rigsrevisionens gennemgang af revisionsfirma-

ets revisionsmateriale viste endvidere, at donorernes overførsler til banken var korrekt om-

vekslet til lokal valuta og korrekt optaget i statsregnskabet.

72. Det fremgik samtidig, at donorsamarbejdet hviler på et ”Memorandum of Understanding”

af 5. april 2004, som er godkendt af regeringen i Mozambique og budgetstøttedonorerne.

Dokumentet udstikker formål med programmet, partnernes forpligtelser og bestemmelser

for gennemførelsen af aftalen. Den politiske dialog mellem regeringen og donorerne foregår

i et struktureret samarbejde kaldet Programme Aid Partners (PAP), der består af en styrings-

komité, et sekretariat og 28 arbejdsgrupper. Her følges og analyseres effekten af budget-

støtten og udviklingen i landets opfyldelse af målene i fattigdomsstrategien, herunder gen-

nemførelsen af statsbudgettet. Grupperne mødes regelmæssigt. Kontrollen med målopfyl-

delsen i strategien sker ved en række indikatorer, som donorerne i fællesskab med Mozam-

bique er blevet enige om at måle fremskridt og resultater efter.

Undersøgelsen viste, at arbejdsgruppernes medlemmer ofte blev udskiftet, hvilket var til

gene for kontinuiteten i arbejdet og medførte en manglende akkumulering af viden og erfa-

ring. Ifølge det oplyste var kontakten til ministerierne og institutionerne også berørt af det-

te, idet dialogen blev mindre effektiv og mindre fortrolig.

Undersøgelsen viste endvidere, at indikatorerne for det meste var kvantitative og aktivitets-

baserede. PAP-ledelsen oplyste, at arbejdsgrupperne arbejder med at gøre indikatorerne

kvalitative. I forbindelse med forhandling og udarbejdelse af det nye ”Memorandum of Un-

derstanding” pågik der et arbejde med at reducere antallet af indikatorer og gøre dem me-

re rettet mod effekt og kvalitet end tidligere.

Rigsrevisionen finder, at der er etableret et omfattende og solidt samarbejde mellem dono-

rerne og regeringen, men vurderer, at antallet af arbejdsgrupper bør reduceres, hvilket vil

kunne medvirke til at nedbringe belastningen af Mozambiques administration og lette dono-

rernes egen koordinering af den fælles overvågning af udviklingen i Mozambique. De nor-

diske donorer var enige i, at der er etableret for mange arbejdsgrupper.

73. Tribunal Administrativo (TA), den nationale rigsrevision, er ifølge grundloven i Mozam-

bique uafhængig af regeringen. TA afgiver årligt en rapport til parlamentet om revisionen af

statsregnskabet og statsbudgettets gennemførelse.

Undersøgelsen viste, at revisionen i det væsentligste omfattede substansrevision, da de in-

terne kontroller endnu ikke var tilstrækkeligt udviklet til, at revisionen kunne forlade sig på

systemrevision. Rigsrevisionen fik forevist eksempler på 2 gennemførte og afsluttede revi-

sionssager hos TA. Disse konkrete sager levede op til internationalt anerkendte revisions-

standarder.

Det samlede antal revisionsklienter udgør ca. 800. I 2007 havde TA gennemført 281 revi-

sioner, heraf 101 på distriktsniveau, hvilket var en stigning på 115 % i forhold til 2006. Re-

visionsdækningen var opgjort i overensstemmelse med de opstillede indikatorer som en

procent af antallet af klienter. Donorerne og myndighederne er i 2008 blevet enige om at

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

ændre indikatorerne til at skulle dække en procent af de årlige indtægter og udgifter i stats-

regnskabet. Målet for 2008 er sat til at udgøre 30 %. Rigsrevisionen finder det positivt, at

målene er blevet ændret.

Undersøgelsen viste, at TA i sine årsrapporter til parlamentet i 2005 og 2006 ikke havde

erklæret sig om statsregnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed, hvilket ellers var

forudsat i den mozambiquiske lovgivning.

Donorerne var enige i, at donorerne burde give TA’s årsrapport større opmærksomhed

fremover. Donorerne var også enige i, at donorerne bør arbejde for, at TA fremover får

støtte fra parlamentet til at følge lovgivningen og praktisere sin uafhængighed.

Undersøgelsen viste, at donorerne og TA hidtil ikke havde haft en tæt kontakt med hinan-

den omkring de udførte revisioner. Rigsrevisionen anbefalede, at donorerne til brug for de-

res risikovurderinger indleder et tættere og formaliseret samarbejde med såvel TA som de

interne revisionsmyndigheder. Derved kan donorerne drage nytte af den viden, som TA

gennem deres revisioner indhenter om regnskabets pålidelighed og administrationernes

evne til at honorere regnskabskravene samt om svagheder i administrationerne.

Donorgruppen var enig i, at et mere struktureret samarbejde med TA fortsat kunne styrkes

gennem en jævnlig og tættere kontakt mellem parterne, og at kvaliteten og pålideligheden i

donorernes risikovurderinger herved kunne styrkes.

74. I 2004 vedtog parlamentet i Mozambique en lov mod korruption, og regeringen udmeld-

te en nultolerance over for korruption. Efterfølgende blev der i 2006 vedtaget en strategi og

en handlingsplan for korruptionsbekæmpelse samt etableret et kontor for bekæmpelse af

korruption, som skulle rådgive regeringen i spørgsmål om bekæmpelse af korruption og ef-

terforske sager. Under statsadvokaten er der endvidere etableret et kontor for økonomisk

kriminalitet.

Undersøgelsen viste, at strategien og handlingsplanen, som var udarbejdet med finansiel

støtte fra donorerne, teknisk set var velgennemarbejdet og levede op til de krav, donorerne

stillede, men at TA ikke indgik som et element i planen for bekæmpelse af korruption. Rigs-

revisionen anbefalede, at donorerne arbejder for, at TA fremover inddrages i arbejdet. Det

vil kunne gavne indsatsen, at TA med sit betydelige kendskab til budgetgennemførelsen,

og hvor i statsadministrationen eventuelle uregelmæssigheder kan forekomme, bliver ind-

draget.

Både donorerne og Mozambique ser fortsat korruption som et stort problem. Det opstillede

2007-mål for korruptionsbekæmpelse, som bl.a. var rettidig indlevering af statistik og data

vedrørende antikorruption, var ikke opfyldt, da informationen kom for sent.

Undersøgelsen viste, at der ikke var offentliggjort oplysninger om status for de sager, som

var til behandling hos statsadvokaten. Donorerne var kommet i besiddelse af statistiske tal,

der viste, at statsadvokaten havde modtaget 430 sager, hvoraf 20 havde resulteret i en for-

mel anklage. Ingen af sagerne var blevet påbegyndt ved domstolene. Mere end 200 sager

var fortsat under efterforskning, og andre 200 sager var endt med frifindelse eller var blevet

hævet. Donorerne oplyste, at korruptionsspørgsmålet flere gange var blevet taget op i dia-

logen mellem regering og donorer, hvor beskeden til regeringen havde været, at opfølgnin-

gen på større korruptionssager var den egentlige indikator på reel politisk vilje til at bekæm-

pe korruption.

Rigsrevisionen vurderer, at donorerne monitorerer udviklingen i regeringens bekæmpelse

af korruption, og er enig med donorerne i, at den nære kontakt til myndighederne gennem

PAP er med til at holde antikorruption på dagsordenen i regeringen. Rigsrevisionen vurde-

rer, at der er behov for, at donorerne fortsætter med at have opmærksomheden skærpet

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

på korruptionsbekæmpelse i ministerier og institutioner for at sikre en hensigtsmæssig for-

valtning af budgetstøtten.

Sammenfatning

75. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriet har fastlagt de nødvendige ret-

ningslinjer og kriterier for at yde generel budgetstøtte, og at reglerne herfor er efterlevet for-

ud for godkendelsen af det seneste budgetstøtteprogram i 2007 til Mozambique.

Undersøgelsen viste, at støttemidler i 2007 til Mozambique var rettidigt indbetalt og korrekt

omvekslet og optaget i statsregnskabet.

Rigsrevisionen vurderer, at der er etableret et omfattende og solidt samarbejde mellem do-

norerne og regeringen, og finder det positivt, at donorerne arbejder på at gøre indikatorer-

ne mere kvalitative og rettet mod effekt.

Undersøgelsen viste, at den nationale rigsrevision (TA) ikke havde erklæret sig om stats-

regnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed i sine årsrapporter for 2005 og 2006 til

parlamentet. Rigsrevisionen anbefalede, at donorerne til brug for deres risikovurderinger

indleder et tættere samarbejde med TA.

Rigsrevisionen vurderer, at det formelle grundlag til bekæmpelse af korruption er på plads i

Mozambique, men at TA ikke indgik som et element i planen for bekæmpelse af korruption.

Undersøgelsen viste, at både donorerne og Mozambique fortsat ser korruption som et stort

problem.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

C. § 7. Finansministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab samlet

set er rigtigt. Rigsrevisionen har konstateret fejl og usikkerhed for flere poster, især

vedrørende status. De er dog ikke væsentlige i forhold til det samlede regnskab.

Rigsrevisionen finder, at Slots- og Ejendomsstyrelsen er inde i en positiv udvikling

med hensyn til genopretningen af regnskabsforvaltningen.

Baggrundsoplysninger

76. Finansministeriet bestod i 2007 af i alt 4 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig om Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Mini-

sterområdet omfattede endvidere Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond,

Højteknologifonden, Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforsk-

ningsfond og Forebyggelsesfonden.

Finansministeriet er endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reser-

ver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægel-

ser mv. samt § 42. Afdrag på statsgælden (netto).

77. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 vedrørende finanslovens § 7 frem-

går af tabel 7.

Tabel 7. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 vedrørende finans-

lovens § 7

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

738

2.211

10.515

13.465

6.076

Derudover afholdt Finansministeriet i 2007 under finanslovens §§ 35-37 og 40-42 bruttoud-

gifter for i alt 285.085 mio. kr. Desuden havde ministeriet indtægter for i alt 137.391 mio. kr.

Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og låneoptag.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

78. Finansministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 inkl. finanslovens §§ 35-37 og 40-42

fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Finansministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 inkl. finanslovens

§§ 35-37 og 40-42

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

93.847

124.071

217.918

÷279.002

481.998

14.869

217.918

Den udførte revision

79. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 9 regnskaber, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigs-

revisorlovens § 9

gennemført 7 andre revisioner.

80. Revisionen af Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen

og Slots- og Ejendomsstyrelsen, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision, udføres

af Finansministeriets Koncernrevision.

Revisionen af Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden,

Forebyggelsesfonden og Finansieringsfonden for øgede uddelinger fra Danmarks Grund-

forskningsfond, der ligeledes er omfattet af § 9-aftaler om intern revision, udføres af Natio-

nalbankens Revision.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

81. I tabel 9 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 9. Bedømmelser på Finansministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Pensionsrevision

It-revision

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

82. Det fremgår af tabel 9, at 10 områder blev bedømt som meget tilfredsstillende og 12

som tilfredsstillende, mens 3 områder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En over-

sigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

83. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

pensionsrevision ved Økonomistyrelsen

revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

revision af Statsgældsforvaltningen og 4 fonde

deling af nettoformuen i amterne mfl. som følge af strukturreformen.

Pensionsrevision ved Økonomistyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

84. Revisionen ved Økonomistyrelsen viste, at de gennemgåede forretningsgange og in-

terne kontroller på tjenestemandspensionsområdet

ikke var helt tilfredsstillende

og ikke

fuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning af området.

De væsentligste revisionsresultater

85. Revisionen i 2004, 2005 og 2006 viste bl.a., at pensionssagerne i flere tilfælde ikke

indeholdt fyldestgørende dokumentation for beregning og udbetaling.

Revisionen i 2007 viste, at pensionssagerne i flere tilfælde fortsat var mangelfuldt doku-

menteret. Det var derfor ikke muligt for Rigsrevisionen at efterprøve rigtigheden af pen-

sionsalder og skalatrin for de sager, hvor pensionsberegningen ikke var fyldestgørende

dokumenteret.

Revisionen viste dog, at dokumentationen var forbedret i forhold til tidligere år, og at pen-

sionsinstruksen var opdateret siden sidste revisionsbesøg.

86. Rigsrevisionen anbefalede, at grunddokumentation, der har betydning for beregning af

pensionen, opbevares på pensionssagen. Rigsrevisionen anbefalede videre, at Økonomi-

styrelsen mere konsekvent anvender pensionssystemets funktionalitet, herunder at der

konsekvent udarbejdes beslutningsnotater og aldersberegninger.

Økonomistyrelsens

dokumentation af tje-

nestemandspensions-

sager var i flere tilfæl-

de fortsat mangelfuldt

dokumenteret, men

var dog forbedret i for-

hold til tidligere år.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

Økonomistyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

87. Økonomistyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og har des-

uden udarbejdet en vejledning, der beskriver brugen af pensionssystemet, og hvilken do-

kumentation der skal forefindes på pensionssagerne.

88. Rigsrevisionen finder Økonomistyrelsens initiativer tilfredsstillende.

Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen

89. Rigsrevisionen har revideret Slots- og Ejendomsstyrelsen, som er omfattet af en § 9-

aftale om intern revision.

90. Statsrevisorerne kritiserede i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006, at

regnskabsforvaltningen i Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke var tilrettelagt på en måde, så

den i tilstrækkelig grad medvirkede til aflæggelsen af et rigtigt regnskab. Statsrevisorerne

kritiserede endvidere skarpt, at enkelte af Slots- og Ejendomsstyrelsens dispositioner ikke

var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter.

91. Herudover kritiserede Rigsrevisionen, at der var fejl i regnskabet for 2006, herunder de

forhold, der var omtalt i ledelsens påtegning af årsrapporten for 2006 og i Finansministeriets

Koncernrevisions forbehold.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

92. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab for 2007

samlet set er rigtigt. Rigsrevisionen har konstateret fejl og usikkerhed for flere poster, især

vedrørende status. De er dog ikke væsentlige i forhold til det samlede regnskab.

Dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen var generelt i overensstemmelse med

bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen vurderer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået rettet op på de områder,

der var omtalt i ledelsens påtegning på årsrapporten for 2006, samt de forhold, som Rigs-

revisionen fremhævede i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006.

Rigsrevisionen finder endvidere, at Slots- og Ejendomsstyrelsen er inde i en positiv udvik-

ling med hensyn til genopretningen af regnskabsforvaltningen, herunder implementeringen

af den nye huslejeordning og fastlæggelse af forretningsgange, der skal sikre aflæggelse

af et rigtigt regnskab. Den fulde effekt af de nye forretningsgange vil først vise sig i løbet af

2008 ved den løbende regnskabsaflæggelse.

93. Usikkerheden vedrørende flere poster i Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab skyld-

tes, at regnskabet ikke blev afsluttet på en hensigtsmæssig måde, idet processen var fore-

gået under stort tidspres. Det havde derfor ikke i alle tilfælde været muligt at foretage kon-

trol af afstemninger og at rette fejl, inden regnskabet blev afsluttet i SKS. Rigsrevisionen

vurderer derfor regnskabsforvaltningen som

ikke helt tilfredsstillende.

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

94. Vurderingen er baseret på Rigsrevisionens egen revision samt samarbejdet og tilsynet

med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den interne revision

giver mulighed for, at Rigsrevisionen kan basere sig på den interne revisions arbejde. Rigs-

revisionen har som led i tilsynet gennemgået den interne revisions revisionskonklusioner

samt den interne revisions årsberetning. Rigsrevisionens egen revision har omfattet revi-

sion i årets løb, lønrevision, it-revision, afsluttende revision samt bevillingskontrol.

Rigsrevisionens egen revision

95. Ved Rigsrevisionens revision i årets løb blev der primært fokuseret på de områder, hvor

tidligere revisioner samt gennemgang af årsrapporten for 2006 havde givet anledning til be-

mærkninger.

Slots- og Ejendoms-

styrelsens regnskab er

samlet set rigtigt. Rigs-

revisionen har konsta-

teret fejl og usikkerhed

for flere poster, især

vedrørende status. De

er dog ikke væsentlige

i forhold til det samle-

de regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

96. Rigsrevisionen konstaterede, at gennemgangen af byggesager i Slots- og Ejendoms-

styrelsen har medvirket til, at der er blevet fastlagt forretningsgange, som fremadrettet si-

krer, at finansiering mv. er i overensstemmelse med bevillingerne, og at dokumentationen

for de enkelte sager bliver bedre.

97. Revisionen viste, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har fastlagt principper for håndteringen

og bogføringen vedrørende byggesager med både vedligeholdelses- og moderniseringsak-

tiviteter. Slots- og Ejendomsstyrelsen har bl.a. forenklet proceduren ved at sammenlægge

2 hovedkonti på finansloven med virkning fra finansåret 2007.

98. Revisionen viste, at Slots- og Ejendomsstyrelsen ved bogføring af de opkrævede bidrag

til fornyelse af tekniske installationer var overgået til at anvende bruttoposteringsprincippet.

Dette indebærer, at bidragene indtægtsføres på driften i forbindelse med huslejeopkræv-

ningen, mens udgifterne til vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer udgifts-

føres i forbindelse med arbejdets udførelse.

99. Slots- og Ejendomsstyrelsen er tillige ved bogføring af hensættelser til indvendigt ved-

ligehold i forbindelse med fraflytning overgået til at anvende bruttoposteringsprincippet.

100. Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået afklaret, at de opkrævede bidrag kan bruges på

tværs af ejendomme og ikke er øremærket til den enkelte bygning.

101. Styrelsens tidligere anvendte procedure for anvendelse af anlægsløn på anlægsbyg-

gesager, der manglede bevillingsmæssig hjemmel, blev ikke længere anvendt.

102. Rigsrevisionen kunne konstatere, at regnskabsinstruksen var blevet opdateret på de

områder, der havde berøring med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger, men at

der stadig var områder, hvor der kunne ske forbedringer.

103. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at de mangler og fejl, der blev konstateret

vedrørende regnskabet for 2006, herunder dispositioner med manglende bevillingsmæssig

hjemmel, og som blev omtalt i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006, er ret-

tet og ikke er gentaget i regnskabet for 2007.

Afsluttende revision og revision af årsrapporten

104. Koncernrevisions afsluttende revision og Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskabs-

mæssige forklaringer i årsrapporten viste, at regnskabet, som det fremgår af statsregnska-

bet, er behæftet med flere fejl. Disse er dog ikke væsentlige i forhold til det samlede regn-

skab. Styrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten selv konstateret fejlene

og har i denne beskrevet fejlene og deres betydning for regnskabet.

Den afsluttende revision og gennemgangen af Slots- og Ejendomsstyrelsens årsrapport vi-

ste videre, at der var usikkerhed om værdiansættelsen af 4 amtsgårde overtaget i forbindel-

se med strukturreformen. Usikkerheden skyldtes, at Slots- og Ejendomsstyrelsen inden

regnskabsudarbejdelsen ikke havde nået at få foretaget en vurdering af ejendommene ef-

ter overtagelsen, og styrelsen var derfor usikker på, om de var optaget til den korrekte

værdi.

Intern revisions vurdering

105. Koncernrevision har i sin påtegning i årsrapporten anført, at årsrapporten efter Kon-

cernrevisions opfattelse giver et retvisende billede af Slots- og Ejendomsstyrelsens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af styrelsens aktivi-

teter i 2007. Det er ligeledes Koncernrevisions opfattelse, at de dispositioner, der er omfat-

tet af regnskabet, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

Koncernrevision har i forbindelse med den afsluttende revision beskrevet og redegjort for

konstaterede fejl og uoverensstemmelser i Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab, her-

under i forhold til de 4 amtsgårde. Det er Koncernrevisions vurdering, at de fundne fejl ikke

var væsentlige for den samlede regnskabsaflæggelse. Koncernrevision har i den forbindel-

se givet styrelsen en række anbefalinger til, hvordan den kan sikre en mindre problemfyldt

regnskabsafslutning fremover.

Rigsrevisionen kan tilslutte sig Koncernrevisions konklusioner.

Slots- og Ejendomsstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

106. Der er efterfølgende foretaget handelsværdivurdering af ejendommene administreret

under den nye huslejeordning, hvilket har dannet grundlag for registreringen af de pågæl-

dende ejendomme i styrelsens økonomisystem. Vurderingen af de ovenfor nævnte amts-

gårde viste, at værdien burde have været 388,2 mio. kr., hvilket er 79,2 mio. kr. højere end

bogført ultimo 2007. Heraf udgjorde igangværende arbejder 42,6 mio. kr. Andre korrektioner

af ejendomsværdien af Slots- og Ejendomsstyrelsens kontorejendomme medførte, at den

bogførte værdi ultimo 2007 samlet var værdiansat 3,4 mio. kr. for højt i årsrapporten. Dette

skal ses i forhold til den samlede bogførte værdi af kontorejendomme på godt 13 mia. kr.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har tilkendegivet, at de konstaterede fejl vil blive rettet i løbet

af 2008.

107. Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer tilfredsstillende.

Revision af Statsgældsforvaltningen og 4 fonde

108. Rigsrevisionen har revideret Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond,

Højteknologifonden, Forebyggelsesfonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger

fra Danmarks Grundforskningsfond, som er omfattet af en § 9-aftale om intern revision.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

109. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Statsgældsforvaltningens og fondenes regnska-

ber er rigtige, og at regnskabsforvaltningen har været

meget tilfredsstillende

tilrettelagt og

dermed har medvirket til, at regnskaberne for 2007 er rigtige. Det er endvidere Rigsrevisio-

nens vurdering, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmel-

se med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-

sis.

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

110. Vurderingen er baseret på Rigsrevisionens egen revision samt samarbejdet og tilsy-

net med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den interne revi-

sion giver mulighed for, at Rigsrevisionens kan basere sig på den interne revisions arbej-

de. Rigsrevisionen har som led i tilsynet gennemgået den interne revisions revisionskon-

klusioner, den afsluttende revisionsrapport med tilhørende arbejdsdokumentation samt

årets omkostningsbilag på de enkelte områder.

De væsentligste revisionsresultater

111. Rigsrevisionen fandt den løbende kontrol med regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende

og medvirkende til at sikre rigtige regnskaber.

Statsgældsbogholderiet har for disse regnskabstekniske komplekse områder, der administre-

res ved hjælp af specialudviklede it-systemer, etableret effektive og sikkerhedsmæssigt be-

tryggende it-miljøer, en hensigtsmæssig funktionsadskillelse samt gode forretningsgangs-

beskrivelser, der bliver fulgt.

Regnskabsforvaltnin-

gen var meget tilfreds-

stillende tilrettelagt i

Statsgældsforvaltnin-

gen og 4 fonde.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

Deling af nettoformuen i amterne mfl. som følge af strukturreformen

112. I forbindelse med strukturreformen blev de tidligere amter samt Hovedstadens Udvik-

lingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg

Kommune og Københavns Kommune, i det følgende benævnt amterne mfl., nedlagt. Deres

nettoformue blev fordelt mellem kommunerne, regionerne og staten.

Rigsrevisionen har som en del af revisionen af statsregnskabet for 2007 gennemgået de op-

gørelser af nettoformuen, der lå til grund for delingen af de tidligere amter mfl. Statens an-

del er indgået på statsregnskabets § 41 og indgår nu i statens status.

Opgørelsen af nettoformuen er reguleret af 2 bekendtgørelser fra henholdsvis 2005 og 2007,

der samlet benævnes procedurebekendtgørelsen.

Finansudvalget er orienteret om delingen og opgørelsen ved Akt 98 28/1 2008.

Aftalerne om delingen af nettoformuen i amterne mfl. blev indgået på baggrund af regnska-

berne for 2004. Det følger af procedurebekendtgørelsen, at der skulle foretages en efter-

regulering, når regnskaberne for 2006 forelå.

Til brug herfor er der for hvert amt mfl. udarbejdet efterreguleringsoversigter, der specifice-

rer efterreguleringerne. Efterreguleringsoversigterne var i perioden juni-november 2007 til

udtalelse hos de modtagende myndigheder samt underkastet revision. På baggrund heraf

blev der foretaget mindre korrektioner i opgørelsen af nettoformuen i amterne mfl., som er

indarbejdet i den endelige delingsoversigt, således som de blev vedtaget i regionsrådene

med frist den 15. november 2007. Københavns Kommune havde dog frist den 31. decem-

ber 2007.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

113. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Med undtagelse af

spørgsmålet om, hvorvidt skatterestancer og -bøder skal indregnes eller ej, er der ikke fle-

re udeståender mellem parterne i forbindelse med delingen af nettoformuen.

Den samlede nettoformue i amterne mfl. ekskl. værdien af skatterestancer og -bøder er

opgjort til ca. 25,6 mia. kr., hvoraf statens andel udgør ca. 2,3 mia. kr.

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

114. Rigsrevisionen har gennemgået delingsoversigterne og de tilhørende revisionserklæ-

ringer samt specifikation af de senere ændringer, der er foretaget, efter at de modtagende

myndigheder havde udtalt sig.

Rigsrevisionen har afstemt det endelige resultat af fordelingen af nettoformuen i amterne

mfl., således som det er vedtaget af regionsrådene mfl., med Finansministeriets opgørelse

af nettoformuen i amterne mfl.

Rigsrevisionen har endvidere afstemt Finansministeriets opgørelse med optagelsen i stats-

regnskabet for så vidt angår statens andel.

De væsentligste revisionsresultater

115. Det fremgår af opgørelserne, at amterne har indregnet værdien af skatterestancer og

-bøder i nettoformuen. Finansministeriet har i sin opgørelse af nettoformuen i amterne fra-

draget skatterestancer og -bøder med i alt 520,6 mio. kr. i overensstemmelse med udtalel-

se fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 26. september 2007. Det er Indenrigs- og Sund-

hedsministeriets opfattelse, at disse tilgodehavender skal værdiansættes til nul. Begrundel-

sen for dette er, at Folketinget i juni 2006 besluttede at ophæve den amtskommunale ind-

komstskattelov og ændre lov om kommunal indkomstskat med virkning fra den 1. januar

2007, så alle efterreguleringer af indkomstskat i kommuner og amter vedrørende tidligere

år ophæves. Danske Regioner har erklæret sig uenig i denne bedømmelse og har derfor

Bortset fra skattere-

stancer og -bøder for i

alt 520,6 mio. kr. har

Rigsrevisionen ikke

konstateret udeståen-

der mellem de tidligere

amter og Finansmini-

steriet i forbindelse

med opgørelsen af

nettoformuen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 7. FINANSMINISTERIET

indhentet en juridisk vurdering af værdiansættelsesspørgsmålet. Det konkluderes i denne

vurdering, at tilgodehavenderne skal indgå i opgørelsen af amternes nettoformue.

Finansministeriet har i august 2008 oplyst, at staten fortsat overvejer den videre håndtering

af spørgsmålet om indregning af skatterestancer og -bøder i opgørelsen af nettoformuen.

116. Rigsrevisionens gennemgang viste endvidere, at der er overensstemmelse mellem

Finansministeriets opgørelse af nettoformuen før fradrag af skatterestancer og -bøder og

de modtagne opgørelser fra de tidligere amter mfl.

Rigsrevisionen har bemærket en enkelt regulering efter regionsrådene mfl.’s vedtagelse af

de enkelte delingsoversigter. Region Nordjylland konstaterede således en fejlregistrering

af anlægsaktiver, der nedbringer nettoformuen med ca. 2,5 mio. kr. Regionen har efter af-

tale med Statsforvaltningen Nordjylland rettet denne fejl, og Finansministeriet har opgjort

amtets nettoformue i overensstemmelse hermed.

117. Finansministeriet har endvidere orienteret Rigsrevisionen om, at der på § 37.21.01.

Renter af statens mellemværende med Danmarks Nationalbank er udgiftsført 37,6 mio. kr.

i forbindelse med restafregning vedrørende strukturreformen. Beløbet fremgår ikke af Akt

98 28/1 2008, men forholdet er omtalt i årsrapporten for Finansministeriets departement.

118. Bortset fra ovenstående forhold har Rigsrevisionen ikke konstateret udeståender

mellem de tidligere amter mfl. og Finansministeriet i forbindelse med opgørelsen af netto-

formuen.

Hvis det viser sig, at skatterestancer og -bøder skal indgå i opgørelsen af nettoformuen, vil

statens status blive påvirket tilsvarende af denne regulering.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Økonomi- og Erhvervsministeriets regnskab

samlet set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositioner-

ne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

119. Økonomi- og Erhvervsministeriet bestod i 2007 af i alt 13 virksomheder. Ud over de-

partementet drejede det sig bl.a. om Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen, Finanstilsynet, Patent- og Varemærkestyrelsen samt Søfartsstyrelsen. Minister-

området omfatter endvidere 12 selvejende institutioner for maritime uddannelser under

Søfartsstyrelsen, der finansieres af tilskud. Samtlige virksomheder under ministerområdet

fremgår af bilag 1.

120. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel

10.

Tabel 10. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.065

944

2.883

4.892

4.776

121. Økonomi- og Erhvervsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 11.

Tabel 11. Økonomi- og Erhvervsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

5.160

4.396

9.556

2.150

3.136

254

4.016

9.556

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Den udførte revision

122. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af 12 virksomheder samt 2 selvejende institutioner for

maritim uddannelse

revideret 10 regnskaber, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigs-

revisorlovens § 9

gennemført 16 andre revisioner.

123. I tabel 12 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 12. Bedømmelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

124. Det fremgår af tabel 12, at 37 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 3 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser

pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

125. En tilskudsrevision ved Erhvervs- og Byggestyrelsen, der omfattede tilskud til regional-

udvikling fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt tilskud fra Den Europæiske

Socialfond er omtalt i kap. IV. Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark.

Udvalgte sager

126. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrfastsættelse

udvidet gennemgang af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens årsrapport

lønrevision ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrfastsættelse

De væsentligste revisionsresultater

127. I forbindelse med revisionen i årets løb konstaterede Rigsrevisionen, at visse gebyrer

var sat så højt, at de oversteg de medgåede omkostninger på gebyrområdet, mens andre

var sat lavere end de medgåede omkostninger. Patent- og Varemærkestyrelsen havde ef-

ter Rigsrevisionens opfattelse ikke en klar hjemmel til at foretage overfakturering på det en-

kelte gebyr, jf. reglerne i Budgetvejledningens pkt. 2.3.1.1 om prisfastsættelse af gebyrer.

Patent- og Varemærkestyrelsen har oplyst, at årsagen til krydssubsidieringen inden for de

enkelte gebyrområder bl.a. skyldes, at det er et væsentligt aspekt af regeringens vækst-

politik, at opfindere og virksomheder uanset størrelse skal kunne udvikle, få undersøgt og

beskyttet deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Patent- og Varemærkestyrelsen mente,

at den valgte praksis havde den fornødne hjemmel, fordi det af de særlige bevillingsregler i

anmærkningerne til finansloven fremgår, at gebyrerne kan fastsættes, så indtægterne ikke

fuldt ud modsvarer de hermed medgåede omkostninger.

Formuleringen på finansloven giver efter Rigsrevisionens opfattelse ikke tilstrækkelig klar

hjemmel til at opkræve gebyrer, som giver overdækning i forhold til de medgåede omkost-

ninger.

Patent- og Varemærkestyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

128. Departementet har oplyst, at Patent- og Varemærkestyrelsen gennem departementet

har forelagt sagen for Finansministeriet. Finansministeriet har henvist styrelsen til at drøfte

sagen med Justitsministeriet for at få afklaret, hvorvidt der er behov for ændringer i styrel-

sens hjemmelsbestemmelser for gebyropkrævning.

129. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Patent- og Varemærkestyrelsen sikrer en afklaring

af hjemmelsspørgsmålet for gebyrfastsættelsen.

Udvidet gennemgang af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens årsrapport

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

130. Gennemgangen viste, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens årsrapport

ikke var helt til-

fredsstillende.

Den samlede vurdering var en sammenvejning af samtlige områder, der var

vurderet i forbindelse med den udvidede gennemgang af årsrapporten. Gennemgangen

omfattede en vurdering af målene i årsrapporten, rapportering om mål og resultater, den

finansielle rapportering, årsrapportens sammenhæng med styrelsens mål- og resultatsty-

ring, tilrettelæggelse af registreringer samt dokumentation for udvalgte oplysninger.

De væsentligste revisionsresultater

131. Gennemgangen af sammenhængen mellem årsrapporten og mål- og resultatstyring

viste, at styrelsen ikke løbende fulgte op på resultatkontraktens mål og resultater. Det med-

fører risiko for mangelfuld styring, fx så styrelsen ikke i tide får omprioriteret sine ressour-

cer, hvis der måtte vise sig behov for det.

Vedrørende tilrettelæggelsen af målinger og registreringer viste gennemgangen, at styrel-

sen ikke umiddelbart kunne dokumentere årsrapportens oplysninger om resultater og res-

sourcer. Det skyldtes, at dokumentationen for grundmaterialet til rapportens tal ikke var til-

gængeligt for andre end den person, der havde udarbejdet materialet. Vedkommende var

ikke ansat i styrelsen mere, og som konsekvens heraf kunne styrelsen først dokumentere

oplysningerne efterfølgende. Det var endvidere ikke oplyst i årsrapporten, at der var fore-

taget skøn af økonomidata i supplementsperioden.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

132. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har taget bemærkningerne til efterretning og vil følge

dem.

133. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Lønrevision ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

134. Revisionen viste, at lønregnskabet var rigtigt. Ved lønregnskabet forstås det lønfor-

brug, der er registreret i virksomhedens lønsystem. De gennemgåede forretningsgange og

interne kontroller på løn- og personaleområdet var

tilfredsstillende

og blev efterlevet. For-

retningsgangene og de interne kontroller opfyldte dermed generelt de krav, der kan stilles

til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. En stikprøvevis gennemgang af løn- og

personalesager viste, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med love, over-

enskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

De væsentligste revisionsresultater

135. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaver var hensigtsmæssig, og at styrelsens personalepolitik levede op til Finans-

ministeriets retningslinjer. Forhandlinger om løn var en dokumenteret proces, og de tildelte

tillæg var begrundede. De personaleadministrative opgaver var generelt veldokumenterede

og korrekte, og lønadministrationen foregik sikkert og funktionsadskilt.

Rigsrevisionen anbefalede, at de ændrede pensionsforhold for tjenestemandsansatte på

Ny Løn blev implementeret, og at såvel regnskabsinstruksen som serviceaftalen blev god-

kendt af ledelsen. Rigsrevisionen anbefalede videre, at styrelsen overvejede, hvordan løn-

udgifterne på sigt kunne tilpasses de faldende bevillinger, idet en simpel fremskrivning vi-

ste betydelige underskud i de kommende år.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

136. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterret-

ning og vil følge dem.

137. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

E. § 9. Skatteministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

138. Skatteministeriet bestod i 2007 af departementet, Landsskatteretten og SKAT. SKAT

er en enhedsforvaltning, der i 2007 bestod af et hovedcenter, 30 skattecentre samlet i 5

skattesamarbejder samt en række videns- og kompetencecentre. Skatteministeriet er end-

videre overordnet ansvarlig for finanslovens § 34. Arbejdsmarkedsfond og § 38. Skatter og

afgifter.

139. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 14. april 2008 i henhold

til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til

offentligheden samt sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til nogle kon-

krete sager vedrørende SKATs regnskab under statsregnskabets § 9. Skatteministeriet.

Sagerne er omtalt nedenfor i pkt. 153-158. Folketingets formand har efter høring af Stats-

revisorerne og forhandling med næstformændene i brev af 15. maj 2008 udpeget tidligere

rigsrevisor Jørgen Mohr som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevisor er

inhabil. Sætterigsrevisor har derfor erklæret sig om den del af statsregnskabet, der vedrø-

rer SKAT under § 9. Skatteministeriet, jf. pkt. 20-21.

140. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 13.

Tabel 13. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

(Mio. kr.)

§9

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

3.997

2.147

347

6.491

1.191

§ 34

÷4.484

90.107

§ 38

2.163

29.777

31.940

523.194

I alt

3.997

÷174

30.124

33.947

614.492

Note: Negative udgifter kan forekomme, da indtægter indgår både i indtægtsregnskabet

og udgiftsregnskabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner

indregnes i skattetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnskabet. Øvri-

ge indtægter henføres til udgiftsregnskabet, som dermed omfatter de nettoudgifter,

der skal finansieres.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

141. Skatteministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 14.

Tabel 14. Skatteministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.487

62.906

66.393

63.588

465

2.258

66.393

Den udførte revision

142. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 1 regnskab, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigsrevi-

sorlovens § 9

gennemført 7 andre revisioner.

143. I tabel 15 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 15. Bedømmelser på Skatteministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

144. Det fremgår af tabel 15, at 1 område blev bedømt som meget tilfredsstillende og 9 om-

råder som tilfredsstillende, mens 1 område blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Be-

villingskontrollen gav anledning til 1 bemærkning, som var så væsentlig, at den er omtalt i

det følgende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår

af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Rigsrevisionen har nedenfor omtalt en revision af SKATs opgørelse af målopfyldelsen for

restanceinddrivelsen i 2007, hvor opgørelsen er blevet bedømt som ikke tilfredsstillende, jf.

pkt. 158. Restanceinddrivelsen udgør kun ét af de 23 mål, der er rapporteret om, og Rigs-

revisionen har derfor ikke ændret sin vurdering om, at oplysningerne i SKATs årsrapport

for 2007 om målopfyldelsen samlet bedømt er tilfredsstillende.

145. En tilskudsrevision ved departementet af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter

samt revision af SKATs opgørelse af told og landbrugsafgifter mv. og SKATs opgørelse af

momsindtægter er omtalt i kap. IV. Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark.

Udvalgte sager

146. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision i årets løb ved departementet

lønrevision ved departementet

revision af SKAT.

Revision i årets løb ved departementet

147. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne var i over-

ensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller var samlet set

me-

get tilfredsstillende

og opfyldte generelt de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabs-

forvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regn-

skabets rigtighed.

148. En stikprøvevis gennemgang af bilag viste, at beløb, konteringer og attestationer/god-

kendelser var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger og

love mv., og at der var taget skyldige økonomiske hensyn med hensyn til indkøb.

Ved vurderingen af forretningsgangene og de interne kontroller blev der lagt vægt på, at

ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstruks alle var ajourførte. Desuden blev der lagt

vægt på, at forvaltning af eksterne udgifter og interne bilag var understøttet af forretnings-

gange, som sikrede, at departementet alene påtog sig betalingsforpligtelser, der var dispo-

neret og godkendt af personer med beføjelse hertil. Endelig blev der lagt vægt på, at den

regnskabsmæssige registrering var understøttet af velfungerende afstemningsrutiner, og at

forretningsgangen vedrørende administration af betalingskort var hensigtsmæssig og vel-

fungerende.

Lønrevision ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

149. Revisionen viste, at lønregnskabet var rigtigt. Ved lønregnskabet forstås det lønfor-

brug, der er registreret i virksomhedens lønsystem. De gennemgåede forretningsgange og

interne kontroller på løn- og personaleområdet var

tilfredsstillende

og blev efterlevet. For-

retningsgangene og de interne kontroller opfyldte dermed generelt de krav, der kan stilles

til en god og pålidelig personale- og lønforvaltning. Den stikprøvevise gennemgang af løn-

og personalesager viste, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med love,

overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

De væsentligste revisionsresultater

150. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæg-

gelse af opgaverne var hensigtsmæssig, og at personale- og lønpolitikker levede op til Fi-

nansministeriets retningslinjer, ligesom personale- og lønadministrationen generelt var vel-

dokumenteret og nøjagtig. Der var desuden etableret en formaliseret budgetopfølgnings-

Skatteministeriets de-

partements forret-

ningsgange og interne

kontroller fungerede

meget tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

procedure, og der blev foretaget månedlige afstemninger af overførsel af data fra lønsyste-

met til det lokale regnskabssystem SAP.

Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at samarbejdsaftalen mellem departementet og SKAT blev

ajourført, så opgave- og ansvarsfordelingen blev tydeliggjort, ligesom lønpolitikken og løn-

aftalerne burde opdateres. Rigsrevisionen anbefalede videre, at anciennitetsberegningerne

blev dokumenteret, og at departementets lokale retningslinjer for ferie fulgte ferielovens reg-

ler om overførsel af maks. 5 feriedage pr. år.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

151. Skatteministeriets departement har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning

og vil følge dem.

152. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Revision af SKAT

153. Rigsrevisionen har revideret SKAT, som er omfattet af en § 9-aftale om intern revision.

154. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs regnskab samlet set er rigtigt. Det er videre

Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen samlet set

er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen finder, at regnskabsforvaltningen har været

tilfreds-

stillende.

155. Vurderingen er baseret på Rigsrevisionens egen revision samt samarbejdet og tilsynet

med den interne revision. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Rigsrevisionen kan basere

sin løbende revision af regnskabet på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionen har bl.a.

gennemgået den interne revisions væsentligste revisionskonklusioner og den interne revi-

sions årsberetning. Rigsrevisionen kan tilslutte sig den interne revisions væsentligste revi-

sionskonklusioner.

Rigsrevisionen har udført løbende revision, udvidet gennemgang af SKATs årsrapport, af-

sluttende revision samt bevillingskontrol. Rigsrevisionens løbende revision har omfattet løn-

revision og it-revision.

I det følgende omtales Rigsrevisionens:

•

bevillingskontrol af § 09.22.21. Misligholdt studielån, § 09.22.22. Eftergivelse og tilskud

til afvikling af studiegæld, § 09.22.23. Afdrag og tab på misligholdt studiegæld og

§ 09.22.24. Inkassoomkostninger vedrørende misligholdt studiegæld

it-revision ved SKAT

revision af SKATs målopfyldelse for restanceinddrivelsen i 2007.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Bevillingskontrol af § 09.22.21. Misligholdt studielån, § 09.22.22. Eftergivelse og tilskud til

afvikling af studiegæld, § 09.22.23. Afdrag og tab på misligholdt studiegæld og § 09.22.24.

Inkassoomkostninger vedrørende misligholdt studiegæld

156. Bevillingskontrollen af § 09.22.21. Misligholdt studielån, § 09.22.22. Eftergivelse og

tilskud til afvikling af studiegæld, § 09.22.23. Afdrag og tab på misligholdt studiegæld og

§ 09.22.24. Inkassoomkostninger vedrørende misligholdt studiegæld viste en række fejl i

statsregnskabet for 2007, jf. tabel 16.

Tabel 16. Bogføringsfejl i statsregnskabet

(Mio. kr.)

Hovedkonto

Statsregnskabets

regnskabstal

− udgifter

÷1,5

62,4

92,5

0,6

154,0

Bogføringsfejl

− udgifter

13,4

÷36,1

22,5

0,2

0,0

Korrigerede

regnskabstal

– udgifter

11,9

26,3

115,0

0,8

154,0

09.22.21

09.22.22

09.22.23

09.22.24

I alt

I forbindelse med et systemnedbrud i SKATs interne regnskabssystem SAP blev SKAT op-

mærksom på differencer mellem SAP og Statens Koncernsystem (SKS).

Baggrunden for uoverensstemmelsen var, at der i SKS var blevet ændret konteringsmåde

af primobeholdninger for udlån, mens SKAT i SAP havde valgt at fortsætte den konterings-

måde, der tidligere havde været gældende i SKS.

Ved systemnedbruddet bemærkede SKAT denne uoverensstemmelse og foretog fejlagtigt

rettelse heraf i SKS. Som en følge af denne bogføring blev statsregnskabets bevillingskonti

for ovennævnte paragraffer forkerte.

For at sikre, at lignende fejl ikke kan ske i fremtiden, vil bogføringen i SAP blive ændret, så

den vil være i overensstemmelse med konteringsmåden i SKS.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at udgifterne på de 4 hovedkonti i stats-

regnskabet for 2007 ikke er korrekte som følge af bogføringsfejl i SKAT, men finder det til-

fredsstillende, at SKAT vil ændre bogføringspraksis, så lignende fejl ikke kan ske for frem-

tiden.

It-revision ved SKAT

157. It-revisionen ved SKAT viste, at it-styringen og den generelle it-sikkerhed på de revi-

derede områder samlet set

ikke var helt tilfredsstillende.

De konstaterede forhold kunne medføre problemer ved driften af de væsentligste systemer

på grund af brister i den generelle it-sikkerhed.

Ved it-revisionen blev der primært fokuseret på informationssikkerhed, fordi de væsentligste

risici

−

brud på fortrolighed og tilgængelighed

−

ved SKATs it-anvendelse lå inden for dette

område.

Rigsrevisionen var bekendt med, at SKAT havde været i gang med meget betydelige æn-

dringer de seneste år i forbindelse med systemmodernisering og fusion.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterede, at SKAT siden it-revisionen i 2006 havde gennemført en sy-

stematisk risikovurdering af alle systemer. SKAT manglede dog fortsat at ajourføre sin it-

sikkerhedspolitik samt at følge op på, om de væsentligste it-serviceleverandører efterleve-

de det aftalte sikkerhedsniveau.

Endvidere manglede SKAT at følge op på anvendelse af udvidede adgangsrettigheder i fle-

re systemer.

Endelig manglede SKAT at udarbejde dokumentation af driftsovervågningen.

SKAT har oplyst, at man har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge

dem.

Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Revision af SKATs målopfyldelse for restanceinddrivelsen i 2007

158. Revisionen af SKATs målopfyldelse for restanceinddrivelsen i 2007 viste, at opgørel-

sen pr. 31. december 2007 af inddrivelige skatter og afgifter hvilede på et usikkert grundlag,

hvilket

ikke var tilfredsstillende.

Skatteministeriets mål var, at SKAT ultimo 2007 skulle nedbringe inddrivelige restancer ved-

rørende skatter og afgifter til 9,5 mia. kr., jf. anmærkningerne til finansloven for 2007. Ifølge

SKATs årsrapport for 2007 var de inddrivelige restancer vedrørende skatter og afgifter ulti-

mo 2007 nedbragt til 8,995 mia. kr.

Den interne revision i SKAT konstaterede, at der var optaget i alt 0,58 mia. kr. for lidt i opgø-

relsen over inddrivelige restancer vedrørende skatter og afgifter. De konstaterede fejl var

baseret på en revision ved 7 ud af i alt 30 skattecentre, og SKAT har efterfølgende estime-

ret den samlede fejl på landsplan til 0,961 mia. kr. for lidt i opgørelsen. De inddrivelige re-

stancer burde derfor have været opgjort til 9,956 mia. kr. i opgørelsen pr. 31. december

2007. En del af de for lidt opgjorte inddrivelige restancer på skatte- og afgiftsområdet ved-

rørte inddrivelige restancer af moms fra udenlandske virksomheder på 0,347 mia. kr.

Resultatkontrakterne for direktionen i SKAT er bl.a. baseret på opgørelsen af restancer.

Skatteministeriet har rettet henvendelse til Personalestyrelsen med henblik på at drøfte

eventuelle konsekvenser af en ændret opgørelse. Drøftelserne er endnu ikke tilendebragt.

Desuden konstaterede den interne revision, at SKAT ved målfastsættelsen og opgørelse

af målopfyldelsen for 2007 ikke havde medregnet inddrivelige restancer vedrørende særli-

ge skatter og afgifter som royaltyskat, forskerskat, kulbrinteskat, tinglysningsafgift og pen-

sionsafkastskat. Restancer fra disse opgaver havde heller ikke tidligere været indregnet

ved målfastsættelsen eller ved opgørelsen af restancer, men denne praksis var ikke be-

skrevet eller understøttet af finanslovstekster eller budgetanalyser. Pr. 31. december 2007

udgjorde de systemoptalte inddrivelige restancer vedrørende disse opgaver i alt 1,37 mia.

kr. Tillagt disse restancer ville de samlede inddrivelige restancer udgøre 11,3 mia. kr.

Den interne revision lagde ved sin vurdering især vægt på, at måltal vedrørende inddrivelige

skatter og afgifter ikke var klart og entydigt defineret, og at der ikke i tilstrækkelig grad fore-

lå vejledninger, procesbeskrivelser mv. for, hvorledes inddrivelige restancer skal opgøres.

Dette havde bl.a. bevirket, at skattecentrene havde anvendt en uensartet praksis ved regu-

lering og opgørelse af inddrivelige restancer. Endvidere blev der lagt vægt på, at der ikke

var etableret forretningsgange og interne kontroller, som sikrede en korrekt opgørelse, og

at der ikke var en tydelig ansvarsfordeling på området. Endelig blev der lagt vægt på, at der

var konstateret mange fejl i opgørelserne, samt at der ikke blev gennemført en sandsynlig-

hedskontrol af restancernes størrelse og en kvalitetssikring af skattecentrenes reguleringer.

SKATs målfastsættel-

se og opgørelse af

målopfyldelsen for re-

stanceinddrivelsen i

2007 hvilede på et

usikkert grundlag, der

indebar, at såvel mål-

tallet som opgørelsen

var for lav.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Den interne revision anbefalede bl.a., at ansvars- og opgavefordelingen på området blev

klart beskrevet i forbindelse med udrulningen ultimo 2008 af den nye struktur for SKAT, at

der på landsplan blev etableret en analysefunktion, der ville kunne koordinere opsamlingen

af produktionsresultater samt kvalitetssikre disse, og at der som led i risikostyringen blev

etableret en procedure for landsdækkende kvalitetssikring. Desuden blev det anbefalet, at

der blev etableret forretningsgange, som vil kunne bidrage til en ensartet praksis, og at der

blev sikret den nødvendige koordination af hensyn til en korrekt opgørelse af debitormas-

sen. Endelig anbefalede revisionen, at debitormassen på de ikke-inddrivelige områder blev

gennemgået, og at der blev tilrettelagt en opfølgningsprocedure, så det dels blev undgået,

at restancer uretmæssigt blev forældet og dels, at restancerne løbende blev afskrevet, når

betingelserne herfor var opfyldt.

SKAT har som udgangspunkt erklæret sig enig i anbefalingerne set i forhold til det fremad-

rettede arbejde. SKAT har derfor igangsat et arbejde, der skal sikre, at de forhold, som ikke

anses for tilfredsstillende, løses i overensstemmelse med de anbefalinger, som den interne

revision er kommet med. I det fremadrettede arbejde vil det bl.a. blive kortlagt, i hvilket om-

fang restancer fra de særlige skatter og afgifter reelt er inddrivelige, og i så fald vil måltallet

på finansloven blive justeret i overensstemmelse hermed. Desuden vil opgave- og ansvars-

fordeling på inddrivelsesområdet blive beskrevet af en række arbejdsgrupper i SKAT, og

der vil blive etableret en analysefunktion i et kommende analysekontor under produktions-

direktøren. Endvidere er der igangsat et redegørelsesarbejde omkring momsrestancer for

udenlandske virksomheder og en analyse af restancer vedrørende selskabs- og fondsskat-

ter for skatteår før 1999.

Ud over de initiativer SKAT har iværksat på restanceområdet vedrørende skatter og afgif-

ter, har SKAT også igangsat et arbejde med kvalitetssikring af datagrundlaget vedrørende

”øvrige restancer”. Dette arbejde er endnu ikke tilendebragt, men SKAT har allerede kon-

stateret, at egenkontrollen ikke har været god nok, idet der bl.a. er blevet foretaget dobbelt-

registreringer på bødeområdet, således at restancerne er blevet medtaget i måltalsopgø-

relsen 2 gange.

Skatteministeren har den 3. november 2008 beklaget over for Skatteudvalget, at der er gi-

vet forkerte oplysninger om størrelsen af de inddrivelige skatter og afgifter til udvalget og

Folketinget. Skatteudvalget har på den baggrund bedt ministeren om at redegøre for sa-

gen i et åbent samråd.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at SKAT ved målfastsættelse af inddrivelige restancer

bør behandle alle restancer på en ensartet måde, og at eventuelle fravigelser fra den ens-

artede praksis skal være klart og tydeligt beskrevet og begrundet. Rigsrevisionen finder det

tilfredsstillende, at SKAT vil følge den interne revisions anbefalinger.

Rigsrevisionen vil i øvrigt, jf. notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2008 om beretning om fu-

sionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning, fortsat følge

udviklingen i restancemassen og orientere Statsrevisorerne herom. I den forbindelse vil re-

visionsresultaterne vedrørende restancerne blive lagt til grund for Rigsrevisionens oriente-

ring om udviklingen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

F. § 11. Justitsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Justitsministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

159. Justitsministeriet bestod i 2007 af i alt 7 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig om Civilstyrelsen, Retslægerådet, Datatilsynet, Politiet og Anklagemyndigheden mv.,

Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen.

160. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 17.

Tabel 17. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

8.958

4.021

1.355

14.334

3.385

161. Justitsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 18.

Tabel 18. Justitsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

2.672

3.841

6.513

177

158

2.478

3.700

6.513

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Den udførte revision

162. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 1 regnskab, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigsrevi-

sorlovens § 9

gennemført 15 andre revisioner

revideret det særligt klassificerede regnskab for Politiets Efterretningstjeneste.

163. I tabel 19 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 19. Bedømmelser på Justitsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

164. Det fremgår af tabel 19, at 20 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 2 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen gav anledning til 1 be-

mærkning, som var så væsentlig, at den er omtalt i det følgende. En oversigt over samtlige

bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

165. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision af Politiet og Anklagemyndigheden mv.

bevillingskontrol af § 38.23.01. Vægtafgift

revision af Kriminalforsorgen

afsluttende revision af Domstolsstyrelsen.

Revision af Politiet og Anklagemyndigheden mv.

166. Rigsrevisionen har revideret Politiet og Anklagemyndigheden mv., som er omfattet af

en § 9-aftale om intern revision.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

167. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Politiet og Anklagemyndighedens regnskab sam-

let set er rigtigt. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen samlet set var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen fandt, at regn-

skabsforvaltningen var

tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

168. Vurderingen er baseret på Rigsrevisionens egen revision samt samarbejdet og tilsy-

net med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den interne revi-

sion giver mulighed for, at Rigsrevisionen kan basere sig på den interne revisions arbejde

ved revisionen af Politiet og Anklagemyndighedens regnskab. Rigsrevisionen har som led i

tilsynet gennemgået den interne revisions revisionskonklusioner og den interne revisions

årsberetning. Rigsrevisionens egen revision har omfattet lønrevision, it-revision samt bevil-

lingskontrol.

De væsentligste revisionsresultater

169. Rigsrevisionens lønrevision omfattede Rigspolitiet, Københavns Politi samt Syd- og

Sønderjyllands Politi. Lønrevisionen omfattede en gennemgang af særlige ydelser udbetalt

på baggrund af politiets nye tidsregistreringssystem. Lønrevisionen viste, at lønregnskabet

på det undersøgte område var rigtigt. Ved lønregnskabet forstås det lønforbrug, der er regi-

streret i virksomhedens lønsystem. De gennemgåede forretningsgange og interne kontrol-

ler på området særlige ydelser var

tilfredsstillende

og blev efterlevet. Forretningsgangene

og de interne kontroller opfyldte dermed generelt de krav, der kan stilles til en god og påli-

delig forvaltning på området. En stikprøvevis gennemgang af sager viste, at dispositioner-

ne samlet set var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gæl-

der for udbetaling af særlige ydelser ved politiet.

Ved vurderingen af politiets forvaltning af særlige ydelser lagde Rigsrevisionen især vægt

på, at den organisatoriske tilrettelæggelse af administrationen af særlige ydelser var hen-

sigtsmæssig. De løbende udbetalinger skete på baggrund af godkendte registreringer.

Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at Rigspolitiet havde etableret ekstra kontroller i

indkøringsfasen.

170. Den interne revisions revision viste, at politikredsene samlet set overholdt gældende

regler og interne forretningsgange for forvaltning af indtægter og udgifter, og at Politiet og

Anklagemyndighedens samlede regnskab ikke indeholdt væsentlige fejl og mangler. Der

var dog stadig basis for at styrke de interne kontroller i samtlige politikredse.

171. Ved den interne revisions løbende revision blev det konstateret, at politikredsenes

regnskabsinstruks ikke var udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om sta-

tens regnskabsvæsen mv. gældende fra 1. januar 2007, som tager højde for omkostnings-

og bevillingsreformen.

172. Ved den interne revisions afsluttende revision blev det konstateret, at regnskabspo-

sten ”Materielle anlægsaktiver” ikke var fordelt og afstemt på de nye politikredse. Dette be-

tyder, at der for denne regnskabspost ikke foreligger en dokumenteret afstemning af hen-

holdsvis Navision Stats finans- og anlægsmodul, de lokale Navision Stat-regnskaber og

Statens Koncernsystem (SKS). Politiet har dispensation fra likviditetsordningen i 2007, og

der skal udarbejdes en ny tilpasset balance primo 2008 i samarbejde med Økonomistyrel-

sen. Politiet har oplyst, at en fordeling og dokumenteret afstemning først vil foreligge ved

udgangen af 2008. Rigsrevisionen konstaterer, at der derved er uklarhed om politiets ba-

lance, herunder ved indtræden i likviditetsordningen primo 2008. Dette finder Rigsrevisio-

nen ikke helt tilfredsstillende.

Politiet og Anklagemyndighedens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

173. Politiet og Anklagemyndigheden har for at styrke overholdelse og dokumentation af

fastlagte forretningsgange og interne kontroller i efteråret 2007 etableret decentrale enhe-

der for intern kontrol- og resultatopfølgning i de 12 nye politikredse. Det er på den baggrund

Politiet og Anklagemyndighedens forventning, at den interne kontrol i politikredsene i 2008

vil blive gennemført og dokumenteret efter gældende retningslinjer.

Rigspolitiets ledelse har i efteråret 2007 besluttet, at Rigspolitiets indkøbsafdelinger ikke

længere skal bogføre i afdelingens eget lokale Navision. Med virkning fra 1. januar 2008

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

blev disse registreringer samlet i ét Navision-regnskab. Denne ændring blev bl.a. foretaget

med henblik på at imødegå de risici, som den tidligere regnskabsstruktur medførte efter

indførelsen af omkostningsregnskabet.

Rigspolitiet vil i løbet af efteråret 2008 afstemme anlægs- og finansmodulerne.

174. Rigsrevisionen finder Politiet og Anklagemyndighedens initiativer tilfredsstillende.

Bevillingskontrol af § 38.23.01. Vægtafgift

175. Bevillingskontrollen af § 38.23.01. Vægtafgift viste, at der var afskrevet en beholdning

på 914,9 mio. kr., mens bevillingen kun var på 5 mio. kr. Det har efterfølgende vist sig, at

der var tale om en regnskabsmæssig afskrivning, som hverken havde betydning for op-

krævningen af vægtafgifter eller registreringen af indbetalingerne, men at det har medført

fejl i statsregnskabet.

176. Justitsministeriet (Rigspolitiet) har frem til 1. januar 2008 haft ansvaret for opkrævning,

administration og regnskabsaflæggelse af vægtafgift og var i den forbindelse regnskabsfø-

rende institution for Skatteministeriet, idet § 38.23.01. Vægtafgift hørte under Skattemini-

steriets område. Skatteministeriet overtog opkrævningen af vægtafgift fra Rigspolitiet pr.

1. januar 2008.

177. Rigspolitiet og SKAT har oplyst, at der som følge af beslutningen om ressortomlæg-

ningen i sommeren 2007 blev påbegyndt et arbejde mellem de 2 myndigheder, bl.a. med

henblik på at klarlægge de regnskabsmæssige beholdninger i forbindelse med overdragel-

sen. I forbindelse med dette arbejde blev det konstateret, at der ikke løbende havde været

foretaget afstemning af debitorbeholdningerne i opkrævningssystemet CRM3 i forhold til

Rigspolitiets Navision-regnskab og dermed statsregnskabet. I stedet blev de løbende ugent-

lige bevægelser bogført i Navision-regnskabet, dels på indtægts- og udgiftskonti, dels på de

tilhørende statuskonti.

178. I december 2007 stod det klart, at det ikke før overdragelsestidspunktet 1. januar 2008

til fulde ville være muligt at udrede sammensætningen af beholdningerne vedrørende vægt-

afgift i Rigspolitiets Navision-regnskab. Det skyldtes, at Rigspolitiet gennem årene, bl.a. i

forbindelse med implementering af nye versioner af opkrævningssystemet, havde anvendt

skiftende regnskabspraksis, hvilket sammenholdt med det meget betydelige antal bevæ-

gelser på kontiene betød, at der var tale om en særdeles omfattende og tidskrævende op-

gave.

179. Rigspolitiet og SKAT vurderede, at Rigspolitiet efter ressortomlægningen ikke i prak-

sis ville have mulighed for at udrede denne beholdning, da SKAT i forbindelse med omlæg-

ningen ville overtage såvel opkrævningssystemet som den underliggende dokumentation,

og at det derfor ville være forkert at lade beholdningen henstå i Rigspolitiets Navision-regn-

skab. Da sammensætningen af beholdningen i Rigspolitiets Navision-regnskab ikke var

klarlagt, ønskede SKAT ikke at overtage denne. Der var enighed om, at der var et behov for

en regnskabsteknisk udligning. Rigspolitiet har oplyst, at man opfattede situationen såle-

des, at den ældre beholdning efter SKATs almindelige regnskabsprincipper ville være ble-

vet afskrevet. Derfor foretog Rigspolitiet herefter afskrivningen på det foreliggende grund-

lag.

180. Rigspolitiet og SKAT har samstemmende oplyst, at den konstaterede fejlagtige regi-

strering i perioden ikke har haft indflydelse på hverken opkrævningen af vægtafgifter eller

registreringen af indbetalingerne. Staten har således ikke lidt et økonomisk tab ved den

urigtige regnskabspraksis.

181. Rigspolitiet har over for Rigsrevisionen redegjort for anvendelsen af de særlige it-

systemer (CRM), der har været benyttet til opkrævning af vægtafgift. Administrationen af

vægtafgift har været koncentreret på disse systemer i en længere årrække. Rigsrevisionen

Rigspolitiets uhen-

sigtsmæssige bogfø-

ring af vægtafgift har

medført fejl i stats-

regnskabet – Rigspoli-

tiet foretog afskrivning

af 914,9 mio. kr. på et

ufuldstændigt grund-

lag, og Rigspolitiet

undlod at orientere Fi-

nansministeriet og

Rigsrevisionen, inden

afskrivningen fandt

sted.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

har gennemgået regnskabsmaterialet vedrørende opkrævningen af vægtafgift i CRM3.

Gennemgangen, som har omfattet lister med dataudtræk fra CRM3, har vist, at systemet

efter alt at dømme fungerer uden væsentlige problemer. Dette indebærer, at registrerede

tilgodehavender, indbetalinger, tilbagebetalinger mv. er registreret korrekt i dette system. I

forbindelse med overførsel af disse systemers oplysninger til Rigspolitiets regnskabssy-

stem (Navision Stat) har Rigspolitiet anvendt en inkonsistent regnskabspraksis på vægtaf-

giftsområdet. Dette har medført fejl i Navision-regnskabet for vægtafgift, idet bl.a. tilbage-

betalinger af for meget betalt vægtafgift fejlagtigt blev registreret som tilgodehavender.

Rigsrevisionens gennemgang har således også vist, at der er tale om fejlregistreringer, og

at den urigtige bogføring og manglende afstemning af beholdninger af vægtafgifter er de

væsentligste årsager til de fejlagtigt opførte tilgodehavender. Rigsrevisionen er på det

grundlag enig i, at staten ikke har lidt et økonomisk tab.

182. SKATs gennemgang er endnu ikke afsluttet. SKAT vil i efteråret 2008 analysere ud-

træk over posteringer i opkrævningssystemet og fastlægge en ændret bogføringsprocedu-

re. Rigsrevisionen forventer, at SKAT snarest og senest ved afslutningen af regnskabet for

2008 har fastlagt en korrekt registrering af vægtafgift i statsregnskabet.

183. Ifølge bevillingsreglerne kan merudgifter til afskrivning af fordringer afholdes uden ny

bevillingsmæssig hjemmel, men er der tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministe-

riet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt, jf. Budgetvejledning 2006, pkt. 3.2 og 2.4.6.

Da Rigspolitiet fejlagtigt opfattede situationen således, at man foretog afskrivningen som

led i en tilpasning til regnskabsprincipperne i SKAT, orienterede Rigspolitiet ikke Finansmi-

nisteriet herom. Skatteministeriet orienterede heller ikke Finansministeriet. Rigsrevisionen

finder også, at Rigsrevisionen burde være orienteret om så væsentlig en regnskabsmæs-

sig disposition.

Finansministeriet har oplyst, at ministeriet finder det mest naturligt, såfremt Rigspolitiet –

som den regnskabsførende virksomhed vedrørende opkrævningen af vægtafgift – havde

sørget for at orientere Finansministeriet.

184. Uanset at fejlregistreringerne ikke har medført et tab for staten, så finder Rigsrevisio-

nen det

ikke helt tilfredsstillende,

at Rigspolitiets uhensigtsmæssige bogføring vedrørende

vægtafgift har medført fejl i statsregnskabet, og at Rigspolitiet foretog afskrivning af 914,9

mio. kr. på et ufuldstændigt grundlag. Rigsrevisionen finder det endvidere uheldigt, at Rigs-

politiet ikke orienterede Finansministeriet og Rigsrevisionen, inden afskrivningen fandt sted.

Revision af Kriminalforsorgen

185. Kriminalforsorgen omfatter Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler

samt 13 andre fængsler, 36 arresthuse, 3 arrestafdelinger samt en institution for frihedsbe-

røvede asylansøgere. Hertil kommer 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed samt 8 pen-

sioner.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

186. Revisionen i årets løb ved Kriminalforsorgen omfattede Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Københavns Fængsler, Statsfængslet Renbæk og Statsfængslet Midtjylland. Revisio-

nen viste, at regnskabsaflæggelsen samlet set var rigtig, og at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De undersøgte forretningsgange og in-

terne kontroller fungerede samlet set

tilfredsstillende,

idet hovedparten af de besøgte insti-

tutioner generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning.

Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regnskabets

rigtighed.

187. Den afsluttende revision af regnskabet for 2007 for Kriminalforsorgen viste, at regn-

skabet var rigtigt. Rigsrevisionen konstaterede dog, at Kriminalforsorgen på visse områder

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige af-

stemninger af fx debitorer og skyldige feriepenge, inden regnskabet blev godkendt. Det in-

debærer en risiko for, at Kriminalforsorgen godkender et regnskab, der kan indeholde fejl

og mangler. Dette fandt Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

188. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen i årets løb ved 3 fængsler, at den regn-

skabsmæssige registrering hos virksomhederne generelt var tilfredsstillende, og at de fast-

lagte forretningsgange for disponering af aftaler om levering af varer og tjenesteydelser

blev fulgt og udført korrekt. En stikprøvevis gennemgang af bilag viste, at beløb, konterin-

ger og attestationer/godkendelser mv. var korrekte.

189. Ved revisionen af Statsfængslet Renbæk viste revisionen, at disponenternes bemyn-

digelsesforhold ikke var entydigt fastlagt, og at der ikke var foretaget afstemning af Navision

Stats debitor-, kreditor- og anlægsmoduler i forhold til finansregnskabet.

190. Ved revisionen i Direktoratet for Kriminalforsorgen konstaterede Rigsrevisionen, at de

gennemgåede forretningsgange og interne kontroller vedrørende regnskabsinstruks og it-

anvendelse ikke var helt tilfredsstillende. Direktoratets generelle regnskabsinstruks for Kri-

minalforsorgens fængsler og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter var ikke ajourført si-

den 2004. Rigsrevisionen og Kriminalforsorgen vurderede dog, at direktoratets manglende

ajourføring af regnskabsinstruksen ikke havde haft betydning for regnskabets rigtighed.

Ved revisionen af direktoratets it-anvendelse blev det bemærket, at direktoratet ikke fore-

tog logning i Navision Stats finansmodul, ligesom brugerrettigheder i Navision Stat ikke i

alle tilfælde blev vedligeholdt.

Kriminalforsorgens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

191. Kriminalforsorgen har efterfølgende oplyst, at de nødvendige afstemninger fremover

vil blive foretaget, og at en ajourføring af den generelle regnskabsinstruks, som er gælden-

de for alle fængsler, snarest vil blive gennemført.

192. Rigsrevisionen finder Kriminalforsorgens initiativer tilfredsstillende.

Afsluttende revision af Domstolsstyrelsen

193. Domstolsstyrelsen er en uafhængig statsinstitution, der har til opgave at administrere

og udvikle Danmarks Domstole, der omfatter Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsret-

ten, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også retsvæsenet

på Færøerne og i Grønland, Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet og Dommer-

udnævnelsesrådet.

194. Den afsluttende revision af regnskabet for 2007 for Domstolsstyrelsen viste, at regn-

skabet var rigtigt. Rigsrevisionen konstaterede, at beholdningsafstemningerne ved en del

store retter ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, inden regnskabet blev godkendt. Det inde-

bærer en risiko for, at Domstolsstyrelsen godkender et regnskab, der kan indeholde fejl og

mangler. Dette fandt Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

195. Domstolsstyrelsen foretog i 2007 i alt 13 kasse- og beholdningseftersyn ved domstole

og afdelingskontorer. Eftersynene viste, at sammenlægningen af retter i forbindelse med

domstolsreformen i 2007 havde medført stigende problemer med tilstrækkelig dokumenta-

tion af foretagne afstemninger af statuskonti.

196. Domstolsstyrelsen har oplyst, at de nævnte afstemninger fra og med efteråret 2008 vil

blive gjort skriftlige ved retterne, og ”Institutionsinstruks for Danmarks Domstole” vil blive ret-

tet i overensstemmelse hermed. Retterne er orienteret herom, og de nævnte tiltag er iværk-

sat.

197. Rigsrevisionen finder Domstolsstyrelsens initiativer tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

G. § 12. Forsvarsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarsministeriets driftsregnskab samlet set

er rigtigt, men at status ikke er rigtig, da der er usikkerhed om statusposter på i alt

48,9 mia. kr. ud af en samlet balancesum på 53,5 mia. kr.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Usikkerheden om statusposterne vedrører Forsvarskommandoen. Rigsrevisionen

tager forbehold for regnskabsposten ”Varebeholdninger” på 16,4 mia. kr. på grund

af manglende tilstedeværelse og fuldstændighed samt fejl og mangler i prisfastsæt-

telse og klassifikation, jf. Forsvarskommandoens egne forbehold. Disse poster har

afledte virkninger på andre poster i det omkostningsbaserede regnskab. Rigsrevisio-

nen tager ligesom Forsvarskommandoen ligeledes forbehold for disse afledte virk-

ninger. Herudover tager Rigsrevisionen forbehold for regnskabsposten ”Materielle

anlægsaktiver” på 32,6 mia. kr. på grund af manglende fuldstændighed samt væ-

sentlige fejl og mangler i værdiansættelse og klassifikation. Endvidere tager Rigsre-

visionen forbehold for regnskabsposten ”Andre ordinære driftsomkostninger” på 4,9

mia. kr. som følge af en fejlpostering vedrørende forskudsbetalinger på 616 mio. kr.

Endelig tager Rigsrevisionen forbehold for, at væsentlige materielinvesteringsprojek-

ter er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionens forbehold

vedrørende Forsvarskommandoens status (”Varebeholdninger” og ”Materielle an-

lægsaktiver”) skyldes dermed usikkerhed om poster på i alt 48,9 mia. kr.

Rigsrevisionen har noteret sig, at der efter handleplanen fra 2006 er sket betydelige

fremskridt i regnskabsforvaltningen i 2006, 2007 og 2008, og at ministeriet har fast-

holdt et forstærket ledelsesmæssigt fokus på den nødvendige styrkelse af regnskabs-

forvaltningen og forbedringen af regnskabskvaliteten for hele ministerområdet. Rigs-

revisionen har endvidere noteret sig, at Forsvarskommandoen medio oktober 2008

har oplyst, at mange af de uløste forhold enten efterfølgende er løst eller vil blive løst

ved regnskabsafslutningen for 2008. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der for For-

svarskommandoen fortsat udestår løsning af væsentlige regnskabsmæssige proble-

mer, især på statussiden.

Baggrundsoplysninger

198. Forsvarsministeriet bestod i 2007 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet dre-

jede det sig om Forsvarskommandoen, hjemmeværnet, Farvandsvæsenet, Beredskabssty-

relsen (Redningsberedskabet), Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets Inter-

ne Revision og Militærnægteradministrationen. Ministerområdet omfattede endvidere de 2

selvejende institutioner Beredskabsforbundet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut,

der er finansieret af tilskud.

199. Forsvarskommandoen er organisatorisk opdelt i funktionelle tjenester – bl.a. Forsva-

rets Regnskabstjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Forsvarets

Materieltjeneste – samt en række operative kommandoer.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

200. Pr. 1. januar 2007 blev hjemmeværnets aktiver og passiver overdraget til Forsvarskom-

mandoen. Hjemmeværnets statusdele indgår dermed i Forsvarskommandoens status, og

hjemmeværnets årsregnskab for 2007 består følgelig alene af en resultatopgørelse. Da sta-

tusdelen er en forudsætning for den samlede afgrænsning af de regnskabsdata, der indgår i

et årsregnskab, kan Rigsrevisionen ikke særskilt vurdere hjemmeværnets årsregnskab for

2007. Rigsrevisionen kan derfor alene vurdere Forsvarskommandoens samlede årsregn-

skab, hvori hjemmeværnets resultatopgørelse indgår. Dette fælles regnskab betegnes i det

følgende som ”Forsvarskommandoens årsregnskab”.

201. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 20.

Tabel 20. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

10.134

13.799

376

24.310

3.617

202. Forsvarsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 21.

Tabel 21. Forsvarsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

34.113

19.365

53.478

48.277

199

850

4.152

53.478

Den udførte revision

203. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af 5 virksomheder

revideret 3 regnskaber, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigs-

revisorlovens § 9

gennemført 14 øvrige revisioner.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

204. I tabel 22 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 22. Bedømmelser på Forsvarsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Pensionsrevision

It-revision

Gennemgang af årsrapporter

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

205. Det fremgår af tabel 22, at 20 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 2 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser

pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

206. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision af Forsvarskommandoens årsregnskab

revision af Forsvarsministeriets departement, Farvandsvæsenet og Beredskabsstyrelsen

revision af anskaffelsen af det ubemandede overvågningsfly Tårnfalken.

Revision af Forsvarskommandoens årsregnskab

207. Rigsrevisionen har revideret Forsvarskommandoens årsregnskab. Forsvarskomman-

doen og hjemmeværnet er begge omfattet af en § 9-aftale om intern revision.

På baggrund af de vanskeligheder, der var i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for

2006 for Forsvarskommandoen, hjemmeværnet og Farvandsvæsenet, besluttede Rigsre-

visionen og Forsvarsministeriets Interne Revision ved planlægningen af revisionen for 2007

at udføre revisionen af de 3 virksomheder i større fællesskab end sædvanligt. Ud over de

fælles revisioner har Rigsrevisionen selv udført bevillingskontrol og foretaget udvidet gen-

nemgang af årsrapporterne ved alle 3 virksomheder, udført lønrevision ved Forsvarskom-

mandoen og Farvandsvæsenet samt it-revision ved Forsvarskommandoen. Herudover har

Rigsrevisionen revideret indkøbsområdet ved Forsvarskommandoen og hjemmeværnet,

og endelig har Rigsrevisionen revideret Forsvarskommandoens lagre.

Rigsrevisionens vurdering af årsregnskabet for Forsvarskommandoen og hjemmeværnet

er baseret på Rigsrevisionens egen revision, den fælles revision og den interne revisions

revision. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den udførte revision kan lægges til grund for

konklusionen om årsregnskabet.

208. Forsvarskommandoens årsregnskab omfatter et udgiftsbaseret driftsregnskab, en om-

kostningsbaseret resultatopgørelse og en omkostningsbaseret status. Når Forsvarskom-

mandoen fortsat udarbejder et udgiftsbaseret driftsregnskab, skyldes det, at Forsvars-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

kommandoen indtil videre er omfattet af de udgiftsbaserede bevillingsregler. Forsvars-

kommandoen er ikke forpligtet til at aflægge en omkostningsbaseret resultatopgørelse,

men har valgt at gøre dette. Tilsvarende gælder for hjemmeværnet.

209. Forsvarskommandoen har i årsrapporten for 2007 afgivet følgende forbehold:

”Forsvarskommandoen

har gennemført en betydelig optælling af samtlige forsvarets lagre,

og dette arbejde pågår og afsluttes som planlagt i første halvår 2008, hvor der sker en en-

delig validering af forsvarets lagre. Denne samlede proces er omfattet af den igangværen-

de handleplan i forhold til Forsvarskommandoens åbningsbalance. Indtil arbejdet er afslut-

tet, tager Forsvarskommandoen for så vidt angår forsvarets lagre forbehold for mængder

samt klassifikation – og dermed værdien – idet dog mængderne i det største lager, Lager

DK, er tilfredsstillende. Som følge heraf tager Forsvarskommandoen også forbehold for af-

ledte regnskabsmæssige poster.”

210. Rigsrevisionen er enig i Forsvarskommandoens forbehold.

211. Rigsrevisionen tager forbehold for regnskabsposten ”Varebeholdninger” på 16,4 mia.

kr. på grund af manglende tilstedeværelse og fuldstændighed samt fejl og mangler i pris-

fastsættelse og klassifikation, jf. Forsvarskommandoens egne forbehold. Disse poster har

afledte virkninger på andre poster i det omkostningsbaserede regnskab. Rigsrevisionen

tager ligeledes forbehold for disse afledte virkninger.

212. Herudover tager Rigsrevisionen forbehold for regnskabsposten ”Materielle anlægsak-

tiver” på 32,6 mia. kr. på grund af manglende fuldstændighed samt væsentlige fejl og mang-

ler i værdiansættelse og klassifikation.

213. Endvidere tager Rigsrevisionen forbehold for regnskabsposten ”Andre ordinære drifts-

omkostninger” på 4,9 mia. kr. som følge af en fejlpostering vedrørende forskudsbetalinger

på 616 mio. kr.

214. Endelig tager Rigsrevisionen forbehold for, at væsentlige materielinvesteringsprojek-

ter er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

215. Rigsrevisionens forbehold vedrørende status (”Varebeholdninger” og ”Materielle an-

lægsaktiver”) skyldes dermed usikkerhed om poster på i alt 48,9 mia. kr. ud af Forsvars-

kommandoens samlede balancesum på 51,9 mia. kr.

216. Baggrunden for Rigsrevisionens forbehold er primært forhold, der går tilbage til udar-

bejdelsen af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. Forholdene blev konstateret i december

2005 og medførte udarbejdelse af en handleplan i marts 2006.

217. Rigsrevisionen afgiver følgende erklæring på baggrund af den udførte revision:

•

Driftsregnskabet i det udgiftsbaserede regnskab er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og

mangler. Det er derimod Rigsrevisionens opfattelse, at den omkostningsbaserede resul-

tatopgørelse og den omkostningsbaserede status ikke er rigtig som følge af det i forbe-

holdene anførte.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af Forsvarskommandoens og hjemmeværnets

årsrapporter ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at

oplysningerne om mål og resultater i årsrapporterne ikke er dokumenterede og dæk-

kende.

Rigsrevisionen tager

forbehold for Forsvars-

kommandoens status.

Forbeholdet skyldes

usikkerhed om indreg-

nede materielle an-

lægsaktiver for 32,6

mia. kr. og varebe-

holdninger for 16,4

mia. kr. samt afledte

virkninger på andre

poster.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

•

Rigsrevisionen har udført revision, som har vist, at væsentlige materielinvesteringspro-

jekter ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen har

planlagt at undersøge Forsvarskommandoens forvaltning vedrørende materielanskaf-

felsesprojekter i en tværgående forvaltningsrevisionsundersøgelse.

218. I det følgende omtales afsluttende revision af henholdsvis Forsvarskommandoen og

hjemmeværnet, revision af Forsvarskommandoens regnskabsforvaltning og revision af ud-

valgte forvaltningsområder. Afslutningsvis gives en status for handleplanen for Forsvars-

kommandoen.

Afsluttende revision af Forsvarskommandoen

219. Revisionen viste, at Forsvarskommandoen – bortset fra lagerområdet og visse områ-

der under anlægsaktiver, hvor Rigsrevisionen tog en række forbehold

–

på en

tilfredsstil-

lende

måde havde sikret, at der var foretaget de basale regnskabsmæssige afstemninger

og kontroller ved godkendelsen af regnskabet pr. 31. december 2007. Efter gennemgan-

gen af afstemninger og dokumentationer fandt revisionen, at der fortsat var en positiv ud-

vikling i regnskabsmaterialets kvalitet i forhold til tidligere.

220. Revisionen vurderer, at årsagerne til forbeholdene bl.a. har været uklare, upræcise

og ikke altid entydige regnskabsprincipper vedrørende anlægsaktiver og varebeholdninger.

Det gør det endvidere vanskeligt for underliggende myndigheder at håndtere regnskabs-

principperne i praksis. Revisionen anbefaler, at Forsvarskommandoen sikrer, at definitio-

nen og formuleringen af anvendt regnskabspraksis på anlægsaktiver og varebeholdninger

gøres klar, præcis og entydig.

221. I forhold til regnskabsposternes usikkerhed kan det uddybende nævnes:

222. For regnskabsposten ”Grunde, arealer og bygninger” på 6.981 mio. kr. tog revisionen

forbehold for værdiansættelse og fuldstændighed. Dette skyldtes, at betydelige beløb bur-

de være overført fra ”Igangværende arbejder for egen regning” til endelige anlæg, så der

kunne påbegyndes afskrivninger på de afsluttede projekter på det tidspunkt, hvor aktiverne

var klar til ibrugtagning. Dette medførte fejl i såvel regnskabsposten ”Grunde, arealer og

bygninger”, ”Produktionsanlæg og maskiner” og ”Transportmateriel” som regnskabsposten

”Igangværende arbejder for egen regning”. Effekten på resultatopgørelsen af de manglen-

de afskrivninger var dog lille.

223. For regnskabsposten ”Produktionsanlæg og maskiner” på 3.686 mio. kr. tog revisio-

nen forbehold for værdiansættelse og fuldstændighed. Dette skyldtes, at der pr. 31. de-

cember 2007 fortsat manglede nøjagtig identifikation af aktiver på 3 mia. kr. Da aktiverne

ikke endeligt var identificerede, betød det efter Rigsrevisionens opfattelse, at regnskabs-

posten var behæftet med stor usikkerhed i dels værdiansættelse, dels klassifikationen.

Rigsrevisionen har noteret sig, at Forsvarskommandoen i oktober 2008 har oplyst, at 90 %

af disse aktiver efterfølgende er identificeret, og at identifikationen af de resterende 10 %

forventes afsluttet ultimo oktober 2008.

224. For regnskabsposten ”Igangværende arbejder for egen regning” på 9.050 mio. kr. tog

revisionen forbehold i værdiansættelse. Dette skyldtes, at forskudsbetalinger vedrørende

serviceydelser skulle have været nedskrevet med 616 mio. kr. pr. 31. december 2007. De

616 mio. kr. blev ved en fejl omkostningsført i den omkostningsbaserede resultatopgørel-

se. Dette medførte, at forskudsbetalinger blev 616 mio. kr. for højt anført i balancen pr. 31.

december 2007. I opgørelsen af forudbetalingerne indgik ligeledes en regulering af forskuds-

betalinger for anlæg fra 2006 på 407 mio. kr. Beløbet blev ikke ændret i 2007, og revisionen

viste, at reguleringen ikke var opgjort korrekt i 2007.

225. For regnskabsposten ”Varebeholdninger” på 16.353 mio. kr. tog revisionen forbehold

for aktivernes tilstedeværelse, prisfastsættelse og fuldstændighed pr. 31. december 2007.

Dette skyldtes, at der var væsentlige fejl og mangler i mængderne for myndighedsbehold-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

ninger og enkelte andre lagerområder, og at der var væsentlige fejl og mangler i standard-

priser på varebeholdninger.

226. Forsvarskommandoen har siden primo 2008 udøvet en stor indsats for at validere

mængderne for myndighedsbeholdninger og enkelte andre lagerområder. I en afrapporte-

ring på Forsvarskommandoens lagre pr. 30. september 2008 konkluderede Forsvarsmini-

steriets Interne Revision, at mængderne pr. 30. september 2008 på det foreliggende grund-

lag var tilfredsstillende opgjort. Forsvarsministeriets Interne Revision understregede dog,

at der endnu udestod egentlige revisionshandlinger i forhold til enkelte andre lagerområder.

Forsvarsministeriets Interne Revision konkluderede i ovennævnte afrapportering, at der fort-

sat var væsentlige fejl og mangler i standardpriser på varebeholdninger. Rigsrevisionen

har noteret sig, at Forsvarskommandoen i bilag til et notat af 14. oktober 2008 har oplyst,

at Forsvarskommandoen bl.a. har gennemgået de største beholdningsværdier for korrekt

prisfastsættelse og fortsat gennemgår de øvrige beholdningsværdier.

227. Siden åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 er der registreret anlægsaktiver under ”Va-

rebeholdninger”, bl.a. værksteder og visse bygninger på flyvestationer, entreprenørmaski-

ner, ambulancer mv. for i alt ca. 400 mio. kr. Revisionen finder dette uheldigt, da der for

disse aktiver dermed ikke blev foretaget systematisk afskrivning som på anlægsaktiver.

Afsluttende revision af hjemmeværnet

228. Revisionen viste, at hjemmeværnet på en

tilfredsstillende

måde havde sikret, at der

var foretaget de basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen

af driftsregnskabet pr. 31. december 2007. Revisionen fandt, at der fortsat var en positiv

udvikling i regnskabsmaterialets kvalitet i forhold til tidligere. Revisionen viste videre, at

hjemmeværnets forretningsgange og interne kontroller medvirkede til at sikre rigtigheden i

regnskabet og generelt opfyldte de krav, der var stillet til en god og pålidelig regnskabsfor-

valtning. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

229. Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen arbejder på at forbedre opgø-

relsen af hjemmeværnets træk på Forsvarskommandoens støttestruktur. Rigsrevisionen

finder dette tilfredsstillende.

Revision af Forsvarskommandoens regnskabsforvaltning

230. Revisionen viste, at der havde været en

ikke helt tilfredsstillende

regnskabsforvaltning

i Forsvarskommandoen, og at Forsvarskommandoens forretningsgange og interne kontrol-

ler ikke på alle områder medvirkede til at sikre rigtigheden i regnskabet. Revisionen vurde-

rede, at de eksisterende forretningsgange og interne kontroller i Forsvarskommandoen, her-

under Forsvarets Regnskabstjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og

Forsvarets Materieltjeneste, ikke på alle områder i en tilstrækkelig grad havde kunnet un-

derstøtte de krav, der var stillet til den eksterne regnskabsaflæggelse.

231. Rigsrevisionen har noteret sig, at Forsvarskommandoen i et notat af 14. oktober 2008

har oplyst, at der er implementeret nye forretningsgange og interne kontroller på de væsent-

ligste områder i de funktionelle tjenester. Forsvarskommandoen har endvidere i notatet op-

lyst, at der i resten af 2008 er afsat ressourcer til at sikre, at de udarbejdede forretningsgan-

ge er operationelle for de enkelte myndigheder.

232. Gennemgangen af revisionen af Forsvarskommandoens regnskabsforvaltning er i det

følgende opdelt i:

•

revision i årets løb af regnskabsforvaltningen i Forsvarets Regnskabstjeneste

revision i årets løb af regnskabsforvaltningen i Forsvarets Bygnings- og Etablisse-

mentstjeneste

revision i årets løb af regnskabsforvaltningen i Forsvarets Materieltjeneste.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Revision i årets løb af regnskabsforvaltningen i Forsvarets Regnskabstjeneste

233. Revisionen vurderede, at forretningsgangene og de interne kontroller ved godkendel-

se af månedsregnskaber og andre løbende afstemninger mv.

ikke var helt tilfredsstillende

2007.

234. Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at en række af de nødvendige afstemnin-

ger på koncernniveau ikke blev gennemført i de første 3 kvartaler i regnskabsåret, og at

der indtil oktober 2007 kun i mindre omfang var sket aktivering af grunde, arealer og byg-

ninger i regnskabet, umiddelbart efter færdiggørelsen af projekterne. Revisionen konstate-

rede endvidere, at den løbende afstemning af anlægsmodulet ikke havde været gennem-

ført som planlagt.

235. Forsvarskommandoen tog på den baggrund initiativ til, at der blev udarbejdet afstem-

ning af afskrivninger og anlægskartoteker pr. 30. juni 2007 og ved regnskabsafslutningen.

Endvidere iværksatte Forsvarskommandoen tiltag, der skulle sikre etablering af interne kon-

troller og afstemning af grunde og bygninger, så eventuelle fejl og konstaterede mangler

kunne blive rettet inden regnskabsafslutningen. Revisionen fandt det

tilfredsstillende,

at der

blev iværksat tiltag for at minimere risiko for fejl og mangler ved manglende afstemninger.

236. I april 2008 blev der for at styrke regnskabsområdet endvidere oprettet en ny økonomi-

stab i Forsvarskommandoen, som Forsvarets Regnskabstjeneste er en integreret del af.

237. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der har været flere årsager til problemerne i For-

svarets Regnskabstjeneste. Forsvarets Regnskabstjeneste har i 2007 fortsat været under

opbygning, hvor medarbejdere og opgaver overgik fra de nedlagte regnskabsmyndigheder

til Forsvarets Regnskabstjeneste. Endvidere havde Forsvarets Regnskabstjeneste i en lang

periode manglet ressourcer og faglige kompetencer, ligesom der har været en uhensigts-

mæssig struktur. Dette har bl.a. medført manglende tilstrækkelig sammenhæng i opgave-

løsning samt prioritering af opgaverne mellem sammenhængende funktioner.

238. Revisionen finder det

tilfredsstillende,

at der nu er ledelsesmæssigt fokus på området,

og at der bliver reageret på problemerne samt indført tiltag til forbedring af regnskabsforvalt-

ningen.

Revision i årets løb af regnskabsforvaltningen i Forsvarets Bygnings- og Etablissements-

tjeneste

239. Det er revisionens samlede vurdering, at regnskabsforvaltningen i Forsvarets Byg-

nings- og Etablissementstjeneste

ikke var helt tilfredsstillende.

240. Revisionen konstaterede, at forretningsgangene på Forsvarets Bygnings- og Etablis-

sementstjenestes områder ikke fuldt ud var etableret, og at de interne kontroller samt lø-

bende afstemninger ikke havde været fyldestgørende. Forsvarskommandoen oplyste, at

prioriteringen af opgaver i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste havde været

rettet mod at få årsregnskabet 2007 på plads for regnskabsposten ”Grunde, arealer og

bygninger”, og at etableringen af forretningsgangene og færdiggørelsen af en regnskabs-

instruks efterfølgende ville blive håndteret.

241. Revisionen fandt dette

ikke helt tilfredsstillende,

idet regnskabsinstruksen og forret-

ningsgangene havde betydning for kvaliteten af regnskabsaflæggelsen for området.

Revision i årets løb af regnskabsforvaltningen i Forsvarets Materieltjeneste

242. Det er revisionens samlede vurdering, at regnskabsforvaltningen i Forsvarets Mate-

rieltjeneste

ikke var helt tilfredsstillende.

243. Revisionen konstaterede, at der ikke var foretaget afstemning mellem igangværende

arbejder og de underliggende projekter, og at der ikke var etableret arbejdsgange, som

skulle sikre, at der var sammenhæng mellem projektregnskaberne og de implicerede regn-

skabsposter i finansregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

244. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2007 gennemgik Forsvarets Materieltje-

neste alle igangværende arbejder, så der sikredes en korrekt aktivering i anlægsregistret.

Rigsrevisionens afsluttende revision viste imidlertid, at der af ressourcemæssige årsager

ikke var foretaget overførsel fra igangværende arbejder til endelige anlæg for i alt 754 mio.

kr. på Forsvarets Materieltjenestes område.

245. Revisionen har noteret sig, at der i forbindelse med årsafslutningen blev foretaget op-

klarende arbejder, som medførte en lang række posteringer ved regnskabsafslutningen og

rettelse af fejl og mangler på Forsvarets Materieltjenestes områder.

246. Revisionen fandt det

tilfredsstillende,

at der var iværksat tiltag til at rette fejlene, men

konstaterede samtidig, at der til trods herfor fortsat var væsentlige fejl og mangler i det om-

kostningsbaserede regnskab. Rigsrevisionen har videre noteret sig, at Forsvarskomman-

doen i bilaget til notatet af 14. oktober 2008 har oplyst, at hovedparten af fejlene allerede

er korrigeret eller vil blive korrigeret i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for

2008.

Udvalgte forvaltningsområder

Indkøbsområdet

247. Rigsrevisionen undersøgte tilrettelæggelsen af Forsvarskommandoens indkøbsområ-

de. Gennemgangen blev tilrettelagt med udgangspunkt i Finansministeriets cirkulære nr.

9608 af 20. december 2002 om indkøb i staten med tilhørende vejledninger samt yderlige-

re regler mv. vedrørende varetagelsen og gennemførelsen af statslige indkøb. Ifølge For-

svarsministeriets overordnede indkøbspolitik er en række centrale områder på koncern-

niveau forankret i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum, og hvor Forsvars-

kommandoen, som den største indkøber på ministerområdet, forestår den konkrete koor-

dination. Gennemgangen har således fokuseret på Forsvarskommandoens tilrettelæggelse

og udvikling af indkøbsområdet, herunder Forsvarskommandoens arbejde med koncern-

fælles indkøbsaftaler på udvalgte områder.

248. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Forsvarskommandoen i 2007 har vare-

taget og videreudviklet indkøbsområdet med henblik på at sikre en effektiv opgavevareta-

gelse. Dette finder Rigsrevisionen

tilfredsstillende.

Materielinvesteringsprojekter

249. Revisionen viste, at væsentlige materielinvesteringsprojekter under Forsvarskomman-

doen ikke var varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen har derfor

planlagt en tværgående revisionsundersøgelse af Forsvarskommandoens forvaltning ved-

rørende større materielanskaffelsesprojekter, herunder om den iværksatte reorganisering

af Forsvarets Materieltjeneste kan håndtere de risici, der er konstateret i forbindelse med

gennemførelsen af tidligere anskaffelser. Rigsrevisionen vil endvidere undersøge, om den

fremtidige tilrettelæggelse af forsvarets større anskaffelsesprojekter er i overensstemmelse

med bedste praksis, jf. rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af 14. maj 2008 om tilrettelæg-

gelsen af en eventuel større undersøgelse af forsvarets materielanskaffelser.

Status for handleplan for Forsvarskommandoen

250. Forsvarskommandoen har i ”Notat vedr. handleplan vedr. åbningsbalance, lagre mv.”

fra juni 2008 oplyst, at den ydre tidsramme for handleplanens gennemførelse fortsat ligger

fast. Det betyder, at medio 2008 skulle samtlige forhold være analyseret, de fysiske lagre

være optalt, tilpasninger til DeMars være foretaget og forslag til ændringer af regnskabs-

principperne være færdigudarbejdet. Forsvarskommandoen skulle i videst muligt omfang

fremadrettet anvende de generelle statslige regnskabsprincipper, og de nye regnskabsprin-

cipper skulle iværksættes ved den ”ny” åbningsbalance inden overgang til omkostningsba-

serede bevillinger.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

251. Rigsrevisionen har sammenholdt notatet med Forsvarskommandoens handleplan fra

juni 2006. Gennemgangen viste, at Forsvarskommandoen havde udført et betydeligt styk-

ke arbejde i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. På flere områder var det

Rigsrevisionens opfattelse, at der var en klar forbedring i forhold til tidligere. Der var dog

stadig en række væsentlige forhold vedrørende de enkelte delprojekter i handleplanen, der

ikke var medtaget i statusnotatet.

252. På trods af forbedringer i forhold til tidligere er det sammenfattende Rigsrevisionens

opfattelse, at der er mange væsentlige og uløste forhold, der skal være afklaret og afslut-

tet, før Forsvarskommandoen er parat til at overgå til et retvisende omkostningsbaseret

regnskab.

253. Rigsrevisionen har noteret sig, at Forsvarskommandoen i notat af 14. oktober 2008

har oplyst, at mange af de uløste forhold enten allerede er løst eller vil blive løst i forbin-

delse med regnskabsårsafslutning 2008. Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at de

mål, der var sat i den handleplan, som Forsvarskommandoen udarbejdede i 2006, endnu

ikke er nået. Dette finder Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

Revision af Forsvarsministeriets departement, Farvandsvæsenet og Beredskabs-

styrelsen

254. For Forsvarsministeriets departement, Farvandsvæsenet og Beredskabsstyrelsen har

Rigsrevisionen afgivet følgende erklæring:

•

Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende (gælder dog ikke Forsvarsministeriets depar-

tement, der kun aflægger finansielt regnskab).

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Revisionen gav således ikke anledning til forbehold.

Revisionen af anskaffelsen af det ubemandede overvågningsfly Tårnfalken

255. I Statsrevisorernes beretning nr. 15/05 blev forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårn-

falken behandlet, og i beretningens pkt. 5 og i bilag 1 blev det foreløbige regnskab for an-

skaffelsen gennemgået. Endvidere er det i rigsrevisors § 18, stk. 4-notat til Statsrevisorer-

ne af 28. september 2006 anført, at der i forbindelse med årsrevisionen ville blive redegjort

for opgørelsen af det endelige tab vedrørende projektet samt revisionen af det endelige

projektregnskab, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2005, s. 183, pkt. 10.

Det endelige tab vedrørende Tårnfalken

256. Rigsrevisionen har i tabel 23 opgjort de samlede udgifter til anskaffelse og afvikling af

Tårnfalken.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Tabel 23. Udgifter vedrørende anskaffelsen og afviklingen af Tårnfalken (løbende priser)

(Mio. kr.)

Udgift

Projektudgift til materielanskaffelser og etablering af faciliteter

Bod betalt af leverandøren

Indtægt fra salget til Canada

Nettoprojektudgifter

Øvrige udgifter: Driftsudgifter mv.

Øvrige udgifter: Genanvendelse af materiel

Øvrige udgifter: Genanvendelse af bygninger

Nettoudgifter i alt (tab)

354,4

÷25,2

÷41,9

287,3

82,7

÷30,0

÷18,1

321,9

257. Det fremgår af tabel 23, at der er afholdt projektudgifter

til materielanskaffelser og eta-

blering af faciliteter

på 354,4 mio. kr. Udgiften i beretningens foreløbige regnskab var op-

gjort til 354,1 mio. kr. Forskellen på 0,3 mio. kr. svarer til projektets udgifter efter 2005.

258. Nettoprojektudgiften udgør 287,3 mio. kr., når der modregnes for dels 25,2 mio. kr. i

bodsbetaling, dels 41,9 mio. kr. fra indtægten ved salget.

259. Ud over udgifterne afholdt i henhold til projektregnskabet havde Forsvarskommandoen

til brug for beretning nr. 15/05 oplyst, at man ultimo 2005 havde afholdt øvrige driftsudgifter

på 82,7 mio. kr. i løbende priser. Forsvarskommandoen har efterfølgende supplerende op-

lyst, at man har kunnet genanvende materiel for 30 mio. kr. samt bygninger for 18,1 mio. kr.

og dermed modregne 48,1 mio. kr.

260. Nettoudgifter i alt i forbindelse med anskaffelse, drift og afvikling af Tårnfalken kan

herefter opgøres til 321,9 mio. kr. Nettoudgiften i alt svarer til statens tab på Tårnfalken.

Revisionen af regnskabet

261. Rigsrevisionens revision af regnskabet for projektudgifterne på 354,4 mio. kr. har bl.a.

omfattet en sammenholdelse af posteringerne i regnskabet med den tilhørende grunddoku-

mentation. Rigsrevisionen har ved revisionen kunnet konstatere, at Forsvarskommandoen

ikke i alle tilfælde har kunnet fremvise den fuldstændige grunddokumentation for en række

mindre udgiftsposter.

262. Rigsrevisionens gennemgang af øvrige udgifter viste, at Forsvarskommandoen ikke

fuldt ud kunne specificere driftsudgifter mv. og værdien af genanvendeligt materiel. For-

svarskommandoen har således kun kunnet specificere 74,7 mio. kr. af beløbet på 82,7 mio.

kr. til driftsudgifter mv. og 44,0 mio. kr. af det samlede modregningsbeløb på 48,1 mio. kr.

263. Den mangelfulde dokumentation skyldes ifølge Forsvarskommandoen bl.a., at doku-

mentationen er placeret på et centralt arkiv, hvor bilagene ikke er sorteret.

264. Det er Rigsrevisionens samlede opfattelse, at projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden

væsentlige fejl og mangler. Overbevisningen er begrundet i, at de væsentligste udgifter var

kontraktmæssige betalinger til leverandøren af Tårnfalken, og at de poster, hvor Forsvars-

kommandoen ikke har kunnet fremskaffe grunddokumentationen, ikke anses for væsentlige

i forhold til det samlede regnskab.

265. Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at Forsvarskommandoen ikke fuldt

ud har kunnet dokumentere øvrige driftsudgifter.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 15. SOCIALMINISTERIET

H. § 15. Socialministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Socialministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionen af Servicestyrelsen afdækkede en række svagheder i de gennemgåede

forretningsgange og interne kontroller, herunder vedrørende løn- og personalefor-

valtningen samt it-anvendelsen. De konstaterede svagheder ændrer ikke ved Rigs-

revisionens samlede vurdering af ministerområdet.

Baggrundsoplysninger

266. Socialministeriet bestod i 2007 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet er det

Servicestyrelsen, Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse, Socialforskningsinstituttet,

Kennedy Centret, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde og Kofoeds Skole.

267. Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 24.

Tabel 24. Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

568

÷3.485

3.058

113.305

113.446

10.032

Note: Negative udgifter kan forekomme, da indtægter indgår både i indtægtsregnskabet

og udgiftsregnskabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner

indregnes i skattetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnskabet. Øvrige

indtægter henføres til udgiftsregnskabet, som dermed omfatter de nettoudgifter, der

skal finansieres.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 15. SOCIALMINISTERIET

268. Socialministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 25.

Tabel 25. Socialministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

2.757

18.290

21.047

÷34.156

54.150

675

378

21.047

Den udførte revision

269. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 1 regnskab, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigsrevi-

sorlovens § 9

gennemført 14 andre revisioner.

270. I tabel 26 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 26. Bedømmelser på Socialministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

271. Det fremgår af tabel 26, at 17 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 6 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser

pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 15. SOCIALMINISTERIET

Udvalgte sager

272. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

opfølgning af tilskudsrevision ved departementet

revision af kommunal afregning ved Socialministeriet

revision i årets løb ved Servicestyrelsen

lønrevision ved Servicestyrelsen

it-revision ved Servicestyrelsen.

Opfølgning af tilskudsrevision ved departementet

273. Tilskudsrevisionen omfattede ordningen ”Ydelsesstøtte til almene boliger” finansieret

efter 1. januar 1999. Ordningen er karakteriseret ved, at tilskuddene ydes som tilsagn, der

optages som hensættelser på statens status. Revisionen omfattede også hensættelserne

på status af øvrige tilskudsordninger på boligområdet.

274. Ved revisionen i 2006 af tilskudsområdet fandt Rigsrevisionen, at tilskudsforvaltningen

for så vidt angik reguleringer af hensættelser og departementets samarbejde med Økono-

mistyrelsen ikke var helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen valgte derfor ved tilskudsrevisio-

nen i 2007 at fokusere på, om der var sket forbedringer på de pågældende områder.

Revisionen viste, at departementet har gjort en stor indsats for at styrke overvågningen af

behovet for reguleringer af hensættelserne. Departementet havde således gennemgået 40

af de i alt 58 ordninger med tilsagn på boligområdet. Gennemgangen omfattede en vurde-

ring af behovet for reguleringer af hensættelserne samt udarbejdelse af notater med skøn

over ordningernes levetid og forhold, der kan betinge fremtidige ændringer mv. På baggrund

af gennemgangen besluttede departementet i november 2007 at forelægge et aktstykke

(Akt 77 14/12 2007) for Finansudvalget, hvor man anmodede om tilslutning til en nedskriv-

ning af hensættelserne vedrørende afgivne tilsagn med i alt 4,5 mia. kr. og tilgodehaven-

derne med i alt 0,8 mia. kr. Nedskrivningen vedrørte 25 hovedkonti. Finansudvalget har til-

trådt aktstykket. Gennemgangen af de resterende 18 ordninger er påbegyndt.

275. Departementet har tillige taget en række initiativer vedrørende samarbejdet med Øko-

nomistyrelsen. Baggrunden for initiativerne er, at det er Økonomistyrelsen, der varetager

den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af støttet byggeri i henhold til almenbolig-

loven, herunder af ”Ydelsesstøtte til almene boliger”. Departementets samarbejde med Øko-

nomistyrelsen skal sikre, at departementet kan godkende regnskabet for støttet byggeri på

et kvalificeret grundlag.

276. Initiativerne betød bl.a., at der nu holdes faste møder mellem Økonomistyrelsen og

departementet. Endvidere modtager departementet de rapporter fra den interne revision i

Økonomistyrelsen, der vedrører den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af støttet

byggeri. Økonomistyrelsen udarbejder endvidere en skriftlig redegørelse om regnskabsaf-

læggelsen på boligområdet til departementet.

277. Rigsrevisionen fandt departementets opfølgning på bemærkningerne fra revisionen i

2006

tilfredsstillende.

Revision af kommunal afregning ved Socialministeriet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

278. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på området var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det var Rigsrevisio-

nens samlede vurdering, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne

var

tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 15. SOCIALMINISTERIET

Omfanget af revisionen

279. Revisionen omfattede en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller for

udbetaling og regnskabsmæssig registrering af refusioner til kommunerne. Revisionen fo-

kuserede på konti vedrørende ministeriets refusion af udgifter til førtidspension samt sup-

plerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Derudover omfattede revisionen

en gennemgang af forretningsgange for ministeriets tilsyn med kommunernes administra-

tion af områder med statsrefusion. Ministeriets tilsyn udføres ved en gennemgang af de

kommunale revisionsberetninger. Ved revisionen blev forretningsgangene for ministeriets

gennemgang af de kommunale revisionsberetninger og udarbejdelse af decisioner efter-

prøvet på grundlag af en stikprøve af sagsbehandlingen af 12 revisionsberetninger for

regnskabsåret 2005.

De væsentligste revisionsresultater

280. Revisionen viste, at de etablerede forretningsgange var blevet fulgt i den reviderede

periode, og at de forudsatte kontroller af kommunernes refusionsanmodninger og restaf-

regninger var blevet udført i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer.

281. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet tilpassede driftsaftalerne med de øvrige mi-

nisterier vedrørende kontrol af kommunernes refusionsanmodninger samt udligningen af

mellemregningskonti.

282. Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af

de kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med

de etablerede forretningsgange. Dette medvirkede til at sikre en relevant og dækkende gen-

nemgang.

283. Rigsrevisionen bemærkede, at Socialministeriet ikke løbende havde udlignet mellem-

regningskontiene med de ministerier, på hvis vegne Socialministeriet foretog udbetalinger

til kommunerne. Dette havde medført, at enkelte fejl ikke var blevet opdaget og rettet retti-

digt.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

284. Ministeriet har oplyst, at departementet har taget Rigsrevisionens vurderinger og an-

befalinger til efterretning og har gennemført de nødvendige ændringer i driftsaftaler og for-

retningsgange.

285. Rigsrevisionen finder departementets initiativer tilfredsstillende.

Revision i årets løb ved Servicestyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

286. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen samlet set var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af styrelsens regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede for-

retningsgange og interne kontroller fungerede samlet set

ikke helt tilfredsstillende

og opfyld-

te generelt ikke de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning. Forretningsgange-

ne og de interne kontroller medvirkede derfor ikke fuldt ud til at sikre regnskabets rigtighed.

De væsentligste revisionsresultater

287. Ved denne vurdering lagde Rigsrevisionen særligt vægt på Servicestyrelsens mang-

lende opfølgning på materiale, der blev modtaget fra Socialministeriets Administrative Fæl-

lesskab (SAF), og at samarbejdsaftalen mellem styrelsen og SAF var mangelfuld.

Herudover indeholdt regnskabsinstruksen ikke retningslinjer for håndtering af betalingskort

og ansvars- og kompetencefordelingen ved Gatetrade. Der var heller ikke foretaget behold-

ningsafstemninger i tilstrækkeligt omfang.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 15. SOCIALMINISTERIET

En del af forklaringen på ovennævnte forhold var, at Servicestyrelsen den 1. januar 2007

fusionerede med en række institutioner. Rigsrevisionen er opmærksom på de omfattende

opgaver, styrelsen har haft i den forbindelse.

Servicestyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

288. Servicestyrelsen tog Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, og Rigsrevisionen

modtog en handlingsplan for alle revisionsbemærkningerne.

289. Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer tilfredsstillende.

Lønrevision ved Servicestyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

290. Revisionen viste, at lønregnskabet var rigtigt. Ved lønregnskabet forstås det lønforbrug,

der er registreret i virksomhedens lønsystem.

De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller på løn- og personaleområdet var

ikke helt tilfredsstillende

og medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre lønregn-

skabets rigtighed. En stikprøvevis gennemgang af løn- og personalesager viste, at der var

en række beløbsmæssige mindre fejl i de anviste lønninger, ligesom dispositionerne i enkel-

te tilfælde ikke fuldt ud var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler,

der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

De væsentligste revisionsresultater

291. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at opgave- og ansvarsfordelin-

gen med det administrative fællesskab ikke var entydigt beskrevet, ligesom Servicestyrel-

sens regnskabsinstruks og underskriftsblade ikke var opdaterede. Derudover var der ikke

etableret funktionsadskilte kontroller af ansættelsesbreve samt indplacering af nye medar-

bejdere. På revisionstidspunktet var der ikke udarbejdet lønbudgetter for 2007, og der blev

således ikke foretaget en formaliseret budgetopfølgning. Styrelsens personale- og lønpoli-

tikker levede op til Finansministeriets retningslinjer.

Servicestyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

292. Servicestyrelsen har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge

dem. Styrelsen har udarbejdet en handlingsplan og har givet en foreløbig status for arbej-

det hermed.

293. Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer tilfredsstillende.

It-revision ved Servicestyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

294. Revisionen viste, at de undersøgte områder

ikke var helt tilfredsstillende,

fordi de kon-

staterede forhold kunne betyde, at brister i den generelle it-sikkerhed kan give problemer

ved anvendelsen af de væsentligste systemer.

Revisionens omfang

295. Ved revisionen blev der primært fokuseret på områderne informationssikkerhed, ad-

gangsstyring samt anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af informationsbehandlingssy-

stemer, fordi de væsentligste risici – brud på fortrolighed, integritet og tilgængelighed – ved

styrelsens it-anvendelse lå inden for disse områder.

De væsentligste revisionsresultater

296. Rigsrevisionen konstaterede, at det ikke altid var muligt at identificere, hvem der hav-

de arbejdet som systemadministrator. Endvidere var retningslinjerne for opfølgning på til-

deling af brugeradgange ikke dækkende. Endelig manglede dokumentation af de fleste af

de udførte kontroller i forbindelse med driften.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 15. SOCIALMINISTERIET

297. Rigsrevisionen har bemærket, at styrelsen inden for de seneste år har været inde i en

omfattende fusionsproces, hvilket kan forklare, at styrelsen på revisionstidspunktet ikke var

nået så langt med implementeringen af DS 484. Det er Rigsrevisionens vurdering, at styrel-

sen har valgt en hensigtsmæssig måde at styre fusionen på it-området på, og at de frem-

lagte planer for implementering af DS 484 er tilfredsstillende.

Servicestyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

298. Styrelsen har oplyst, at man har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning.

299. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

I. § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets regnskab

samlet set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositio-

nerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

300. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bestod i 2007 af i alt 13 virksomheder. Ud over de-

partementet drejede det sig bl.a. om Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, regional

statsforvaltning og Statens Serum Institut. Samtlige virksomheder under ministerområdet

fremgår af bilag 1.

301. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af ta-

bel 27.

Tabel 27. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.421

1.283

141.920

144.624

4.543

302. Indenrigs- og Sundhedsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 28.

Tabel 28. Indenrigs- og Sundhedsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

1.336

1.237

2.573

÷123

689

919

1.088

2.573

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

Den udførte revision

303. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

gennemført 12 andre revisioner.

304. I tabel 29 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 29. Bedømmelser på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

305. Det fremgår af tabel 29, at 23 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 2 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen gav anledning til 1 be-

mærkning, som var så væsentlig, at den er omtalt i det følgende. En oversigt over samtlige

bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

306. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

bevillingskontrol af 5 hovedkonti

tilskudsrevision ved departementet

afsluttende revision af Sundhedsstyrelsen

afsluttende revision af regional statsforvaltning.

Bevillingskontrol af 5 hovedkonti

307. Bevillingskontrollen viste, at der på 5 hovedkonti tilsammen var en bruttoafvigelse på

27,4 mio. kr.

Afvigelsen fordeler sig på følgende 5 hovedkonti:

•

§ 16.11.52. Medlemsbidrag til Verdenssundhedsorganisationen

§ 16.51.02. Hovedstadens Sygehusfællesskab

§ 16.51.03. Tilskud til forskningsopgaver

§ 16.51.31. Behandling af bløderpatienter

§ 16.51.51. Tilskud til private sygehuse mv.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

308. Ministeriet har i de regnskabsmæssige forklaringer til de 5 hovedkonti oplyst, at afvi-

gelserne mellem bevillinger og regnskabstal var opstået som følge af fejlkontering eller

regnskabsmæssig registrering i forkert regnskabsperiode. Statsregnskabet blev derved ik-

ke opgjort korrekt.

309. For at minimere sådanne fejl vil ministeriet foretage en tættere opfølgning på godken-

delsen af områderegnskaberne og påbegynde kvalitetssikring af årets posteringer på et tid-

ligere tidspunkt forud for regnskabsaflæggelsen.

310. Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer tilfredsstillende.

Tilskudsrevision ved departementet

311. Tilskudsrevisionen ved departementet omfattede partistøtte, jf. § 16.11.04, og tilskud

til kommuner og regioner, jf. §§ 16.91.03 og 16.91.11.

Partistøtte

312. Rigsrevisor har fra 2002 haft lovhjemmel til at kræve regnskabsmaterialet vedrørende

ydede tilskud til de politiske partier mv. til gennemsyn direkte fra tilskudsmodtager med hen-

blik på at undersøge, om betingelserne for tilskud er opfyldt, og om tilskuddet er anvendt i

overensstemmelse med lovgivningen. Loven giver ikke rigsrevisor adgang til at foretage

forvaltningsrevision hos tilskudsmodtager.

313. Revisionen viste, at partistøtten var beregnet korrekt, og at regnskabet for den udbetal-

te partistøtte var rigtigt. Revisionen viste endvidere, at departementets administration af til-

skudsordningen var i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Revisionen af partistøt-

ten viste, at denne tilskudsadministration var

tilfredsstillende.

314. Revisionen omfattede en gennemgang af det materiale, partierne havde indsendt, og

departementets behandling af dette. Det indsendte materiale omfattede ansøgninger fra

partiformændene om tildeling af partistøtte, erklæringer fra de enkelte partier om, hvilke ud-

gifter der mindst påregnes afholdt til politisk arbejde her i landet i det kalenderår, tilskuddet

vedrører, og en erklæring fra partierne om, hvilke udgifter der mindst er afholdt i det seneste

kalenderår før ansøgningsåret. Sidstnævnte erklæring skal være attesteret af en statsauto-

riseret eller registreret revisor. Endelig skal partierne indsende en kopi af det seneste regn-

skab, som partierne er forpligtet til at aflægge efter partiregnskabsloven. Partiregnskaber-

ne skal være underskrevet af partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet ikke

har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

315. Revisionen viste, at departementet havde påset, at de krævede ansøgninger, erklæ-

ringer og regnskaber var indsendt i rette tid, og at departementet havde gennemgået og

vurderet materialet.

Revisionen af partistøtten viste, at den var beregnet korrekt, at departementet havde fore-

taget kontrol af, at de fornødne erklæringer mv. var modtaget, og havde vurderet, at der ik-

ke var grund til at foretage yderligere undersøgelser. Rigsrevisionen fandt derfor ikke anled-

ning til at kræve regnskabsmateriale til gennemsyn fra tilskudsmodtagerne.

Rigsrevisionen konstaterede imidlertid, at partierne ikke i alle tilfælde havde regnskabspligt

for det sidste regnskabsår. Partierne skal således kun fremsende et regnskab, hvis partiet

på fremsendelsestidspunktet har været opstillet ved det senest afholdte valg til Folketinget

(eller Europa-Parlamentet). Velfærdsministeriet har i denne forbindelse i 2008 anmodet Ju-

stitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt partier, der ikke var opstillingsberettigede ved

det seneste folketingsvalg den 13. november 2007, var omfattet af regnskabspligten for

regnskabsåret 2006 i henhold til §§ 3 og 5 i partiregnskabsloven. Justitsministeriet har til-

kendegivet, at partiregnskabslovens bestemmelser mest nærliggende må forstås således,

at disse partier ikke har pligt til at aflægge regnskab for 2006. Rigsrevisionen har lagt Ju-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

stitsministeriets fortolkning til grund for revisionen, men finder principielt, at alle partier, der

opnår partistøtte, bør aflægge regnskab for anvendelsen af midlerne.

Velfærdsministeriet har meddelt, at det i givet fald tilkommer Justitsministeriet at tage stil-

ling til, hvorvidt partiregnskabsloven bør ændres, så denne lov tillige kommer til at omfatte

partier, der ikke på tidspunktet for aflæggelse af partiregnskabet har deltaget i det senest

afholdte folketingsvalg.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Velfærdsministeriet som tilskudsyder er ansvarlig for,

at der i støttelovgivningen findes dækkende regnskabs- og revisionsbestemmelser. Det er

derfor også Rigsrevisionens opfattelse, at Velfærdsministeriet ved en kommende lovæn-

dring bør overveje, om regnskabspligten skal styrkes.

Statstilskud til kommuner (bloktilskud)

316. Staten udbetalte i finansåret 2007 tilskud til kommuner på i alt 50,2 mia. kr. Rigsrevi-

sionen har stikprøvevist efterprøvet beregningsgrundlaget for statstilskuddet.

Revisionen viste, at regnskabet var rigtigt, og at beregningerne var foretaget efter gælden-

de regler samt i overensstemmelse med de givne bevillinger. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets anviste beløb til kommunerne var desuden korrekt registreret i SKATs system til af-

regning med kommunerne. Rigsrevisionen konstaterede, at beregningerne af tilskuddene

til de enkelte kommuner var dokumenterede og gennemskuelige. Det medvirkede til at gø-

re tilskudssystemet kontrollerbart og reviderbart. Sammenfattende vurderede Rigsrevisio-

nen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af tilskuddet til kommunerne samlet

set er

tilfredsstillende.

317. Rigsrevisionen har efterprøvet, om bevillingen på finanslovens § 16.91.11.20. Statstil-

skud til kommuner var korrekt opført på bevillingslovene og med udgangspunkt heri, om be-

regningsgrundlaget for det samlede statstilskud til fordeling mellem kommunerne var fast-

lagt korrekt. Videre har Rigsrevisionen stikprøvevist kontrolleret fordelingen af statstilskud-

det til de enkelte kommuner. Endelig blev det efterprøvet, om Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets anviste beløb er korrekt registreret i SKATs system til afregning med kommunerne.

318. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke i bekendtgørelsen om opgørelse og afregning

af tilskud til kommuner er fastlagt metoder til beregningen af enhedsbeløb af det aldersbe-

stemte udgiftsbehov. Ligesom for tilskuddet til regionerne anbefalede Rigsrevisionen, at be-

regningsmodellen blev indarbejdet i bekendtgørelsen. Velfærdsministeriet har tilsluttet sig

dette synspunkt.

Velfærdsministeriet har oplyst, at fremgangsmåden og omkostningsvægtene til opgørelse

af de aldersbestemte udgiftsbehov er indarbejdet i bekendtgørelse nr. 597 af 20. juni 2008

om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2009.

Statstilskud til regionerne (bloktilskud)

319. Staten udbetalte i finansåret 2007 tilskud til regioner på i alt 67,7 mia. kr. Rigsrevisio-

nen har stikprøvevist efterprøvet beregningsgrundlaget for statstilskuddet.

Revisionen viste, at regnskabet var rigtigt, og at beregningerne var foretaget efter gælden-

de regler samt i overensstemmelse med de givne bevillinger. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets anviste beløb til regionerne er korrekt registreret i SKATs system til afregning med

regionerne. Sammenfattende vurderede Rigsrevisionen, at Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets forvaltning af tilskuddet til regionerne er

tilfredsstillende.

320. Det er efterprøvet, om bevillingen til regionernes statstilskud var korrekt opført på be-

villingslovene, og om beregningsgrundlaget for det samlede bloktilskud til fordeling mellem

regionerne var fastlagt korrekt i overensstemmelse med lovgivningen. Videre har Rigsrevi-

sionen kontrolleret fordelingen af statstilskuddet mellem regionerne med udgangspunkt i

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering. Endelig blev det efterprøvet, om

Indenrigs- og Sundhedsministeriets anviste beløb er korrekt registreret i SKATs system til

afregning med regionerne.

321. Ved revisionen af statstilskuddet til regionerne konstaterede Rigsrevisionen, at bereg-

ningsmetoden for enhedsbeløb af det aldersbestemte udgiftsbehov på sundhedsområdet

ikke fremgår af bekendtgørelsen om beregningen af statstilskuddet. For at synliggøre for-

valtningsgrundlaget anbefalede Rigsrevisionen, at beregningsmodellen blev indarbejdet i

bekendtgørelsen. Velfærdsministeriet har tilsluttet sig dette synspunkt.

Velfærdsministeriet har oplyst, at fremgangsmåden og omkostningsvægtene til opgørelse

af de aldersbestemte udgiftsbehov er indarbejdet i bekendtgørelse nr. 596 af 20. juni 2008

om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2009.

Gennemgang af regionernes regnskaber for 2007

322. Som følge af strukturreformen blev de tidligere amter mfl. nedlagt, og 5 regioner op-

rettet pr. 1. januar 2007. Det fremgår af regionslovens § 28 og rigsrevisorlovens § 4, stk. 1,

nr. 1, at rigsrevisor kan kræve regionernes regnskaber forelagt til gennemgang.

323. Det fremgår af rigsrevisorlovens § 6, stk. 1, at det ved gennemgangen af regnskaber

efter rigsrevisorlovens § 4 navnlig skal påses, at regnskabet er undergivet betryggende re-

vision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse

med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved for-

valtningen af midlerne.

Det er forudsat, at regnskaberne inden regnskabsgennemgangen er revideret af private

revisorer. Rigsrevisionen efterprøver derfor, om regnskaberne er revideret, om den udførte

revision er betryggende, og om revisionen har givet anledning til forbehold i selve revisions-

påtegningen eller særlige bemærkninger i revisionsprotokollatet mv.

Hvis omstændighederne tilsiger det, kan der foretages en videregående kontrol af revisio-

nen, som i konkrete tilfælde kan antage karakter af en egentlig efterrevision. Det indebæ-

rer, at relevante dele af regnskabet undergives en egentlig revision efter bestemmelsen i

rigsrevisorlovens § 3.

324. Regionernes årsregnskaber aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, så det

kan afgives til de private revisorer inden den 1. juni det efterfølgende år. De private reviso-

rer skal inden den 15. august afgive en beretning om revisionen til regionsrådet. Regions-

rådet gennemgår og godkender regnskabet og revisionsberetningen og skal inden udgan-

gen af september sende disse til tilsynsmyndigheden sammen med de afgørelser, som re-

gionsrådet har truffet i forbindelse med godkendelsen.

325. Rigsrevisionen modtog regnskab, revisionsberetning mv. for de 5 regioner i oktober

2008 og har endnu ikke afsluttet gennemgangen af det modtagne materiale. Resultatet af

gennemgangen af regionernes regnskaber for 2007 vil derfor blive afrapporteret i beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2008.

Afsluttende revision af Sundhedsstyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

326. Revisionen viste, at Sundhedsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der

var foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev god-

kendt. Revisionen viste, at dette har medført, at Sundhedsstyrelsens regnskab indeholdt

væsentlige fejl. Dette finder Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

327. Sundhedsstyrelsen har i årsrapporten for 2007 redegjort for en del af fejlkonteringer-

ne. Den væsentligste fejlkontering skete i forbindelse med nedskrivning af Forløbsbaseret

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

Landspatientregister. Denne fejlkontering betyder, at andre driftsindtægter og driftsomkost-

ninger i statsregnskabet og i årsrapporten er opgjort 14,5 mio. kr. for lavt. Herudover har

Sundhedsstyrelsen indtægtsført 16,7 mio. kr. som skatter og afgifter, mens den korrekte

kontering ville have været interne statslige overførselsudgifter, hvor bevillingen er opført.

Sundhedsstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

328. Sundhedsstyrelsen har som følge af konstateringen af konteringsfejlene i forbindelse

med udarbejdelsen af årsrapporten 2007 taget initiativ til at mindske antallet af fejlkonterin-

ger i 2008 og fremover, hvilket bl.a. sikres ved en øget centralisering af de økonomiske op-

gaver. Styrelsen vil herudover gennemgå konteringer i en rapport i styrelsens ledelsesinfor-

mationssystem med henblik på at konstatere, om disse er i overensstemmelse med budget

og projekter.

329. Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det

dog vigtigt, at de regnskabsmæssige afstemninger og kontroller bliver udført så tidligt, at

eventuelle fejlrettelser kan nå at blive foretaget inden afslutningen og godkendelsen af

regnskabet.

Afsluttende revision af regional statsforvaltning

330. Revisionen viste, at de regionale statsforvaltninger ikke i tilstrækkelig grad havde si-

kret, at der var foretaget regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev god-

kendt. Dette finder Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende,

da det indebærer en risiko for,

at aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt, og at de regionale statsforvaltninger godken-

der et regnskab, der kan indeholde fejl og mangler. Rigsrevisionen konstaterede imidlertid

ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler i regnskabet.

331. Gennemgangen af specifikationer af udvalgte statuskonti viste, at ikke alle afstemnin-

ger var udarbejdet, inden regnskabet blev godkendt. 3 regioner har således ikke fremsendt

alle afstemninger med specifikationer af åbentstående poster til Rigsrevisionen.

332. Velfærdsministeriets løn- og regnskabscenter, der foretager afstemninger i forbindel-

se med regnskabsaflæggelsen for de regionale statsforvaltninger, er i gang med at identifi-

cere og undersøge åbentstående poster i regnskabet for 2007. Velfærdsministeriet har op-

lyst, at disse afstemninger vil være afsluttet med udgangen af november 2008.

333. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at arbejdet med udarbejdelsen af afstemninger og

gennemgang af åbentstående poster prioriteres højt.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

J. § 17. Beskæftigelsesministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriets regnskab samlet set

er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgan-

ge og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet

af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har konstateret en væsentlig fejl i Arbejdsskadestyrelsens regnskab,

ligesom revisionen har vist, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har overholdt de givne be-

villinger. Da virksomhedens regnskab repræsenterer en mindre del af ministerområ-

dets udgifter og indtægter, ændrer dette ikke ved Rigsrevisionens samlede vurdering

af ministerområdet.

Baggrundsoplysninger

334. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2007 af i alt 10 virksomheder. Ud over departemen-

tet drejede det sig bl.a. om Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsdirektoratet, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre. Samtlige virksom-

heder under ministerområdet fremgår af bilag 1. Ministerområdet omfattede endvidere 11

branchearbejdsmiljøråd, der er finansieret af tilskud.

335. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 30.

Tabel 30. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.431

1.645

39.236

21.129

63.440

1.623

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

336. Beskæftigelsesministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 31.

Tabel 31. Beskæftigelsesministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

320

1.842

2.162

÷1.909

924

224

2.923

2.162

Den udførte revision

337. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 1 regnskab, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigsrevi-

sorlovens § 9

gennemført 12 andre revisioner.

338. I tabel 32 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 32. Bedømmelser på Beskæftigelsesministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

339. Det fremgår af tabel 32, at 26 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 7 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende og 1 område som ikke tilfredsstillende. Be-

villingskontrollen gav anledning til 2 bemærkninger, som var så væsentlige, at de er omtalt

i det følgende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår

af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Udvalgte sager

340. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet

afsluttende revision og bevillingskontrol af Arbejdsskadestyrelsen

tilskudsrevision ved Arbejdsdirektoratet

revision og bevillingskontrol af Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre.

Revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet

341. Revisionen af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet omfattede departe-

mentet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

342. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på området var rigtig, og at dispositioner-

ne omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det var Rigsre-

visionens samlede vurdering, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommuner-

ne var

tilfredsstillende.

Omfanget af revisionen

343. Revisionen omfattede en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller for

udbetaling og regnskabsmæssig registrering af refusioner til kommunerne. Revisionen fo-

kuserede på konti vedrørende ministeriets refusion af udgifter til ATP-bidrag for modtagere

af delpension, kontanthjælp, refusion af driftsudgifter ved aktivering af ikke-forsikrede ledi-

ge mv. og løntilskud til revalidender med 65 % refusion. Derudover blev forretningsgange-

ne for ministeriets gennemgang af de kommunale revisionsberetninger og udarbejdelse af

decisioner efterprøvet på grundlag af en stikprøve af sagsbehandlingen af 20 revisionsbe-

retninger for regnskabsåret 2005.

De væsentligste revisionsresultater

344. Revisionen viste, at de etablerede forretningsgange var blevet fulgt i den reviderede

periode, samt at de forudsatte kontroller med kommunernes refusionsanmodninger og

restafregninger, med enkelte undtagelser, var blevet udført i overensstemmelse med de

opstillede retningslinjer.

Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af de

kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med de

etablerede forretningsgange.

Rigsrevisionen anbefalede, at decisionerne fremover blev udsendt tidligere, da Arbejdsmar-

kedsstyrelsen havde udsendt flere decisioner for 2005 så sent, at de kommunale revisorer

ikke kunne medtage en opfølgning i beretningen for 2006.

Ministeriets og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

345. Ministeriet tog Rigsrevisionens anbefalinger til efterretning.

346. Rigsrevisionen fandt dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Afsluttende revision og bevillingskontrol af Arbejdsskadestyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

347. Rigsrevisionen vurderede ved den afsluttende revision, at Arbejdsskadestyrelsens

regnskab indeholdt en væsentlig fejl. Årsagen var, at styrelsen havde anvendt et forkert

princip for indregning af indtægter i resultatopgørelsen. Desuden havde styrelsen ikke

overholdt de givne bevillinger. Det anså Rigsrevisionen for

ikke tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

348. Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed, hvis indtægter i al væsentlighed hidrø-

rer fra gebyrindtægter for behandling af arbejdsskadesager. Styrelsen opkræver betaling

for behandling af arbejdsskadesager i det år, hvor sagen er anmeldt.

Tidligere indtægtsførte Arbejdsskadestyrelsen samtlige gebyrer for sagsbehandlingen i det

finansår, hvor betalingen var modtaget, dvs. anmeldelsesåret, selv om sagerne ikke nød-

vendigvis var færdigbehandlet i samme år.

Efter omkostningsreformen skal indtægter indregnes i resultatopgørelsen på det tidspunkt,

hvor indtægten optjenes eller skabes. For Arbejdsskadestyrelsens vedkommende indebæ-

rer dette regnskabsprincip, at gebyrindtægten først kan indregnes, når sagsbehandlingen

er afsluttet, idet styrelsen har valgt ikke at optage værdien af udført arbejde på de igangvæ-

rende sager.

Styrelsen indtægtsførte i 2007 i alt ca. 232 mio. kr. vedrørende afsluttede sager. Styrelsen

havde opgjort værdien af sagsbehandlingen i 2007, og dermed årets indtægter, på grund-

lag af det antal sager, som var afsluttet i 2007, og de takster, der var gældende for sager

anmeldt i 2007. Styrelsen mente, at dette var i overensstemmelse med den finansierings-

model, som var aftalt med Finansministeriet i forbindelse med overgangen til omkostnings-

baserede bevillinger i 2007.

Efter Rigsrevisionens opfattelse burde styrelsen ved opgørelsen af indtægterne have an-

vendt de takster, der rent faktisk var betalt for de pågældende sager, dvs. taksterne i an-

meldelsesåret. Ca. 60 % af de sager, der blev afsluttet i 2007, var anmeldt i 2006 eller tid-

ligere år, hvor taksterne var betydeligt lavere end i 2007.

På Rigsrevisionens opfordring forelagde Beskæftigelsesministeriet sagen for Finansmini-

steriet, som var enig med Rigsrevisionen i, at det princip, som Arbejdsskadestyrelsen hav-

de anvendt ved opgørelse af årets indtægter, ikke var i overensstemmelse med reglerne

for omkostningsbaserede regnskaber.

Hvis styrelsen havde anvendt den korrekte metode for opgørelse af indtægterne, ville ind-

tægterne have udgjort ca. 13 mio. kr. mindre end opført i regnskabet for 2007.

349. Arbejdsskadestyrelsen havde i 2007 en startkapital (negativ udsvingsmargen) på 8,8

mio. kr. Hvis Arbejdsskadestyrelsen havde opgjort gebyrindtægterne korrekt, ville styrelsens

regnskab for 2007 have vist et akkumuleret underskud på ca. 13 mio. kr., eller godt 4 mio.

kr. mere end den tilladte negative udsvingsmargen.

Arbejdsskadestyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

350. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at man p.t. drøfter med Finansministeriet, hvor-

ledes man kan justere Arbejdsskadestyrelsens finansieringsmodel, så regnskabsreglerne

overholdes, samtidig med at styrelsens indtægter svarer til de reelle omkostninger ved at

løse sagerne. Finansministeriet har tilkendegivet, at man er indstillet på at drøfte de bud-

get- og bevillingsmæssige konsekvenser af en ændret finansieringsmodel med Beskæfti-

gelsesministeriet i forbindelse med forslag til tillægsbevillingslov for 2008 og forslag til fi-

nanslov for 2010.

351. Rigsrevisionen finder Beskæftigelsesministeriets initiativ tilfredsstillende og afventer

resultatet af forhandlingerne mellem Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.

Arbejdsskadestyrel-

sens regnskab var ik-

ke rigtigt, fordi styrel-

sen har anvendt et

forkert princip for ind-

regning af indtægter i

resultatopgørelsen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Tilskudsrevision ved Arbejdsdirektoratet

352. Revisionen viste, at Arbejdsdirektoratets regnskabsaflæggelse på tilskudsområdet var

rigtig, og at direktoratets dispositioner var i overensstemmelse med bevillinger, love og an-

dre forskrifter. Det var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at direktoratet påså, at a-kasser-

ne anvendte midlerne i overensstemmelse med forudsætningerne. Rigsrevisionen fandt, at

tilskudsforvaltningen samlet set var

tilfredsstillende.

353. Revisionen omfattede direktoratets forvaltning af tilskud til dagpenge og efterløn. Re-

visionen viste, at direktoratets forretningsgange og interne kontroller vedrørende regnskabs-

mæssige registreringer og betalingsforretninger fungerede tilfredsstillende, og at direktora-

tet fører et tilfredsstillende tilsyn med arbejdsløshedskassernes årsregnskaber og admini-

stration.

Revision og bevillingskontrol af Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

354. Rigsrevisionen har revideret Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre, som er om-

fattet af en § 9-aftale om intern revision.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

355. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet for Beskæftigelsesindsats i statslige

jobcentre er rigtigt. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne omfattet

af regnskabsaflæggelsen, med enkelte undtagelser, var i overensstemmelse med bevillin-

ger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisio-

nen fandt, at regnskabsforvaltningen var

tilfredsstillende.

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

356. Vurderingen er baseret på Rigsrevisionens revision samt samarbejde og tilsyn med

den interne revision. Rigsrevisionen har som led i tilsynet bl.a. gennemgået den interne re-

visions revisionskonklusioner og den interne revisions årsberetning. Samarbejdet og tilsy-

net med den interne revision giver Rigsrevisionen mulighed for at basere sin løbende revi-

sion af regnskabet for Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre på den interne revisions

arbejde. Rigsrevisionen har udført afsluttende revision af udvalgte regnskabsområder samt

bevillingskontrol.

De væsentligste revisionsresultater

357. Ved bevillingskontrollen konstaterede Rigsrevisionen, at § 17.46.52. Løntilskud ved

uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlingeordningen) udviste et merforbrug på

41,3 mio. kr., svarende til 16,3 % af bevillingen. Bevillingen er en reservationsbevilling,

som ifølge Budgetvejledning 2006 ikke må overskrides, medmindre virksomheden har et

videreførselsbeløb fra tidligere år af mindst samme størrelse. Hovedkontoen var ny i 2007.

Der forekom således ikke et videreførselsbeløb fra tidligere år, der kunne finansiere mer-

forbruget.

Af årsrapporten for Beskæftigelsesindsatsen i statslige jobcentre fremgik det, at Arbejds-

markedsstyrelsen i efteråret 2007 skønnede, at der var behov for at forhøje bevillingen.

Ministeriet anmodede derfor den 27. november 2007 Finansudvalget om at forhøje bevil-

lingen med 40 mio. kr. Finansudvalget tiltrådte ansøgningen ved Akt 75 6/12 2007. De 40

mio. kr. var fastsat ud fra et skøn baseret på indberetninger fra beskæftigelsessystemet på

baggrund af en fremskrivning af aktivitets- og forbrugsmønstret opgjort ultimo oktober. Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen kunne imidlertid ved årets udgang konstatere, at disse fremskrivnin-

ger ikke havde været tilstrækkelige til at sikre den fornødne styring og overholdelsen af den

samlede bevilling. I forhold til den samlede bevilling forekom der således et merforbrug på

41,3 mio. kr., mens merforbruget i forhold til den oprindelige bevilling på finansloven var

81,3 mio. kr.

Beskæftigelsesindsats

i statslige jobcentre

har i strid med budget-

reglerne overskredet

bevillingen til løntil-

skud ved uddannel-

sesaftaler for beskæf-

tigede (voksenlærlin-

geordningen).

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Ministeriets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

358. Beskæftigelsesministeriet har i Akt 119 9/4 2008 orienteret Finansudvalget om bevil-

lingsoverskridelsen. Det fremgår af aktstykket, at ministeriet agter at skærpe styringen og

bevillingsopfølgningen for at sikre overholdelse af bevillingen.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at det så sent som i november 2007 ikke var muligt for

Arbejdsmarkedsstyrelsen at foretage en mere korrekt budgettering, så en bevillingsover-

skridelse på kontoen kunne være undgået.

359. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i februar 2008, som led i en væsentligt skærpet

styring af voksenlærlingeordningen for beskæftigede, iværksatte et stop for tilgangen til

ordningen. I forlængelse af stoppet foretog ministeriet en gennemgang af de gældende

regler og administrative rutiner omkring anvendelsen af tilskudsordningen. Som følge af

denne gennemgang blev den gældende bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der

indgår uddannelsesaftaler med voksne, ændret, og de nye regler blev indskærpet over for

beskæftigelsessystemet. For at styrke økonomistyringen blev disponeringen af tilskud flyt-

tet fra lokalt til regionalt niveau og baseret på en daglig opfølgning af bevillingsforbruget.

Rigsrevisionen finder, at Beskæftigelsesministeriets tiltag til at styrke styringen på området

er tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-

grations regnskab samlet set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at

der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang

sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse

med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

Baggrundsoplysninger

360. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) bestod i

2007 af departementet, Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Ministeriet omfattede

endvidere Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.

361. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 33.

Tabel 33. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

271

576

295

976

2.118

362. Integrationsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 34.

Tabel 34. Integrationsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

238

303

541

÷369

332

245

333

541

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

Den udførte revision

363. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 1 regnskab, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigsrevi-

sorlovens § 9

gennemført 6 andre revisioner.

364. I tabel 35 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 35. Bedømmelser på Integrationsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

365. Det fremgår af tabel 35, at 9 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 1 områ-

de blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr.

virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

366. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision i årets løb ved departementet

revision af kommunal afregning ved departementet.

Revision i årets løb ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

367. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen samlet set var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretnings-

gange og interne kontroller fungerede

ikke helt tilfredsstillende

og opfyldte generelt ikke de

krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de

interne kontroller medvirkede dermed ikke fuldt ud til at sikre regnskabets rigtighed.

De væsentligste revisionsresultater

368. Revisionen viste, at departementet ikke var tilstrækkeligt ajour med den regnskabs-

mæssige registrering. Endvidere viste revisionen, at departementet ikke havde foretaget

en tilstrækkelig planlægning af ændringer i it-driften af departementets regnskabssyste-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 18. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

mer, i forbindelse med flytningen af Koncerncenter for Lønadministration og Regnskab i

marts 2007. Derudover viste gennemgangen af en række afstemninger af statuskonti, at

der ikke havde været fulgt op på udligningen af en række ældre åbentstående poster.

Departementet havde før tidspunktet for revisionen udarbejdet og iværksat en handlings-

plan for at sikre genopretningen af regnskabet.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

369. Departementet har oplyst, at de vil tage Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Det var endvidere departementets opfattelse, at en del af problemerne ved it-driften kunne

henføres til manglende overholdelse af en driftsaftale indgået med en ekstern leverandør.

Departementet har i 2008 indgået en driftsaftale med en ny leverandør.

370. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.

Revision af kommunal afregning ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

371. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på området var rigtig, og at dispositioner-

ne omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det var Rigsre-

visionens samlede vurdering, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommuner-

ne var

tilfredsstillende.

Omfanget af revisionen

372. Revisionen omfattede en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller for

udbetaling og regnskabsmæssig registrering af refusioner til kommunerne. Revisionen fo-

kuserede på refusion af kommunernes udgifter vedrørende introduktionsydelse, grundtil-

skud samt resultattilskud. Derudover omfattede revisionen en gennemgang af forretnings-

gange for ministeriets tilsyn med kommunernes administration af områder med statsrefu-

sion. Ministeriets tilsyn udføres ved en gennemgang af de kommunale revisionsberetnin-

ger. Ved revisionen blev forretningsgangene for ministeriets gennemgang af de kommuna-

le revisionsberetninger og udarbejdelse af decisioner efterprøvet på grundlag af en stikprø-

ve af sagsbehandlingen af 14 revisionsberetninger for regnskabsåret 2005.

De væsentligste revisionsresultater

373. Revisionen viste, at de etablerede forretningsgange var blevet fulgt i den reviderede

periode, og at de forudsatte kontroller af kommunernes refusionsanmodninger og restaf-

regninger var blevet udført i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer.

374. Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af

de kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med

de etablerede forretningsgange. Dette medvirkede til at sikre en relevant og dækkende gen-

nemgang.

375. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet bl.a. af hensyn til nye medarbejdere nedskrev

forretningsgange mv. på områder, hvor der havde været uklarheder, samt at man var op-

mærksom på, at driftsaftaler med andre ministerier blev overholdt.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

376. Ministeriet tog Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger til efterretning.

377. Rigsrevisionen fandt dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-

lings regnskab samlet set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med

bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

378. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) bestod i

2007 af i alt 12 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig om bl.a. IT- og Tele-

styrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Ministerområdet omfattede endvidere 8 universiteter, der som selvejende institutioner er

finansieret ved tilskud. Samtlige virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.

379. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 36.

Tabel 36. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.820

2.687

15.097

19.604

5.015

380. Videnskabsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 37.

Tabel 37. Videnskabsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

22.072

4.250

26.322

465

6.152

16.007

3.698

26.322

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Den udførte revision

381. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af 18 virksomheder

revideret 8 regnskaber for universiteterne, der er omfattet af en aftale om intern revision

i henhold til rigsrevisorlovens § 9

gennemført 35 andre revisioner.

382. I januar 2007 blev 9 tidligere sektorforskningsinstitutioner sammenlagt med universi-

teterne. Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser blev sammenlagt

med Aarhus Universitet. Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks

Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Transportforskning blev sam-

menlagt med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Statens Byggeforskningsinstitut blev

sammenlagt med Ålborg Universitet og Statens Institut for Folkesundhed med Syddansk

Universitet.

De fusionerede sektorforskningsinstitutioner aflagde alle selvstændigt regnskab for 2007,

men er fra 2008 også økonomisk integreret med universiteterne.

383. I tabel 38 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 38. Bedømmelser på Videnskabsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

384. Det fremgår af tabel 38, at 59 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 2 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser

pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

385. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision af departementet

afsluttende revision af Forsknings- og Innovationsstyrelsen

revision i årets løb ved Universitets- og Bygningsstyrelsen

revision af universiteterne

revision i årets løb ved Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

revision i årets løb ved Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Rumcenter.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Revision af departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

386. Ved revisionen i årets løb var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabsaf-

læggelsen var rigtig, og at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet

set var

tilfredsstillende

og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig

regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til

at sikre regnskabets rigtighed. Det var Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet

set var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis. Ved den afsluttende revision vurderede Rigsrevisionen, at

departementet på en

tilfredsstillende

måde har sikret, at der er foretaget basale regnskabs-

mæssige kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

De væsentligste revisionsresultater

387. Revisionen viste, at de udestående regnskabsmæssige forhold vedrørende reorgani-

seringen af ministeriet, omtalt i pkt. 252-256 i Statsrevisorernes beretning nr. 16/06 om re-

visionen af statsregnskabet for 2006, nu er bragt på plads, og at departementet på tilfreds-

stillende måde har sikret, at der er foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og

kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

388. Revisionen i årets løb viste, at den økonomiske styring og ledelsesmæssige opfølg-

ning var blevet styrket. Ledelsen bliver løbende informeret om status for opfølgningen på

budgettet mv. Også departementets opfølgning på de underliggende virksomheders regn-

skabsaflæggelse var tilrettelagt hensigtsmæssigt. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der

er et hensigtsmæssigt samarbejde med og opfølgning på virksomhedernes økonomifor-

valtning inden for ministerområdet.

389. Gennemgangen af departementets kontroller og godkendelsesprocedurer ved aflæg-

gelse af regnskaber viste, at de bidrog til en rigtig regnskabsaflæggelse, fx afstemning mel-

lem Navision Stat og Statens Koncernsystem (SKS) samt mellem Navision Stat og Statens

Lønsystem.

390. Gennemgangen af departementets ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstruks vi-

ste, at der generelt manglede ajourføring som følge af bl.a. nye tiltag på indkøbs- og likvidi-

tetsområdet, og at der desuden manglede en mere udførlig beskrivelse af anvendelsen af

betalingskort.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

391. Videnskabsministeriets departement har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efter-

retning og vil følge dem.

392. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Afsluttende revision af Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

393. Rigsrevisionen har ved den afsluttende revision vurderet, at Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen på en

tilfredsstillende

måde har sikret, at der er foretaget basale regnskabs-

mæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet. Rigsrevisionen an-

ser derfor, at det aflagte regnskab er rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af de modtag-

ne svar og afstemninger er konstateret væsentlige fejl og mangler.

De væsentligste revisionsresultater

394. I beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006, pkt. 265-268, var det omtalt, at

udestående saldi på en række statuskonti burde have været udlignet. Revisionen viste, at

de pågældende saldi blev udlignet i 3. kvartal 2007.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Ved den afsluttende revision af Forsknings- og Innovationsstyrelsen bemærkede Rigsrevi-

sionen, at ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2007 indeholdt et forbehold for, at en

bankkonto ikke var afstemt ved afgivelsen af årsrapporten.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

395. Rigsrevisionen har efterfølgende modtaget en tilfredsstillende afstemning af kontoen.

Rigsrevisionen anser derfor det aflagte regnskab for rigtigt.

396. Rigsrevisionen finder Forsknings- og Innovationsstyrelsens initiativer tilfredsstillende.

Revision af Universitets- og Bygningsstyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

397. Ved revisionen i årets løb var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabsaf-

læggelsen var rigtig, og at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet

set var

tilfredsstillende

og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig for-

valtning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regn-

skabets rigtighed. Det var videre Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet set

var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede afta-

ler og sædvanlig praksis. Ved den afsluttende revision vurderede Rigsrevisionen, at Univer-

sitets- og Bygningsstyrelsen på en

tilfredsstillende

måde havde sikret, at der var foretaget

basale regnskabsmæssige kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

De væsentligste revisionsresultater

398. I Statsrevisorernes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006, pkt. 259-263,

var det omtalt, at Universitets- og Bygningsstyrelsens ledelse ikke i tilstrækkelig grad hav-

de sikret, at der var foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regn-

skabet for 2006 var blevet godkendt.

Ved revisionen i årets løb for 2007 konstaterede Rigsrevisionen, at de udestående forhold

vedrørende afstemningerne var bragt på plads, og at styrelsen havde øget fokus på afstem-

ningsprocedurerne.

399. Gennemgangen af regnskabsinstruksen viste, at virksomhedsinstruksen og regnskabs-

instruksen indeholdt konkrete og hensigtsmæssige beskrivelser. Sikkerhedsinstruksen var

dog ikke opdateret og svarede ikke til de faktiske forhold. Rigsrevisionen anbefalede styrel-

sen at sørge for, at sikkerhedsinstruksen blev gennemgået og ajourført.

For udviklingsprojekter var der fejlagtigt foretaget afskrivninger før ibrugtagning, og afskriv-

ningerne for it-udstyr var ikke beregnet korrekt. Der var tale om mindre beløb, og fejlene

blev rettet. Rigsrevisionen anbefalede, at registreringen af it-udstyr mv. blev forbedret, og

at oplysningerne snarest blev indlagt i anlægsmodulet i Navision Stat.

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at der ikke var udarbejdet en egentlig specifikation

af saldoen vedrørende skyldige feriepenge, og anbefalede, at styrelsen mindst én gang om

året foretager en specificeret afstemning af denne saldo.

Universitets- og Bygningsstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

400. Universitets- og Bygningsstyrelsen har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efterret-

ning og vil følge dem.

401. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Revision af universiteterne

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

402. Rigsrevisionen har revideret årsrapporterne for de 8 universiteter. Universiteterne er

omfattet af en § 9-aftale om intern revision (institutionsrevision).

På baggrund af den udførte revision nåede Rigsrevisionen for alle universiteter frem til føl-

gende erklæring:

•

Årsrapporterne er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporterne ikke blevet bekendt med for-

hold, der giver anledning til at konkludere, at oplysninger om mål og resultater i årsrap-

porterne ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Revisionen af universiteterne gav således ikke anledning til forbehold.

Rigsrevisionen har afrapporteret resultaterne af sin revision til universiteternes bestyrelser

og har haft anledning til at uddybe dem ved 3 universiteter, hvor Rigsrevisionen har delta-

get ved bestyrelsens behandling og godkendelse af årsrapporten.

Den udførte revision

403. Rigsrevisionens revision af årsrapporterne udføres gennem et samarbejde og tilsyn

med de interne revisioner for at vurdere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af uni-

versiteternes årsrapporter på de interne revisioners arbejde. Derudover foretager Rigsrevi-

sionen selv en række revisioner af udvalgte områder, så Rigsrevisionen har et selvstændigt

revisionsgrundlag for sin vurdering af årsrapporterne. Resultaterne af revisionen er sammen-

fattet efterfølgende under punkterne: universiteternes årsrapporter, målrapportering, risiko-

styring på forsikringsområdet og tilrettelæggelse af indkøb.

Universiteternes årsrapporter

404. Rigsrevisionens gennemgang af beskrivelserne af anvendt regnskabspraksis og no-

terne i universiteternes årsrapporter viste, at disse var udarbejdet i overensstemmelse med

bekendtgørelse nr. 1373 af 10. december 2007 om tilskud og regnskab m.v. ved universi-

teter (tilskuds- og regnskabsbekendtgørelsen).

Rigsrevisionen kan på grundlag af sin egen revision og tilsynet med de interne revisioner

tilslutte sig de interne revisioners bemærkninger til regnskabet i universiteternes årsrappor-

ter. De interne revisioner havde alle afgivet påtegninger uden forbehold eller supplerende

oplysninger på universiteternes regnskaber.

I protokollaterne til universiteternes årsrapporter havde de interne revisioner generelt frem-

hævet følgende forhold, hvor der fortsat kunne ske forbedringer:

•

forvaltningen af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

generelle it-kontroller (it-sikkerhed og it-styring)

økonomistyringen på især Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Handelshøj-

skolen i København og Aarhus Universitet.

Rigsrevisionen har i sin rapportering til universiteterne lagt vægt på, at universiteternes be-

styrelser og daglige ledelse er opmærksomme på disse forhold.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Målrapportering

405. Det var Rigsrevisionens vurdering, at universiteternes målrapportering samlet set var

tilfredsstillende,

men at der på enkelte områder var mulighed for forbedringer. Undersøgel-

sen viste, at universiteterne havde tilfredsstillende systemer til registrering af data om mål-

opfyldelsen, og at de fleste universiteter, med undtagelse af Roskilde Universitetscenter

(RUC), havde tilfredsstillende procedurer for løbende registrering af data, klar ansvarspla-

cering og klare kriterier for opgørelse af status.

Revisionen viste tillige, at flere universiteter i 2007 imidlertid kun foretog opfølgning på ud-

viklingskontrakten i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Rigsrevisionen anbefa-

lede disse universiteter fremover at overveje i løbet af året at foretage en ekstra samlet sta-

tus for målopfyldelsen for alle mål, hvor det er relevant, med henblik på at iværksætte even-

tuelle, justerende tiltag for at forbedre målopfyldelsen, fx efter 1. halvår.

406. Rigsrevisionen bemærkede, at RUC ikke havde fastlagt retningslinjer for tilrettelæg-

gelsen af målinger og registreringer til brug for årsrapporten og ikke havde placeret ansva-

ret for korrekte registreringer, ligesom der ikke var fastlagt klare kriterier for opgørelsesme-

toder i forhold til data i årsrapporten.

RUC har oplyst, at universitetets ledelsesinformationssystem vil blive tilpasset med henblik

på at forbedre den løbende opfølgning på målene i udviklingskontrakten. Rigsrevisionen

finder dette tilfredsstillende.

407. IT-Universitetets udviklingskontrakt og målrapportering indeholdt milepæle for målop-

fyldelsen i 2007, hvoraf det klart fremgik, om målopfyldelsen i 2007 svarede til forventnin-

gerne. De øvrige universiteters udviklingskontrakter indeholdt alene måltal for resultaterne

ved udgangen af 2008. Videnskabsministeriet har tilkendegivet over for universiteterne, at

man gerne ser, at de enkelte mål i de nye udviklingskontrakter for 2008-2010 er opdelt i år-

lige milepæle. Hovedparten af universiteterne har i de nye udviklingskontrakter efterkommet

dette ønske. Rigsrevisionen finder denne udvikling positiv.

Risikostyring på forsikringsområdet

408. Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at universiteternes risikostyring på forsi-

kringsområdet generelt var

tilfredsstillende,

men at der på visse områder var mulighed for

forbedringer.

Universiteterne anvender generelt de muligheder, de har, for at tegne forsikringer på sær-

lige områder, dvs. i forhold til produktansvar og professionelt ansvar på områder med ind-

tægtsdækket virksomhed, samt bestyrelsesansvarsforsikring. Få havde dog udnyttet mu-

ligheden for at tegne ulykkesforsikring for de studerende.

Universiteterne opgør alene udgifterne til forsikringsordninger, hvor der anvendes ekstern

administrator (tjenesterejser, arbejdsskader og skader på bygninger, der er omfattet af Uni-

versitets- og Bygningsstyrelsens bygningsforsikring). Universiteterne fører generelt ikke

skadeshistorik og opgør ikke det økonomiske tab eller udgifterne til genopretning af tyveri-

er eller skader, der er omfattet af selvforsikringsordningen eller af en selvrisiko på et forsik-

ret område. Rigsrevisionen anbefalede universiteterne at overveje at føre en mere systema-

tisk, central skadeshistorik til brug for risikovurderingen på forsikringsområdet.

Alle universiteter havde fokus på den fysiske sikkerhed og havde på forskellig måde eta-

bleret systemer til sikring af bygninger og inventar og i et vist omfang af udendørs arealer.

Rigsrevisionen har generelt anbefalet universiteterne at overveje at foretage en systema-

tisk gennemgang og risikovurdering af bygninger og inventar som grundlag for tilrettelæg-

gelsen af forebyggelsesindsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Tilrettelæggelse af indkøb

409. Det var Rigsrevisionens vurdering, at universiteternes tilrettelæggelse af indkøb gene-

relt var

tilfredsstillende.

Organisering af indkøbsfunktionen

410. Alle universiteterne havde en central indkøbsafdeling. På IT-Universitetet varetog den-

ne alle funktioner vedrørende indkøb. De øvrige universiteter havde en decentral indkøbs-

struktur med et meget stort antal decentrale indkøbere – på ét universitet ca. 3.000, på 2

andre over 1.000

−

hvor den centrale indkøbsafdeling hovedsageligt havde koordinerende

funktioner og var ansvarlig for indgåelse af rammeaftaler og udarbejdelse af udbud.

Rigsrevisionen anbefalede generelt universiteterne at overveje, om det ville være hensigts-

mæssigt at reducere antallet af decentrale indkøbere. Efter Rigsrevisionens vurdering kan

det meget store antal indebære en risiko for, at universitetets indkøbspolitik, herunder ind-

gåede rammeaftaler, ikke altid bliver fulgt.

Indkøbspolitik og handlingsplaner

411. En central og grundlæggende forudsætning for, at universiteterne kan effektivisere

indkøbsområdet og opnå besparelser på deres indkøb, er, at de fastlægger en indkøbs-

politik og en handlingsplan for udvikling af indkøbsområdet og i det daglige arbejde så vidt

muligt sikrer, at indgåede aftaler anvendes, og at nye aftaler indgås, hvor det er hensigts-

mæssigt for universitetets indkøb.

De fleste universiteter havde formuleret en indkøbspolitik. Halvdelen havde strategier eller

handlingsplaner med tidsplan for iværksættelse af konkrete mål. Mange havde desuden en

udbudspolitik for vurdering af udbudsegnede opgaver og gennemførelse af udbud. 2 af uni-

versiteterne havde foretaget analyser, der viste væsentlige mulige besparelser ved udmønt-

ning af indkøbs- og udbudspolitikken og indgåelse og brug af nye rammeaftaler.

Universiteterne anvendte generelt i stort omfang rammeaftaler igennem Statens og Kom-

munernes Indkøbsservice (SKI), mens de kun i meget begrænset omfang anvendte Finans-

ministeriets aftaler. Desuden benyttede de sig ofte af muligheden for at indgå koordinerings-

aftaler inden for en bestående SKI-rammeaftale, hvorved man kan opnå en ekstra rabat ved

−

sammen med andre institutioner

−

at forpligte sig til at aftage en vis mængde af varen. I

nogle tilfælde anvendte universiteterne også miniudbud, dvs. udbud, der henvender sig til

leverandører inden for en eksisterende SKI-rammeaftale.

412. Undersøgelsen viste, at universiteterne var opmærksomme på at undgå unødvendige

udgifter til udbudsforretninger på områder, hvor der i forvejen forelå SKI-aftaler, og på disse

områder kun afholdt EU-udbud, hvor universitetet havde særlige ønsker eller behov. Hvor

det var muligt at indgå udbud sammen med andre universiteter eller institutioner eller i sam-

arbejde med SKI, foretrak universiteterne denne mulighed.

Efterlevelse af EU-udbudsregler

413. Universiteterne overholdt generelt reglerne for EU-udbud af aftaler om varer og tjene-

steydelser over en vis grænseværdi. Rigsrevisionens stikprøveundersøgelse viste dog, at

3 af de 8 universiteter i enkeltstående tilfælde havde indgået eller forlænget en sådan afta-

le uden forudgående EU-udbud. Universiteterne vil fremover være mere opmærksomme på

at undgå overtrædelser af udbudsreglerne.

Revision i årets løb ved Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

414. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen viste dog, at de gennemgåe-

de forretningsgange og interne kontroller samlet set

ikke var helt tilfredsstillende

og ikke helt

opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgan-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

gene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regn-

skabets rigtighed.

De væsentligste revisionsresultater

415. Revisionen omfattede en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller på

områderne forvaltning af indtægter og regnskabsmæssige registreringer. Revisionen viste,

at Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) regnskabsinstruks ikke var ajourført og ikke inde-

holdt de fornødne oplysninger om forvaltning og regnskabsføring af større projekter eller en

beskrivelse af afdelingernes forretningsgange og interne kontroller vedrørende eksterne

indtægter. Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at afstemning af statuskonti, forvaltning

af projektindtægter samt bogføring og regnskabsaflæggelse ikke fungerede helt tilfredsstil-

lende.

416. Rigsrevisionen anbefalede DMU at forbedre de eksisterende forretningsgange af hen-

syn til kvaliteten af den løbende regnskabsaflæggelse samt at beskrive uddatakontrollen

vedrørende projektregnskaber. Endvidere anbefalede Rigsrevisionen, at forskningschefen

for den enkelte afdeling månedligt godkender projektregnskabet, herunder afstemninger

vedrørende mellemregnings- og forskudskonti, før fremsendelse til økonomiafdelingen.

Endelig anbefalede Rigsrevisionen, at direktionen i forbindelse med regnskabsgodkendel-

sen oplyser skriftligt om eventuelle bemærkninger til regnskabsaflæggelsen.

DMU’s initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

417. DMU har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge dem.

418. Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at DMU i januar 2008 har påbegyndt en

ajourføring af regnskabsinstruksen som følge af sammenlægningen med Aarhus Universi-

tet. Endvidere er der ansat en regnskabschef, som bl.a. skal styrke regnskabsområdet. En-

delig har DMU oplyst, at der i foråret 2008 skal arbejdes med afdelingernes praksis for be-

nyttelse af mellemregningskonti.

419. Rigsrevisionen finder DMU’s initiativer tilfredsstillende.

Revision i årets løb ved Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Rumcenter

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

420. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne omfattet

af regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen viste dog, at de gennemgåe-

de forretningsgange og interne kontroller samlet set

ikke

var

helt tilfredsstillende

og ikke helt

opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgan-

gene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnska-

bets rigtighed.

De væsentligste revisionsresultater

421. Virksomhedsinstruksen og regnskabsinstruksen var ikke ajourført siden henholdsvis

2001 og 2006.

Rejsebilag blev ikke godkendt, inden udbetaling fandt sted. Danmarks Rumcenter har efter-

følgende taget initiativ til, at rejseafregningen bliver godkendt af nærmeste overordnede in-

den afregning.

422. Overheadbidraget blev ikke overført i takt med afholdelse af udgifterne. Det blev lige-

ledes konstateret, at der ikke var fastlagt skriftlige procedurer for beregning af overhead-

bidrag. Danmarks Rumcenter oplyste, at eksternt finansierede forskningsprojekter i forbin-

delse med fusionen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) pr. 1. januar 2008 vil blive

registreret i et nyt it-system, hvor overheadbidraget vil blive overført hver måned i takt med

afholdelse af udgifterne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 19. MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING

Afstemningerne af statuskonti var ikke foretaget med det sædvanlige interval i 2007 på grund

af stor personaleudskiftning. Danmarks Rumcenter kunne ikke umiddelbart fremlægge af-

stemninger af udvalgte statuskonti på revisionstidspunktet. Rigsrevisionen modtog efterføl-

gende de ønskede afstemninger, der generelt var tilstrækkeligt oplysende.

Danmarks Rumcenters initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

423. Danmarks Rumcenter tog Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil følge

dem.

424. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

M. § 20. Undervisningsministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Undervisningsministeriets regnskab samlet set

er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgan-

ge og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet

af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har konstateret fejl i regnskabet for Lokaleforsyning til overførte amts-

lige uddannelsesinstitutioner. For så vidt angår CIRIUS kan Rigsrevisionen ikke på

det foreliggende grundlag udtale sig om, hvorvidt status er rigtig. Da begge virksom-

heders regnskaber repræsenterer en mindre del af ministerområdets udgifter og ind-

tægter, ændrer dette ikke ved Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområ-

det.

Baggrundsoplysninger

425. Undervisningsministeriet bestod i 2007 af i alt 10 virksomheder. Ud over departemen-

tet drejede det sig bl.a. om Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, CIRIUS, Lokaleforsy-

ning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner og Nævnet for Fremme af Debat og Op-

lysning om Europa. Ministerområdet omfattede endvidere et stort antal selvejende institutio-

ner mv., finansieret af tilskud, hvoraf 289 revideres af Rigsrevisionen. Af de 289 institutioner

er 27 godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende in-

stitutioner for videregående uddannelser mv., 108 institutioner er godkendt efter lov om er-

hvervsrettet uddannelse, og 151 institutioner er godkendt efter lov om institutioner for almen-

gymnasiale og almene voksenuddannelser.

426. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 39.

Tabel 39. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

692

6.774

42.651

50.117

11.022

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

427. Undervisningsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 40.

Tabel 40. Undervisningsministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

29.440

5.859

35.299

15.479

303

19.027

490

35.299

Den udførte revision

428. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 286 regnskaber, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til

rigsrevisorlovens § 9

gennemført 12 andre revisioner.

429. I tabel 41 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 41. Bedømmelser på Undervisningsministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

430. Det fremgår af tabel 41, at 19 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 5 om-

råder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende og 2 områder som ikke tilfredsstillende. En

oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Udvalgte sager

431. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

tilskudsrevision ved departementet

revision af brugersystemet CØSA

afsluttende revision og bevillingskontrol af Lokaleforsyning til overførte amtslige uddan-

nelsesinstitutioner

afsluttende revision af CIRIUS

afsluttende revision af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-

nævnet)

revision af 286 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og CVU’er

mv.

den økonomiske styring af gymnasierne.

Tilskudsrevision ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

432. Revisionen viste, at departementets regnskabsaflæggelse på de undersøgte tilskuds-

områder var rigtig, og at dispositionerne var i overensstemmelse med bevillinger, love og

andre forskrifter. Det var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at departementet generelt

førte tilsyn med, at tilskudsmodtagerne havde anvendt midlerne i overensstemmelse med

forudsætningerne. Rigsrevisionen fandt, at departementets tilskudsforvaltning samlet set

var

tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

433. Tilskudsrevisionen omfattede departementets forvaltning af tilskud til forsøgs- og ud-

viklingsarbejde mv. i forbindelse med videregående uddannelser samt en overordnet gen-

nemgang af forvaltningen af tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde på de øvrige uddan-

nelsesområder. Desuden omfattede tilskudsrevisionen forvaltningen af tilskud til hushold-

nings- og håndarbejdsskoler.

Ved revisionen af tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde lagde Rigsrevisionen vægt på, at

departementet havde udarbejdet tilfredsstillende interne retningslinjer for administrationen

af puljemidler på de fleste områder, og at tilskudsforvaltningen på de undersøgte områder

var i overensstemmelse med de materielle og bevillingsmæssige regler på området. Revi-

sionen viste dog også, at registrering af tilsagn om tilskud ikke var ajour, og at hensatte til-

sagn i en del tilfælde var registreret på den forkerte hovedkonto. Endelig konstaterede Rigs-

revisionen, at departementet ikke havde sikret sig rettidig regnskabsaflæggelse fra tilskuds-

modtagerne på grundskoleområdet, idet departementets tilsyn med tilskudsmodtagerne

havde været mangelfuldt.

Ved revisionen af tilskud til husholdnings- og håndarbejdsskoler konstaterede Rigsrevisio-

nen, at der var etableret tilfredsstillende funktionsadskillelser i tilskudsforvaltningen. Depar-

tementets gennemgang af skolernes regnskaber og revisionsprotokollater var systematisk,

og man fulgte generelt op på fejl og mangler i regnskaberne. Revisionen viste dog, at der

var uklarhed om, hvorledes departementet skal forholde sig i forbindelse med lukning af

skoler, som har modtaget tilskud. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at departementet for-

mulerer interne retningslinjer for håndtering af lukkede skoler.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

434. Departementet iværksatte en gennemgang af administrationen af puljerne til forsøgs-

og udviklingsarbejde på grundskoleområdet. Departementet har oplyst, at gennemgangen

har resulteret i, at man har indhentet manglende regnskaber fra tilskudsmodtagerne. I de

tilfælde, hvor forudsætningerne for at yde tilskud ikke har været opfyldt, har departementet

krævet tilskud tilbagebetalt.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Departementet tog Rigsrevisionens anbefaling vedrørende husholdnings- og håndarbejds-

skoler til efterretning og har udarbejdet en procedurebeskrivelse for nødlidende skoler med

risiko for lukning.

435. Rigsrevisionen finder departementets initiativer tilfredsstillende.

Revision af brugersystemet CØSA ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

436. Revisionen af departementets brugersystem CØSA viste, at de undersøgte områder

ikke var helt tilfredsstillende.

CØSA er et egenudviklet system til administration af tilskud

på ca. 20 mia. kr. til selvejende institutioner. CØSA leverer oplysninger til departementets

regnskabssystem. Oplysningerne udgør grundlaget for beregning af de enkelte tilskud til

selvejende uddannelsesinstitutioner.

Rigsrevisionen reviderede sidst brugersystemet CØSA i 2004, jf. pkt. 210 i Statsrevisorer-

nes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004. Ministeren oplyste i sin redegø-

relse til beretningen, at han var enig med Rigsrevisionen i, at det var uhensigtsmæssigt, at

departementet havde udskudt en planlagt funktionsadskillelse i CØSA fra efteråret 2005 til

foråret 2006. Udskydelsen havde efter det oplyste været nødvendig af ressourcemæssige

grunde, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2004, s. 255, pkt. 210.

De væsentligste revisionsresultater

437. Ved revisionen af CØSA i 2007 fulgte Rigsrevisionen op på de tidligere konstaterede

sårbarheder vedrørende funktionsadskillelse, transaktionsspor og personafhængighed i

forbindelse med systemets brug.

Rigsrevisionen konstaterede, at departementet endnu ikke havde rettet op på de nævnte

sårbarheder, som også var omtalt i en rapport udarbejdet i 2006 af et privat konsulentfirma

efter ønske fra departementet. Departementet havde dog udarbejdet en handlingsplan, der

skulle rette op på nogle af sårbarhederne, fx med hensyn til adgangskontrol, men handlings-

planen var ikke gennemført.

Rigsrevisionen bemærkede, at departementet ikke havde dokumenteret tilstedeværelsen

af et transaktionsspor i CØSA, hvilket er et krav, jf. bekendtgørelse om statens regnskabs-

væsen mv., § 27. Dette kan medføre, at der ikke er en klar og dokumenteret sammenhæng

mellem de indberettede oplysninger og de udbetalte tilskud.

Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at dokumentationen af CØSA var mangelfuld, hvil-

ket medførte, at departementet var afhængig af en ekstern konsulent.

Endelig bemærkede Rigsrevisionen, at der blev anvendt upersonlige systemadministrator-

konti, hvilket gjorde det umuligt at henføre udført systemarbejde til enkelte personer.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

438. Departementet oplyste, at ministeriet på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger

havde bedt leverandøren om forslag til en plan for udvidelse af det eksisterende transak-

tionsspor. Endvidere oplyste departementet, at man arbejdede med at rette op på det kon-

staterede forhold vedrørende anvendelse af upersonlige systemadministratorkonti, og at

etablering af en tilstrækkelig funktionsadskillelse forventedes at være færdiggjort (dvs. idrift-

sat) inden udgangen af november 2008.

I juni 2008 har departementet udarbejdet et udkast, der specificerer krav til en udvidelse af

systemets transaktionsspor. Departementet har oplyst, at udvidelsen af transaktionssporet

forventes idriftsat ultimo 1. kvartal 2009.

Undervisningsministe-

riets departement har

endnu ikke etableret

en tilstrækkelig funk-

tionsadskillelse i de-

partementets it-system

CØSA, selv om mini-

steren lovede dette

iværksat allerede i for-

året 2006.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

439. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at departementet ikke mere systematisk sikrer et

tilstrækkeligt dokumentations- og kontrolgrundlag på et så væsentligt område. Rigsrevisio-

nen finder det endvidere uheldigt, at de initiativer, ministeren lovede iværksat i foråret 2006

vedrørende etablering af tilstrækkelig funktionsadskillelse, endnu ikke er gennemført.

Afsluttende revision og bevillingskontrol af Lokaleforsyning til overførte amtslige

uddannelsesinstitutioner

440. Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner (Lokaleforsyningen) er

en selvstændig virksomhed uden egen ledelse under Undervisningsministeriets departe-

ment. Virksomheden er oprettet i 2007. Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) under

Videnskabsministeriet varetager efter aftale med Undervisningsministeriet en del af virk-

somhedens administrative opgaver i forbindelse med de overførte bygninger, huslejekon-

trakter mv.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

441. Den afsluttende revision viste, at departementet ikke havde sikret sig, at der var fore-

taget tilstrækkelige regnskabsmæssige afstemninger og kontroller inden regnskabsafslut-

ningen, og at dette havde medført væsentlige fejl i Lokaleforsyningens regnskab.

Desuden var Lokaleforsyningens dispositioner i 2007 ikke i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, idet der

var disponeret over ca. 16 mio. kr. for meget med udgiftsvirkning for 2008.

Rigsrevisionen fandt samlet set, at departementet ikke havde haft tilstrækkeligt fokus på

regnskabsforvaltningen, hvilket

ikke var tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

442. Lokaleforsyningens regnskab var forsynet med en ledelsespåtegning med forbehold.

Det fremgik af påtegningen, at årsregnskabet ikke var helt rigtigt, idet der i 2007 var sket

en række fejlkonteringer, dobbeltkonteringer, nettokonteringer mv. Departementet havde

efter regnskabsafslutningen afdækket en række fejl, men arbejdede på tidspunktet for af-

givelse af påtegningen (ultimo august 2008) fortsat på at afdække det eksakte beløb.

Rigsrevisionen vurderede, at de allerede afdækkede fejl var væsentlige. Departementet

havde konstateret, at der som følge af fejlkonteringer og manglende indtægtsopkrævninger

var registreret ca. 4 mio. kr. (eller 20 %) for lidt på indtægtskonti, idet 3,8 mio. kr. heraf var

blevet modregnet på udgiftskonti. Desuden var der udgiftsført ca. 9 mio. kr. (eller godt 2 %)

for meget på udgiftskonti. Heraf skulle knap 6 mio. kr. have været ført under aktiver, idet de

vedrørte igangværende anlægsarbejder, mens ca. 2 mio. kr. burde være henført til regnska-

bet for 2008.

Departementet oplyste endvidere, at der fortsat foregik afklaring af konteringer for en ræk-

ke vedligeholdelsesprojekter, og at man skønnede, at der for disse projekter kunne være

yderligere fejlkonteringer af udgifter i størrelsesordenen 3 mio. kr.

Departementet tilkendegav, at der i 2007 hverken fra Undervisningsministeriets eller Viden-

skabsministeriets side havde været tilstrækkeligt fokus på afstemninger. Det skyldtes bl.a.

undervurdering af opgavens omfang, en uklar aftale om arbejdsdelingen mellem departe-

mentet og UBST samt manglende fortrolighed med nogle af opgaverne. Det medførte en

række konteringsfejl, hvoraf nogle ikke nåede at blive rettet inden regnskabsafslutningen.

443. Det fremgik videre af ledelsespåtegningen, at Lokaleforsyningens dispositioner i 2007

ikke var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis, idet man havde disponeret over ca. 16 mio. kr. for meget.

Der var væsentlige fejl

i regnskabet for Loka-

leforsyning til overførte

amtslige uddannelses-

institutioner, fordi der

ikke var foretaget til-

strækkelige regnskabs-

mæssige afstemninger

og kontroller inden

regnskabsafslutningen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Departementet oplyste, at man som følge af et budgetskred utilsigtet var kommet til at dis-

ponere over en del af bevillingen for 2008. Da man i efteråret 2007 gav UBST lov til at ind-

gå kontrakter om vedligeholdelse af bygninger, var departementet således ikke opmærk-

som på, at udgifterne til ejendomsskatter og huslejer var budgetteret for lavt. Fejlskønnet

skyldtes bl.a., at man ikke havde fuldt overblik over omfanget af de lejemål, som virksom-

heden overtog pr. 1. januar 2007, hvortil kom stigende ejendomsskatter og sen modtagel-

se af mange opkrævninger.

Rigsrevisionen fandt det uheldigt, at Lokaleforsyningen på denne måde havde tilsidesat

princippet om, at den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemførelsen

af en disposition.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

444. I ledelsespåtegningen tilkendegav departementet, at der var igangsat arbejde med at

etablere forretningsgange, som sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af midlerne.

Departementet har indført en række opstramninger, der betyder, at man fremover vil foreta-

ge løbende opfølgning på Lokaleforsyningens regnskabsaflæggelse. Departementet har til

brug herfor udarbejdet en procedurebeskrivelse, hvori fordelingen af ansvaret for de regn-

skabsmæssige kontroller præciseres.

Som følge af budgetoverskridelsen i 2007 har departementet bedt UBST om at foretage en

nøje gennemgang af de faktiske husleje- og ejendomsudgifter for 2007 og iværksætte de

nødvendige tiltag for at kunne levere et brugbart budgetteringsgrundlag for 2008. Gennem-

gangen forventes afsluttet i tide til, at regnskabet for 2008 kan blive aflagt korrekt. Departe-

mentet vil løbende følge op på forbruget med henblik på at undgå en ny budgetoverskridel-

se i 2008.

445. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Afsluttende revision af CIRIUS

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

446. Rigsrevisionen vurderede ved den afsluttende revision, at det ikke i tilstrækkelig grad

var sikret, at der var foretaget tilfredsstillende regnskabsmæssige afstemninger af alle væ-

sentlige statuskonti, inden regnskabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen

ikke til-

fredsstillende.

Selv om CIRIUS på flere områder havde forbedret regnskabsaflæggelsen,

kan Rigsrevisionen på det foreliggende grundlag ikke vurdere, om status er rigtig. Dette

var særligt begrundet i, at CIRIUS ikke havde afstemt og dokumenteret alle relevante konti

i relation til tilskudsområdet inden afslutningen af årsregnskabet for 2007. Rigsrevisionen

konstaterede endvidere, at der fortsat var behov for en opstramning i rykkerprocedurerne i

relation til debitoradministrationen, samt at bilag vedrørende tilskudsregnskabet ikke blev

bogført umiddelbart efter modtagelsen.

De væsentligste revisionsresultater

447. Statsrevisorerne fremhævede i deres bemærkninger til beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2006, at det ikke havde været muligt på det foreliggende grundlag at

vurdere, om CIRIUS’ regnskab for 2006 var rigtigt, da der ikke var foretaget de fornødne

afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt. Det fremgik også af beretnin-

gen, at der ikke løbende var foretaget regnskabsmæssige afstemninger af statuskontiene,

ligesom bogføringen ikke i alle tilfælde var nøjagtig og fuldstændig. Rigsrevisionen fandt,

at CIRIUS’ ledelse burde have taget forbehold for regnskabets rigtighed ved påtegningen

af årsrapporten for 2006.

Videnskabsministeren oplyste i sin redegørelse af 5. februar 2008, jf. s. 200-201 i Endelig

betænkning over statsregnskabet for 2006, at CIRIUS’ ledelse havde iværksat en række

foranstaltninger for at sikre korrekt regnskabsaflæggelse for 2007 og fremover. CIRIUS

havde bl.a. i efteråret 2007 fået gennemgået regnskabet for 2006 af et eksternt konsulent-

Rigsrevisionen kunne

på det foreliggende

grundlag ikke udtale

sig om, hvorvidt status

i CIRIUS’ regnskab var

rigtig, fordi CIRIUS ik-

ke havde afstemt og

dokumenteret alle re-

levante konti i relation

til tilskudsområdet in-

den afslutningen af

regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

firma for at sikre regnskabets rigtighed. Konsulentfirmaet anbefalede bl.a. på daværende

tidspunkt, at der skulle ske en oprydning og afstemning af tilskudsregnskabet i forbindelse

med årsafslutningen for 2007.

448. I forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for 2007 fik CIRIUS ligeledes assi-

stance af et eksternt konsulentfirma for at sikre, at regnskabet blev behandlet korrekt efter

de omkostningsbaserede regnskabs- og bevillingsprincipper, samt at de regnskabsmæssi-

ge registreringer var foretaget korrekt. Gennemgangen omfattede ikke tilskudsområdet, da

dette ikke er omfattet af principperne for omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse.

449. Rigsrevisionen konstaterede ved den afsluttende revision af regnskabet for 2007, at

CIRIUS på flere områder havde forbedret regnskabsaflæggelsen for den almindelige drift

samt sikret, at CIRIUS havde fulgt kravene for omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse.

Der var bl.a. sikret overensstemmelse mellem anlægs- og finansmodul, ligesom feriepen-

geforpligtelserne var opgjort korrekt ultimo 2007.

CIRIUS havde imidlertid ikke, som oplyst i ministerens redegørelse, foretaget tilfredsstillen-

de afstemninger af alle relevante konti på tilskudsområdet inden afslutningen af årsregn-

skabet for 2007. Rigsrevisionen vurderede, at der fortsat udestod et omfattende arbejde i

forbindelse med gennemgang og opløsning af gamle poster i balancen. De mangelfulde og

manglende afstemninger indebærer en risiko for, at aktiver og passiver ikke er opgjort kor-

rekt.

Rigsrevisionen anbefalede, at CIRIUS snarest fik opløst de gamle poster mv. og udarbejdet

en forretningsgangsbeskrivelse for tilskudsområdet.

Gennemgangen af debitorerne viste endvidere, at der fortsat var behov for en opstramning

af rykkerprocedurerne, idet der stadig henstod flere beløb fra 2006 og tidligere, der burde

have været afregnet. Desuden bemærkede Rigsrevisionen, at 2 indbetalinger på i alt 8,4

mio. kr. vedrørende tilskud var indsat på CIRIUS’ bankkonto i januar 2008, men først bog-

ført i finansregnskabet i juni 2008.

Rigsrevisionen anbefalede CIRIUS at rykke for forfaldne beløb og afskrive beløb, der ikke

kunne inddrives. Rigsrevisionen anbefalede endvidere, at CIRIUS bogfører modtagne ind-

betalinger vedrørende tilskud uden unødig forsinkelse og afstemmer alle bankkonti løbende.

CIRIUS’ initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

450. Rigsrevisionen har som opfølgning på den afsluttende revision aflagt CIRIUS et revi-

sionsbesøg i august 2008. Her blev det konstateret, at CIRIUS, bl.a. på baggrund af Rigs-

revisionens afsluttende revision 2007, havde iværksat flere initiativer for at rette op på kva-

liteten af den fremtidige regnskabsaflæggelse.

For at styrke bogholderifunktionen og regnskabsaflæggelsen ville dele af de regnskabs-

mæssige funktioner blive overflyttet til departementet ultimo september 2008. Desuden

ville CIRIUS med assistance fra et eksternt konsulentfirma snarest muligt få opløst de gam-

le poster på statuskontiene knyttet til tilskudsområdet og afklare den fremtidige procedure

vedrørende bogføring og afstemning af tilskudsordningerne. Dette arbejde forventes afslut-

tet inden overførslen af regnskabsopgaver til departementet.

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at CIRIUS med bistand fra departementet havde

gennemført en række forbedringer vedrørende driftsområdet (det omkostningsbaserede

regnskab). Fx var bankkontiene afstemt, der var fulgt op på gamle debitorsaldi, og der var

foretaget forbedringer af opsætningen af Navision Stat vedrørende bankkonti og debitorer

for at minimere antallet af bogføringsfejl fremover.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Videnskabsministeriet er enig i Rigsrevisionens vurderinger og har bemærket, at CIRIUS

forventer at ansætte en medarbejder pr. 1. december 2008, der skal varetage budgetop-

følgningen på tilskudsområdet. Ministeriet har endvidere oplyst, at CIRIUS forventer, at

regnskabet for 2007 kan være afstemt og ajourført i løbet af november 2008.

451. Rigsrevisionen finder de nævnte initiativer hensigtsmæssige og afventer resultaterne

af afstemningsarbejdet og de tiltag, der i øvrigt er iværksat særligt på tilskudsområdet. Rigs-

revisionen har anmodet CIRIUS om en redegørelse for status i sagen.

Afsluttende revision af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

(Europanævnet)

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

452. Rigsrevisionen vurderede ved den afsluttende revision, at Europanævnets regnskabs-

aflæggelse for 2007 samlet set

ikke var helt tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderede, at

regnskabet var rigtigt, og at nævnet havde sikret, at der var gennemført regnskabsmæssi-

ge afstemninger og kontroller ved godkendelsen af årsregnskabet. Derimod fandt Rigsrevi-

sionen, at nævnets løbende kontrol med oplysningerne i bogføringen gennem 2007 havde

været utilstrækkelig og uegnet til at sikre den fornødne korrektion af fejl.

De væsentligste revisionsresultater

453. Europanævnet overdrog pr. 1. juli 2006 sine sekretariatsforretninger til Undervisnings-

ministeriets departement. Nævnets regnskabsaflæggelse for 2006 var forbundet med bety-

delige problemer, bl.a. som følge af mangelfuld bogføring. Undervisningsministeren oplyste

i sin redegørelse til Statsrevisorernes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006,

at nævnet i 2007 havde ibrugtaget et tilskudsadministrationssystem, som fremover skulle

sikre en korrekt bogføring, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006,

s. 206.

Den afsluttende revision af regnskabet for 2007 viste imidlertid, at bogføringen fortsat var

mangelfuld, bl.a. som følge af, at nævnets sekretariat ikke havde ført en tilstrækkelig løben-

de kontrol med regnskabsføringen. Rigsrevisionen modtog først nævnets underskrevne års-

regnskab for 2007 3 måneder efter fristen for at aflægge årsregnskab. Det fremgik af oplys-

ningerne fra nævnets sekretariat, at årsregnskabet var udarbejdet med assistance fra en

ekstern konsulent. Rigsrevisionen konstaterede, at registreringen af tilsagn mv. og dermed

bogføringen for 2007 var behæftet med væsentlige fejl, der først var blevet opdaget af næv-

nets sekretariat, da årsregnskabet skulle udarbejdes. Bogføringen for 2007 afveg derfor

markant fra det endelige årsregnskab. De bogførte tilsagn om tilskud udgjorde ca. 26 mio.

kr., mens udgifterne ifølge regnskabet kun androg ca. 20 mio. kr. Rigsrevisionen gennem-

gik stikprøvevist det betydelige antal bogføringskorrektioner, som lå til grund for det ende-

lige regnskab, og vurderede, at regnskabet ikke indeholdt væsentlige fejl eller mangler.

Europanævnets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

454. Undervisningsministeriets departement har oplyst, at departementet er i gang med at

rette posteringer i bogføringen for tidligere år, ligesom departementet gennemgår procedu-

ren for nævnssekretariatets registrering af tilsagn og efterfølgende sagsbehandling med

henblik på at sikre, at der ikke fremover optræder fejl i bogføringen.

455. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Revision af 286 almene gymnasier, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og

CVU’er mv.

456. Rigsrevisionen har revideret 286 selvejende uddannelsesinstitutioner, som er omfattet

af en § 9-aftale om intern revision. Den interne revision skal efter § 9-aftalen udføres af en

statsautoriseret eller registreret revisor.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

457. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen på området er

tilfredsstil-

lende,

og at kravene i regnskabsbekendtgørelsen og revisionsbekendtgørelsen er opfyldt.

Det er de interne revisorers vurdering, at institutionernes årsrapporter er retvisende. Rigs-

revisionens revision bekræfter denne vurdering. Det er herudfra Rigsrevisionens samlede

vurdering, at årsrapporterne på området er rigtige.

Grundlaget for Rigsrevisionens vurdering

458. Vurderingen er baseret på Rigsrevisionens revision samt samarbejde og tilsyn med

de interne revisioner. Samarbejdet og tilsynet med de interne revisioner giver Rigsrevisio-

nen mulighed for at basere sin løbende revision af regnskabet på den interne revisions ar-

bejde. Rigsrevisionen har på stikprøvebasis udført egen revision på udvalgte områder ved

20 af de selvejende institutioner. Med udgangspunkt i gennemgangen af regnskabsinstruk-

sens beskrivelse af de udvalgte områder har revisionen omfattet en gennemgang af områ-

derne indtægtsdækket virksomhed og debitorstyring på 9 CVU’er samt en gennemgang af

forvaltningen af anlægsaktiver ved 11 erhvervsskoler.

Rigsrevisionens revision har desuden omfattet en gennemgang af revisionspåtegningerne

for alle 286 selvejende institutioner, en stikprøvevis gennemgang af revisionsprotokollater-

ne og institutionernes årsrapporter samt en stikprøvevis stedlig gennemgang af de interne

revisorers dokumentation og arbejdspapirer for det udførte arbejde for regnskabsåret 2007.

Den stikprøvevise gennemgang af i alt 71 revisionsprotokollater og årsrapporter for udvalg-

te institutioner omfatter tilfældigt udvalgte institutioner og alle institutioner, der på grund af

kritiske nøgletal mv. er placeret på ministeriets observationsliste. Stikprøven omfatter tillige

alle institutioner, hvor revisionspåtegningen i årsrapporten var forsynet med et forbehold

eller en supplerende oplysning.

De væsentligste revisionsresultater

459. Rigsrevisionens stikprøvevise undersøgelse af CVU’ernes indtægtsdækkede virksom-

hed og debitorstyring viste, at institutionerne i det væsentligste opfyldte reglerne på områ-

det. Den indtægtsdækkede virksomhed ved et enkelt CVU overholdt dog ikke reglerne i

Budgetvejledning 2006, idet aktiviteten havde været underskudsgivende i mere end 4 sam-

menhængende finansår. Undersøgelsen af erhvervsskolernes anlægsaktiver viste, at for-

valtningen generelt var tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede dog et vedligeholdel-

sesmæssigt efterslæb på en af de besøgte skoler.

460. Gennemgangen af revisionspåtegningerne viste, at institutionsrevisorerne i 6 af års-

rapporterne havde taget forbehold over for årsrapporten. Forbeholdene vedrørte følgende

forhold:

•

Overskydende bygningskapacitet og utilstrækkelig økonomistyring.

Problemer med institutionens forvaltning forårsaget af utilstrækkelig økonomistyring.

Usikkerhed om værdiansættelse af bl.a. ejendom og skyldig løn i forbindelse med afvik-

ling af institutionen i 2008.

Institutionens budget- og økonomistyring havde været utilfredsstillende.

Bogføringen havde været tilrettelagt i strid med bogføringslovens krav, hvilket havde

hindret en hensigtsmæssig økonomistyring.

Usikkerhed vedrørende likviditetslån til sikring af fortsat drift.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

461. Gennemgangen viste, at institutionsrevisorerne i 25 af årsrapporterne havde afgivet

en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. De supplerende oplysninger vedrørte

følgende forhold:

•

For 7 institutioner nævnte revisor, at der ikke var opstillet krav til mål og resultater.

For 6 institutioner oplyste revisor, at egenkapitalen var negativ.

For 3 institutioner var der tale om budgetunderskud og likviditetsproblemer kombineret

med faldende indtjening.

Revisionen af 6 institutioner havde ikke omfattet budgettet for 2008.

For 1 institution var der usikkerhed om et tilgodehavende hos en af de nu nedlagte amts-

kommuner.

Revisor vurderede, at der for 1 institutions vedkommende ikke var basis for overskuds-

givende drift.

Revisor konstaterede, at 1 institution ikke havde overholdt bogføringslovens regler.

462. Rigsrevisionen er enig med institutionsrevisorerne i, at der var behov for forbeholdene

i revisionspåtegningen, ligesom det er Rigsrevisionens vurdering, at forholdene havde en

sådan karakter, at det var nødvendigt med supplerende oplysninger i revisionspåtegningen.

463. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af årsrapporter samt tilhørende revisions-

protokollater viste, at de interne revisorer havde konkluderet, at årsrapporterne gav et ret-

visende billede af institutionernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december

2007. De interne revisorer havde endvidere konkluderet, at de dispositioner, der var omfat-

tet af årsrapporterne, var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen kan tilslutte sig de interne revi-

sorers konklusioner.

464. Undervisningsministeriet gennemgår hvert år de selvejende institutioners regnskaber

efter en prioritetsrækkefølge. Regnskaber, der fx indeholder forbehold eller væsentlige sup-

plerende oplysninger i revisionspåtegningen, gennemgås først og mest dybtgående. Gen-

nemgangen kan resultere i, at ministeriet iværksætter sanktioner, fx skærpet tilsyn, over for

institutionen. Ministeriets gennemgang af de højest prioriterede regnskaber forventes afslut-

tet medio november 2008.

Den økonomiske styring af gymnasierne

465. Gymnasierne overgik den 1. januar 2007 fra at være amtskommunale institutioner til

at blive selvejende institutioner med bestyrelser under Undervisningsministeriet. Gymnasi-

ernes drift finansieres via tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Bevillingen for fi-

nansåret 2007 udgjorde i alt 5,5 mia. kr., fordelt på 126 gymnasier. Med udgangen af 2007

aflagde gymnasierne deres første regnskab som statslige selvejende institutioner.

466. Rigsrevisionen har gennemgået regnskabsreglerne for gymnasierne. Målet var at vur-

dere regnskabsreglernes egnethed til at indgå som grundlag for den samlede økonomiske

styring. Herudover har Rigsrevisionen undersøgt forskelle i de gennemsnitlige årlige om-

kostninger pr. gymnasieelev.

Regnskabsreglerne

467. Undervisningsministeriet har fastsat, at gymnasierne skal anvende en regnskabsmo-

del, der følger årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse C, dog med en række modi-

fikationer, jf. bekendtgørelse nr. 1270 om regnskab for institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Årsregnskabsloven gælder for erhvervsdri-

vende virksomheder og er udformet efter de behov, der er gældende for den private sektor.

Regnskaberne for de enkelte gymnasier indeholder derfor kun få oplysninger, der er sty-

ringsrelevante i forhold til institutioner, der finansieres gennem statslige tilskud, fx oplysnin-

ger om kapacitet, aktivitet og resultater.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

468. Rigsrevisionen finder, at det med indførelsen af omkostningsbaserede bevillinger og

regnskaber i staten pr. 1. januar 2007 ikke længere er hensigtsmæssigt, at gymnasierne

anvender andre end de statslige regnskabsregler. Ministeriet har aftalt med Rigsrevisionen,

at gymnasierne skal overgå til statens regnskabsregler. Ministeriet forudsætter dog, at regn-

skabsreglerne kan fraviges på visse punkter. Fravigelserne anses som nødvendige for at

tilgodese de styringsbehov, som de selvejende institutioners bestyrelse har. Rigsrevisionen

forventer, at fravigelserne drøftes nærmere med Finansministeriet.

Ministeriet er ved at udvikle en model for et såkaldt ressourceregnskab, der i sammenhæng

med det finansielle regnskab vil skabe et grundlag for en samlet vurdering af gymnasiernes

præstationer. Rigsrevisionen finder, at indførelsen af ressourceregnskaber vil kunne styrke

bestyrelsernes beslutningsgrundlag og ministeriets grundlag for styringen af gymnasierne.

Gennemsnitlige årlige omkostninger pr. gymnasieelev

469. Rigsrevisionen har beregnet de gennemsnitlige omkostninger pr. gymnasieelev pr. år

(enhedsomkostninger). Beregningerne viste, at udgiften for en elev på det billigste gymna-

sium udgør ca. 50 % af omkostningen pr. elev pr. år på det dyreste gymnasium, og at der

generelt er stor spredning i enhedsomkostningerne. Rigsrevisionens beregning viste videre,

at spredningen delvist kan forklares af forskelle i gymnasiernes størrelse og dermed evnen

til at udnytte stordriftsfordele.

470. Undervisningsministeriet har i forbindelse med gymnasiernes overgang til taxameter-

styring pr. 1. januar 2008 undersøgt baggrunden for forskelle i enhedsomkostningerne, som

primært tilskrives 2 forhold. For det første forskelle i standarder i de tidligere amtskommuner

og for det andet stordriftsfordele i forhold til bygninger og administration. Ministeriet har op-

lyst, at taxameterstyringen betyder, at enhedsomkostningerne til en vis grad udjævnes over

tid – dog ikke helt på grund af de særlige grund- og udbudstilskud.

471. Rigsrevisionen forventer, at ministeriet fremover følger gymnasiernes økonomiske si-

tuation, herunder variationerne i forskellene i enhedsomkostninger.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 21. KULTURMINISTERIET

N. § 21. Kulturministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

472. Kulturministeriet bestod i 2007 af i alt 42 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig bl.a. om Det Kongelige Teater og Kapel, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek,

Biblioteksstyrelsen, Statens Museum for Kunst, Statens Arkiver og Det Danske Filminstitut.

Samtlige virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.

473. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 42.

Tabel 42. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.915

1.765

2.822

6.502

1.219

474. Kulturministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 43.

Tabel 43. Kulturministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

6.213

1.167

7.380

2.232

524

3.737

887

7.380

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 21. KULTURMINISTERIET

Den udførte revision

475. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

gennemført 36 andre revisioner.

476. I tabel 44 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 44. Bedømmelser på Kulturministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Bygge- og anlægsrevision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

477. Det fremgår af tabel 44, at 3 områder blev bedømt som meget tilfredsstillende og 70

som tilfredsstillende, mens 5 områder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillings-

kontrollen gav anledning til 2 bemærkninger, som var så væsentlige, at de er omtalt i det

følgende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bi-

lag 1.

Udvalgte sager

478. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision af departementets byggeadministration af Nyt Skuespilhus, herunder bevillings-

kontrol

revision af Det Kongelige Teater og Kapel

tilskudsrevision ved Biblioteksstyrelsen

afsluttende revision af Det Kongelige Bibliotek

implementering af de relevante dele af informationssikkerhedsstandarden DS 484 på

Det Kongelige Bibliotek

afsluttende revision af Statens Arkiver

afsluttende revision af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

afsluttende revision af Statens Museum for Kunst

bevillingskontrol af § 21.41.71. Anlægsprogram, videregående uddannelser.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 21. KULTURMINISTERIET

Revision af departementets byggeadministration af Nyt Skuespilhus, herunder bevil-

lingskontrol

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

479. Rigsrevisionen vurderede, at departementets byggeadministration af Nyt Skuespilhus,

og de etablerede forretningsgange og interne kontroller fungerede

tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

480. Revisionen viste, at der var etableret en informativ og overskuelig økonomisk rapporte-

ring i byggesagen. Desuden viste revisionen, at bevillingsregler og forudsætninger var over-

holdt. Det blev konstateret, at der blev afholdt hyppige møder i styregruppen, og at der har

været foretaget en stram budgetstyring. Revisionen viste, at der blev foretaget månedlig af-

stemning mellem byggeregnskabet og Navision Stat-regnskabet, og at denne afstemning

var godkendt af departementet. Der var endvidere etableret procedurer, som sikrede, at

bogføringen kun skete på grundlag af godkendte dokumenter, og at bogføringen var ajour.

Rigsrevisionen fandt ved revisionen i november 2007, at byggeregnskabet pr. ultimo sep-

tember 2007 var rigtigt, og at der var sammenhæng mellem udbetalinger, kontrakter og ar-

bejdets stade.

481. Der blev ved Rigsrevisionens bevillingskontrol i maj 2008 konstateret en difference på

50,6 mio. kr., som var opført i byggeregnskabet, men som fejlagtigt ikke var blevet medtaget

i statsregnskabet.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

482. Departementet vil rette fejlen i forbindelse med bevillingsafregningen for 2008. Af be-

villingsafregningens akkumulerede overskud til videreførsel ultimo 2007 på 68,1 mio. kr.

bortfalder således 50,6 mio. kr.

483. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Revision af Det Kongelige Teater og Kapel

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

484. Revisionen viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet

set var

tilfredsstillende

og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig

regnskabsforvaltning, og dermed medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.

Ved den afsluttende revision blev det dog vurderet, at Det Kongelige Teater og Kapel ikke i

tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemnin-

ger, inden regnskabet blev godkendt. De manglende afstemninger indebærer en risiko for,

at aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt. Dette fandt Rigsrevisionen

ikke helt tilfreds-

stillende.

De væsentligste revisionsresultater

485. Revisionen viste, at teatret på flere områder har foretaget en tilfredsstillende opfølgning

på Rigsrevisionens bemærkninger ved revisionen i 2006. Teatret manglede dog fortsat at af-

klare enkelte væsentlige områder inden for forvaltningen af indtægter, aktiver og passiver.

Teatret oplyste, at konti vedrørende billetsalget kun kunne afstemmes i forbindelse med

afslutningen af sæsonen 2007/2008. Teatret har således ikke løbende gennem sæsonen

kunnet følge op på billetindtægten. Endvidere konstaterede Rigsrevisionen en difference

på 2,8 mio. kr. mellem bygge- og it-kreditten og kontoen for igangværende arbejder for egen

regning. Baggrunden for den opståede difference kunne ikke umiddelbart identificeres.

Det Kongelige Teaters initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

486. Teatret har iværksat en række tiltag for at forbedre Billetcentrets forretningsgange.

Teatret har endvidere oplyst, at det vil etablere forretningsgange, der sikrer, at bygge- og

it-kreditten og kontoen for igangværende arbejder for egen regning modsvarer hinanden.

487. Rigsrevisionen finder teatrets initiativer tilfredsstillende og forventer, at teatrets af-

stemningsprocedurer forbedres.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 21. KULTURMINISTERIET

Tilskudsrevision ved Biblioteksstyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

488. Revisionen omfattede biblioteksafgiften. Revisionen viste, at tilskudsforvaltningen ge-

nerelt set var

tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderede, at styrelsens regnskabsaflæggel-

se på tilskudsområdet var rigtig. Revisionen viste, at styrelsens dispositioner var i overens-

stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter.

De væsentligste revisionsresultater

489. Revisionen viste, at kontrollen med målopfyldelsen var tilfredsstillende. Rigsrevisionen

fandt, at beskrivelser af arbejdsgange i forbindelse med tilskudsforvaltningen kunne forbed-

res. Revisionen viste endvidere, at der ikke blev foretaget en kontrol af indrapporteringen

til biblioteksafgiftssystemet.

Biblioteksstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

490. Styrelsen har påbegyndt udarbejdelsen af sagsbehandlervejledning for opgaverne

vedrørende biblioteksafgift og forventer at færdiggøre denne i 2008. Styrelsen overvejer

endvidere behovet for kontroller af indrapporteringen i biblioteksafgiftssystemet og vil ind-

arbejde sagsgange, der skal sikre, at foretagne kontroller dokumenteres. Disse vil blive

beskrevet i den sagsbehandlervejledning, der udarbejdes.

491. Rigsrevisionen finder styrelsens initiativer tilfredsstillende.

Afsluttende revision af Det Kongelige Bibliotek

492. Revisionen viste, at det aflagte regnskab er rigtigt, da der ikke ved den stikprøvevise

gennemgang af afstemninger er konstateret væsentlige fejl og mangler. Det Kongelige

Bibliotek havde på en

meget tilfredsstillende

måde sikret, at der var foretaget regnskabs-

mæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

493. Det Kongelige Bibliotek havde megen fokus på regnskabsaflæggelsen. Biblioteket hav-

de udarbejdet forklarende notater, der redegjorde for bibliotekets procedurer i forbindelse

med regnskabets godkendelse. Notaterne viste på en overskuelig måde transaktionssporet

fra de enkelte posteringer til regnskabet i sin helhed. Revisionen viste ligeledes, at afstem-

ningsmaterialet var af høj kvalitet og specifikationerne fuldstændige. Biblioteket havde lige-

ledes en god opfølgning på udestående poster.

Implementering af de relevante dele af informationssikkerhedsstandarden DS 484

på Det Kongelige Bibliotek

494. Revisionen viste, at Det Kongelige Bibliotek havde påbegyndt et meget omfattende

arbejde med at implementere DS 484 i sin helhed. Dette resulterede i, at man havde fået

skabt yderligere en sikkerhedsorganisation ud over den allerede eksisterende Sikringsgrup-

pe, som var oprettet i medfør af Kulturministeriets bestemmelser om sikringsplaner for stats-

lige institutioner med værdifulde samlinger. Resultatet var, at Det Kongelige Bibliotek hav-

de 2 sikkerhedsorganisationer med overlappende opgaver, og som arbejdede relativt uaf-

hængigt af hinanden.

Rigsrevisionen anbefaler generelt, at implementering af informationssikkerhedsstandarden

DS 484 tilrettelægges på grundlag af en risikovurdering af de forretningskritiske systemer.

På basis af risikovurderingen og en af ledelsen godkendt sikkerhedspolitik implementeres

alene de relevante dele af sikkerhedsstandarden.

Det Kongelige Bibliotek, Rigsrevisionen og Kulturministeriets Administrationscenter drøfte-

de mulige indsatsområder, som kunne forenkle arbejdsgange og processer. Der var enig-

hed om, at der var behov for pragmatiske løsninger, der udtrykker et kompromis mellem

det ideelle og det nødvendige – dog uden at tilsidesætte hensynet til en sikker drift og ud-

vikling. Der var også enighed om, at der var behov for at prioritere ressourcer og indsats-

områder for at målrette indsatsen på de områder, der giver størst værdi. Det Kongelige

Det Kongelige Biblio-

tek havde på en meget

tilfredsstillende måde

sikret, at der var fore-

taget regnskabsmæs-

sige afstemninger og

kontroller ved godken-

delsen af regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 21. KULTURMINISTERIET

Bibliotek gennemskrev på den baggrund samtlige regler og procedurer, så der nu kun er ét

fælles regelsæt og kun én sikkerhedsorganisation i virksomheden.

Det Kongelige Bibliotek, Rigsrevisionen og Kulturministeriets Administrationscenter vil i ef-

teråret 2008 fortsætte drøftelserne og evaluere it-sikkerhedsprojektet på Det Kongelige

Bibliotek, herunder inddrage hidtidige erfaringer vedrørende implementering af DS 484 på

ministerområdet.

Afsluttende revision af Statens Arkiver

495. Revisionen viste, at det aflagte regnskab er rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af

de modtagne svar og afstemninger er konstateret væsentlige fejl og mangler. Rigsrevisio-

nen vurderede, at Statens Arkiver på en

meget tilfredsstillende

måde havde sikret, at der

var foretaget regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnska-

bet.

496. Statens Arkivers afstemningsmateriale var veldokumenteret og udarbejdet på en lettil-

gængelig måde. Arkiverne gav en præcis og informativ redegørelse for baggrunden for en-

kelte posteringer i regnskabet, foranlediget af Rigsrevisionens spørgsmål ved den afslutten-

de revision. Revisionen viste endvidere, at der var etableret hensigtsmæssige procedurer

for registreringen af tilgang af transportmateriel i anlægskartoteket, som understøttede en

korrekt regnskabsaflæggelse på området.

Afsluttende revision af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

497. Revisionen viste, at det aflagte regnskab er rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af

de modtagne svar og afstemninger er konstateret væsentlige fejl og mangler. Dansk Jagt-

og Skovbrugsmuseum havde på en

meget tilfredsstillende

måde sikret, at der var foretaget

regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet.

498. Museet havde fokus på regnskabsaflæggelsen og fulgte på god vis op på de foretag-

ne afstemninger. Museets svar på Rigsrevisionens spørgsmål var endvidere veldokumen-

terede og udarbejdet på en overskuelig måde. Revisionen omfattede endvidere en gennem-

gang af regnskabsområdet produktionsudstyr, der viste, at der var udarbejdet hensigtsmæs-

sige procedurer, som sikrede en korrekt regnskabsaflæggelse på området.

Afsluttende revision af Statens Museum for Kunst

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

499. Revisionen viste, at Statens Museum for Kunst ikke havde sikret, at der var foretaget

basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt.

De manglende afstemninger indebærer en risiko for, at aktiver og passiver ikke er opgjort

korrekt. Dette finder Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

Rigsrevisionen konstaterede

imidlertid ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler i Statens Museum for Kunsts regn-

skab.

De væsentligste revisionsresultater

500. Revisionen viste, at ikke alle afstemninger var udarbejdet, inden regnskabet blev god-

kendt. Museet oplyste, at afstemninger af statuskonti og bankafstemninger har været man-

gelfulde, samt at der eksisterer kontodifferencer, som ikke er blevet opklaret. Disse differen-

cer var dog ikke af en sådan størrelse, at de udgør væsentlige fejl i regnskabet.

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at regelsættet for likviditetsordningen ikke er blevet

fuldt ud implementeret i 2007. Den manglende styring medførte en difference på museets

SKB-konti på 2,9 mio. kr.

Årets resultat blev et underskud på 5,7 mio. kr. frem for et budgetteret overskud på 1,7 mio.

kr. Underskuddet skyldes primært manglende økonomistyring og budgetopfølgning. Under-

skuddet er overført til egenkapitalen. Kulturministeriet vil på lov om tillægsbevilling for 2008

søge hjemmel til at give museet et lån på 4,2 mio. kr., som tilbagebetales over 4 år fra 2010.

Statens Arkiver havde

på en meget tilfreds-

stillende måde sikret,

at der var foretaget

regnskabsmæssige

afstemninger og kon-

troller ved godkendel-

sen af regnskabet.

Dansk Jagt- og Skov-

brugsmuseum havde

på en meget tilfreds-

stillende måde sikret,

at der var foretaget

regnskabsmæssige

afstemninger og kon-

troller ved godkendel-

sen af regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

100

§ 21. KULTURMINISTERIET

Statens Museum for Kunsts initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

501. Museet har oplyst, at direktionen i samarbejde med regnskabslederen har udarbejdet

en oversigt over opgaver, som ikke eller kun delvist er blevet løst. Med udgangspunkt i den-

ne oversigt drøftes løbende en prioritering af opgaver.

502. Rigsrevisionen finder det positivt, at museet arbejder aktivt på at indhente efterslæbet

fra 2007.

Bevillingskontrol af § 21.41.71. Anlægsprogram, videregående uddannelser

503. Bevillingskontrollen viste, at der i statsregnskabet var opført en udgift på 45,3 mio. kr.

og et akkumuleret underskud på 39,3 mio. kr., skønt der ikke havde været noget forbrug på

hovedkontoen.

Ministeriet har oplyst, at dette væsentligst skyldes fejlbogføringer på afsluttede anlægssager

under Kunstakademiets Billedkunstskoler. Fejlbogføringerne er sket i forbindelse med over-

gang til nye bogføringskredse.

Endvidere er der sket fejlhåndtering af en bevilling på 6,0 mio. kr. vedrørende ombygning af

Radiohuset. Denne bevilling var efterfølgende blevet indarbejdet på Det Kongelige Danske

Musikkonservatoriums driftsbevilling og skulle derfor ikke længere være opført på § 21.41.71

som videreførselsbeløb. Fejlen skyldtes, at der ikke var blevet foretaget en primokorrektion

til det akkumulerede overskud ultimo 2006 i forlængelse af overgangen til omkostningsba-

serede regnskaber. Videreførselsbeløbet burde således have været 0 kr.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at de konstaterede fejl i de 2 institutioners bevillingsaf-

regning er identificeret så sent, at de ikke er blevet rettet i forbindelse med bevillingsafreg-

ningen for 2007.

Ministeriet vil rette fejlene i forbindelse med bevillingsafregningen for 2008.

504. Rigsrevisionen finder ministeriets forklaringer og initiativer tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 22. KIRKEMINISTERIET

101

O. § 22. Kirkeministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kirkeministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

505. Kirkeministeriet bestod i 2007 af departementet. Revisionen har endvidere omfattet

folkekirkens fællesfond, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.

506. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 45.

Tabel 45. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

627

660

507. Kirkeministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 46.

Tabel 46. Kirkeministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

÷10

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

102

§ 22. KIRKEMINISTERIET

Den udførte revision

508. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af departementet

gennemført 2 andre revisioner.

509. I tabel 47 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 47. Bedømmelser på Kirkeministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Tilskudsrevision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

510. Det fremgår af tabel 47, at alle 3 områder blev bedømt som tilfredsstillende. En over-

sigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgt sag

Revision af folkekirkens fællesfonds regnskab

511. Fællesfondens konsoliderede regnskab er udarbejdet på grundlag af årsregnskaberne

for de enkelte stifter, Folkekirkens Administrative Fællesskab og Kirkeministeriets it-kontor.

Reglerne for fællesfondens regnskabsaflæggelse og revision fremgår af lov om folkekirkens

økonomi (lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007).

Fællesfonden

512. I henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 1504 af 14. december 2006 om budget og regn-

skabsvæsen m.v. for fællesfonden følger fællesfondens regnskabsvæsen reglerne for sta-

tens regnskabsvæsen med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter, jf.

samme bekendtgørelses kap. 2-5 og 7-8.

513. Ved revisionen har Rigsrevisionen peget på enkelte rettelser, der skal foretages i det

foreliggende regnskab for fællesfonden. Kirkeministeriet har erklæret sig enig heri. På den

baggrund kan Rigsrevisionen afgive følgende erklæring på regnskabet:

•

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fællesfondens

aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af fæl-

lesfondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 i overensstem-

melse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om budget og regnskabsvæsen for fæl-

lesfonden mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af

årsregnskabet, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os

anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2007 på indkøbsområdet ikke er varetaget

på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 22. KIRKEMINISTERIET

103

Stifterne

514. Rigsrevisionens revision af stifterne mfl. har omfattet løbende revision og afsluttende

revision.

515. Den løbende revision omfattede lønrevision ved 1 stift og Kirkeministeriets it-kontor

samt en gennemgang af øvrige forretningsgange og interne kontroller på udvalgte regn-

skabsområder ved 3 stifter og Folkekirkens Administrative Fællesskab. I forbindelse med

revisionen har Rigsrevisionen foretaget en vurdering af, hvorvidt der på indkøbsområdet er

taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af fællesfonden.

Ved revisionen var det Rigsrevisionens overordnede vurdering, at regnskabsaflæggelsen

var rigtig, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set var

tilfreds-

stillende

og generelt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsfor-

valtning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regn-

skabets rigtighed. Det var videre Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet set

var i overensstemmelse med bevillinger, love mv., og at der var taget skyldige økonomiske

hensyn på indkøbsområdet.

516. Rigsrevisionen har foretaget afsluttende revision af alle regnskaber, der er omfattet af

fællesfondens konsoliderede regnskab.

Revisionen viste, at ledelsen af stifterne samlet set på en

tilfredsstillende

måde har sikret,

at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendel-

sen af regnskaberne. Rigsrevisionen finder derfor, at de aflagte regnskaber samlet set ikke

indeholder væsentlige fejl og mangler.

Revisionen konstaterede dog, at stifterne fortsat fortolkede fællesfondens kontoplan forskel-

ligt. Det har medført, at der ikke fuldt ud var konsistens i stifternes regnskabsmæssige be-

handling af ensartede regnskabsposter. Rigsrevisionen vurderer til trods herfor, at det sam-

lede grundlag for fællesfondens konsoliderede årsregnskab er uden væsentlige fejl og mang-

ler.

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at stifterne anvender fællesfondens kontoplan ensartet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

104

§ 23. MILJØMINISTERIET

P. § 23. Miljøministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriets regnskab samlet set er rigtigt.

Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regn-

skabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

517. Miljøministeriet bestod i 2007 af i alt 9 virksomheder. Ud over departementet drejede

det sig om Center for Koncernforvaltning, Danmarks Miljøportal, Naturklagenævnet og Mil-

jøankenævnet, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen (regionale miljøcentre), Skov- og

Naturstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland samt

Kort- og Matrikelstyrelsen.

518. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 48.

Tabel 48. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

1.264

1.707

463

3.435

1.574

519. Miljøministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 49.

Tabel 49. Miljøministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

3.266

1.879

5.145

1.048

1.528

1.270

1.299

5.145

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 23. MILJØMINISTERIET

105

Den udførte revision

520. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

gennemført 10 andre revisioner.

521. Rigsrevisionen har herudover afgivet beretning nr. 7/2007 til Statsrevisorerne om

Dancea-miljøstøtten til Arktis.

522. I tabel 50 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 50. Bedømmelser på Miljøministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

523. Det fremgår af tabel 50, at 18 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 1 om-

råde blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser

pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

524. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

lønrevision ved Center for Koncernforvaltning

it-revision ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

afsluttende revision af Skov- og Naturstyrelsen

tilskudsrevision ved Miljøstyrelsen.

Lønrevision ved Center for Koncernforvaltning

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

525. Revisionen viste, at lønregnskabet var rigtigt. Ved lønregnskabet forstås det lønfor-

brug, der er registreret i virksomhedens lønsystem. De gennemgåede forretningsgange

og interne kontroller på løn- og personaleområdet var

tilfredsstillende

og blev efterlevet.

Forretningsgangene og de interne kontroller opfyldte dermed generelt de krav, der kan stil-

les til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. En stikprøvevis gennemgang af løn-

og personalesager viste, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med love,

overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

106

§ 23. MILJØMINISTERIET

De væsentligste revisionsresultater

526. Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrette-

læggelse af opgaverne på løn- og personaleområdet var hensigtsmæssige, og at regn-

skabsinstruksen gav en dækkende beskrivelse af løn- og personaleadministrationen. De

personaleadministrative opgaver var generelt veldokumenterede og korrekte, og lønadmi-

nistrationen foregik sikkert og funktionsadskilt. Center for Koncernforvaltning havde etable-

ret en formaliseret budgetopfølgningsprocedure på lønområdet.

Rigsrevisionen anbefalede dog, at den funktionsadskilte kontrol af lønindplaceringer blev

dokumenteret.

Center for Koncernforvaltnings initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

527. Center for Koncernforvaltning har taget Rigsrevisionens bemærkning til efterretning

og vil følge den.

528. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

It-revision ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

529. It-revisionen i 2007 viste, at it-sikkerheden inden for de undersøgte områder var

til-

fredsstillende,

idet forretningsgange og procedurer samlet set vurderes at kunne under-

støtte opgavevaretagelsen.

Revisionens omfang

530. Ved revisionen i 2006 vurderede Rigsrevisionen, at it-sikkerheden var tilfredsstillende,

men at De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland endnu ikke hav-

de implementeret den overvågning/kontrol, som it-sikkerhedspolitikken foreskrev, fordi man

afventede indførelsen af DS 484 ved udgangen af 2006, som omtalt i pkt. 381-385 i Stats-

revisorernes beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet for 2006.

It-revisionen for 2007 fulgte op på, om overvågningen/kontrollen var implementeret, og re-

visionen omfattede herudover primært områderne overordnet it-styring, styring af netværk

og drift samt adgangsstyring, fordi de væsentligste risici ved De Nationale Geologiske Un-

dersøgelser for Danmark og Grønlands it-anvendelse lå inden for disse områder.

De væsentligste revisionsresultater

531. Rigsrevisionen konstaterede, at overvågningen/kontrollen var implementeret, og at den

overordnede styring af it-området var forankret i den øverste ledelse samt i de enkelte for-

retningsområder via it-sikkerhedsudvalget. Styring af netværk og drift samt adgangskontrol-

ler blev ligeledes samlet set varetaget tilfredsstillende.

Afsluttende revision af Skov- og Naturstyrelsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

532. Rigsrevisionen har vurderet, at Skov- og Naturstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har si-

kret, at der var foretaget regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt.

Dette finder Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

De manglende afstemninger indebæ-

rer en risiko for, at aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt. Rigsrevisionen konstaterede

imidlertid ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler i styrelsens regnskab.

De væsentligste revisionsresultater

533. Rigsrevisionen konstaterede, at styrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret, at

alle regnskabsmæssige udeståender, reguleringer mv. som følge af overgangen til omkost-

ningsbaserede regnskaber var blevet afklaret og afstemt. Rigsrevisionen har konstateret,

at værdien af skovarealerne på ca. 1.662 mio. kr. fortsat stod bogført i den omkostnings-

baserede bogføringskreds i stedet for i den udgiftsbaserede bogføringskreds.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 23. MILJØMINISTERIET

107

Endvidere var der en forskel på ca. 9 mio. kr. vedrørende egenkapitalen mellem bogførin-

gen og statsregnskabet på den ene side og årsrapporten på den anden side. Styrelsen ar-

bejder på at få afklaret denne forskel. Endvidere konstaterede Rigsrevisionen svagheder

med hensyn til fejlretning, løbende opfølgning af udestående fordringer og afstemning af

statuskonti. Endelig var den modtagne dokumentation for regnskabsposterne ikke i alle til-

fælde tilstrækkelig.

Skov- og Naturstyrelsens initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

534. Styrelsen har oplyst, at man vil sørge for, at de endelige regnskabsmæssige regule-

ringer i forbindelse med omkostningsreformen bliver bragt i orden. Styrelsen vil endvidere

tage initiativ til at forbedre den regnskabsmæssige forvaltning ved en mere systematisk op-

følgning på afstemninger, regnskaber, fejlretning samt dokumentation.

535. Rigsrevisionen finder, at Skov- og Naturstyrelsens initiativer er tilfredsstillende.

Tilskudsrevision ved Miljøstyrelsen

536. Revisionen viste, at Miljøstyrelsens regnskabsaflæggelse på tilskudsområdet var rig-

tig, og at Miljøstyrelsens dispositioner er i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Det

var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at tilskudsmodta-

ger anvender midlerne i overensstemmelse med forudsætningerne.

Rigsrevisionen finder, at Miljøstyrelsens tilskudsforvaltning samlet set er

tilfredsstillende.

537. Rigsrevisionen har i september 2007 undersøgt Miljøstyrelsens tilskudsforvaltning ved

gennemgang af sager på områderne ”Renere produkter” og ”International miljøstøtte”. Rigs-

revisionen har ved revisionen gennemgået ca. 25 % af Miljøstyrelsens samlede tilsagn på

tilskudsområdet. Revisionen viste, at de interne kontroller og forretningsgange er styrket,

samt at godkendelsesprocesser, opfølgningsprocedurer mv. for projekterne følges som fo-

reskrevet. Rigsrevisionen kunne desuden konstatere, at de undersøgte tilskudsordninger

var håndteret regnskabsmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bevillinger, love mv.

Revisionen blev tidligere rapporteret i forbindelse med OSIS-sagen, som omtalt i pkt. 368-

375 i Statsrevisorernes beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet for 2006.

538. Rigsrevisionen vil i efteråret 2008 gennemføre en opfølgende tilskudsrevision ved Mil-

jøstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

108

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

regnskab samlet set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er eta-

bleret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dis-

positionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillin-

ger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

539. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod i 2007 af i

alt 4 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig om FødevareErhverv, Plantedi-

rektoratet og Fiskeridirektoratet.

540. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel 51.

Tabel 51. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

585

985

9.981

11.552

9.589

541. Fødevareministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 52.

Tabel 52. Fødevareministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

797

2.187

2.984

÷1.658

3.800

434

408

2.984

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

109

Den udførte revision

542. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

revideret 2 regnskaber, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigs-

revisorlovens § 9

gennemført 7 andre revisioner.

543. Rigsrevisionen har herudover afgivet beretning nr. 10/2007 til Statsrevisorerne om til-

skud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006).

544. I tabel 53 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 53. Bedømmelser på Fødevareministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

545. Det fremgår af tabel 53, at 1 område blev bedømt som meget tilfredsstillende og 9

områder som tilfredsstillende, mens 1 område blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende.

En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Udvalgte sager

546. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

revision i årets løb ved departementet

revision af FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet.

Revision i årets løb ved departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

547. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne omfattet af

regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og

interne kontroller fungerede

meget tilfredsstillende

og opfyldte generelt de krav, der stilles

til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller

medvirkede dermed til at sikre regnskabets rigtighed.

Fødevareministeriets

departements forret-

ningsgange og interne

kontroller fungerede

meget tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

110

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

De væsentligste revisionsresultater

548. Revisionen viste, at departementets ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstrukser

var ajourførte og tilpasset departementets opgaver. Ministerieinstruksen beskrev Fødevare-

ministeriets styringsgrundlag fyldestgørende, ligesom der var gode regelsæt for den over-

ordnede regnskabsforvaltning. Regnskabsinstruksen var meget overskuelig med regelsæt

og tilhørende bilag.

Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med de underliggende virksomheder var hensigtsmæssigt

tilrettelagt med kvartalsrapporter fra virksomhederne til departementet og efterfølgende kvar-

talsmøder, hvor de regnskabsmæssige forudsætninger blev drøftet og eventuelle problemer

taget i opløbet. Departementet havde endvidere skabt et forum, hvor nye regnskabsmæs-

sige tiltag blev præsenteret og muligheder for effektiviseringer drøftet.

Rigsrevisionen fandt endvidere, at regnskabsaflæggelsen var hensigtsmæssigt tilrettelagt

med månedlige afstemningsprocedurer og kvartalsvise gennemgange af kontorernes for-

brug i forhold til budgetterne. Departementet havde endvidere indgået kontrakter med de

enkelte kontorer i departementet. Departementet fulgte op på kontrakterne med henblik på

at sikre styringen af departementet.

Revision af FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet

549. Rigsrevisionen har for regnskabsåret 2007 revideret årsregnskabet for Fødevare-

Erhverv og Fiskeridirektoratet, som er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. På bag-

grund af den udførte revision har Rigsrevisionen til begge virksomheder afgivet følgende

erklæring:

•

Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

•

Erklæringerne er baseret på Rigsrevisionens egen revision samt samarbejdet og tilsynet

med den interne revision. Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den interne revision

giver mulighed for, at Rigsrevisionen kan basere sig på den interne revisions arbejde ved

revisionen af FødevareErhvervs og Fiskeridirektoratets regnskaber. Rigsrevisionen har

som led i tilsynet gennemgået den interne revisions revisionskonklusioner og årsberetning.

Rigsrevisionens løbende årsrevision af FødevareErhvervs og Fiskeridirektoratets regnska-

ber har omfattet revision af udvalgte forvaltningsområder, lønrevision, it-revision samt revi-

sion af tilskud, jf. kap. IV. Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark.

550. Revisionen af udvalgte forvaltningsområder i FødevareErhverv omfattede sagsbe-

handlingstider på udvalgte områder. Ved gennemgangen af årsrapporterne for 2006 og

2007 bemærkede Rigsrevisionen, at en række sagsbehandlingstider ikke var blevet op-

fyldt. Rigsrevisionen fandt derfor anledning til at gennemgå sagsbehandlingstiderne, bl.a.

inden for 5 EU-støttede områder. Gennemgangen viste, at direktoratet kunne give tilfreds-

stillende forklaringer på udviklingen i sagsbehandlingstiderne fra 2006 til 2007. Rigsrevisio-

nen bemærkede endvidere, at direktoratet havde iværksat en række initiativer for at forkor-

te disse sagsbehandlingstider. Endelig viste gennemgangen, at der blev foretaget en til-

fredsstillende opfølgning på udviklingen i sagsbehandlingstiderne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

111

551. I Fiskeridirektoratet omfattede revisionen af de udvalgte forvaltningsområder tilrettelæg-

gelsen af indkøbspolitikken. Gennemgangen blev tilrettelagt med udgangspunkt i Finans-

ministeriets regler om indkøb i staten. Revisionen har fokuseret på Fiskeridirektoratets til-

rettelæggelse og udvikling af indkøbsområdet. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering,

at Fiskeridirektoratet i 2007 har administreret og videreudviklet de interne procedurer med

henblik på at sikre en effektiv opgavevaretagelse på indkøbsområdet. Dette finder Rigsre-

visionen tilfredsstillende.

552. Rigsrevisionens afsluttende årsrevision har omfattet gennemgang af årsrapport og

bevillingskontrol.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

112

§ 27. MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER

R. § 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggen-

ders regnskab samlet set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med

bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Baggrundsoplysninger

553. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bestod i 2007 af i alt 5 virksomheder.

Ud over departementet drejede det sig om Børnerådet, Familiestyrelsen, Forbrugerstyrel-

sen og Fødevarestyrelsen.

554. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bruttoudgifter og -indtægter i 2007

fremgår af tabel 54.

Tabel 54. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bruttoudgifter og

-indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Overførsler til/fra kommuner

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

955

585

554

11.651

13.746

741

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 27. MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER

113

555. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders aktiver og passiver ultimo 2007

fremgår af tabel 55.

Tabel 55. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders aktiver og passiver

ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

152

308

460

282

460

Den udførte revision

556. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af alle virksomheder

gennemført 9 andre revisioner.

557. I tabel 56 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 56. Bedømmelser på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

558. Det fremgår af tabel 56, at 13 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 1 om-

råde blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. En oversigt over samtlige bedømmelser

pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

114

§ 27. MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER

Udvalgt sag

Revision af kommunal afregning ved Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

559. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på området var rigtig, og at dispositionerne

omfattet af ministeriets regnskabsaflæggelse var i overensstemmelse med bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det var Rigsrevisio-

nens samlede vurdering, at ministeriets administration af statsrefusioner til kommunerne

var

tilfredsstillende.

Omfanget af revisionen

560. Revisionen omfattede en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller for

udbetaling og regnskabsmæssig registrering af refusioner til kommunerne. Revisionen fo-

kuserede på konti vedrørende ministeriets refusion af udgifter til tilskud til særlige grupper

af børn, forskudsvis udbetaling af børnebidrag, dagpenge ved barsel og orlovsydelse til

børnepasning. Derudover omfattede revisionen en gennemgang af forretningsgange for

ministeriets tilsyn med kommunernes administration af områder med statsrefusion. Mini-

steriets tilsyn udføres ved en gennemgang af de kommunale revisionsberetninger. Ved re-

visionen blev forretningsgangene for ministeriets gennemgang af de kommunale revisions-

beretninger og udarbejdelse af decisioner efterprøvet på grundlag af en stikprøve af sags-

behandlingen af 12 revisionsberetninger for regnskabsåret 2005.

De væsentligste revisionsresultater

561. Revisionen viste, at de etablerede forretningsgange var blevet fulgt i den reviderede

periode, og at de forudsatte kontroller af kommunernes refusionsanmodninger og restaf-

regninger var blevet udført i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer.

562. Rigsrevisionen fandt, at tilsynet med kommunernes administration og gennemgang af

de kommunale revisionsberetninger i al væsentlighed var udført i overensstemmelse med

de etablerede forretningsgange. Dette medvirkede til at sikre en relevant og dækkende gen-

nemgang.

563. Ministeriets decisioner var dog først blevet udsendt til kommunerne medio 2007. Rigs-

revisionen vurderede, at dette var for sent, da det medførte, at hverken kommunerne eller

kommunernes revisorer kunne nå at indarbejde ministeriets bemærkninger i en opfølgning

i beretningen for 2006. Rigsrevisionen fandt tillige, at det kunne fremstå mere klart i deci-

sionsskrivelsen, hvordan og hvornår ministeriet ønskede opfølgning på de konstaterede

forhold.

Ministeriernes initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

564. Ministerområdet er nedlagt jf. kongelig resolution af 23. november 2007. Sagsområder

vedrørende kommunal afregning er efterfølgende overdraget til Beskæftigelsesministeriet

og Velfærdsministeriet. Ministerierne har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterret-

ning. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

115

S. § 28. Transport- og Energiministeriet

RIGSREVISIONENS VURDERING AF MINISTEROMRÅDET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Transport- og Energiministeriets regnskab sam-

let set er rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forret-

ningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne

omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen har taget forbehold for Banedanmarks balance vedrørende indregne-

de infrastrukturaktiver for i alt 16,4 mia. kr. Rigsrevisionen har endvidere vurderet, at

Naviairs regnskab ikke er rigtigt, og at Vejdirektoratets infrastruktur og igangværende

arbejder netto er opgjort 1,3 mia. kr. for højt i statsregnskabet. Disse forhold ændrer

ikke ved Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.

Baggrundsoplysninger

565. Transport- og Energiministeriet bestod i 2007 af i alt 18 virksomheder. Ud over depar-

tementet drejede det sig bl.a. om Vejdirektoratet, Statens Luftfartsvæsen, Danmarks Meteo-

rologiske Institut, Flyvesikringstjenesten (Naviair), Banedanmark og Energistyrelsen. Samt-

lige virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.

566. Transport- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007 fremgår af tabel

57.

Tabel 57. Transport- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2007

Mio. kr.

Lønudgifter

Øvrige driftsudgifter

Tilskud

Bruttoudgifter i alt

Bruttoindtægter

2.513

9.862

5.493

17.868

22.242

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

116

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

567. Transport- og Energiministeriets aktiver og passiver ultimo 2007 fremgår af tabel 58.

Tabel 58. Transport- og Energiministeriets aktiver og passiver ultimo 2007

Mio. kr.

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensættelser

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Passiver i alt

110.027

2.357

112.384

106.484

1.137

2.071

2.692

112.384

Den udførte revision

568. Rigsrevisionen har:

•

foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti

foretaget afsluttende revision af 18 virksomheder

revideret 1 regnskab, der er omfattet af en aftale om intern revision i henhold til rigsrevi-

sorlovens § 9

gennemført 10 andre revisioner.

569. I tabel 59 er anført de bedømmelser, som revisionerne gav anledning til.

Tabel 59. Bedømmelser på Transport- og Energiministeriets område

(Antal)

Revisioner

i alt

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Lønrevision

Tilskudsrevision

It-revision

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Bygge- og anlægsrevision

Revision af regnskaber med intern revision

I alt

Meget

tilfreds-

stillende

Tilfreds-

stillende

Ikke helt

tilfreds-

stillende

Ikke

tilfreds-

stillende

570. Det fremgår af tabel 59, at 1 område blev bedømt som meget tilfredsstillende og 23

som tilfredsstillende, mens 5 områder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende og 1 som

ikke tilfredsstillende. Bevillingskontrollen gav anledning til 2 bemærkninger, der var så væ-

sentlige, at de er omtalt i det følgende. En oversigt over samtlige bedømmelser pr. virksom-

hed og revision fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

117

Udvalgte sager

571. I det følgende omtales udvalgte sager, som revisionen har afdækket. Forholdene har

sammen med de øvrige revisionsresultater dannet baggrund for Rigsrevisionens samlede

vurdering af ministerområdet. Omtalen omfatter:

•

afsluttende revision af departementet

afsluttende revision af Vejdirektoratet

udvidet gennemgang af Vejdirektoratets årsrapport

afsluttende revision af Danmarks Meteorologiske Institut

afsluttende revision og bevillingskontrol af Statens Luftfartsvæsen

brug af privat revisor hos Flyvesikringstjenesten (Naviair)

afsluttende revision af Flyvesikringstjenesten (Naviair)

afsluttende revision af Færdselsstyrelsen

revision af Banedanmark.

Afsluttende revision af departementet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

572. Rigsrevisionen har vurderet, at departementet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der

var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt.

Dette finder Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

De manglende afstemninger indebæ-

rer en risiko for, at aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt. Rigsrevisionen konstaterede

imidlertid ikke ved revisionen væsentlige fejl og mangler i departementets regnskab.

De væsentligste revisionsresultater

573. Rigsrevisionen konstaterede, at departementet ikke havde foretaget de nødvendige

regnskabsmæssige afstemninger og kontroller af 2007-regnskabet, inden regnskabet blev

afsluttet. Fx kunne departementet først i august 2008 fremvise afstemninger for udvalgte

driftskonti. Rigsrevisionen konstaterede, at departementet ikke havde sikret en tilfredsstil-

lende gennemgang af regnskabsmaterialet.

Revisionen viste, at der var en række ældre tilgodehavender, som ikke var forsøgt inddre-

vet. Den samlede saldo på debitorkontoen ultimo 2007 var på 6,2 mio. kr. Rykning af debi-

torer foregik meget langsommeligt og kan give risiko for tab. Ved revisionen blev der des-

uden fundet et tilgodehavende på 27,9 mio. kr., hvor der ved afstemningen fejlagtigt var

anført, at beløbet var betalt i 2007.

Ved revisionen blev der fundet en række fejlkonteringer for et samlet beløb på lidt over 5

mio. kr. Fejlene har dog ingen driftspåvirkning.

Departementets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

574. Departementet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og har igang-

sat initiativer til at følge op på disse, herunder rettet fejl i regnskabet og styrket de interne

forretningsgange.

575. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Afsluttende revision af Vejdirektoratet

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

576. Vejdirektoratet har både et omkostningsbaseret og et udgiftsbaseret regnskab, idet in-

frastruktur ikke er omfattet af omkostningsreformen.

Revisionen viste, at Vejdirektoratet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foreta-

get basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt. Dette fandt

Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

De manglende afstemninger indebar en risiko for

fejl i regnskabet. De konstaterede fejl og mangler vedrørende det omkostningsbaserede

regnskab havde dog ikke en sådan karakter, at regnskabet ikke var rigtigt. For det udgifts-

Vejdirektoratets infra-

struktur og igangvæ-

rende arbejder er netto

opgjort 1,3 mia. kr. for

højt i statsregnskabet,

men er korrekt bogført

i direktoratets interne

regnskabssystem.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

118

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

baserede regnskab er status ikke rigtig, idet infrastrukturværdierne er forkert angivet i

statsregnskabet. Dette har dog ikke påvirket årets resultat.

De væsentligste revisionsresultater

577. Statsrevisorerne kritiserede i forbindelse med beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2006 Vejdirektoratet for at have svage forretningsgange og interne kontroller.

Ved revisionen af Vejdirektoratets regnskab for 2007 konstaterede Rigsrevisionen, at Vej-

direktoratet endnu ikke har fået etableret de nødvendige forretningsgange, der bl.a. skal

sikre, at der ikke opstår differencer mellem det interne regnskab SAP og det eksterne regn-

skab Statens Koncernsystem (SKS). Det gælder både for det udgiftsbaserede og det om-

kostningsbaserede regnskab.

Revisionen af det udgiftsbaserede regnskab viste, at aktiver og passiver ikke var opgjort

korrekt i SKS. Den bogførte værdi af infrastruktur var 2,6 mia. kr. lavere i SKS end i Vejdi-

rektoratets regnskabssystem SAP. Revisionen viste, at værdien i SAP er korrekt, hvorved

den opgjorte værdi i statsregnskabet er for lav. For værdien af igangværende arbejder var

der en modgående forskel på 3,9 mia. kr. mellem SAP og SKS. Forskellen var opstået i for-

bindelse med overtagelsen af anlæg fra amterne. Nettoforskellen på 1,3 mia. kr. skyldtes

ukorrekt håndtering af primokorrektioner og ikke tvivl om værdiansættelserne.

I det omkostningsbaserede regnskab var der en samlet forskel på ca. 0,4 mio. kr. i den bog-

førte værdi af anlægsaktiver mellem SAP og SKS, herunder bl.a. en difference på 1,8 mio.

kr. på færdiggjorte udviklingsprojekter. Rigsrevisionen konstaterede allerede i 2005 og 2006

forskelle i anlægsaktivernes bogførte værdi.

Rigsrevisionen foretog opfølgning på bemærkninger fra revisionen i årets løb for 2006, hvor

der blev konstateret periodiseringsproblemer. Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen

for 2007 forbedringer i Vejdirektoratets forretningsgange for periodisering i forhold til 2006.

Den udtagne stikprøve viste dog, at 29 % af de udvalgte bilag til en samlet værdi på ca. 2,8

mio. kr. vedrørte udgifter afholdt i 2007, men bogført i regnskabet for 2008.

Revisionen viste endvidere, at en række statuskonti ikke var afstemt ultimo 2007. De mang-

lende afstemninger resulterede i differencer på momskontiene og en likviditetshåndtering,

der ikke følger Økonomistyrelsens vejledning om selvstændig likviditet.

Vejdirektoratets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

578. Vejdirektoratet har oplyst, at der før sommeren blev igangsat en gennemgang og af-

stemning af samtlige anlægsregistreringer i anlægsmodulet og finansmodulet i SAP. Der er

foretaget kvalitetssikring af data samt sikring af korrekt systemunderstøttelse. Dette arbejde

har dog vist sig større og mere ressourcekrævende end først antaget, hvorfor der i august

2008 er nedsat et egentligt projekt med projektplan for bl.a. korrekt håndtering og kontering

af investeringer og anlæg på både det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regn-

skab. Projektet ventes afsluttet inden årets udgang og senest i forbindelse med årsafslut-

ningen 2008. Vejdirektoratet har endvidere oplyst, at der er implementeret nye procedurer

og igangsat en række aktiviteter, som bl.a. skal sikre rettidige og korrekte afstemninger.

579. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at

Vejdirektoratet fremover sikrer, at der foretages afstemninger, så der kan rettes op på even-

tuelle differencer mellem SAP og SKS inden regnskabsgodkendelsen.

Udvidet gennemgang af Vejdirektoratets årsrapport

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

580. Rigsrevisionen havde i 2007 foretaget en udvidet gennemgang af Vejdirektoratets års-

rapport for 2006, der blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende. Gennemgangen blev om-

talt i pkt. 441 i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006. Statsrevisorerne bemær-

kede hertil, at rapporten ikke indeholdt en sammenkædning af de faglige og økonomiske

resultater eller en overordnet vurdering af målopfyldelsen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

119

Rigsrevisionen har som opfølgning foretaget en udvidet gennemgang af Vejdirektoratets

årsrapport for 2007, hvor Rigsrevisionen ligeledes vurderede årsrapporten til at være

ikke

helt tilfredsstillende.

I gennemgangen af årsrapporten for 2007 har Rigsrevisionen dog fun-

det, at Vejdirektoratet har forbedret rapporteringen af mål og resultater samt den finansielle

rapportering.

Den samlede vurdering er en sammenvejning af samtlige områder, der er vurderet i forbin-

delse med den udvidede gennemgang af årsrapporten.

Rigsrevisionens gennemgang omfattede en vurdering af målene i årsrapporten, rapporterin-

gen om mål og resultater, den finansielle rapportering, herunder anvendt regnskabspraksis,

årsrapportens sammenhæng med Vejdirektoratets mål- og resultatstyring, tilrettelæggelsen

af registreringer og dokumentation for udvalgte oplysninger.

De væsentligste revisionsresultater

581. Gennemgangen af Vejdirektoratets målopstilling i resultatkontrakterne for 2007 viste,

at der ikke var knyttet finansielle oplysninger eller budgettal for ressourceanvendelsen til

de enkelte mål/grupper af mål eller hovedformål, og at 2 mål havde modsatrettede opfyldel-

seskriterier. Opfyldelsen af det ene mål modvirkede opfyldelsen af det andet mål (ét mål op-

fyldes ved et mindre forbrug af vejsalt og et andet mål ved et konstant eller øget forbrug af

vejsalt). Ved gennemgangen anbefalede Rigsrevisionen, at der opstilles flere mål for kvali-

tet og effekt for at sikre en bedre balance i målopstillingen.

Gennemgangen viste endvidere, at Vejdirektoratet ikke havde en helt tilfredsstillende tilret-

telæggelse af målinger og registreringer. Der forelå ikke beskrivelser af forretningsgange

for registrering af data, og der blev ikke fortaget en egentlig kvalitetssikring af oplysninger-

ne fra centralt hold. Vejdirektoratet er en decentralt styret institution, hvor registrering af ak-

tivitetsdata ikke foregår ensartet på tværs af organisationen. Rigsrevisionen fandt det på

den baggrund særligt vigtigt, at der er formaliserede forretningsgange for registrering af

data, og at disse kvalitetssikres fra centralt hold, så der sikres ensartethed og kontinuitet i

opgørelserne.

Dokumentationen for udvalgte oplysninger i årsrapporten var mangelfuld og ikke gennem-

skuelig, hvilket især skyldtes manglende central indsamling og kontrol af dokumentationen.

Vejdirektoratet kunne dog bekræfte oplysningerne i årsrapporten via forklaring fra fagfolk

og udlevering af yderligere underbyggende materiale.

Vejdirektoratets initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

582. Vejdirektoratet har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og har iværk-

sat en række tiltag, herunder en tværgående kvalitetssikring af målopfyldelsen og dokumen-

tationen heraf. Samtidig vil Vejdirektoratet indarbejde flere effekt- og kvalitetsmål i forbindel-

se med næste resultatkontrakt.

583. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.

Afsluttende revision af Danmarks Meteorologiske Institut

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

584. Rigsrevisionen har vurderet, at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke i tilstræk-

kelig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden

regnskabet blev godkendt. Dette fandt Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

De mang-

lende afstemninger indebar en risiko for fejl i regnskabet. De konstaterede fejl og mangler

vurderedes dog ikke som så væsentlige, at det samlede regnskab ikke var rigtigt.

De væsentligste revisionsresultater

585. Revisionen viste, at en række konti ikke var afstemt og specificeret pr. 31. december

2007, og en række ældre åbentstående poster var ikke nærmere forklaret. Dette gjaldt bl.a.

konti vedrørende den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed og en række debitor- og

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

120

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

kreditorkonti. Endvidere var der ikke foretaget afstemning mellem Navision Stat og SKS,

ligesom skyldigt overarbejde ikke var opgjort og afstemt ultimo 2007.

DMI tog i årsrapporten for 2007 forbehold for den manglende afstemning af konti vedrøren-

de den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet afstemning først blev foretaget ved

udgangen af juli 2008. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at DMI ikke havde af-

stemt den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet der i tidligere regnskabsår har

været betydelige afstemningsproblemer, som resulterede i efterposteringer med driftspå-

virkning i regnskabet for 2007.

DMI’s initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

586. DMI har nedsat en taskforce vedrørende området for den tilskudsfinansierede forsk-

ningsvirksomhed, som løbende følger området. DMI har opløst beholdningerne vedrøren-

de denne virksomhed for tidligere regnskabsår, udarbejdet en ny konteringsvejledning og

indført månedlige afstemninger. DMI har reetableret en bogholderi- og regnskabsfunktion,

efter at opgaven i en kortere periode blev varetaget af ministeriets administrative fælles-

skab, og oplyst, at der bliver gjort alt for at sikre en korrekt løbende regnskabsføring i 2008.

DMI har også på de andre områder, som Rigsrevisionen har fundet anledning til at kommen-

tere, taget initiativer til at bringe de kommenterede forhold i orden for 2007 og fremadrettet.

587. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.

Afsluttende revision og bevillingskontrol af Statens Luftfartsvæsen

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

588. Rigsrevisionen vurderede, at Statens Luftfartsvæsen (SLV) ikke i tilstrækkelig grad

havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnska-

bet blev godkendt. De manglende afstemninger indebar en risiko for, at aktiver og passiver

ikke var opgjort korrekt. Dette fandt Rigsrevisionen

ikke helt tilfredsstillende.

De konstate-

rede fejl og mangler havde dog ikke et omfang, der gjorde, at det samlede regnskab ikke

var rigtigt.

De væsentligste revisionsresultater

589. Revisionen viste, at SLV ikke havde foretaget de nødvendige regnskabsmæssige af-

stemninger og kontroller i regnskabet for 2007 ved årsafslutningen, herunder at der på sta-

tuskontiene optrådte en række gamle åbentstående poster, der ikke var blevet udlignet, fx

debitorer. SLV oplyste, at der som følge af tekniske problemer samt skift af bank ikke blev

foretaget rykkerkørsler i 2007, men at rykkerproceduren er genoptaget i 2008. SLV oplyste

endvidere, at der snarest muligt vil blive foretaget en regnskabsmæssig oprydning af åbent-

stående gamle poster i forbindelse med de øvrige statuskonti.

Rigsrevisionen konstaterede også en difference på 2,3 mio. kr. mellem den opgjorte egen-

kapital i statsregnskabet og SLV’s årsrapport for 2007. SLV vil i samarbejde med Transport-

ministeriet snarest finde årsagen til differencen samt foretage de nødvendige regnskabs-

mæssige korrektioner.

Revisionen viste endvidere, at der på kontoen for materielle anlægsaktiver under Vágar Luft-

havn ultimo 2007 figurerede en saldo på ca. 25,4 mio. kr. Vágar Lufthavn blev i henhold til

Akt 115 3/5 2007 overdraget til Færøernes landsstyre den 1. maj 2007. Saldoen blev ifølge

SLV udlignet den 31. juli 2008.

Bevillingskontrollen viste, at der på § 28.31.03. Lufthavnsdrift og obligatorisk virksomhed

var afholdt udgifter på 8,5 mio. kr. og oppebåret indtægter på 8,4 mio. kr. vedrørende Vá-

gar Lufthavn. Dette var sket efter, at lufthavnen var overdraget til Færøernes landsstyre pr.

1. maj 2007. Rigsrevisionen har forståelse for, at SLV’s hensigt var at bidrage til at afhjæl-

pe en vanskelig overgangssituation, indtil landsstyret fik etableret sit eget økonomisystem.

Rigsrevisionen finder det imidlertid uheldigt, at SLV i perioden 1. maj 2007 - 31. december

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

121

2007 har disponeret uden den fornødne bevillingsmæssige hjemmel. SLV burde havde til-

vejebragt den nødvendige hjemmel til fortsat at kunne disponere efter overdragelsesdatoen.

SLV’s initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

590. SLV har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og vil efterleve disse.

591. Rigsrevisionen forventer, at SLV sikrer, at der foretages de fornødne afstemninger af

statuskontiene.

Brug af privat revisor hos Flyvesikringstjenesten (Naviair)

592. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber, jf. rigsrevisorlovens § 2. Revisionen om-

fatter også Naviair, der varetager den statslige opgave med at afvikle lufttrafik i Danmark

og Grønland samt udøver flyveledelse og anden lufttrafiktjeneste i lufthavnene mv. På be-

villingslovene er Naviair opført under § 28.33.01. Lufttrafiktjeneste Danmark og § 28.33.03.

Lufttrafiktjeneste Grønland. Rigsrevisionen har revideret Naviairs regnskaber, siden Navi-

air i 2001 blev udskilt fra Statens Luftfartsvæsen og etableret som selvstændig statsvirk-

somhed med virkning fra 1. januar 2001.

593. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med bevillingskontrollen for 2007, at Naviair

havde indgået aftale med et privat revisionsfirma om revision af Naviairs regnskab fra 2007

og frem.

Det private revisionsfirma havde udarbejdet tiltrædelsesprotokollat af 18. december 2007,

ligesom revisionsfirmaet har revideret Naviairs årsrapport for 2007 og afgivet revisionspro-

tokollat til årsrapporten. Naviairs ledelse underskrev den private revisors tiltrædelsesproto-

kollat i december 2007. Den udførte revision havde bl.a. omfattet vurdering af den løbende

ledelsesrapportering og årsrapportens ledelsesberetning, forvaltningsrevision, gennemgang

af åbningsbalance pr. 1. januar 2007 og løbende regnskabsprocedurer samt revision af

regnskabets rigtighed i øvrigt på væsentlige områder som lønninger, bevillinger, moms,

materielle og immaterielle aktiver, debitorer og kreditorer, likvide midler, periodiseringer mv.

594. Rigsrevisionen fandt, at dette var i strid med rigsrevisorloven, idet revisionen af Naviair

udføres af rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1. Naviair har således ik-

ke været berettiget til at benytte privat revision til at varetage revisionen af Naviairs regnska-

ber.

Naviairs udgifter til den udførte revision i 2007, der udgjorde 650.000 kr. ekskl. moms, var

afholdt uden hjemmel. Der har hverken foreligget bevillingsmæssig eller materiel hjemmel

til dispositionen.

595. Transportministeriet har oplyst, at aftalen om privat revision af Naviairs regnskab om-

gående blev opsagt, efter at Rigsrevisionen gjorde ministeriet bekendt med sagen i juni

2008. Ministeriet var enig i Rigsrevisionens vurdering af forholdet. Det var endvidere mini-

steriets vurdering, at sagen har givet anledning til et stærkt øget fokus i Naviair på de stats-

lige regnskabs- og revisionsmæssige forhold.

596. Rigsrevisionen finder det meget uheldigt, at Naviair har iværksat en revisionsordning i

strid med rigsrevisorloven og har afholdt udgifter uden bevillingsmæssig og materiel hjem-

mel.

Naviair havde i strid

med rigsrevisorloven

og uden bevillings-

mæssig eller materiel

hjemmel indgået aftale

med et privat revisions-

firma om revision af

Naviairs regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

122

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

Naviairs regnskab in-

deholder væsentlige

fejl, fordi det ikke i til-

strækkelig grad er si-

kret, at der var foreta-

get basale regnskabs-

mæssige afstemninger

og kontroller, inden

regnskabet blev god-

kendt, ligesom Naviair

har foretaget afskriv-

ninger på anlæg i strid

med reglerne.

Afsluttende revision af Flyvesikringstjenesten (Naviair)

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

597. Rigsrevisionen har vurderet, at Naviair ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var

foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev god-

kendt. Dette fandt Rigsrevisionen

ikke tilfredsstillende.

Revisionen viste, at det har medført,

at Naviairs regnskab indeholder væsentlige fejl. Rigsrevisionen finder, at regnskabet ikke

er rigtigt.

De væsentligste revisionsresultater

598. Revisionen viste, at der i 2007 var foretaget afskrivninger på anlæg under CASIMO-

programmet (de flykontrolsystemer, der anvendes til styring af flytrafikken i Danmark). Ifølge

Naviairs årsrapport for 2007 og ”Status for anlægsprojekter på Transportministeriets områ-

de, 2. halvår 2007”, som afgives til Finansudvalget, er CASIMO sat i drift den 28. december

2007. I forhold til ibrugtagningstidspunktet har Naviair ud fra en rimelighedsbetragtning vur-

deret, at anlæggene er blevet taget i brug i forbindelse med diverse testkørsler, og afskriv-

ninger på dele af anlæggene blev således påbegyndt den 1. juli 2007.

599. Rigsrevisionen vurderer, at Naviairs fastsættelse af ibrugtagningstidspunktet og heraf

følgende afskrivninger i 2007 vedrørende CASIMO-programmet ikke er i overensstemmel-

se med de gældende regler. Det fremgår heraf, at udgifterne til et anlægsaktiv først må ak-

tiveres, og afskrivning dermed påbegyndes, når projektet er færdiggjort og klar til at blive ta-

get i brug. Test- og parallelkørsel anses for at være en del af udviklingsfasen, hvorfor CA-

SIMO-programmet først skulle have været aktiveret, efter at test- og parallelkørslen var af-

viklet. Den samlede bogførte værdi af CASIMO-anlæg under opførelse var efter 1. halvår

2007 på 568 mio. kr., svarende til at der på et fejlagtigt grundlag er foretaget afskrivninger i

størrelsesordenen 19 mio. kr. i 2007. Ud over at påvirke årets resultat har dette konsekvens

for fastsættelsen af takster på det brugerfinansierede område, dvs. de takster, som luftfarts-

selskaberne betaler.

600. Revisionen viste endvidere, at Naviair havde optaget et mindreforbrug på 3,3 mio. kr.

i forhold til bevillingen som en hensættelse, hvilket havde forringet årets resultat med de

3,3 mio. kr. De 3,3 mio. kr. burde i stedet være indgået i opgørelsen af årets resultat til dis-

ponering og have været vist som disponeret til bortfald. Naviair har oplyst, at hensættelsen

til en forventet bevillingskorrektion blev foretaget i årsregnskabet for at give et mere retvi-

sende billede direkte relateret til driften i 2007.

601. Herudover blev der ved revisionen konstateret differencer mellem regnskabet i SKS og

Naviairs interne regnskab i SAP, som skyldes fejl i kontobroen mellem SAP og SKS. Sam-

let set drejer det sig om en difference på balancen i størrelsesordenen 21,7 mio. kr. og en

difference på resultatopgørelsen på 3,4 mio. kr. ultimo 2007.

602. Revisionen viste, at afstemninger af alle drifts- og statuskonti pr. 31. december 2007

ikke var foretaget, og på en række statuskonti var der åbentstående poster samt poster på

mellemregningskonti, som ikke var blevet udlignet. Naviair havde således ikke gennemgået

de enkelte konti for at sikre sig, at de var ajourførte og korrekte.

603. Eksempelvis burde varebeholdninger på 13 mio. kr. have været bogført som tilgang på

de relevante anlægskonti for igangværende arbejder. Forholdet er et udtryk for, at Naviair

ikke har brugt kontoen korrekt. Fejlkonteringen vedrørte dog kun statusposter, som ikke på-

virkede årets resultat.

604. Naviairs regnskabsinstruks er ikke blevet opdateret siden 2002.

605. Rigsrevisionen anbefalede, at Naviair på ny gennemgik regnskabet for 2007 og retter

konstaterede fejl og mangler ved korrektioner til regnskabet for 2008. Da det regnskabsmæs-

sige resultat indgår i fastsættelsen af takster på det brugerfinansierede område i Naviair,

vurderer Rigsrevisionen, at disse takster vil blive beregnet på et ukorrekt grundlag. Rigsre-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

123

visionen anbefalede således også, at Naviair foretager de nødvendige korrektioner til cost-

baseregnskabet med henblik på fremtidig sikring af korrekt takstfastsættelse.

Naviairs initiativer og Rigsrevisionens vurdering af initiativerne

606. Departementet har forelagt spørgsmålet om aktivering af CASIMO-anlæg for Økonomi-

styrelsen, der har vurderet, at aktiveringstidspunktet for CASIMO-anlæggene tidligst kan

være den 5. december 2007, da det først var dette tidspunkt, at anlæggene var klar til brug,

og at de nødvendige myndighedsgodkendelser forelå. Økonomistyrelsen har tilkendegivet,

at såfremt der konstateres fejl i regnskabet, skal dette rettes ved registreringer i det følgen-

de års regnskab. Rigsrevisionen finder, at Naviairs korrektioner til afskrivninger for 2007

bør indarbejdes i Naviairs regnskab og årsrapport for 2008 med nærmere angivelse af,

hvor årsresultatet og balancen er påvirket heraf. Departementet har taget Økonomistyrel-

sens stillingtagen til efterretning.

Med hensyn til bevillingskorrektionen på de i alt 3,3 mio. kr. har departementet oplyst, at

Naviair har fået anvist en anden metode af Økonomistyrelsen for indarbejdelse af sådanne

korrektioner i årsregnskabet. En ændret procedure vil blive indarbejdet i regnskabet for

2008.

Om differencen mellem SKS og SAP har Naviair oplyst, at der er foretaget en fuldstændig

afstemning i løbet af 2008, og korrektionerne vil blive implementeret.

Med hensyn til de manglende afstemninger af drifts- og statuskonti har Naviair oplyst, at

efterfølgende afstemninger ikke har medført væsentlige korrektioner eller driftspåvirknin-

ger. Endvidere har den manglende udligning af mellemregningskonti ikke haft betydning

for resultatopgørelsen eller balancen. Naviair vil i forbindelse med årsregnskabet for 2008

have et øget fokus på disse områder.

Naviair har om fejlbogføringen af 13 mio. kr. på varebeholdninger oplyst, at korrektion vil

blive foretaget.

Naviair har oplyst om regnskabsinstruksen, at store dele af regnskabsinstruksen er helt el-

ler delvist erstattet af en økonomihåndbog og SAP-brugervejledninger, og at Naviair arbej-

der på at sammenskrive alle vejledninger, så en opdateret regnskabsinstruks vil foreligge

ultimo 2008.

607. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og forventer, at de nødvendige regn-

skabsmæssige korrektioner bliver foretaget i Naviairs regnskab og årsrapport for 2008.

Afsluttende revision af Færdselsstyrelsen

608. Rigsrevisionen har vurderet, at regnskabet var rigtigt, og at Færdselsstyrelsen på en

tilfredsstillende måde havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstem-

ninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet. Dette fandt Rigsrevisionen

tilfreds-

stillende.

609. Revisionen viste, at Færdselsstyrelsen havde foretaget en dækkende opfølgning på

Rigsrevisionens bemærkninger fra revisionen af Færdselsstyrelsens regnskab for 2006, jf.

Endelig betænkning over statsregnskabet for 2006, s. 222, pkt. 35. Det var Rigsrevisionens

vurdering, at Færdselsstyrelsen havde styrket det ledelsesmæssige fokus på forvaltningen

af regnskabsområdet, og at der var sket en markant forbedring af kvaliteten af de regnskabs-

mæssige afstemninger og kontroller. Rigsrevisionen konstaterede, at styrelsen havde imple-

menteret planen for udbedring af de regnskabsmæssige fejl.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

124

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

Revision af Banedanmark

610. Rigsrevisionen har revideret Banedanmark, som er omfattet af en § 9-aftale om intern

revision. Banedanmark omfatter områderne ”Entreprise”, ”Infrastruktur” og ”Ikke-infrastruk-

tur”. ”Infrastruktur” vedrører særligt Banedanmarks spor, broer, køreledninger mv., og ”En-

treprise” er entreprenørvirksomheden.

Rigsrevisionen har vurderet Banedanmarks regnskabsaflæggelse og økonomiske forvalt-

ning baseret på de udførte revisioner i regnskabsåret 2007. Rigsrevisionen har afgivet re-

visionsberetning og erklæring samt afgivet påtegning på Banedanmarks årsrapport for

2007. Rigsrevisionen afgav erklæringen og revisionsberetningen til Banedanmarks besty-

relse og Transport- og Energiministeriets departement.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

611. Banedanmark har i sin regnskabserklæring i årsrapporten oplyst, at ”balancen vedrø-

rende infrastrukturaktiverne ikke er reviderbar, idet aktivernes tilstedeværelse, ejerskab og

værdiansættelse ikke kan verificeres i tilstrækkeligt omfang. Der er i 2007 igangsat et om-

fattende arbejde med værdiansættelse af infrastrukturaktiverne baseret på regnskabsprin-

cipper godkendt af Økonomistyrelsen samt verifikation af fysisk tilstedeværelse og Bane-

danmarks ejerskab. Ledelsen planlægger, at regnskabet for 2008 indeholder en revideret

balance for infrastrukturen”. De indregnede infrastrukturaktiver udgør 16,4 mia. kr.

Rigsrevisionen er enig i dette forbehold.

På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende erklæring ved-

rørende revisionen af Banedanmarks årsrapport for regnskabsåret 2007:

•

Regnskabet er, bortset fra virkningen af det i forbeholdet anførte, rigtigt, dvs. uden væ-

sentlige fejl og mangler.

Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer,

at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med bevil-

linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen er ved gennemgangen af årsrapporten ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at oplysningerne om mål og resultater i årsrappor-

ten ikke er dokumenterede og dækkende.

Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision ikke blevet bekendt med forhold,

der giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på de områder, Rigsrevisionen har

undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Rigsrevisionen er enig

i Banedanmarks forbe-

hold vedrørende ind-

regnede infrastruktur-

aktiver for i alt 16,4

mia. kr., fordi aktiver-

nes tilstedeværelse,

ejerskab og værdian-

sættelse ikke kan veri-

ficeres i tilstrækkeligt

omfang.

•

Ovenstående vurdering er baseret på Rigsrevisionens revision samt samarbejde og tilsyn

med den interne revision.

Den udførte revision

612. Rigsrevisionens og den interne revisions revision af Banedanmark omfattede revision

i årets løb, anlægsrevision, undersøgelser af særlige forvaltningsområder, it-revision, løn-

revision, bevillingskontrol, afsluttende revision og udvidet gennemgang af årsrapport.

Rigsrevisionen har desuden i marts 2008 afgivet beretning til Statsrevisorerne om genop-

retning af jernbaneinfrastrukturen (nr. 9/2007). Beretningens samlede vurdering var, at bå-

de Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark og Banedanmarks styring ge-

nerelt er forbedret i forhold til tidligere. Transport- og Energiministeriet og Banedanmark

har således i 2006 og 2007 iværksat en række tiltag, som må forventes gradvist at få en

stadig større positiv virkning på Banedanmarks genopretning af jernbaneinfrastrukturen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

125

Revision i årets løb for Infrastruktur

613. Revisionen har omfattet gennemgang af koncernbidrag, lønafstemninger, systemkon-

troltest af gager og lønninger, review af balance pr. 30. juni 2007 og 31. juli 2007, gennem-

gang af beregning af IPO-tillægsprocenten for 2007, gennemgang af regnskabsmanualen,

gennemgang af overholdelse af forretningsgange, kasseeftersyn, gennemgang af tildeling

af likviditet/egenkapital, fornyelsesprojektet, regnskabsinstruksen, LOKO-projektet (”Lille

Opgradering af København og Omegn”, som er en udvidelse af kapaciteten på sporene

mellem Københavns Hovedbanegård og Nordhavn Station) samt Ringbaneprojektet.

614. Revisionen viste, at Infrastruktur i det væsentligste har forretningsgange og interne

kontroller, der sikrer en korrekt bogføring, som kan danne grundlag for udarbejdelse af en

retvisende årsrapport.

Revision i årets løb for Entreprise

615. Revisionen har omfattet review af balancen pr. 30. juni 2007, kasseeftersyn og stik-

prøvevis bilagsrevision.

616. Revisionen viste, at Entreprise i det væsentligste har forretningsgange og interne kon-

troller, der sikrer en korrekt bogføring, som kan danne grundlag for udarbejdelse af en ret-

visende årsrapport.

Anlægsrevision

617. Den interne revision har udført anlægsrevision af LOKO-projektet og Ringbaneprojek-

tet.

618. Revisionen viste, at LOKO-projektet i det væsentligste kan betragtes som afsluttet med

et samlet forbrug, der er holdt inden for de bevillingsmæssige rammer, men ca. 3 år forsin-

ket. Ringbaneprojektet er tæt på sin afslutning, men der udestår fortsat enkelte aktiviteter,

inden projektet kan lukkes. Idet der løbende afholdes ikke ubetydelige omkostninger til pro-

jektorganisationen, anbefaler den interne revision, at projektet lukkes hurtigt. Det samlede

finansieringsbehov ultimo oktober 2007 var 17,9 mio. kr.

Det er Rigsrevisionens samlede konklusion, at totaludgiften til de reviderede anlægsprojek-

ter er afholdt i overensstemmelse med finanslove, aktstykker og de indgåede politiske afta-

ler.

Forvaltningsrevision

619. Som et særligt fokusområde i årsrevisionen har Rigsrevisionen udført forvaltningsrevi-

sion af Entreprises leasing af bilflåden ved et sale and lease back-arrangement. Undersø-

gelsen vedrører Akt 111 27/4 2006, hvor Banedanmark solgte sin bilflåde til et leasingsel-

skab og herefter leasede bilflåden tilbage. Akt 111 er en delvis udmøntning af Akt 182 24/6

2005, hvor Finansudvalget tiltrådte, at et salg af bilflåden kunne medgå til at finansiere rå-

dighedslønnen til afskedigede tjenestemænd.

Beslutningen om at lease bilflåden havde baggrund i finansieringsbehovet som følge af ud-

gifter til rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd. Banedanmark identificerede effektivi-

seringsmuligheder, herunder en årlig besparelse på 1,8 mio. kr., ved at omlægge fra ejer-

skab til leasing af bilflåden.

Formålet med undersøgelsen har været at undersøge og vurdere, om beregningsgrundla-

get for besparelsen i Akt 111 var korrekt, om udbudsprocessen var foregået efter gælden-

de regler, samt om den forventede besparelse blev opnået, og de frigjorte midler anvendt i

overensstemmelse med Akt 111.

620. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der ikke er grundlag for kritik af ministeriets

vurdering af, at Budgetvejledningens krav om væsentlige og åbenbare fordele ved leasing

har været opfyldt, men at det havde været mere hensigtsmæssigt, om dette også havde

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

126

§ 28. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET

været dokumenteret ved en driftsøkonomisk beregning. Udbudsprocessen er foregået efter

gældende regler. Der foreligger ikke egentlig dokumentation for, at besparelserne blev rea-

liseret, men alene en vis sandsynliggørelse. De frigjorte midler fra salget af bilflåden blev

anvendt til finansiering af rådighedsløn til de afskedigede tjenestemænd.

På baggrund af vurderingerne i beretning nr. 9/2007 og resultatet af undersøgelsen om

overgang til leasing af køretøjer er Rigsrevisionen ikke blevet bekendt med forhold, der gi-

ver anledning til at konkludere, at forvaltningen på dette område i Banedanmark ikke er fo-

retaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Afsluttende revision

621. Afsluttende revision blev udført af Rigsrevisionen og Banedanmarks interne revision i

fællesskab.

622. Revisionen viste for Infrastruktur, at årsafslutningen for 2007, herunder opfølgnings-

og afstemningsarbejder samt udarbejdelse af årsrapporten, i det væsentligste forløb efter

planen. Entreprise har dog forudfaktureret vareleverancer til Infrastruktur (vedligeholdelse),

som har udgiftsført beløbet på 4,7 mio. kr. under vedligeholdelse, uagtet at varerne først

blev leveret i 2008. Beløbet er efterfølgende rettet i årsrapporten, men ikke i forhold til stats-

regnskabet, hvor fristen for rettelse var udløbet.

Der er en uforklaret difference på 2,3 mio. kr. mellem SAP-bogføring af løn og de indberet-

tede lønbeløb til SKAT. Banedanmark bør fremover sikre fuld overensstemmelse mellem

SAP-bogføring af løn og de indberettede lønbeløb til SKAT.

Periodisering af leverancer fra leverandører indeholdt mange åbentstående poster. Den 13.

marts 2008 manglede der således fakturaer for 34 mio. kr. ud af en samlet vurderet masse

på 100 mio. kr. Af hensyn til sikkerheden i fremtidige regnskabsaflæggelser bør procedurer-

ne strammes op, så bogføringen sker tidligere, og dokumentationen for posterne forbedres.

Afstemning af mellemværende mellem Infrastruktur og Entreprise bør opprioriteres, så bog-

føringen bliver foretaget i råbalancen senest pr. 31. december, så efterposteringer kan und-

gås.

Revisionen viste for Entreprise, at årsafslutningen for 2007, herunder opfølgnings- og af-

stemningsarbejder samt udarbejdelse af Entreprises interne regnskabsrapportering, i det

væsentligste forløb efter planen, dog med mindre forsinkelser med hensyn til færdiggørel-

se af enkelte specifikationer og afstemninger samt adgangen til oplysninger under revisio-

nen.

Revisionen viste videre, at den hensatte rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd først blev

reguleret, efter at resultatet for Entreprise blev afleveret til statsregnskabet. Resultatet i års-

rapporten blev således 5,9 mio. kr. bedre end statsregnskabets resultat. Endvidere foregik

fakturering til kunderne for langsomt og usystematisk. Rigsrevisionen finder, at det bør til-

stræbes, at faktureringen foretages løbende månedsvist og umiddelbart i forlængelse af

registreringen af det omkostningsforbrug, der medgår på projekterne.

623. Banedanmark har oplyst, at de har taget Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning

og vil efterleve disse.

624. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

127

IV. Erklæring om revisionen af EU-midler i

Danmark

RIGSREVISIONENS ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK

Regnskabernes rigtighed

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regnskaberne for EU-områderne for Regional-

fonden, Socialfonden, landbrugs- og fiskeristøtte, momsbidraget og BNI-bidraget

mv. for 2007 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler.

Regnskaberne giver et retvisende billede af tilskud og bidrag for EU-områderne for

dette regnskabsår og for den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb. For afreg-

ning af told og landbrugsafgifter mv. er det Rigsrevisionens vurdering, at afregningen

ikke er retvisende, da afregningen indeholder fejl med beløbsmæssig betydning.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2007 for EU-området, som

helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige og i overensstemmelse med de bestem-

melser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet. Det skal dog tilfø-

jes, at de transaktioner vedrørende told og landbrugsafgifter mv., der består af op-

lysninger fra virksomhederne, indeholder fejl med beløbsmæssig betydning.

Indledning

625. Danmark modtager hvert år midler fra EU, ligesom Danmark afregner afgifter og bidrag

til EU’s egne indtægter. Midlerne fra EU består af tilskud fra EU’s strukturfonde, herunder

Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

(Regionalfonden), samt tilskud fra EUGFL, Garantisektionen (landbrugsstøtte). Afregningen

af afgifter omfatter told og landbrugsafgifter mv. (EU’s traditionelle egne indtægter), mens

afregningen af bidrag omfatter bidrag opgjort på grundlag af momsberegningsgrundlaget

(momsbidraget) og bidrag opgjort på grundlag af bruttonationalindkomsten (BNI-bidraget).

Rigsrevisionen planlægger og gennemfører revisionen af EU-midlerne ud fra samme over-

vejelser om væsentlighed og risiko, som gælder for revisionen af statslige midler. Ved revi-

sionen følger Rigsrevisionen god offentlig revisionsskik og anvender i øvrigt de metoder,

der også anvendes ved revision af statslige midler i øvrigt, dvs. systemanalytisk revision

og stikprøvevis substansrevision.

626. Rigsrevisionen har gennemført revision af afgifter og bidrag til EU’s egne indtægter,

tilskudsrevision af Regionalfonden og Socialfonden ved Erhvervs- og Byggestyrelsen samt

revision af landbrugsstøtten og tilskud til fiskerisektoren under FødevareErhverv. På bag-

grund af denne revision kan Rigsrevisionen afgive ovenstående revisionserklæring om EU-

midler i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

128

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

Revision af afgifter og bidrag til EU’s egne indtægter

627. Skatteministeriets departement afregner afgifterne og bidragene til EU på grundlag af

SKATs opgørelse af told og landbrugsafgifter mv. samt på grundlag af EU’s opgørelser af

momsbidraget, BNI-bidraget og UK-kompensationen mv. Sidstnævnte er en kompensation

til Storbritannien som følge af budgetuligevægte.

SKATs opkrævning af told og landbrugsafgifter mv. er i vid udstrækning baseret på oplys-

ninger fra de afgiftspligtige virksomheder. SKAT opkræver EU’s told og landbrugsafgifter

mv. i Danmark og indtægtsfører de opkrævede beløb i statsregnskabet. Departementet af-

regner på grundlag af SKATs opgørelse månedligt indtægterne til EU med et fradrag på

25 % for administration ved at indbetale de månedlige beløb til en bestemt konto tilhøren-

de EU i Danmarks Nationalbank.

Momsbidraget opgøres af EU som en bestemt procent af et EU-udjævnet momsbereg-

ningsgrundlag. Den nævnte procent og det udjævnede momsberegningsgrundlag bereg-

nes af EU. I beregningen af det udjævnede momsberegningsgrundlag indgår bl.a. et har-

moniseret momsberegningsgrundlag og et mellemliggende momsberegningsgrundlag, li-

gesom medlemslandenes BNI har indflydelse på størrelsen af det udjævnede momsbe-

regningsgrundlag. Skatteministeriets departement opgør årligt det harmoniserede og det

mellemliggende momsberegningsgrundlag bl.a. på grundlag af SKATs opgørelse af den

opkrævede moms. Momsbidraget afregnes ved månedlige betalinger på grundlag af op-

gørelser fra EU. Departementet kontrollerer EU’s opgørelser og indbetaler de månedlige

beløb til kontoen tilhørende EU i Danmarks Nationalbank.

BNI-bidraget opgøres af EU som en bestemt procent af et EU-harmoniseret BNI. BNI-pro-

centen beregnes og fastsættes af EU, så der skabes balance mellem EU’s udgifter og ind-

tægter. Beregningen sker bl.a. på grundlag af en årlig opgørelse fra Danmarks Statistik af

Danmarks BNI. BNI-bidraget afregnes ved månedlige betalinger på grundlag af opgørelser

fra EU. Departementet kontrollerer EU’s opgørelser og indbetaler de månedlige beløb til

kontoen tilhørende EU i Danmarks Nationalbank.

628. Rigsrevisionens revision af afgifterne og bidragene omfatter hverken EU’s forvaltning

eller Danmarks Statistiks opgørelse af BNI, men alene Skatteministeriets forvaltning.

Rigsrevisionens revision af Skatteministeriets forvaltning på EU-området har omfattet en

revision af departementets opgørelse og afregning af afgifter og bidrag til EU’s egne ind-

tægter samt en revision af SKATs opgørelser af told og landbrugsafgifter mv. og af moms-

indtægter, jf. nedenfor.

Revision af Skatteministeriets departements opgørelse og afregning af afgifter og

bidrag til EU’s egne indtægter

629. Rigsrevisionens revision ved departementet har omfattet revision af departementets

forretningsgange og interne kontroller. Rigsrevisionen har endvidere revideret samtlige af-

regninger af afgifter og bidrag til EU’s egne indtægter i departementets regnskab for 2007.

Skatteministeriets departement har i 2007 afregnet afgifter og bidrag til EU’s egne indtæg-

ter med 16,6 mia. kr. Heraf udgør told og landbrugsafgifter mv. 2,5 mia. kr., momsbidraget

3,7 mia. kr. og BNI-bidraget 10,4 mia. kr. I momsbidraget indgår UK-kompensationen med

1,2 mia. kr.

Rigsrevisionen har gennemgået departementets forretningsgange og interne kontroller og

vurderet, om de i videst muligt omfang har sikret, at fejl er blevet forebygget, opdaget og

rettet. Herunder er det blevet kontrolleret, om departementets skriftlige forretningsgang ef-

terleves i praksis. Det er endvidere blevet kontrolleret, om der var en betryggende funktions-

og personadskillelse med hensyn til godkendelse, anvisning, udbetaling og bogføring, samt

om departementet har foretaget de relevante afstemninger tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

129

Rigsrevisionen har desuden kontrolleret, om de månedlige betalinger til EU var godkendt

og anvist til udbetaling af hertil bemyndigede personer, om de anviste beløb var bogført

med påtegning af påtegningsberettigede personer, om bogføringen var korrekt, og om de

bogførte beløb var optaget i det trykte statsregnskab. Derudover er det blevet kontrolleret,

om overførslen til EU’s konto i Danmarks Nationalbank var korrekt, om betalingerne til EU’s

konto i Danmarks Nationalbank var sket rettidigt, og om de betalte beløb var trukket på de-

partementets konto i Danmarks Nationalbank.

Herudover har Rigsrevisionen for told og landbrugsafgifter mv. kontrolleret, om departemen-

tet fra SKAT havde modtaget de månedlige opgørelser over beløb til betaling, om bidrage-

ne var opgjort og afregnet i overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra SKAT, og

om departementets overførsel af beløb til EU’s konto i Danmarks Nationalbank var sket i

overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra SKAT.

Endelig er det for momsbidraget og BNI-bidraget blevet kontrolleret, om betalingerne var i

overensstemmelse med beløbene i EU’s budget og EU’s regler, om bidragene var opgjort

og afregnet i overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra EU, og om departemen-

tets godkendelsesbreve og anmodninger om overførsel af beløb til EU’s konto i Danmarks

Nationalbank var udarbejdet i overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra EU.

Rigsrevisionens revision viste, at departementet samlet set har opgjort og afregnet afgifter

og bidrag korrekt på baggrund af opgørelserne fra SKAT, at afregningen af afgifter og bi-

drag er optaget korrekt i departementets regnskab, og at departementet har etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang har sikret dette. Revisionen

af SKAT har imidlertid også vist, at opgørelserne fra SKAT af told og landbrugsafgifter mv.,

der baserer sig på oplysninger fra virksomhederne, indeholder fejl, jf. nedenfor.

Revision af SKATs opgørelse af told og landbrugsafgifter mv.

630. Revisionen af SKATs opgørelse af told og landbrugsafgifter mv. varetages i et samar-

bejde mellem Rigsrevisionen og den interne revision i SKAT.

Revisionen viste, at SKAT samlet set har opgjort told og landbrugsafgifterne mv. korrekt på

grundlag af de afgiftspligtige virksomheders oplysninger, og at SKAT har etableret forret-

ningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang har sikret dette. Revisionen

viste samtidig, at der fortsat er problemer i relation til ufærdige angivelser i Importsystemet

og til virksomhedernes indrapportering af oplysninger. Ved ufærdige angivelser forstås an-

givelser, som virksomhederne har påbegyndt, men ikke færdiggjort i Importsystemet.

631. I forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2005 blev det konstateret, at der i

Importsystemet kunne have ligget angivelser for 2005 og 2006, som ikke var færdigbehand-

let, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2006, s. 73, pkt. 2.

Europa-Kommissionen anmodede i juli 2006 de danske myndigheder om i slutningen af

2006 at foretage en yderligere kontrol for at finde frem til eventuelle ufærdige angivelser for

perioden 2005-2006 og aflægge rapport om resultatet af kontrollen til Europa-Kommissio-

nen.

SKAT har i januar 2008 sendt en redegørelse til Europa-Kommissionen om procedurerne

omkring foreløbige angivelser i Importsystemet og har samtidig iværksat foranstaltninger,

der i løbet af 1. kvartal 2008 skulle sikre en løbende opfølgning af de angivelser, hvor virk-

somheden ikke har færdigekspederet toldangivelserne, jf. Endelig betænkning over stats-

regnskabet for 2006, s. 223, pkt. 40.

Det fremgår bl.a. af SKATs redegørelse, at der i Importsystemet dagligt udsendes en liste,

der indeholder alle ufærdige angivelser med henblik på faglig behandling i de enkelte skat-

tecentre.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

130

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

Europa-Kommissionen har endnu ikke reageret på SKATs redegørelse fra januar 2008 om

procedurerne omkring ufærdige angivelser i Importsystemet.

Den Europæiske Revisionsret har i december 2007 sammen med Rigsrevisionen foretaget

revision ved et skattecenter. Ved revisionen blev skattecentret bedt om at gennemgå 2 af

de daglige lister over ufærdige angivelser. Skattecentrets efterfølgende gennemgang viste,

at 54 poster var fastlagt og afregnet efter reglerne. Af de resterende 18 poster var 4 åbent-

stående, idet SKAT har rettet henvendelse til virksomhederne for yderligere dokumentation.

Skattecentret mangler endnu at foretage ekstrakontrol ude i virksomhederne. Redegørelsen

om denne ekstrakontrol forventes at foreligge primo december 2008. Rigsrevisionen finder,

at SKAT burde have afsluttet opfølgningen på listerne fra december 2007 tidligere. De re-

sterende 14 poster var enten afregnet for sent, eller der var iværksat efteropkrævning for

et samlet beløb på 68.232 kr. Den Europæiske Revisionsret konkluderede, at der bør gives

instrukser for, hvordan lister over ufærdige angivelser kan behandles hurtigst muligt, da

disse kan dække over varer, der ikke er blevet fortoldet ved ankomsten, samt over en for-

sinket overdragelse af eller et tab af skyldige importafgifter. Rigsrevisionen skal bemærke,

at stikprøveundersøgelsen af 300 poster, jf. nedenfor, har vist, at angivelser af for meget

og for lidt i told ligger på stort set samme niveau.

Derudover har den interne revision undersøgt behandlingen af listerne ved revisionen i 3

ud af i alt 5 skattecentre, som behandler told i hvert deres geografiske område. Revisionen

viste, at 2 ud af de 3 skattecentre ikke havde behandlet lister over ufærdige angivelser på

en tilfredsstillende måde, og at dette bl.a. kunne tilskrives mangler i de centralt udmeldte

procedurer/retningslinjer for området.

SKAT har tilkendegivet, at man efterfølgende har udsendt vejledninger, der skulle imøde-

komme uklarheder, og at man også ved en kommende udgave af Toldvejledningen vil over-

veje, om vejledningen kan tydeliggøres. Vejledningen til de daglige lister er senest præcise-

ret i juni 2008, og det er SKATs opfattelse, at opfølgningsrutinen i Importsystemet nu fun-

gerer tilfredsstillende, og at der er klare retningslinjer herfor.

Rigsrevisionen finder det

ikke tilfredsstillende,

at der ikke har været sikkerhed for, at opryd-

ningsrutinen i Importsystemet fungerer tilfredsstillende, ligesom det ikke er tilfredsstillende,

at oprydningen af ufærdige angivelser for 2005-2006 og efterfølgende år ikke er afsluttet.

Rigsrevisionen finder, at SKAT må sikre, at skattecentrene løbende har klare retningslinjer,

så skattecentrene kan udføre deres kontrol. Rigsrevisionen vil fortsat følge SKATs initiativer

for at sikre en løbende opfølgning på virksomhedernes ufærdige angivelser.

632. Som omtalt i Statsrevisorernes beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet

for 2006, s. 131, pkt. 466, blev der i forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2006

foretaget en repræsentativ stikprøveundersøgelse på 300 vareposter af de afgiftspligtige

virksomheders oplysninger. Undersøgelsen, der ikke var færdig ved afgivelsen af beretnin-

gen, tydede på, at de afgiftspligtige virksomheders oplysninger til brug for afregning af told

og landbrugsafgifter mv. var fejlbehæftede i væsentlig grad. I stikprøven blev der således

fundet fejl i 65 vareposter med beløbsmæssige konsekvenser.

Den endelige revisionsrapport om stikprøveundersøgelsen på 300 poster viste, at der blev

fundet fejl i 115 vareposter med beløbsmæssige konsekvenser.

I 70 vareposter var angivet i alt godt 270.000 kr. for lidt i told og i 45 vareposter i alt godt

126.623.000 kr. for meget i told. Fejlene var opstået som følge af de afgiftspligtige virksom-

heders manglende eller urigtige angivelser og var ikke resultatet af fejl i SKATs behandling

af oplysningerne.

Hovedparten af de 126.623.000 kr. i for meget angivet toldbeløb vedrørte imidlertid angivel-

ser, der ikke var angivet rettidigt til fortoldning, og som derfor var blevet skønsmæssigt an-

sat, eller angivelser med åbenbare ordensfejl/regnefejl. Skønsmæssige ansættelser og or-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

131

densfejl/regnefejl udgjorde tilsammen knap 126.400.000 kr. Disse fejl blev rettet kort tid ef-

ter, at angivelsen var indrapporteret.

Tilbage var 30 angivelser med fejl, hvor der i alt var angivet godt 224.000 kr. for meget.

SKAT tilkendegav ved behandlingen af den endelige rapport, at man i starten af 2008 ville

evaluere det initiativ, der var gennemført i 2007 om kvalitet i fortoldningen. SKATs evalue-

ring viste, at der fortsat var et højt fejlniveau i 2007. SKAT havde allerede inden evaluerin-

gen besluttet at fortsætte indsatsen i 2008 vedrørende kvaliteten i fortoldningen. Den inter-

ne revision har ikke foretaget en tilsvarende stikprøveundersøgelse for så vidt angår stats-

regnskabet for 2007, men ved en opfølgning foretaget i 2008 af stikprøveundersøgelsen

for 2006 gennemgik den interne revision 18 af de fejl, der var konstateret i stikprøven. Den

interne revision konstaterede her, at der fortsat var fejl i 12 af de 18 angivelser, og at disse

fejl ikke var rettet i 2007-regnskabet.

Som tidligere omtalt har Rigsrevisionen i december 2007 sammen med Den Europæiske

Revisionsret foretaget revision ved et skattecenter. Den Europæiske Revisionsret anførte i

sin foreløbige rapport bl.a., at der i 2 stikprøver på i alt 48 sager var bemærkninger til 24

sager, heraf 10 med beløbsmæssige konsekvenser. SKATs efterfølgende behandling af

sagerne viste, at der kun var fejl i én sag med en beløbsmæssig mindre efterbetaling, mens

3 endnu ikke var afklarede. Denne revision viste dermed også fejl i angivelserne, men fej-

lene havde dog ikke det omfang, som fremgik af Den Europæiske Revisionsrets foreløbige

rapport. I den endelige rapport frafaldt Den Europæiske Revisionsret herefter nogle af be-

mærkningerne, men fastholdt andre. Den Europæiske Revisionsret fastholdt konklusionen

om, at de data, som virksomhederne havde indtastet, ikke var pålidelige, hvorfor de kon-

staterede importafgifter var blevet bogført med for lave beløb. Efter Den Europæiske Revi-

sionsrets opfattelse bør de danske myndigheder gøre en større indsats, herunder gennem-

føre stikprøvekontrol, for hurtigst muligt at reducere det store antal fejl i virksomhedernes

indtastning af data. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de fastholdte bemærkninger i stort

omfang vedrører formelle forhold omkring grundlaget for toldangivelsen, og at der er tale

om små beløbsmæssige fejl.

På baggrund af den interne revisions opfølgning af fejl i stikprøven for 2006 i 2007-regn-

skabet, SKATs evaluering af kvalitet i fortoldningen og resultatet af revisionen sammen

med Den Europæiske Revisionsret i december 2007 har den interne revision konkluderet,

at der for finansåret 2007 fortsat er mange fejl i de afgivne toldangivelser.

SKAT har oplyst, at der i 2008 har været landsdækkende tiltag i form af ”Kvalitet i fortold-

ning”, hvor SKAT har gennemført en kampagne over for professionelle aktører (speditør,

kurer mv.) med vejledning og kontrol for at højne kvaliteten. Herudover har SKAT i 2008

fulgt op på målinger og fejlprocenter i 2007. Ved opfølgningen indkalder SKAT virksomhe-

dens materiale til kontrol, derefter foretager SKAT kontrolbesøg i virksomhederne, og af-

slutningsvis sanktioneres virksomheden, hvis der fortsat konstateres overtrædelser. Ende-

lig er der i udkast til indsatsplan for 2009 planlagt en fortsættelse af fokus på kvalitet i data.

SKAT er enig i, at det er utilfredsstillende, at fejl konstateret i stikprøven i 2006 endnu ikke

er rettet i 2008. Det er SKATs samlede vurdering, at de iværksatte tiltag er med til at for-

bedre kvaliteten i virksomhedernes data, og at disse tiltag vil nedbringe fejlantallet.

Rigsrevisionen finder det

ikke tilfredsstillende,

at den endelige undersøgelse af stikprøven

på 300 vareposter viste et meget stort antal fejl i virksomhedernes angivelser, og at der for

finansåret 2007 fortsat er mange fejl i de afgivne toldangivelser. Rigsrevisionen må også

konstatere, at der fortsat var et højt fejlniveau i 2007.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

132

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

Revision af SKATs opgørelse af momsindtægter

633. Revisionen af SKATs opgørelse af momsindtægter varetages ligeledes i et samarbej-

de mellem Rigsrevisionen og den interne revision i SKAT.

Den interne revision har ved revisionen af momsindtægterne afstemt opgørelsen med

SKATs bogholderisystemer. Ved afstemningen blev det kontrolleret, om alle relevante kon-

ti var medtaget i opgørelsen med de korrekte beløb. Desuden blev det kontrolleret, om sam-

mentællinger mv. i opgørelsen og tilhørende specifikationer var korrekte. Endelig blev do-

kumentation for beregning af forholdstal for blandede konti gennemgået.

Ud over revision af opgørelsen blev der foretaget revision af skattesamarbejdernes og Be-

talingscentrets forretningsgange og interne kontroller, herunder af afstemninger og af bog-

føringens kvalitet. Der blev gennemgået 60 bilag vedrørende moms i forbindelse med revi-

sionen af bogholderierne i skattesamarbejderne. Gennemgangen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

Der blev desuden foretaget revision af relevante it-systemer, herunder Debitorrestance-

systemet (DR-systemet). Revisionen af DR-systemet viste, at behandlingen af moms ske-

te korrekt i systemet. Endvidere blev der foretaget revision af den særlige enhed i Tønder,

som godtgør moms til udenlandske virksomheder. Den interne revision vurderede, at den

særlige enheds behandling af sager vedrørende moms til udenlandske virksomheder var

tilfredsstillende. Endelig blev der foretaget revision af momsområdet ved 5 skattecentre

for at vurdere kvaliteten i opgaveløsningen. I den forbindelse blev der foretaget revision af

100 momssager. Den interne revision fandt samlet set, at kvaliteten af opgaveløsningen

på momsområdet var tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har gennemgået den interne revisions rapporter om revision af momsind-

tægter og er generelt enig i den interne revisions konklusioner. Rigsrevisionen har fundet,

at Rigsrevisionen kan basere sin revision på den revision, som den interne revision har fo-

retaget.

Sammenfattende viste revisionen, at SKAT samlet set har opgjort momsindtægterne kor-

rekt på grundlag af de afgiftspligtige virksomheders oplysninger, og at SKAT har etableret

forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang har sikret dette.

c. Tilskudsrevision ved Erhvervs- og Byggestyrelsen af Regionalfonden og

Socialfonden

634. Tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden administreres af Erhvervs- og Byggesty-

relsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Revisionen har omfattet tilskud ved Erhvervs-

og Byggestyrelsen i Silkeborg og i København.

Tilskud mv. på Regionalfondens og Socialfondens område udgjorde i henhold til statsregn-

skabet 2,2 mia. kr. i 2007. Efter regulering af en bogføringsfejl i Erhvervs- og Byggestyrel-

sen udgjorde tilskud mv. på området retteligt ÷0,1 mia. kr. i 2007. Det negative beløb skyl-

des annullering af tilsagn og tilbagebetalinger vedrørende programperioden 2000-2006,

samt at der i 2007 kun er foretaget beskedne udbetalinger vedrørende perioden 2007-2013.

Tilskud fra Regionalfonden

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

635. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på tilskudsområdet var rigtig, og at tilskuds-

modtager anvendte midlerne i overensstemmelse med forudsætningerne. Revisionen viste

endvidere, at forretningsgange og interne kontroller hos Erhvervs- og Byggestyrelsen med-

virkede til at sikre, at tilskud blev beregnet og udbetalt korrekt, at der blev aflagt et rigtigt

regnskab, og at de dispositioner, der var omfattet af regnskabsaflæggelsen, var i overens-

stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt bestemmelser fastsat af Europa-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

133

Kommissionen og Ministerrådet. Rigsrevisionen fandt, at Erhvervs- og Byggestyrelsens til-

skudsforvaltning samlet set var tilfredsstillende.

De væsentligste revisionsresultater

636. Revisionen viste, at Erhvervs- og Byggestyrelsen levede op til kravene i Europa-Kom-

missionens forordning nr. 438/2001, artikel 4, hvorefter forvaltningsmyndigheden skal ud-

føre en stikprøvekontrol på 4 % af tilskudsmodtagernes samlede støtteberettigede omkost-

ninger. Ved revisionen gennemgik Rigsrevisionen styrelsens tjeklister og kontrolrapporter

for de gennemførte kontrolbesøg. Gennemgangen af kontrolsagerne viste, at kontrolbesø-

gene var gennemført i overensstemmelse med forordningens krav. Rigsrevisionen fandt

dog, at styrelsen med fordel kunne fastlægge nogle forretningsgange på området, idet Rigs-

revisionen under besøget konstaterede, at der dels var forskelligheder i sagsbehandlingen,

dels var en lang sagsbehandlingstid for en del af sagerne. Der kunne således med fordel

indføres fast rykkerprocedure for manglende oplysninger fra tilskudsmodtager, så sagerne

hurtigere kunne afsluttes, og en eventuel sanktion gennemføres.

637. Rigsrevisionen foretog endvidere revision af, om udbetalinger foretaget af Erhvervs-

og Byggestyrelsen til regionalfondsprojekter var beregnet og udbetalt korrekt, samt om pro-

jekternes betalingsanmodninger havde revisorpåtegning, og om vilkårene for modtagelsen

af tilskuddet i øvrigt var opfyldt.

Erhvervs- og Byggestyrelsens controller

638. Erhvervs- og Byggestyrelsens controller vedrørende Regionalfonden er ansat som

følge af Europa-Kommissionens forordning nr. 438/2001 om gennemførelsesbestemmel-

ser til Ministerrådets forordning nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsy-

stemerne for strukturfondenes interventioner.

Controlleren har foretaget kontrol på stikprøvebasis i 2007 for programperioden 2000-2006.

Stikprøvekontrollen gav controlleren anledning til bemærkninger vedrørende en række min-

dre fejl. Det var controllerens vurdering, at der ikke var tale om systematiske fejl, men en-

keltstående tilfælde, som ikke påvirkede den overordnede vurdering.

Controlleren konkluderede ud fra en samlet vurdering, at forvaltnings- og kontrolsystemer-

ne fungerede effektivt og dermed gav rimelig sikkerhed for, at de udgifter, der var anmeldt

til Europa-Kommissionen i 2007, var korrekte, og at de underliggende transaktioner var lov-

lige og formelt rigtige.

Ved planlægningen af Rigsrevisionens revision af tilskud fra Regionalfonden indgik resulta-

terne af controllerens arbejde i Rigsrevisionens vurdering af væsentlighed og risiko på om-

rådet.

Tilskud fra Socialfonden

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

639. Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på tilskudsområdet var rigtig, og at tilskuds-

modtager anvendte midlerne i overensstemmelse med forudsætningerne. Revisionen viste

endvidere, at forretningsgange og interne kontroller hos Erhvervs- og Byggestyrelsen med-

virkede til at sikre, at tilskud blev beregnet og udbetalt korrekt, at der blev aflagt et rigtigt

regnskab, og at de dispositioner, der var omfattet af regnskabsaflæggelsen, var i overens-

stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt bestemmelser fastsat af Europa-

Kommissionen og Ministerrådet. Rigsrevisionen fandt, at Erhvervs- og Byggestyrelsens til-

skudsforvaltning samlet set var tilfredsstillende.

Revisionens omfang

640. Ved revisionen undersøgte Rigsrevisionen, i hvilket omfang forretningsgange og inter-

ne kontroller i Erhvervs- og Byggestyrelsens tilskudsforvaltning var understøttet af og doku-

menteret ved beskrivelser af ansvarsforhold og arbejdsgange. Undersøgelsen viste, at Er-

hvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en sagsbehandlervejledning i administration af

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

134

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

socialfondsprojekter, som indeholder en lang række vejledende og i visse tilfælde bindende

retningslinjer for styrelsens tilskudsforvaltning på områderne behandling af ansøgninger,

tilsagnsgivning, stedlige besøg, udbetaling af tilskud samt tjeklister til de forskellige opga-

ver m.m.

Rigsrevisionen gennemgik endvidere en stikprøve af tilskudssager for at teste, om de be-

skrevne forretningsgange var fulgt, og de interne kontroller udført korrekt, herunder om til-

skud blev beregnet og udbetalt korrekt. Rigsrevisionen sammenholdt stikprøvevist registre-

ringerne i tilskudsforvaltningssystemet OPUS med oplysningerne i journalsagerne for til-

skudsordningen. Formålet var at kontrollere, om afgivne og annullerede tilsagn, udbetalin-

ger og tilbagebetalinger var registreret med rette beløb. Undersøgelsen viste, at registrerin-

gerne var korrekte.

Endelig gennemgik og vurderede Rigsrevisionen tilskudsordningens regelgrundlag, herun-

der lovhjemmel og regler for tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse.

Revision sammen med Den Europæiske Revisionsret

641. Ved revisionen blev Erhvervs- og Byggestyrelsens forvaltnings- og kontrolsystemer

gennemgået. På baggrund af revisionen vurderede Den Europæiske Revisionsret, at sty-

relsens forvaltning, forretningsgange og interne kontroller mv. var tilfredsstillende, og at

kontrolsystemet var effektivt. Rigsrevisionen finder dette meget tilfredsstillende.

Ved revisionen blev der endvidere foretaget stedlig revision ved 12 projekter. Den Europæ-

iske Revisionsret havde ingen bemærkninger til 8 af projekterne. Der var kun enkeltståen-

de bemærkninger til 4 af projekterne. 2 af bemærkningerne vedrørte mindre beløb, som ik-

ke kunne anses for støtteberettigede. Beløbene vil udgå af projekternes støtteberettigede

udgifter. Én bemærkning vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt undervisningsudgifter, som var

beregnet efter taxameterprincippet, kunne indgå i de støtteberettigede udgifter. Den sidste

bemærkning drejede sig om, hvorvidt en specifik udgift i et projekt var omfattet af udbuds-

reglerne. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil forelægge spørgsmålet for Kammeradvokaten.

Erhvervs- og Byggestyrelsens controller

642. Erhvervs- og Byggestyrelsens controller vedrørende Socialfonden er ansat som følge

af Europa-Kommissionens forordning nr. 438/2001 om gennemførelsesbestemmelser til

Ministerrådets forordning nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemer-

ne for strukturfondenes interventioner. Controlleren har foretaget kontrol på stikprøvebasis

i 2007 for programperioden 2000-2006.

Stikprøvekontrollen gav controlleren anledning til bemærkninger vedrørende enkelte fejl.

Det var controllerens vurdering, at der ikke var tale om systematiske fejl, men enkeltståen-

de tilfælde, som ikke påvirkede den overordnede vurdering.

Controlleren konkluderede ud fra en samlet vurdering, at forvaltnings- og kontrolsystemer-

ne fungerede effektivt og dermed gav rimelig sikkerhed for, at de udgifter, der var anmeldt

til Europa-Kommissionen i 2007, var korrekte, og at de underliggende transaktioner var

lovlige og formelt rigtige.

Ved planlægningen af Rigsrevisionens revision af tilskud fra Socialfonden indgik resultater-

ne af controllerens arbejde i Rigsrevisionens vurdering af væsentlighed og risiko på området.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

135

Revision ved FødevareErhverv af landbrugsstøtte og fiskeritilskud

643. Landbrugsstøtten og fiskeritilskuddene administreres af FødevareErhverv. Fødevare-

Erhverv har i 2007 givet tilskud mv. på 10,0 mia. kr., hvoraf 9,5 mia. kr. er helt eller delvist

finansieret af EU.

Revisionen varetages i et samarbejde mellem Rigsrevisionen og den interne revision i

FødevareErhverv.

Rigsrevisionens vurdering af det reviderede område

644. Det er den interne revisions vurdering, at de transaktioner, der ligger til grund for regn-

skabet for 2007 på EU-området, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige. De er i

overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Mi-

nisterrådet, og regnskabet giver et retvisende billede af tilskud mv. for EU-området for det-

te regnskabsår og for den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at FødevareErhvervs administration af EU-tilskud som

helhed betragtet er korrekt i henhold til gældende regler. Vurderingen er baseret på den

revision, der er foretaget af Rigsrevisionen og den interne revision.

For så vidt angår tilskuddene under Den Fælles Landbrugspolitik er det Rigsrevisionens

opfattelse, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) i Danmark anvendes

korrekt og fungerer efter hensigten.

Revision af tilskud

645. Rigsrevisionens revision vedrørte tilskud under EU’s Finansielle Instrument til Udvik-

ling af Fiskeriet (FIUF). Ved revisionen gennemgik Rigsrevisionen 10 sager vedrørende

støtte til ophugning, 10 sager vedrørende støtte til havnefaciliteter, 10 sager vedrørende

støtte til kollektive foranstaltninger og 4 sager vedrørende støtte til modernisering af fiske-

fartøjer.

Revisionen viste, at FødevareErhvervs regnskabsaflæggelse på tilskudsområdet var rigtig,

og at FødevareErhvervs dispositioner var i overensstemmelse med bevillinger, love mv.

Det var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at FødevareErhverv førte tilsyn med, at til-

skudsmodtager anvendte midlerne i overensstemmelse med forudsætningerne. Rigsrevi-

sionen fandt dog fejl i tilskudsadministrationen, herunder 3 sager med udbetalingsfejl. Fej-

lene vedrørte støtte til ophugning. 2 af fejlene skyldtes manglende modregning af moderni-

seringsstøtte i udbetalingen af ophugningsstøtten. Tilbagebetalingen af moderniseringsstøt-

ten var korrekt registreret i tilskudsforvaltningssystemet (BTAS), men fejlagtigt ikke mod-

regnet ved udbetalingen af ophugningsstøtten. Fejlen skyldtes tilsyneladende en system-

fejl. FødevareErhverv har oplyst, at samtlige sager af denne type efterfølgende blev gen-

nemgået, og fejlene rettet. Den sidste udbetalingsfejl skyldtes, at en transporterklæring ik-

ke var fremsendt eller registreret rettidigt i DCE (den centrale enhed), hvorfor hele beløbet

blev fremsendt til tilskudsmodtager. Tilskudsmodtager gjorde opmærksom på fejlen og til-

bagebetalte det for meget udbetalte. Rigsrevisionen finder, at FødevareErhverv bør tilrette

forretningsgangen og den interne kontrol, så fejludbetalinger i fremtiden undgås. I sagerne

vedrørende støtte til kollektive foranstaltninger fandt Rigsrevisionen 2 sager med manglen-

de revisorerklæring og 2 sager med manglende kontrol af sagsbehandlingen. Der blev end-

videre fundet en del sager med mindre tilfredsstillende sagsbehandling. På den baggrund

var det Rigsrevisionens vurdering, at FødevareErhvervs tilskudsforvaltning samlet set ikke

var helt tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har i en beretning undersøgt den samlede administration af FIUF-program-

met, hvor undersøgelsen også omfattede etablering af et formelt styringsgrundlag og op-

følgning på programmets gennemførelse og effekt

(Rigsrevisionens

beretning nr. 10/2007

til Statsrevisorerne om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006)). Rigsrevisio-

nen fandt, at Fødevareministeriets administration af FIUF-programmet generelt har været

tilfredsstillende, men den har ikke i tilstrækkeligt omfang været rettet mod opnåelse af pro-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

136

ERKLÆRING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK

grammets strategiske mål. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet styrkede målstyringen

af kommende programmer.

Stedlig revision sammen med Den Europæiske Revisionsret

646. Rigsrevisionen har sammen med Den Europæiske Revisionsret foretaget stedlig revi-

sion af EU-tilskud vedrørende 2007 hos de endelige tilskudsmodtagere. Revisionen havde

særligt fokus på støtte under enkeltbetalingsordningen og eksportstøtte til sukker.

Revisionen viste, at der var fejl ved en af de reviderede transaktioner. Fejlen vedrørte en

enkeltbetalingsstøtte, hvor opmålingen viste, at der vedrørende de opmålte parceller på

ca. 25 ha var anmeldt 1,03 ha for meget. Hele bedriften, som i ansøgningsåret var på 111

ha, blev efterfølgende målt op af FødevareErhverv. Den efterfølgende opmåling viste, at

der ikke var yderligere afvigelser, og Rigsrevisionen fandt, at fejlen var uvæsentlig.

647. Rigsrevisionen har sammen med Den Europæiske Revisionsret foretaget systemrevi-

sion af enkeltbetalingsordningen, herunder IFKS-kontroller og -inspektioner. Ved revisionen

blev der desuden foretaget sagsgennemgang.

Den Europæiske Revisionsret havde en del bemærkninger til det danske system. Føde-

vareErhverv har efterfølgende i al væsentlighed tilbagevist Den Europæiske Revisionsrets

bemærkninger, og revisionen gav herefter kun anledning til genberegning af støttebeløbe-

ne i 2 tilfælde.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

137

V. Udvalgte emner

A. Projekttilskud fra EU til statslige virksomheder

Den danske stat modtager årligt betydelige tilskud fra EU. En mindre del af tilskudde-

ne udbetales direkte fra Europa-Kommissionen til støttemodtageren, herunder stats-

lige virksomheder. Rigsrevisionen har kortlagt omfanget af direkte EU-tilskud til stats-

lige virksomheder og undersøgt, hvilke regler der er de væsentligste for administra-

tion af direkte tilskud. Endvidere har Rigsrevisionen undersøgt kvaliteten af projekt-

regnskaberne, den regnskabsmæssige administration af EU-tilskud i de statslige

virksomheder, og hvilke muligheder der er for rådgivning om rammeprogrammerne.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at statslige virksomheder i perioden 2004-2007

har modtaget mellem 517 og 585 mio. kr. om året i direkte tilskud fra Europa-Kom-

missionen, hvoraf 75 % er gået til virksomheder på Videnskabsministeriets område,

primært universiteterne. 71 % af tilskuddene er bevilget inden for de såkaldte ramme-

programmer for forskning og teknologisk udvikling.

Europa-Kommissionen har simplificeret reglerne for 7. rammeprogram i forhold til 6.

rammeprogram. Virksomheder, som har fravalgt eller vil fravælge at søge EU-tilskud

på grund af de forventede transaktions- og administrationsomkostninger, bør være

opmærksomme på dette. Undersøgelsen viste endvidere, at virksomheder, der kan

opgøre og fordele indirekte omkostninger, normalt vil få dækket en større del af de-

res indirekte omkostninger. Mange af de statslige virksomheder, der modtager EU-

tilskud, kan endnu ikke opgøre og fordele de indirekte omkostninger.

Undersøgelsen viste, at virksomhedernes regnskabsmæssige administration af EU-

tilskud generelt ikke er hensigtsmæssigt tilrettelagt, da 78 % af de projektregnskaber,

der blev sendt til revision i Rigsrevisionen i 2007, var behæftet med fejl. De typiske

fejl i projektregnskaberne er relateret til mangler ved bogføring af bilag samt en for-

kert anvendelse af regler, som er klart beskrevet i tilskudsbetingelserne, og skyldes

således ikke regelsættets kompleksitet. Det er på den baggrund Rigsrevisionens op-

fattelse, at antallet af fejl i projektregnskaberne kan reduceres betydeligt, hvis virk-

somhederne øger fokus på kontrolprocedurer i forbindelse med regnskabsføringen

og styrker kvalitetssikringen i forbindelse med aflæggelsen af projektregnskaberne.

Virksomhederne har mulighed for at få rådgivning om rammeprogrammerne hos

Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter. Undersøgelsen viste, at virksom-

hederne generelt var tilfredse med EuroCenters rådgivning, information og kurser,

specielt i forbindelse med ansøgningsfasen, mens virksomhederne hidtil kun i be-

grænset omfang havde modtaget rådgivning hos EuroCenter om fortolkningen af

regnskabsreglerne. EuroCenter styrkede i april 2007 sin rådgivning om finansielle

og juridiske problemstillinger. Rigsrevisionen anbefaler, at de statslige virksomheder

i videst muligt omfang benytter EuroCenters rådgivning.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

138

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

Indledning

Undersøgelsens baggrund og formål

648. Den danske stat modtager årligt betydelige tilskud fra EU. En mindre del af tilskuddene

udbetales direkte fra Europa-Kommissionen til støttemodtageren. Det er de direkte tilskud

fra Kommissionen til projekter inden for de statslige virksomheder, der bliver behandlet i

dette afsnit om projekttilskud fra EU til statslige virksomheder.

649. De øvrige EU-tilskud, der stammer fra EU’s strukturfonde mv., bliver via den danske

stat videreformidlet til de støtteberettigede. Disse tilskud er omtalt i beretningens kap. IV.

Erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark.

650. De tilskud, der udbetales direkte fra Kommissionen, vedrører primært projekttilskud til

forskning og teknologisk udvikling under de såkaldte rammeprogrammer, men der gives

også EU-tilskud til projekter under en række andre ordninger. Rigsrevisionen og de interne

revisioner afgiver revisionserklæringer på projektregnskaberne, men der har ikke tidligere

været foretaget en samlet kortlægning af EU-tilskuddene til de statslige virksomheder.

651. Undersøgelsen har haft til formål at besvare følgende spørgsmål:

•

Hvad er omfanget af direkte EU-tilskud til de statslige virksomheder under ministerom-

råderne?

Hvilke regler er de væsentligste for administration af direkte EU-tilskud?

Hvordan er kvaliteten af virksomhedernes projektregnskaber og den regnskabsmæs-

sige administration af EU-tilskud i de statslige virksomheder?

Hvilke muligheder er der for rådgivning om rammeprogrammerne?

Metode, herunder indsamling af data

652. Rigsrevisionens undersøgelse har omfattet alle ministerier, herunder virksomhederne

på de enkelte ministerområder inkl. statslige selvejende virksomheder, fx universiteterne.

Undersøgelsen omfattede en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle ministerier blev bedt

om at levere oplysninger om ministerområdets EU-tilskud, herunder om beløb fordelt på

tilskud/projekter, relevant tilskudsordning, tilsagn for hele projektperioden og tilskud mod-

taget pr. år (2004-2007). Derudover blev ministerierne bedt om at svare på en række spørgs-

mål vedrørende administrationen af EU-tilskud.

653. På baggrund af spørgeskemaerne blev 6 virksomheder (Danmarks Tekniske Univer-

sitet (DTU), Danmarks Fiskeriundersøgelser (fra 2007 fusioneret med DTU), De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks

Meteorologiske Institut samt Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettig-

heder) udvalgt til uddybende interviews. Rigsrevisionen gennemførte endvidere interview

med Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter, der informerer og rådgiver om

EU’s forskningsprogrammer til alle potentielle ansøgere.

654. Undersøgelsen er desuden baseret på en analyse af de 111 sager, hvor Rigsrevisio-

nen i 2007 har afgivet erklæring om virksomhedernes EU-projektregnskaber. Endelig har

Rigsrevisionen modtaget informationer fra universiteternes institutionsrevisorer om kvalite-

ten af de EU-projektregnskaber, som universiteterne aflagde i 2007. Institutionsrevisorerne

har siden 2007 afgivet revisionserklæring på projektregnskaber på universitetsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

139

Omfanget af EU-tilskud til statslige virksomheder under ministerområderne

655. Rigsrevisionen har kortlagt omfanget af EU-tilskud til de statslige virksomheder på de

forskellige ministerområder. Tabel 60 viser de modtagne tilskud fordelt på ministerområder-

ne i perioden 2004-2007.

Tabel 60. Modtagne tilskud fra EU til virksomheder på ministerområderne i perioden 2004-2007

(Mio. kr.)

2004

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

(Videnskabsministeriet)

§ 28. Transport- og Energiministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 8.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

356,8

70,4

29,3

19,7

18,5

3,6

3,8

3,9

1,7

2,4

1,6

2,0

0,8

1,0

0,3

516,8

2005

446,7

26,0

38,1

16,5

22,9

7,5

5,0

4,6

4,7

1,9

2,3

0,6

0,8

0,6

0,4

579,2

2006

415,9

33,5

30,4

24,3

26,7

2,0

5,5

5,4

3,5

2,1

0,0

1,6

2,4

2,0

0,9

557,1

2007

460,6

26,8

14,7

26,5

18,3

14,4

5,7

4,7

2,7

3,9

1,0

0,7

0,2

1,2

0,6

585,1

2004-2007

1.680,0

156,7

112,5

87,0

86,4

27,5

20,0

19,0

12,6

9,1

7,8

5,2

4,7

3,8

3,7

2,2

2.238,2

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

§ 21. Kulturministeriet

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 9.

Skatteministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 15. Socialministeriet

§ 6.

Udenrigsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

I alt

Note: Fordelingen på ministerområder følger for alle årene i tabellen statsregnskabet 2007 og dermed organiseringen før

ministerområdeflytningerne i 2007 ifølge kongelig resolution af 23. november 2007. Det betyder endvidere, at sektor-

forskningsinstitutionerne, der blev fusioneret med universiteterne pr. 1. januar 2007, i alle årene er regnet med under

universiteterne og dermed Videnskabsministeriet.

656. Det fremgår af tabel 60, at de statslige virksomheder i perioden 2004-2007 samlet set

har modtaget mellem 517 og 585 mio. kr. om året i direkte tilskud fra Kommissionen. EU-

tilskuddene til de statslige virksomheder er således steget med 13 % fra 2004 til 2007. Stig-

ningen har især fundet sted på Videnskabsministeriets område, hvor tilskuddene er steget

med 29 %. Virksomhederne under Videnskabsministeriet har i perioden 2004-2007 modta-

get 75 % af tilskudsmidlerne til ministerierne, mens virksomhederne under Transport- og

Energiministeriet samlet set har modtaget 7 % af tilskuddene. Statsministeriet, Finansmini-

steriet og Kirkeministeriet har ikke modtaget EU-tilskud.

657. Fordelingen af EU-tilskud i perioden 2004-2007 på virksomheder fremgår af figur 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

140

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

Figur 1. Modtagne tilskud pr. virksomhed i perioden 2004-2007

(Mio. kr.)

700

600

500

18 %

26 %

400

15 %

14 %

300

200

100

658. Figur 1 viser, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har modtaget 26 % af de sam-

lede EU-tilskud i perioden 2004-2007, og at de 5 statslige virksomheder, som har modtaget

størst EU-tilskud, alle er universiteter under Videnskabsministeriet.

659. Figuren viser desuden, at der er stor forskel på, hvor meget virksomhederne modtager

i tilskud. DTU har som største tilskudsmodtager modtaget ca. 574 mio. kr. i tilskud i perio-

den 2004-2007, mens Syddansk Universitet på 4. pladsen har modtaget ca. 144 mio. kr. i

tilskud, og Banedanmark på 10. pladsen har modtaget ca. 50 mio. kr.

660. Undersøgelsen viste, at i alt 60 virksomheder i perioden 2004-2007 har modtaget EU-

tilskud. De 10 statslige virksomheder, som har modtaget størst EU-tilskud i perioden 2004-

2007, har tilsammen modtaget 86 % af de samlede tilskud. Rigsrevisionens undersøgelse

har omfattet ca. 2.600 forskellige projekter, hvoraf de 78 % er projekter på Videnskabsmini-

steriets område. Det gennemsnitlige tilsagn pr. projekt for hele projektperioden er ifølge mi-

nisteriernes oplysninger ca. 2 mio. kr. Der er dog stor forskel på størrelsen af projekterne.

Det største projekttilskud er på 131 mio. kr., mens det mindste tilskud til én projektdeltager

er på 24.900 kr.

661. Rigsrevisionens undersøgelse har endvidere vist, at 71 % af de direkte tilskud fra Kom-

missionen til projekter inden for ministerområderne vedrører rammeprogrammerne. De øv-

rige 29 % er fordelt på en lang række mindre tilskudsordninger, hvoraf de største er TEN-T

(6 %), LIFE (4 %) og Twinning (4 %). Tilskudsordningerne har forskellige formål og er un-

dergivet forskellige regler med hensyn til bl.a. administration, regnskab og revision. Da ram-

meprogrammerne udgør så stor en del af de direkte tilskud fra EU til de statslige virksom-

heder, har undersøgelsen især haft fokus på disse, og den følgende præsentation af reg-

lerne tager udgangspunkt i reglerne for 7. rammeprogram.

c. Regler for administration, regnskab og revision af EU-tilskud bevilget under

rammeprogrammerne

662. Rammeprogrammerne har hjemmel i EF-traktatens afsnit XVIII om forskning og tek-

nologisk udvikling. 7. rammeprogram gælder i perioden 2007-2013, mens 6. rammepro-

gram var gældende i perioden 2002-2006. Der er stadig aktive projekter under 6. ramme-

program. Derimod er 5. rammeprogram, som var gældende i perioden 1998-2002, afslut-

tet. Kommissionen er ansvarlig for udmøntning og gennemførelse af rammeprogrammer-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

141

ne. Rigsrevisionen har i det følgende lagt vægt på at belyse udviklingen i regelsættet fra 6.

til 7. rammeprogram.

663. Processen for projekter under det 7. rammeprogram begynder med, at Kommissionen

i EU-Tidende indkalder forslag til projekter inden for nærmere fastsatte fagområder. Kom-

missionen foretager en udvælgelse af de projekter, som den ønsker at (med)finansiere, og

der indgås herefter en tilskudskontrakt (”Grant Agreement”) mellem Kommissionen og en

koordinator, som findes blandt de virksomheder, der deltager i projektet. De øvrige tilskuds-

modtagere, der indgår i projektet, tiltræder tilskudskontrakten og indgår en indbyrdes kon-

sortieaftale. Fordelingen af opgaver og tilskud mellem projektdeltagerne fremgår af tilskuds-

kontrakten. Koordinatoren har i forhold til de øvrige projektdeltagere en række yderligere

administrative pligter, bl.a. i forbindelse med kommunikationen med Kommissionen. Aflæg-

gelse af regnskab og afgivelse af revisionserklæring finder sted selvstændigt for hver af de

virksomheder, der deltager i projektet.

664. Kravene til revision, regnskab og dokumentation er forskellige under rammeprogram-

merne. Reglerne for deltagelse i 7. rammeprogram er søgt simplificeret i forhold til de tidli-

gere rammeprogrammer. Baggrunden herfor har bl.a. været et ønske om at lette de admi-

nistrative byrder for deltagere i projekter, som (med)finansieres af midler fra 7. rammepro-

gram. Den administrative lettelse afspejles bl.a. i lempede revisionskrav, mulighed for an-

vendelse af gennemsnitslønninger, bedre støttemuligheder til administrative opgaver og

forlængelse af tidsfrister for indsendelse af rapporter.

665. Reglerne inden for 7. rammeprogram kan dog stadig forekomme komplekse, navnlig

for deltagere, som ikke tidligere har deltaget i et projekt under ét af rammeprogrammerne.

For at afhjælpe dette har Kommissionen gjort det muligt via internettet at få besvaret spørgs-

mål om rammeprogrammet. Herudover er Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCen-

ter blevet udpeget som National Contact Point af Kommissionen. Denne funktion indebæ-

rer rådgivning af støttemodtagere om regelsættene under 7. rammeprogram. EuroCenter

omtales nedenfor.

666. De væsentligste regler for tilskudsmodtagerne fremgår af tilskudskontrakten, som be-

står af en kort hovedkontrakt med tilhørende bilag, herunder et budget for projektet. I kon-

trakten henvises til andre regelsæt. Disse er derfor også en del af kontrakten og dermed

bindende for tilskudsmodtager. Navnlig hovedkontrakten og dennes bilag II om generelle

betingelser er væsentlige i forbindelse med administrationen af EU-tilskud. I hovedkontrak-

ten fastsættes de overordnede regler for bl.a. varigheden af projektet, det maksimale til-

skudsbeløb, kommunikationen mellem tilskudsmodtagerne og Kommissionen samt læng-

den af rapporteringsperioder. I bilaget om de generelle betingelser er parternes pligter og

rettigheder nærmere beskrevet, herunder indholdet af de periodiske og endelige rapporter,

som konsortiet skal indsende til Kommissionen inden 60 dage efter udløbet af hver rappor-

teringsperiode. Denne frist var under 6. rammeprogram 45 dage.

Periodiske rapporter og revision

667. De periodiske rapporter skal bl.a. indeholde en beskrivelse af projektets fremdrift, en

forklaring på de anvendte ressourcer og et regnskab (”financial statement”) fra hver tilskuds-

modtager. Der skal under 7. rammeprogram udstedes revisionserklæringer i tilknytning til

disse regnskaber, når de danner grundlag for anmodning til Kommissionen om godtgørel-

se af udgifter, der overstiger en grænse på ca. 2,8 mio. kr. (375.000 euro). Ved beregnin-

gen af denne grænse kumuleres alle tidligere udbetalinger fra Kommissionen, som ikke har

været ledsaget af en revisionserklæring. Under 6. rammeprogram var grænsen ca. 1,1 mio.

kr. eller efter hver enkelt afrapporteringsperiode. Under 7. rammeprogram gælder for alle

projekttyper, at hvis det samlede tilskud ikke overstiger 375.000 euro, skal der ikke afgives

revisionserklæring – heller ikke ved projektets afslutning. Desuden kan kravet om revisions-

erklæringer – som noget nyt – fraviges, hvis Kommissionen forinden har accepteret meto-

den til beregning af personaleomkostninger og indirekte omkostninger og de hermed for-

bundne kontrolforanstaltninger. Hvis der foreligger et ”metodecertifikat”, er der ikke krav

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

142

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

om en revisionserklæring, selv om de mellemliggende udbetalinger tilsammen overstiger

375.000 euro. I så fald skal der dog laves en samlet revisionserklæring ved projektets af-

slutning. Samlet set forventes et betydeligt fald i antallet af revisionserklæringer.

668. Rigsrevisionen afgiver som udgangspunkt revisionserklæringerne vedrørende statslige

virksomheder. For de virksomheder, der har en aftale om intern revision, afgiver institutions-

revisoren erklæringen på vegne af Rigsrevisionen. Dette er fx tilfældet på universitetsom-

rådet.

Støtteberettigede omkostninger

669. Den del af de støtteberettigede omkostninger, som tilskudsmodtager kan få refunde-

ret, afhænger af typen af den konkrete aktivitet. Der kan i forbindelse med projektarbejdet

som udgangspunkt opnås tilskud til både direkte og indirekte omkostninger.

670. De direkte omkostninger skal fremgå af budgettet, være afholdt i projektperioden og

indgå i tilskudsmodtagers regnskab. Beregningen af støtteberettigede personaleomkost-

ninger skal ske på grundlag af en opgørelse over udgifterne til det antal arbejdstimer, som

er investeret i projektet. Det er derfor nødvendigt, at disse arbejdstimer løbende registreres.

671. Virksomheder, der har interne systemer og procedurer til detaljerede omkostningsfor-

delinger og dermed kan identificere og fordele indirekte omkostninger, kan medtage de fak-

tiske indirekte omkostninger i projektregnskabet. Indirekte omkostninger er alle de støtte-

berettigede omkostninger, som ikke kan identificeres af modtageren som værende direkte

knyttet til projektet, men som kan identificeres og dokumenteres i dennes regnskabssystem

som værende afholdt i umiddelbar forbindelse med de støtteberettigede direkte omkostnin-

ger, der henføres til projektet. Indirekte omkostninger består fx af lønudgifter til fællesfunk-

tioner samt omkostninger til husleje og telefon. De indirekte omkostninger skal ifølge 7. ram-

meprogram repræsentere en rimelig del af organisationens samlede omkostninger. Rigsre-

visionens undersøgelse har vist, at de indirekte omkostninger typisk vil ligge på mellem 90 %

og 120 % af de direkte omkostninger. Offentlige organisationer, uddannelsesinstitutioner

og forskningsinstitutioner, der ikke kan identificere og fordele indirekte omkostninger, kan

under 7. rammeprogram i en overgangsfase medregne de indirekte omkostninger som 60 %

af de direkte omkostninger. For projekter, hvor ansøgningen er afleveret efter 1. januar 2010,

forventes det, at denne sats vil falde til 40 %.

672. I de fleste tilfælde vil virksomhederne således få dækket en større del af deres indirek-

te omkostninger, hvis de kan opgøre og fordele indirekte omkostninger. Undersøgelsen vi-

ste, at en stor del af de statslige virksomheder, der modtager EU-tilskud, endnu ikke kan

opgøre og fordele deres indirekte omkostninger. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ledel-

sen i disse virksomheder ud fra et sparsommelighedshensyn bør overveje muligheden for

at få dækket de faktiske indirekte omkostninger og dermed udnytte tilskudsordningens ful-

de potentiale. Dette vil endvidere være i god overensstemmelse med principperne i omkost-

ningsreformen.

673. En række omkostninger er ikke støtteberettigede. Dette er tilfældet for så vidt angår

indirekte skatter, herunder moms og afgifter. Herudover er fx morarenter, rykkergebyrer,

kurstab og udgifter relateret til kapitalafkast ikke støtteberettigede.

674. Der skal ved afholdelsen af alle udgifter tages skyldige økonomiske hensyn. Derfor

skal tilskudsmodtagere også ved antagelse af underleverandører (subcontracting) iagttage

principperne om ”bedst og billigst”, gennemsigtighed og ligebehandling. Subcontracting er i

øvrigt ikke tilladt, medmindre dette er forudsat i kontrakten.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

143

675. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at tilskudsmodtager er opmærksom på, hvilke udgif-

ter der er støtteberettigede, så disse kan dokumenteres og efterfølgende refunderes. Dette

forudsætter et godt kendskab til reglerne i navnlig hovedkontraktens bilag II. Et godt kend-

skab til disse regler er med til at sikre, dels at betingelserne for refusion er til stede, dels at

tilskudsmodtager ikke senere bliver mødt med et tilbagebetalingskrav fra EU.

Revision op til 5 år efter afslutning af projektet

676. Kommissionen (eller dennes repræsentant) kan foretage revision eller gennemgang

af projektet i indtil 5 år efter projektets afslutning. Et projekt afsluttes med Kommissionens

godkendelse af de sidste faglige og finansielle rapporter, og den nævnte 5-årige periode

begynder først at løbe fra dette tidspunkt. Tilskudsmodtager kan derfor blive mødt med et

krav om dokumentation af omkostninger, som er meget ældre end 5 år. På den baggrund

skal tilskudsmodtagers administration være tilrettelagt, så der efter Kommissionens god-

kendelse af projektets afslutning med et tillæg på 5 år kan fremlægges original dokumenta-

tion for overholdelse og korrekt administration af tilskudskontrakten for hele projektperioden.

Virksomhedernes regnskabsmæssige administration af EU-tilskud

Spørgeskemaundersøgelse

677. Som nævnt bad Rigsrevisionen om oplysninger fra de virksomheder, der modtog EU-

tilskud i perioden 2004-2007, herunder oplysninger om størrelsen af de modtagne beløb

samt svar på en række supplerende spørgsmål. Tilbagemeldingerne viste, at virksomhe-

derne har organiseret deres regnskabsmæssige administration af EU-tilskud forskelligt. I

nogle virksomheder er det en økonomifunktion, der varetager den regnskabsmæssige ad-

ministration af EU-tilskud, mens denne opgave i andre virksomheder deles mellem fx pro-

jektledere, koordinatorer og forskere. Svarene viste også, at ca. 25 % af virksomhederne

finder EU’s regelsæt komplicerede, vanskelige eller tvetydige. Endelig viste svarene, at ca.

25 % af virksomhederne enten havde fravalgt eller ville fravælge at søge EU-tilskud på grund

af de forventede transaktions- og administrationsomkostninger.

678. Rigsrevisionen anbefaler, at de virksomheder, som har fravalgt eller vil fravælge at

søge EU-tilskud på grund af de forventede transaktions- og administrationsomkostninger,

genovervejer deres beslutning, da Kommissionen har simplificeret tilskudsreglerne for 7.

rammeprogram i forhold til 6. rammeprogram.

Interviewundersøgelse

679. I forbindelse med undersøgelsen gennemførte Rigsrevisionen interviews med 6 virk-

somheder. Virksomhederne oplyste, at det er vigtigt med tæt kontakt mellem forskere og

administrativt personale i forbindelse med administrationen af EU-projekter. Den løbende

administration af et EU-projekt, herunder fx udarbejdelse af perioderegnskaber samt fagli-

ge rapporter om fremdriften i projektet etc., kræver involvering af projektlederen/forskeren,

der har det største kendskab til projektets faglige indhold. Virksomhederne gav også udtryk

for, at reglerne for EU-tilskud umiddelbart kan forekomme svært tilgængelige. Samtidig til-

kendegav nogle virksomheder dog, at der er en vis rimelighed og logik i reglerne, og at de

har fokus på løbende at sikre kendskab til de gældende regler, bl.a. gennem deltagelse i så-

vel interne som eksterne kurser og erfa-grupper. Flere virksomheder havde desuden udar-

bejdet interne vejledninger om den regnskabsmæssige administration af EU-midler. Rigs-

revisionen finder det positivt, at de interviewede virksomheder løbende søger at forbedre

kendskabet til reglerne på området.

Gennemgang af projektregnskaber

680. Rigsrevisionen erklærede sig i 2007 om 111 projektregnskaber. Rigsrevisionen har i

forbindelse med denne undersøgelse gennemgået de 111 erklæringer og projektregnska-

ber. Projekterne vedrørte primært 6. rammeprogram. Rigsrevisionen har ved gennemgan-

gen lagt til grund, at den regnskabsmæssige administration er hensigtsmæssigt tilrettelagt,

hvis virksomhederne kan aflægge et korrekt regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

144

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

681. Gennemgangen af virksomhedernes projektregnskaber vedrørende EU-tilskud viste,

at der var fejl i 78 % af de regnskaber, som virksomhederne indsendte til Rigsrevisionen

med henblik på revision og efterfølgende afgivelse af erklæring. De typiske fejl var forkert

bogføring, manglende attestation på bilag, anvendelse af forkerte timepriser, manglende

fratrækning af indirekte skatter, moms og andre afgifter, anvendelse af forkert kurs ved va-

lutaomregninger, medtagelse af ikke-støtteberettigede udgifter, manglende dokumentation

af udgifterne og tastefejl. På baggrund af revisionen rettede virksomhederne imidlertid fej-

lene, inden Rigsrevisionen afgav erklæring om det endelige projektregnskab. Rigsrevisio-

nen tog derfor ikke forbehold for projektregnskabets rigtighed i nogen af de 111 sager. Rigs-

revisionen afgav dog i 21 tilfælde supplerende oplysninger om fx overholdelse af budget-

tet. Gennemgangen af projektregnskaberne viste, at virksomheder, der administrerer man-

ge og beløbsmæssigt store EU-tilskud, generelt begår færre fejl i projektregnskaberne end

virksomheder med få og beløbsmæssigt mindre EU-tilskud. Flere virksomheder har i den

forbindelse oplyst, at et løbende og tæt samarbejde mellem projektledere/koordinatorer/for-

skere og det administrative personale, fx økonomifunktion, i projektforløbet er medvirkende

til at sikre overholdelse af reglerne.

682. Universiteternes institutionsrevisorer, som siden 2007 har afgivet revisionserklæringer

på projektregnskaber på universitetsområdet, har oplyst, at den hyppigste fejl i universiteter-

nes EU-projektregnskaber i 2007 var manglende fratrækning af moms vedrørende uden-

landske rejseudgifter. Generelt er der dog afgivet få erklæringer med forbehold eller sup-

plerende bemærkninger for universiteternes EU-projektregnskaber i 2007. Institutionsrevi-

sorerne vurderer generelt, at universiteterne har et godt kendskab til reglerne, særligt på

centralt niveau, og at fejl primært opstår som følge af varierende kendskab til reglerne på

decentralt niveau. Institutionsrevisorerne på nogle universiteter påpeger, at der begås en

del tilfældige fejl, og at bedre kvalitetssikring før regnskabsaflæggelsen ville øge kvaliteten

af udkast til projektregnskaberne.

683. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at virksomhedernes regnskabsmæssige administra-

tion af EU-tilskud generelt ikke er hensigtsmæssigt tilrettelagt, da 78 % af de projektregn-

skaber, som blev indsendt til Rigsrevisionen i 2007, var behæftet med fejl. Rigsrevisionen

har konstateret, at de typiske fejl i projektregnskaberne er relateret til mangler ved bogfø-

ring af bilag samt en forkert anvendelse af regler, som er klart beskrevet i tilskudsbetingel-

serne, og skyldes således ikke regelsættets kompleksitet. Det er på den baggrund Rigsre-

visionens opfattelse, at antallet af fejl i projektregnskaberne kan reduceres betydeligt, hvis

virksomhederne øger fokus på kontrolprocedurer i forbindelse med regnskabsføringen og

styrker kvalitetssikringen i forbindelse med aflæggelsen af projektregnskaberne.

Information og rådgivning – EuroCenter

684. Undersøgelsen viser, som tidligere nævnt, at ca. 25 % af virksomhederne finder EU’s

regelsæt komplicerede, vanskelige eller tvetydige, og at ca. 25 % af virksomhederne enten

havde fravalgt eller ville fravælge at søge EU-tilskud på grund af de forventede transaktions-

og administrationsomkostninger. Interviewene viste endvidere, at deltagelse i EU’s forsk-

ningsprojekter kræver et stort kendskab til ansøgningsprocessen, herunder hvordan man

fx finder andre partnere, samt hvilke forskningsområder der er mulighed for at få støtte til.

Virksomhederne har derfor et behov for rådgivning. I Danmark kan virksomhederne få råd-

givning om ansøgning og administration af EU-tilskud hos EuroCenter, der er en del af

Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet. EuroCenter er udpeget

som Kommissionens nationale kontaktpunkt (National Contact Point, NCP) for rammepro-

grammerne og har derfor til opgave at informere og vejlede danske virksomheder, universi-

teter og forskningsinstitutioner mfl.

685. EuroCenter varetager informationsopgaven gennem bl.a. udarbejdelse af artikler og

vejledninger, afholdelse af informationsmøder, kurser, foredrag og workshopper. EuroCen-

ter har ud over informationsvirksomheden også en egentlig rådgivningsfunktion. Denne om-

fatter såvel juridisk som administrativ og finansiel rådgivning i forhold til rammeprogrammer-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

PROJEKTTILSKUD FRA EU TIL STATSLIGE VIRKSOMHEDER

145

ne. EuroCenter rådgiver både om forståelsen af reglerne og om anvendelsen heraf i prak-

sis. Rådgivningsvirksomheden dækker en periode, der strækker sig, fra Kommissionen

indkalder forslag til projekter, til et konkret projekt er afsluttet.

686. Interviewene viste, at virksomhederne generelt var tilfredse med EuroCenters rådgiv-

ning, information og kurser, specielt i forbindelse med ansøgningsfasen, mens virksomhe-

derne hidtil kun i begrænset omfang havde modtaget rådgivning hos EuroCenter om for-

tolkningen af regnskabsreglerne. De interviewede virksomheder gav i varierende grad ud-

tryk for, at de havde et behov for rådgivning vedrørende de finansielle regler, da virksom-

hederne ofte havde svært ved at fortolke reglerne, og da de fandt det vanskeligt at få direk-

te kontakt med Kommissionen.

687. EuroCenter har oplyst, at både Kommissionen og EuroCenter har været klar over, at

der har været et udækket behov for rådgivning i juridiske og finansielle spørgsmål. I forbin-

delse med Kommissionens oprettelse af en NCP-gruppe vedrørende juridiske og finansiel-

le spørgsmål ansatte EuroCenter i april 2007 en Legal and Finance NCP, som rådgiver

virksomhederne i finansielle og juridiske problemstillinger, og som har mulighed for direkte

at spørge Kommissionen om konkrete fortolkninger af bl.a. regnskabsreglerne. EuroCenter

har dermed styrket rådgivningen på dette område. Ifølge EuroCenter modtager Legal and

Finance NCP mange henvendelser og spørgsmål fra virksomhederne. Rigsrevisionen fin-

der det positivt, at EuroCenter har styrket rådgivningen om finansielle spørgsmål.

688. Som led i rådgivningen fungerer EuroCenter også som sekretariat for en erfa-gruppe

om EU’s rammeprogrammer for offentlige virksomheder. Erfa-gruppen startede oprindeligt

på universiteterne. Gruppen består af repræsentanter fra især universiteterne, men alle of-

fentlige virksomheder kan deltage. Undersøgelsen viste, at nogle statslige virksomheder

ikke var bekendt med denne gruppe, men potentielt var interesserede i at deltage med

henblik på erfaringsudveksling. Rigsrevisionen finder, at EuroCenter bør sikre, at alle rele-

vante offentlige virksomheder får kendskab til erfa-gruppen, da dette vil styrke virksomhe-

dernes mulighed for sparring og rådgivning.

689. Rigsrevisionen anbefaler, at de statslige virksomheder i videst muligt omfang benytter

EuroCenters rådgivning, idet EuroCenters viden om Kommissionens fortolkninger af regel-

sættet kan medvirke til at styrke administrationen i virksomhederne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

146

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

B. Virksomhedernes administration af likviditetsordningen

Omkostningsreformen, der bestod af en regnskabs- og budgetreform, indebar, at

hovedparten af alle statslige virksomheder fra og med 2007 blev omfattet af en ord-

ning om selvstændig likviditet og på finansloven for 2007 fik tildelt en låneramme.

Rigsrevisionen har undersøgt virksomhedernes administration af likviditetsordningen,

herunder om det er muligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af låneram-

men, om resultatdisponering/bevillingsafregning bliver bogført korrekt i de lokale øko-

nomisystemer, og om regelsættet for likviditetsordningen er tilstrækkeligt klart.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 80 % af de undersøgte virksomheder over-

holdt kravene til administrationen af likviditetsordningen, mens knap 20 %, heriblandt

flere store virksomheder og en række departementer, ikke overholdt kravene. Dette

finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende, da overholdelsen af kravene bl.a. er en

forudsætning for, at virksomhederne kan følge op på overholdelsen af lånerammen.

Hovedparten af de undersøgte virksomheder havde ikke bogført årets resultatdispo-

nering/bevillingsafregning korrekt i de lokale økonomisystemer ultimo 2007.

Rigsrevisionen finder, at det er muligt, om end meget omstændeligt, at kontrollere

virksomhedernes overholdelse af lånerammen ultimo året. Der er ikke overensstem-

melse mellem fortegnelsen over virksomhedernes udnyttelse af lånerammen ultimo

2007 i statsregnskabet og den udnyttelsesgrad, som virksomhederne selv har oplyst

i årsrapporterne. Finansministeriet har oplyst, at reglerne for opgørelsen af låneram-

men forventes ændret med virkning fra 2009, så man opnår en mere enkel og enty-

dig opgørelse af lånerammen og opnår større overensstemmelse mellem statsregn-

skab og årsrapporter på dette område. Rigsrevisionen finder endvidere, at Økonomi-

styrelsen bør fastsætte regler for, hvornår virksomhederne helt generelt skal tilpasse

oplysningerne i årsrapporterne, hvis virksomhederne bliver opmærksomme på, at

Statens Koncernsystem (SKS) ikke viser et rigtigt billede af virksomhedernes økono-

miske situation.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Økonomistyrelsen generelt har givet virk-

somhederne en god støtte ved implementeringen af den nye likviditetsordning. Det

er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at regelsættet ikke er tilstrækkeligt klart. Der

er på flere områder ikke fuld overensstemmelse mellem cirkulæret om selvstændig

likviditet og vejledninger om den nye likviditetsordning, ligesom enkelte regler med

fordel kunne tydeliggøres. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at disse uklarheder har

vanskeliggjort virksomhedernes administration af likviditetsordningen.

Indledning

Undersøgelsens baggrund og formål

690. Ved Akt 163 24/6 2004 tiltrådte Finansudvalget en omkostningsreform med generel

indførelse af omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper for staten. Alle statsin-

stitutioner skulle fra og med 2005 aflægge regnskab efter omkostningsbaserede principper

på driftsområdet. Fra og med 2007 blev bevillingsprincipperne i finansloven ændret, så

virksomheder med driftsbevillinger og statsvirksomheder fik tildelt omkostningsbaserede

bevillinger svarende til regnskabsprincipperne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

147

691. Omkostningsreformen indebar, at alle virksomheder, med undtagelse af en række

virksomheder under Forsvarsministeriets område, fra og med 2007 blev omfattet af en ord-

ning om selvstændig likviditet, og virksomhederne fik på finansloven for 2007 tildelt en låne-

ramme. Anlægsinvesteringer skal derefter finansieres ved interne statslige lån, som forren-

tes og afdrages i takt med, at værdien af anlægsaktiverne afskrives. Omkostningerne til ren-

ter og afskrivninger indgår i virksomhedernes driftsbevillinger.

Infrastruktur (veje, broer, jernbaner mv.) og national ejendom (slotte, haver, mindesmærker

mv. af særlig kulturel værdi) er ikke omfattet af omkostningsreformen, hvilket betyder, at dis-

se aktiver ikke er blevet værdiansat eller skal afskrives ud fra det nye princip, men stadig

bogføres til anskaffelsesværdi.

692. Formålet med likviditetsordningen er at tilskynde virksomhederne til en effektiv likvidi-

tetsstyring ved at give incitament til at fremrykke indbetalinger og udskyde udbetalinger.

Endvidere synliggør ordningen de kapitalomkostninger i form af renter, der er forbundet

med virksomhedernes anlægsinvesteringer, og som indgår i deres løbende driftsudgifter.

693. Rigsrevisionen har fundet det for tidligt at undersøge, om likviditetsordningen har til-

skyndet virksomhederne til en effektiv likviditetsstyring, herunder synliggørelse af kapital-

omkostningerne. Rigsrevisionen har i stedet undersøgt virksomhedernes administration af

likviditetsordningen gennem besvarelsen af følgende spørgsmål:

•

Overholder virksomhederne kravene til administrationen af likviditetsordningen?

Bogfører virksomhederne resultatdisponering/bevillingsafregning korrekt i de lokale

økonomisystemer?

Er det muligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af lånerammen ultimo året?

Er regelsættet for likviditetsordningen tilstrækkeligt klart?

Metode

694. Rigsrevisionens undersøgelse blev gennemført i forbindelse med den løbende årsre-

vision ved 50 virksomheder.

Rigsrevisionen gennemgik efter regnskabsaflæggelsen for 2007 endvidere 16 virksomhe-

ders bogføring af resultatdisponering/bevillingsafregning i de lokale økonomisystemer og

kontrollerede virksomhedernes overholdelse af lånerammen. Rigsrevisionen har desuden

gennemgået regelsættet for likviditetsordningen og sammenholdt det med de udsendte vej-

ledninger.

Likviditetsordningens hovedelementer

695. Økonomistyrelsen oprettede ved overgangen til den nye likviditetsordning 4 nye likvi-

ditetskonti til virksomhederne:

•

En finansieringskonto (FF7-konto), der fungerer som institutionernes kassekredit, og

som anvendes til almindelige lønudgifter, varekøb og køb af tjenesteydelser.

En konto til langfristet gæld (FF4-konto) til finansiering af anlægsinvesteringer, herun-

der afsluttede bygge- og it-udviklingsprojekter.

En bygge- og it-kredit (FF6-konto) til finansiering af igangværende bygge- og it-udvik-

lingsprojekter.

En uforrentet konto (FF5-konto), som oftest kun anvendes ved regnskabsårets afslut-

ning, til afregning af ændringer i hensatte forpligtelser, omsætningsaktiver og kortfriste-

de gældsforpligtelser, herunder reserveret bevilling. Kontoen må kun bruges af virksom-

heden i løbet af året efter aftale med departementet.

Forrentningen af de 4 konti er forskellig for at skabe incitament til en effektiv likviditetssty-

ring, hvor virksomheden opnår størst mulige renteindtægter og mindst mulige renteudgifter.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

148

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

696. Likviditetstildelingen til den daglige drift sker månedligt med 1/12 af virksomhedens

nettoudgiftsbevilling. Herudover tildeles virksomheden likviditet til investeringer i form af lå-

nerammer, der er fastsat i anmærkningerne på finansloven. Trækket på lånerammen bliver

opgjort som summen af virksomhedens langfristede gæld (FF4-kontoen), saldoen på byg-

ge- og it-kreditten (FF6-kontoen) samt en eventuel negativ saldo på finansieringskontoen

(FF7-kontoen).

Disponeringsregler

697. Virksomhedernes adgang til lånefinansiering er begrænset af forskellige forhold. For

det første er disponeringsreglerne udformet, så de afledte omkostninger ved investeringer

(renter og afskrivninger) skal kunne afholdes inden for den givne bevilling. For det andet

angiver lånerammen den øvre grænse for virksomhedens gæld. For det tredje er der fast-

sat et soliditetskrav om, at gælden på FF4- og FF6-kontiene aldrig må overstige værdien af

anlægsaktiverne, og saldoen på FF6-kontoen skal svare til summen af igangværende arbej-

der og udviklingsprojekter under opførelse. Endelig er der fortsat et krav om forelæggelse

af større anskaffelser for Finansudvalget, hvis investeringen udgør 50 mio. kr. eller derover,

eller hvis en ændring på et igangværende bygge- og anlægsprojekt udgør mindst 10 % af

projektets totaludgift og mindst 5 mio. kr.

c. Overholder virksomhederne kravene til administrationen af likviditetsord-

ningen?

698. For at sikre overholdelsen af disponeringsregler vedrørende adgang til lånefinansie-

ring er der indført en række krav til virksomhedernes forretningsgange for den løbende ad-

ministration af likviditetsordningen. Kravene fremgår af et cirkulære om selvstændig likvidi-

tet. Cirkulæret er suppleret med en række vejledninger fra Økonomistyrelsen. Rigsrevisio-

nen har undersøgt, om virksomhederne overholder kravene vedrørende:

•

bogføring af bevilling og renter samt opfølgning på lånerammen

afstemninger, likviditetsflytninger og regnskabsinstruks.

Bogføring af bevilling og renter samt opfølgning på lånerammen

699. Rigsrevisionen konstaterede ved den løbende revision, at alle 50 virksomheder på

nær én havde bogført tolvtedelsraterne af bevillingen korrekt.

Samtlige virksomheder bogførte de tilskrevne renter korrekt.

Godt 75 % af virksomhederne fulgte løbende/kvartalsvist op på lånerammen. Et mindretal

af virksomhederne, heraf 3 departementer, fulgte ikke op på lånerammen. 4 af de 50 virk-

somheder havde overskredet lånerammen.

Afstemninger, likviditetsflytninger og regnskabsinstruks

700. Revisionen viste, at 80 % af virksomhederne havde aktuelle og ajourførte afstemnin-

ger af bankkonti og foretog de relevante afstemninger mellem likviditetskontiene (FF4 og

FF6) og anlægsaktiverne.

80 % af virksomhederne overholdt kravene til flytning af likviditet mellem de likvide konti og

foretog de relevante overførsler mellem finansieringskontoen (FF7) og øvrige likviditetskon-

ti. 90 % af virksomhederne benyttede kun den uforrentede konto efter aftale med departe-

mentet.

De fleste virksomheder havde en ajourført regnskabsinstruks med beskrivelse af forretnings-

gange og klare ansvarsfordelinger. Virksomheder, der ikke havde en ajourført regnskabs-

instruks, havde i vidt omfang heller ikke fastlagt en praksis for flytning af likviditet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

149

Konklusion

701. Rigsrevisionen konstaterede, at 80 % af de 50 undersøgte virksomheder overholdt de

nævnte krav, mens knap 20 %, heriblandt flere store virksomheder og en række departe-

menter, ikke overholdt kravene. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende, da over-

holdelsen af kravene bl.a. er en forudsætning for, at virksomhederne kan følge op på over-

holdelsen af lånerammen.

702. Finansministeriet har oplyst, at den nye likviditetsordning er udvidet betydeligt i forhold

til den tidligere ordning, hvilket kan have medvirket til at vanskeliggøre indkøringen af ord-

ningen. Finansministeriet oplyser videre, at departementet og Økonomistyrelsen har gen-

nemført et udvalgsarbejde i 2008 sammen med en række udvalgte institutioner. Udvalgs-

arbejdet er mundet ud i en række initiativer, der kan medvirke til at lette administrationen

af omkostnings- og bevillingsreformen. Disse initiativer forventes gennemført for finansåret

2009.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har taget dette initiativ og af-

venter den nærmere udformning.

d. Bogfører virksomhederne resultatdisponering/bevillingsafregning korrekt i

de lokale økonomisystemer?

703. Virksomhederne skulle, inden regnskabet blev afsluttet ultimo regnskabsåret, bogføre

deres resultatdisponering/bevillingsafregning i de lokale økonomisystemer. Virksomhederne

skulle således have overblik over eventuelle forskydninger i reserveret bevilling, bortfald af

bevilling samt årets over-/underskud og bogføre disse beløb forud for regnskabsafslutnin-

gen.

704. Rigsrevisionen konstaterede efter regnskabsaflæggelsen 2007, at hovedparten af de

16 undersøgte virksomheder ikke havde bogført årets resultatdisponering/bevillingsafreg-

ning korrekt i de lokale økonomisystemer ultimo 2007. Kun 4 ud af 16 virksomheder fore-

tog korrekt bogføring af deres samlede resultatdisponering/bevillingsafregning, mens de

øvrige virksomheder enten ikke foretog bogføring eller havde foretaget fejlagtig bogføring

af bortfald af bevilling samt over- eller underskud til videreførsel. Kun et fåtal af virksomhe-

derne kommenterede manglerne ved bogføringen i årsrapporten.

Virksomhederne foretog deres bevillingsafregning til statsregnskabet for 2007 i et selvstæn-

digt skema uafhængigt af bogføringen i det lokale økonomisystem. Den mangelfulde bog-

føring af årets resultatdisponering/bevillingsafregning fik derfor ikke betydning for statsregn-

skabets bevillingsafregning, men indebar, at der ikke var overensstemmelse mellem stats-

regnskabets bevillingsafregning for virksomheden og virksomhedens lokale økonomisy-

stem/SKS.

705. Rigsrevisionen skal anbefale virksomhederne at øge fokus på at bogføre resultatdis-

poneringen korrekt, så der er overensstemmelse mellem statsregnskabets bevillingsafreg-

ning for virksomheden og virksomhedens lokale økonomisystem.

e. Er det muligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af lånerammen

ultimo året?

706. Lånerammen angiver som nævnt den øvre grænse for virksomhedernes gæld. Rigs-

revisionen har undersøgt, om det er muligt at kontrollere virksomhedernes overholdelse af

lånerammen ultimo året. Undersøgelsen har omfattet følgende emner:

•

overensstemmelsen mellem lånerammerne i statsregnskabet og i årsrapporterne

overholdelsen af disponeringsreglerne for lånerammer samt overensstemmelse mellem

likviditetskonti og værdi af anlægsaktiver

deling af låneramme mellem flere regnskabsførende institutioner.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

150

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

Overensstemmelsen mellem lånerammerne i statsregnskabet og i årsrapporterne

707. I statsregnskabet er der en fortegnelse over de statslige virksomheders udnyttelse af

lånerammen ultimo 2007. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke er overensstemmelse

mellem statsregnskabets fortegnelse over virksomhedernes udnyttelse af lånerammen ulti-

mo 2007 og den reelle udnyttelsesgrad for de 16 virksomheder, der blev undersøgt efter

regnskabsaflæggelsen for 2007. Det er således ikke muligt at kontrollere virksomhedernes

overholdelse af lånerammen ultimo året på baggrund af statsregnskabets fortegnelse. Over-

holdelsen af lånerammen kan således kun kontrolleres ved beregninger på baggrund af no-

terne i de enkelte virksomheders årsrapporter.

708. Økonomistyrelsen har oplyst, at fortegnelsen over de statslige virksomheders udnyt-

telse af lånerammen i statsregnskabet er baseret på faktuelle oplysninger fra henholdsvis

Statens Budgetsystem samt fra de officielt godkendte ministerområderegnskaber. Årsagen

til forskelle mellem udnyttelsen af lånerammen i årsrapporterne og fortegnelsen i statsregn-

skabet vil som udgangspunkt skyldes, at virksomhederne i årsrapporten har korrigeret op-

gørelsen af lånerammen for eventuelle overtræk på finansieringskontoen, der kan henfø-

res til tilgodehavender vedrørende indtægtsførte, men endnu ikke indbetalte tilskud fra fx

EU.

709. Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at årsagen til forskelle mellem udnyttel-

sen af lånerammen i årsrapporterne og i fortegnelsen i statsregnskabet i højere grad skyl-

des, at saldiene på FF4- og FF6-kontiene er opgjort pr. 31. december og således ikke ta-

ger højde for eventuelle dispositioner i supplementsperioden. Det reelle træk på låneram-

men kan derfor godt afvige betydeligt fra oplysningerne i SKS og statsregnskabet.

Uddybende om årsagen kan nævnes, at bygge- og it-kreditten (FF6) ved årsafslutningen i

princippet skal svare til værdien af de igangværende bygge- og it-udviklingsprojekter, lige-

som den langfristede gæld (FF4) ikke må overstige værdien af de øvrige anlægsaktiver.

Som følge af afskrivninger, oprettelse af nye anlæg mv. i supplementsperioden kan der

dog opstå differencer mellem likviditetskontiene (FF4 og FF6) og værdien af anlægsakti-

verne, da det ikke er muligt at foretage flytning af likvider i banken efter den 31. december.

710. Finansministeriet har oplyst, at reglerne for opgørelsen af lånerammen forventes æn-

dret med virkning fra 2009, så det kun bliver saldoen på FF4- og FF6-kontiene, der indgår i

opgørelsen. Herved skulle man opnå en mere enkel og entydig opgørelse af lånerammen

og større overensstemmelse mellem statsregnskab og årsrapporter på dette område.

Overholdelsen af disponeringsreglerne for lånerammer samt overensstemmelse

mellem likviditetskonti og værdi af anlægsaktiver

711. Virksomhederne skal i årsrapporten redegøre for, hvis disponeringsreglerne har væ-

ret overskredet i løbet af året. Undersøgelsen viste, at eventuelle overskridelser af låne-

rammen var forklaret tilfredsstillende i årsrapporterne.

712. Rigsrevisionen konstaterede differencer mellem værdien af virksomhedernes anlægs-

aktiver og de modsvarende saldi på FF4- og FF6-kontiene ved samtlige 16 virksomheder,

der blev undersøgt efter regnskabsaflæggelsen for 2007. Ved differencer mellem likviditets-

kontiene og værdien af anlægsaktiverne ultimo regnskabsåret skulle virksomhederne afgi-

ve regnskabsmæssige forklaringer i årsrapporten.

713. Undersøgelsen viste, at kvaliteten af disse forklaringer varierede betydeligt. 1/3 af virk-

somhederne afgav præcise forklaringer med angivelse af differencernes størrelse. 1/3 op-

lyste, at differencerne skyldtes posteringer i supplementsperioden, hvor den tilhørende flyt-

ning af likviditet først ville finde sted i 2008, mens den sidste tredjedel ikke kommenterede

differencerne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

151

Rigsrevisionen skal anbefale, at alle virksomheder fremover i årsrapporterne angiver den

beløbsmæssige størrelse på differencerne samt oplyser, hvilke statusposter der er påvirket

af differencerne.

714. Finansministeriet har erklæret sig enig heri og vil drage omsorg for, at det fremover vil

fremgå af Økonomistyrelsens ”Vejledning om udarbejdelse af årsrapport”.

715. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

716. I forbindelse med Rigsrevisionens gennemgang af årsrapporter fra virksomheder på ét

ministerområde viste det sig i øvrigt, at ministeriet i marts 2008 søgte og fik Økonomistyrel-

sens dispensation til at korrigere likviditetskontiene i balancen i årsrapporterne på minister-

området. Dette har medført, at oplysningerne om likviditet i årsrapporterne på det pågælden-

de ministerområde ikke stemmer overens med SKS og dermed statsregnskabet. Derimod

kan man direkte af årsrapporterne på ministerområdet kontrollere, om virksomhederne har

overholdt lånerammen, uden at skulle beregne dette via noterne i årsrapporterne.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Økonomistyrelsen har givet dispensation fra vejlednin-

gen til ét ministerområde, hvilket har medført, at årsrapporterne ikke er sammenlignelige på

tværs af ministerområderne. Rigsrevisionen finder, at Økonomistyrelsen bør fastsætte reg-

ler for, hvornår virksomhederne helt generelt skal tilpasse oplysningerne i årsrapporterne,

hvis virksomhederne bliver opmærksomme på, at SKS ikke viser et rigtigt billede af virksom-

hedernes økonomiske situation.

Deling af låneramme mellem flere regnskabsførende institutioner

717. Rigsrevisionen konstaterede i flere tilfælde, at en låneramme deles af flere regnskabs-

førende institutioner inden for samme virksomhed. Dette vanskeliggør den løbende opfølg-

ning for den institution, der har den virksomhedsbærende hovedkonto på finansloven og

dermed ansvaret for, at lånerammen bliver overholdt. Rigsrevisionen anbefaler, at departe-

menterne overvejer at tildele lånerammer til de institutioner, der udarbejder selvstændigt

regnskab og har egen administration.

Konklusion

718. Rigsrevisionen finder, at det er muligt, om end meget omstændeligt, at kontrollere virk-

somhedernes overholdelse af lånerammen ultimo året.

Der er ikke overensstemmelse mellem fortegnelsen over de statslige virksomheders udnyt-

telse af lånerammen ultimo 2007 i statsregnskabet og den udnyttelsesgrad, som virksom-

hederne selv har oplyst i årsrapporterne. Finansministeriet har oplyst, at reglerne for opgø-

relsen af lånerammen forventes ændret med virkning fra 2009, så man opnår en mere en-

kel og entydig opgørelse af lånerammen og opnår større overensstemmelse mellem stats-

regnskab og årsrapporter på dette område.

Eventuelle overskridelser af lånerammen var forklaret tilfredsstillende i årsrapporterne. Kva-

liteten af virksomhedernes forklaringer på differencer mellem finansieringskonti og værdien

af anlægsaktiver varierede dog betydeligt. Årsrapporterne er ikke sammenlignelige på tværs

af ministerområderne, fordi Økonomistyrelsen til ét ministerområde har givet dispensation

fra vejledningen vedrørende opgørelsen af likviditetskontiene i balancen i årsrapporterne.

Rigsrevisionen konstaterede i flere tilfælde, at en låneramme deles af flere regnskabsføren-

de institutioner inden for samme virksomhed, hvilket vanskeliggør den løbende opfølgning

på overholdelsen af lånerammen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

152

VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATION AF LIKVIDITETSORDNINGEN

Er regelsættet for likviditetsordningen tilstrækkeligt klart?

719. Rigsrevisionen finder, at Økonomistyrelsen generelt har givet virksomhederne en god

støtte ved implementeringen af den nye likviditetsordning. Dette er bl.a. sket via meget ope-

rationelle og brugervenlige vejledninger, der løbende er blevet opdateret, samt ved afholdel-

se af informationsmøder mv.

Et ministerium har påpeget, at Økonomistyrelsens støtte primært var rettet mod virksomhe-

der, der anvender Navision Stat, og at der ikke blev givet specifik støtte til de virksomheder,

der benytter andre økonomistyringssystemer.

720. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regelsættet ikke er tilstrækkeligt klart. Rigsrevisio-

nens gennemgang af cirkulæret om selvstændig likviditet og vejledninger for den nye likvidi-

tetsordning viste, at der på flere områder ikke var fuld overensstemmelse mellem cirkulæ-

ret og Økonomistyrelsens vejledninger. Disse uklarheder har vanskeliggjort virksomheder-

nes administration af likviditetsordningen.

En række relevante områder er omtalt i vejledningerne, men ikke i cirkulæret. Det fremgår

således ikke af cirkulæret, men af en vejledning, at der alene kan foretages ekstraordinære

afdrag på den langfristede gæld, efter resultatdisponeringen er foretaget. Det fremgår hel-

ler ikke af cirkulæret, men alene af en vejledning, at overtræk på FF7-kontoen ikke må over-

stige 1/10 af årets nettoudgiftsbevilling.

Rigsrevisionen finder, at de pågældende regler bør omtales i cirkulæret, da der er tale om

principielle regler for administrationen af likviditetsordningen.

721. Rigsrevisionen konstaterede herudover, at den regnskabsmæssige behandling af do-

nationer ikke fremgik tydeligt af de eksisterende vejledninger. Rigsrevisionen finder, at det

bør fremgå af vejledningen, at virksomheden skal tage højde for donationer, når der afstem-

mes mellem de respektive likviditetskonti og anlægsaktiver.

722. Rigsrevisionen finder videre, at der er behov for en tydeliggørelse af regelsættet om-

kring brugen af den uforrentede konto. Det fremgår af cirkulæret, at saldoen på den ufor-

rentede konto kun skal opgøres og bogføres én gang om året (ultimo). Af Økonomistyrel-

sens vejledning fremgår det imidlertid, at kontoen skal tilføres eller fratages likviditet, hver

gang virksomheden ændrer eller indfrier sine hensatte forpligtelser. Det understreges sam-

tidig i vejledningen, at der kun skal ske likviditetsopfyldning én gang om året, medmindre

andet er aftalt med departementet.

723. På baggrund af gennemgangen er det Rigsrevisionens samlede opfattelse, at der er

behov for en opdatering af cirkulæret samt en tydeliggørelse af regelsættet og vejledninger

på ovennævnte områder.

724. Finansministeriet har oplyst, at både cirkulære og vejledninger på likviditetsområdet

vil blive revideret i forbindelse med den planlagte omlægning af likviditetsordningen fra fi-

nansåret 2009. I den forbindelse vil de påpegede tekstmæssige uoverensstemmelser blive

rettet, ligesom reglerne omkring donationer og den uforrentede konto vil blive tydeliggjort.

725. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STYRING OG ADMINISTRATION AF LØNFORHOLD VED ERHVERVSSKOLERNE

153

C. Styring og administration af lønforhold ved erhvervs-

skolerne

Erhvervsskolerne havde i 2007 et samlet lønsumsforbrug på ca. 6,9 mia. kr., hvoraf

den største del er udgifter til aflønning af undervisere. Rigsrevisionen har gennem-

gået styringen og administrationen af løn- og ansættelsesforhold ved erhvervssko-

lerne. Det er undersøgt, hvordan erhvervsskolerne lokalt administrerer løn- og an-

sættelsesområdet, herunder det overordnede lønbudget, valget af ansættelsesfor-

mer og arbejdstidsaftaler. Herudover omfattede undersøgelsen Undervisningsmini-

steriets tilsyn med løn- og ansættelsesområdet ved erhvervsskolerne.

Rigsrevisionen kan konstatere, at der er sket forbedringer af styringen og administra-

tionen af løn- og ansættelsesforhold ved erhvervsskolerne, siden Rigsrevisionen i 2

tidligere beretninger undersøgte lønforholdene ved erhvervsskolerne (beretningerne

nr. 11/92 og nr. 3/97). Undersøgelsen viste således, at erhvervsskolernes budgetlæg-

ning og budgetopfølgning på løn- og ansættelsesområdet fungerer tilfredsstillende.

Der er etableret formaliserede procedurer, og Rigsrevisionen finder det tilfredsstillen-

de, at der løbende udarbejdes prognoser for det forventede elevoptag i budgetlæg-

ningen. Rigsrevisionen anbefaler dog, at især mindre erhvervsskoler foretager hyp-

pigere budgetopfølgninger. Rigsrevisionen anbefaler samtidig, at erhvervsskolerne

sikrer, at undervisernes tidsforbrug registreres løbende, idet dette er en forudsætning

for en god styring på området.

Undersøgelsen viste, at erhvervsskolerne generelt har fokus på undervisernes over-

og undertid, men at enkelte skoler ikke udnytter mulighederne for overførsel af over-

og undertid. Rigsrevisionen finder, at overførsel af over- og undertid mellem norm-

perioder kan medvirke til at sikre en mere optimal udnyttelse af undervisernes ar-

bejdstid.

Rigsrevisionen vurderer, at erhvervsskolerne generelt udnytter deres lønsum på en

måde, der både tilgodeser fleksibilitet i forhold til svingende behov for undervisere og

fastholdelse af undervisere. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at erhvervsskoler-

ne kun anvender Ny Løn i begrænset omfang. Rigsrevisionen anbefaler, at erhvervs-

skolerne i højere grad anvender de muligheder, der ligger i Ny Løn, til at knytte insti-

tutionens resultater og mål til medarbejdernes løn.

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at Undervisningsministeriet både fører

tilsyn med de enkelte erhvervsskoler og udfører tværgående undersøgelser ved er-

hvervsskolerne. Rigsrevisionen finder, at Undervisningsministeriet har etableret pro-

cedurer, der kan medvirke til, at der udføres et tilfredsstillende tilsyn med erhvervs-

skolerne på løn- og ansættelsesområdet.

Baggrunden for undersøgelsen

726. Erhvervsskolerne omfatter tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler. Sidst-

nævnte anviser ikke løn via Statens Lønsystem (SLS) og er derfor ikke omfattet af under-

søgelsen. De resterende 80 erhvervsskoler havde i 2007 et samlet lønsumsforbrug på ca.

6,9 mia. kr. Den største del af forbruget er udgifter til aflønning af undervisere.

727. Erhvervsskolerne er selvejende institutioner og er omfattet af en § 9-aftale om intern

revision (institutionsrevision). Den interne revision skal efter § 9-aftalen udføres af en stats-

autoriseret eller registreret revisor. Herudover udfører Rigsrevisionen selv en række revisio-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

154

STYRING OG ADMINISTRATION AF LØNFORHOLD VED ERHVERVSSKOLERNE

ner af udvalgte områder, så Rigsrevisionen har et selvstændigt revisionsgrundlag for sin

vurdering af regnskaberne.

728. Erhvervsskolerne har særlige udfordringer i forhold til en effektiv personaleplanlæg-

ning, idet erhvervsskolerne med korte frister skal tilpasse undervisningsressourcerne til

ændringer i aktivitetsniveauet. Elevoptaget og efterspørgslen af fag kan variere fra år til år.

De ansættelsesformer, erhvervsskolerne vælger, udgør sammen med budgetlægningen og

budgetopfølgningen vigtige redskaber i personaleplanlægningen.

729. Rigsrevisionen har tidligere udarbejdet 2 beretninger (nr. 11/92 og nr. 3/97) om lønfor-

hold ved erhvervsskolerne. Baggrunden for undersøgelserne var, at der ved regnskabsgen-

nemgangen i 1990/1991 fandtes behov for forbedret kvalitet i revisioner og rapporteringer

vedrørende erhvervsskolerne. På den baggrund besluttede Rigsrevisionen at foretage en

gennemgang af erhvervsskolernes lønforvaltning, da de foreliggende revisionsprotokollater

ikke gav et tilstrækkeligt klart billede af lønforvaltningen. Formålet med beretning nr. 3/97

var at vurdere erhvervsskolernes tilrettelæggelse af lønforvaltningen, at undersøge, om Fi-

nansministeriets gældende regler og overenskomster blev fulgt, at gennemgå udviklingen i

erhvervsskolernes over- og merarbejde, at vurdere, hvorvidt Undervisningsministeriets tiltag

efter beretningen havde haft den ønskede effekt på lønforvaltningen, samt at vurdere de en-

kelte erhvervsskolers foretagne lønrevision.

730. I de 2 beretninger blev der bl.a. konstateret mangler i forbindelse med løn- og persona-

leforvaltningen, herunder en utilstrækkelig styring af undervisernes arbejdstid. Der var des-

uden i visse tilfælde udført utilstrækkelig lønrevision. I beretning nr. 3/97 bemærkede Rigs-

revisionen videre, at Undervisningsministeriet havde taget en række initiativer til at sikre en

øget indsigt på området, men at der på trods af forbedringer stadig var mangler og fejl i løn-

administrationen.

Undersøgelsens indhold og metode

Hvad er formålet med undersøgelsen?

731. Formålet med undersøgelsen er at undersøge styringen og administrationen af løn- og

ansættelsesforhold ved erhvervsskolerne. Derudover er undersøgelsen en opfølgning på de

beretninger, Rigsrevisionen tidligere har udarbejdet om lønforhold ved erhvervsskolerne.

732. Følgende spørgsmål er undersøgt:

•

Hvordan styrer erhvervsskolerne budgetlægning og budgetopfølgning i forhold til optag

af nye elever?

Hvordan styres undervisernes over- og undertid, og har erhvervsskolerne tilstrækkeligt

fokus på dette område?

Hvordan forvalter erhvervsskolerne lønsummen, herunder Ny Løn?

Hvordan forvalter erhvervsskolerne regler og aftaler på løn- og ansættelsesområdet?

Sikrer Undervisningsministeriet, at der foretages det fornødne tilsyn med erhvervssko-

lernes løn- og ansættelsesforhold?

Hvad har vi undersøgt og hvordan?

733. Rigsrevisionens undersøgelse er gennemført ved besøg på 6 erhvervsskoler, hvor der

er foretaget en undersøgelse af erhvervsskolernes administration på løn- og ansættelses-

området. Derudover er der foretaget interviews i Undervisningsministeriet samt en gennem-

gang af materiale indhentet ved såvel erhvervsskoler som Undervisningsministeriet.

734. På baggrund af erfaringer fra besøgene er der foretaget en spørgeskemaundersøgel-

se ved 15 erhvervsskoler. Ved udvælgelsen af erhvervsskoler til spørgeskemaundersøgel-

sen er der sikret en variation i erhvervsskolernes størrelse målt ved lønsum, organisering,

geografi, samt hvilken revisor skolen anvender. Under hensyntagen til disse kriterier er der

foretaget en tilfældig udvælgelse.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STYRING OG ADMINISTRATION AF LØNFORHOLD VED ERHVERVSSKOLERNE

155

735. Det samlede datagrundlag for undersøgelsen dækker ca. 2 mia. kr. i lønsumsforbrug,

hvilket svarer til ca. 30 % af det samlede lønsumsbudget for alle erhvervsskoler.

Hvordan styrer erhvervsskolerne budgetlægning og budgetopfølgning i forhold til

optag af nye elever?

736. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at erhvervsskolernes budgetlægning og bud-

getopfølgning på lønområdet fungerer tilfredsstillende. Rigsrevisionen har konstateret, at

alle de undersøgte erhvervsskoler har etableret en formaliseret procedure for budgetlæg-

ning og budgetopfølgning. Rigsrevisionen anbefaler, at erhvervsskolerne foretager hyppige

budgetopfølgninger, og at erhvervsskolerne sikrer, at det datagrundlag, som budgetopfølg-

ningerne foretages på, er opdateret.

737. En central udfordring i forhold til at budgettere underviserressourcerne er, at optaget

af elever ofte først kendes sent i forhold til budgetlægningen. Rigsrevisionens undersøgel-

se har vist, at erhvervsskolerne udarbejder deres budgetter på baggrund af prognoser for

elevoptaget, der baseres på erfaringer fra tidligere år, og på et samarbejde med de institu-

tioner, som eleverne kommer fra, oftest folkeskoler.

738. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at erhvervsskolerne løbende udarbejder prog-

noser for elevoptaget i forbindelse med budgetlægningen.

739. Løn til underviserne udgør en væsentlig del af erhvervsskolernes samlede budget, og

styringen heraf er systemunderstøttet i et særligt system på de enkelte skoler, der opgør

undervisernes samlede arbejdstid. Systemets gyldighed er imidlertid afhængigt af løbende

indrapporteringer af undervisernes arbejdstid.

740. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at nogle erhvervsskoler ikke sikrer en rettidig ind-

rapportering, så systemet viser den korrekte arbejdstidsopgørelse. Rigsrevisionen anbefa-

ler, at erhvervsskolerne sikrer, at undervisernes tidsforbrug registreres løbende, idet dette

er en forudsætning for en god styring på området. Erhvervsskolerne er opmærksomme her-

på og arbejder på at sikre, at der sker rettidig indrapportering til systemet.

741. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at erhvervsskolerne løbende foretager budget-

opfølgninger. Hovedparten af erhvervsskolerne foretager månedlige opfølgninger, men nog-

le af de mindre erhvervsskoler foretager kvartalsvise eller halvårlige opfølgninger. Rigsrevi-

sionen anbefaler, at de mindre erhvervsskoler foretager hyppigere opfølgninger.

Hvordan styres undervisernes over- og undertid, og har erhvervsskolerne tilstrække-

ligt fokus på dette område?

742. Det er Rigsrevisionens vurdering, at erhvervsskolerne generelt har fokus på undervi-

sernes over- og undertid. Enkelte erhvervsskoler udnytter dog ikke mulighederne for over-

førsel af over- og undertid. Rigsrevisionen finder, at overførsel af over- og undertid mellem

normperioder kan medvirke til at sikre en mere optimal udnyttelse af undervisningsressour-

cerne.

743. Arbejdstiden for undervisere er fastsat i henhold til cirkulære om arbejdstid for under-

visere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Perst. nr. 055-06). Cirkulæret beskri-

ver reglerne for fastlæggelsen af undervisernes arbejdstid og tager udgangspunkt i en års-

norm på 1.924 timer. Det er muligt for erhvervsskolerne selv at fastlægge normperioden.

Ved de erhvervsskoler, der indgår i undersøgelsen, følger årsnormen typisk kalenderåret.

Ved slutningen af normperioden opgøres undervisernes arbejdstid, så det fremgår, om un-

derviseren har haft over- eller undertid.

744. I henhold til cirkulæret om arbejdstid kan der overføres op til 80 over- eller undertimer

fra den ene normperiode til den efterfølgende, men der kan dog ikke ske overførsel i 2 på

hinanden følgende normperioder. Undertimer, der ikke overføres, bortfalder, mens ikke-over-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

156

STYRING OG ADMINISTRATION AF LØNFORHOLD VED ERHVERVSSKOLERNE

førte overtimer skal udbetales med tillæg. De enkelte erhvervsskoler har mulighed for at af-

tale lokale regler for arbejdstid, der fraviger cirkulærets bestemmelser.

745. Undersøgelsen har vist, at erhvervsskolerne har indgået forskellige lokale aftaler om

overførsel af over- og undertid. Hovedparten af erhvervsskolerne overfører op til 80 over-

og undertimer. Nogle erhvervsskoler foretager dog en individuel vurdering, inden overførs-

len foretages. En af de undersøgte erhvervsskoler har indgået en lokal aftale om ikke at

overføre over- og undertid mellem normperioder. En anden erhvervsskole overfører kun

overtid, hvilket vil sige, at undertiden går tabt.

746. Rigsrevisionen bemærker, at begge erhvervsskoler, der ikke overfører undertid, har et

relativt højt niveau af undertid. Rigsrevisionen finder, at overførsel af over- og undertid fra

normperiode til normperiode er en forudsætning for hensigtsmæssig økonomisk forvaltning

i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen.

Hvordan forvalter erhvervsskolerne lønsummen, herunder Ny Løn?

747. Rigsrevisionen vurderer, at erhvervsskolerne generelt udnytter deres lønsum på en

måde, der både tilgodeser fleksibilitet i forhold til svingende behov for underviserressour-

cer og fastholdelse af undervisere. Undersøgelsen viste, at erhvervsskolerne kun anven-

der Ny Løn i begrænset omfang. Rigsrevisionen anbefaler, at erhvervsskolerne i højere

grad anvender de muligheder, der ligger i Ny Løn, til at knytte institutionens resultater og

mål til medarbejdernes løn.

748. Erhvervsskolerne har mulighed for at fastansætte undervisere på hel- eller deltid. Her-

udover har erhvervsskolerne mulighed for ansættelse af timelærere enten på timebasis el-

ler som kvotatimelærere. Kvotatimelærere ansættes midlertidigt til at gennemføre undervis-

ning inden for et aftalt antal timer.

749. Undersøgelsen har vist, at erhvervsskolerne anvender de forskellige ansættelsesfor-

mer, så der sikres en vis fleksibilitet i forhold til at kunne foretage løbende tilpasninger. Er-

hvervsskolerne oplyser samtidig, at markedssituationen og behovet for at kunne fastholde

undervisere samt personalehensyn har gjort, at erhvervsskolerne i videre udstrækning an-

vender fastansættelser.

750. Flere af erhvervsskolerne har oplyst, at det afhængigt af de lokale arbejdstidsaftaler

kan være økonomisk fordelagtigt for skolerne at lade underviserne arbejde op til ca. 2.300

timer årligt. Erhvervsskolerne har samtidig oplyst, at de af hensyn til arbejdsmiljøet ikke øn-

sker et så højt overarbejdsniveau.

751. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at erhvervsskolerne benytter de muligheder,

der ligger i de forskellige ansættelsesformer, til at sikre styring af undervisningsressourcer-

ne, samtidig med at der tages hensyn til rekrutteringssituationen og arbejdsmiljøet.

752. Rigsrevisionens gennemgang af implementeringen af Ny Løn ved erhvervsskolerne

har vist, at der er en meget forskellig praksis på området. Hovedparten af erhvervsskolerne

er overgået til Ny Løn på flere personaleområder. De øvrige erhvervsskoler er kun i ringe

grad overgået til Ny Løn. Erhvervsskolerne har oplyst, at de afsætter mellem 0,5 % og 4 %

af lønsummen til lønforbedringer. Alle erhvervsskoler med undtagelse af 2 anvender dog

1 % eller mindre på Ny Løn.

753. Rigsrevisionens gennemgang af en stikprøve af tillæg ved de 6 erhvervsskoler viste,

at en stor del af den lønsum, der anvendes til Ny Løn, er knyttet til aftaler, hvor det er be-

stemte opgaver eller et bestemt anciennitetsniveau, der udløser tillæggene. Kun i få enkelt-

stående tilfælde var tildelte tillæg begrundet i undervisernes opnåede resultater eller i de-

res individuelle faglige eller personlige kvalifikationer. Spørgeskemaundersøgelsen bekræf-

ter dette. De fleste erhvervsskoler oplyser, at tillæggene generelt er bundet op på en be-

stemt kompetenceudvikling eller på varetagelse af bestemte funktioner.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STYRING OG ADMINISTRATION AF LØNFORHOLD VED ERHVERVSSKOLERNE

157

754. Rigsrevisionen finder, at forhåndsaftaler kan medvirke til, at den lokale fleksibilitet sæt-

tes over styr, idet lønsummen bindes i automatiske tillægsordninger.

755. Rigsrevisionen anbefaler, at erhvervsskolerne i højere grad anvender de muligheder,

der ligger i Ny Løn, til at knytte institutionernes mål til medarbejdernes løn. Der er i forbin-

delse med overenskomstforhandlingerne i 2008 nedsat en følgegruppe, der skal indsamle

og formidle viden om bedste praksis for anvendelsen af de nye lønsystemer ved erhvervs-

skolerne. Rigsrevisionen finder, at dette kan medvirke til at få Ny Løn implementeret på er-

hvervsskolerne.

Hvordan forvalter erhvervsskolerne regler og aftaler på løn- og ansættelsesområdet?

756. Det er Rigsrevisionens vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på løn- og

ansættelsesområdet på de 6 besøgte erhvervsskoler generelt er effektive, og at der er eta-

bleret procedurer, der sikrer de nødvendige funktionsadskilte kontroller. Undersøgelsen af

området har vist, at der ikke er systematiske fejl på løn- og ansættelsesområdet.

757. Rigsrevisionen har ved en stikprøve konstateret, at personalesagerne generelt inde-

holdt tilstrækkelig dokumentation for ansættelsesforholdet, og at ansættelsesbrevene inde-

holder de nødvendige oplysninger. Løn- og personaleadministrationen var i øvrigt i overens-

stemmelse med love, overenskomster og andre regler, der gælder for statslige ansættelses-

myndigheder.

758. Rigsrevisionen har dog i forbindelse med besøgene givet nogle få anbefalinger til de

enkelte erhvervsskoler. Anbefalingerne drejede sig om hyppigere afstemninger mellem

SLS og Navision, mere præcise oplysninger om lønniveau i forbindelse med rekruttering,

præciseringer af formuleringer i ansættelsesbreve, dokumentation af anciennitetsbereg-

ninger, kontrol med adgangskoder til SLS og sårbarhed i administrationen som følge af få

medarbejdere med kendskab til personaleområdet.

759. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Undervisningsministeriet har udarbejdet en

vejledning til erhvervsskolerne om de centrale regler, aftaler og procedurer ved bl.a. ansæt-

telse og afskedigelse. Undersøgelsen viste, at vejledningen fungerer som et godt redskab

for erhvervsskolerne, og at de besøgte erhvervsskoler løbende anvender vejledningen.

760. Derudover har Undervisningsministeriet ansat 4 lønkonsulenter. Lønkonsulenterne er

ansat på erhvervsskolerne, men er aflønnet af Undervisningsministeriet for at yde samtlige

erhvervsskoler bistand i forbindelse med bl.a. indrapportering til lønsystemet, lønkontering

samt andre spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesforhold. Undersøgelsen viste, at især

de mindre erhvervsskoler anvender lønkonsulenterne, mens de større erhvervsskoler ofte

har den fornødne kompetence internt eller henvender sig direkte til Personalestyrelsen.

761. Endelig har erhvervsskolerne mulighed for at henvende sig til Undervisningsministeriet

for praktisk rådgivning på løn- og ansættelsesområdet.

762. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet har iværksat for-

skellige initiativer, der kan medvirke til en hensigtsmæssig varetagelse af løn- og ansættel-

sesområdet på erhvervsskolerne.

Sikrer Undervisningsministeriet, at der foretages det fornødne tilsyn med erhvervs-

skolernes løn- og ansættelsesforhold?

763. Rigsrevisionen finder, at Undervisningsministeriet har etableret procedurer, der sikrer,

at der kan foretages det fornødne tilsyn med erhvervsskolerne. Undervisningsministeriet

har udarbejdet 2-årige tilsynsplaner, hvor der føres tilsyn med de enkelte erhvervsskoler

og udføres tværgående undersøgelser.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

158

STYRING OG ADMINISTRATION AF LØNFORHOLD VED ERHVERVSSKOLERNE

Tilsynet med løn- og ansættelsesforhold på de enkelte erhvervsskoler

764. Undervisningsministeriets tilsyn med de enkelte erhvervsskoler foregår ved en gen-

nemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater fra erhvervsskolerne. Ved gennemgan-

gen fokuseres der på, om der i årsrapporter eller revisionsprotokollater nævnes særlige

forhold af kritisk karakter. Undervisningsministeriet har oplyst, at man er opmærksom på

kvaliteten i revisorernes afrapporteringer og forholder sig kritisk hertil. Tidligere har Under-

visningsministeriet anbefalet enkelte erhvervsskoler at skifte revisor, fordi Undervisnings-

ministeriet fandt, at kvaliteten af revisors arbejde var utilstrækkelig.

765. I tillæg til gennemgangen af årsrapporter og revisionsprotokollater gennemgår Under-

visningsministeriet revisortjeklister. Institutionens revisor skal på revisortjeklisterne angive,

hvilke revisionsområder der er indgået i revisionen, og om punkterne har givet anledning til

bemærkninger. Rigsrevisionen har gennemgået revisionsprotokollater og revisortjeklister for

de erhvervsskoler, der indgår i undersøgelsen. Gennemgangen har ikke vist alvorlige pro-

blemer på løn- og ansættelsesområdet.

766. Rigsrevisionen finder, at revisortjeklisterne i kombination med gennemgangen af års-

rapporter og revisionsprotokollater gør, at tilsynet på løn- og ansættelsesområdet kan vare-

tages tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder videre, at revisortjeklisterne kan udbygges, så-

fremt der konstateres generelle mangler ved gennemgangen af protokollater og årsrappor-

ter.

Tværgående undersøgelser

767. Ud over det løbende tilsyn med de enkelte erhvervsskoler gennemfører Undervisnings-

ministeriet tværgående undersøgelser af et bestemt område på tværs af erhvervsskolerne.

I 2007 er der foretaget en undersøgelse af lønniveauet for ikke-klassificerede stillinger i for-

hold til lønniveauet i lønramme 37. Undersøgelsen viste, at stillingskontrollen ikke var om-

gået, og undersøgelsen gav i øvrigt ikke anledning til bemærkninger. Undervisningsministe-

riet har planlagt at gennemgå lederlønninger i 2008.

768. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet foretager under-

søgelser på løn- og ansættelsesområdet på tværs af erhvervsskolerne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

159

D. 6 kommuners administration af førtidspensionsområdet

Førtidspensionsområdet gennemgik i 2003 en større reform, der bl.a. havde til for-

mål at reducere antallet af tilkendelser af førtidspension. Rigsrevisionen har under-

søgt kommunernes organisering af førtidspensionsområdet efter reformen og deres

anvendelse af arbejdsevnemetoden og ressourceprofiler. Endvidere omfattede un-

dersøgelsen kommunernes samarbejde med privatpraktiserende læger og special-

læger samt kommunernes praksis for tilkendelser af førtidspension med genoptagel-

se på et senere fastsat tidspunkt.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at kommunernes administration af førtidspen-

sionsområdet gennem de senere år har gennemgået en udvikling, der medfører, at

intentionerne i førtidspensionsreformen overordnet efterleves. Implementeringen

har dog taget længere tid end forventet, ligesom der på nogle områder er afvigelser

mellem, hvor langt kommunerne er nået. Forbedringerne på flere områder medvir-

ker generelt til at styrke den aktivrettede indsats, ligesom disse kan medvirke til en

bedre sammenhæng mellem reglerne om det rummelige arbejdsmarked og førtids-

pension.

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne etablerer en organisation

med faste procedurer for vurderingen af, hvornår en sag skal overgå til behandling

efter regler om førtidspension. En sådan organisering kan sikre en ensartet sagsbe-

handling i alle sager om førtidspension og dermed en styrkelse af retssikkerheden.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunerne i løbet af de år, undersøgelsen om-

fattede, har gennemgået en positiv udvikling i relation til anvendelsen af arbejdsevne-

metoden og ressourceprofiler. Samtidig kan kommunerne med en mere systematisk

anvendelse af ressourceprofilerne sikre et fortsat skærpet fokus på ressourcer og der-

med en aktivrettet indsats.

Kommunerne har fortsat en udfordring i forhold til kommunikationen med såvel privat-

praktiserende læger som speciallæger, hvorfor Rigsrevisionen betragter fx afholdel-

se af møder mv. som positive tiltag, som kommunerne kan overveje.

Undersøgelsen viste, at kommunerne har forskellig praksis for anvendelse af lovens

mulighed for at tilkende førtidspension med krav om genoptagelse på et senere fast-

sat tidspunkt. Kommunerne kunne med fordel i højere grad indføre retningslinjer for,

hvornår pensionsudvalg eller nævn skal gøre sig overvejelser om muligheden for at

tilkende pension med krav om efterfølgende revurdering. Rigsrevisionen anbefaler

Velfærdsministeriet mere tydeligt at kommunikere, i hvilke tilfælde denne mulighed

foreligger, så der på tværs af kommunerne opnås en mere ensartet praksis, og så

muligheden anvendes i de tilfælde, den var tiltænkt.

Baggrund for undersøgelsen

769. Rigsrevisionen gennemgår årligt i et antal kommuner de dele af kommunernes regn-

skaber, hvor staten yder hel eller delvis refusion af de afholdte udgifter, jf. rigsrevisorlovens

§ 5. I 2007 besøgte Rigsrevisionen 6 kommuner, der var valgt ud fra generelle kriterier om

Rigsrevisionens tidligere besøg, valg af revisor, geografisk beliggenhed samt størrelse. Des-

uden er der taget hensyn til, at enkelte kommuner har haft tidlige erfaringer med anvendel-

sen af arbejdsevnemetoden. Arbejdsevnemetoden anvendes til beskrivelse, udvikling og

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

160

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

vurdering af arbejdsevnen. Gennemgangen blev foretaget i Greve, Lyngby-Taarbæk,

Jammerbugt, Århus, Ringkøbing-Skjern og Silkeborg kommuner.

770. Baggrunden for at udvælge førtidspensionsområdet til nærmere undersøgelse er, at

området i 2003 gennemgik en større reform, der bl.a. havde til formål at reducere antallet

af tilkendelser af førtidspension.

Formål med undersøgelsen

771. Formålet med undersøgelsen er, på baggrund af en tværgående sammenligning af

kommunerne, at vurdere, om kommunernes administration af førtidspensionsområdet lever

op til intentionerne i førtidspensionsreformen.

772. Den nuværende førtidspensionsordning trådte i kraft 1. januar 2003 med lov om æn-

dring af lov om social pension og andre love (herefter kaldet førtidspensionsreformen).

Målsætningerne med førtidspensionsreformen var:

•

at styrke den aktivrettede indsats

at give personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse,

som kompenserer for den manglende arbejdsevne

at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen

at få et mere enkelt og gennemskueligt førtidspensionssystem

at opnå større sammenhæng i regelsættet om det rummelige arbejdsmarked og førtids-

pension.

773. Et væsentligt element i reformen var, at tilkendelseskriteriet for førtidspension blev æn-

dret fra erhvervsevne til arbejdsevne. Erhvervsevnekriteriet byggede på en lægelig vurde-

ring af invaliditetsgraden, mens arbejdsevnekriteriet har fokus på borgerens indplacerings-

muligheder på arbejdsmarkedet, fx gennem en revalideringsindsats eller et fleksjob.

774. På grundlag af førtidspensionsreformens målsætninger har Rigsrevisionen i undersø-

gelsen fokuseret på følgende 4 spørgsmål:

•

Har kommunerne organiseret førtidspensionsområdet på en måde, der understøtter den

aktivrettede indsats, medvirker til større sammenhæng mellem regelsættet om det rum-

melige arbejdsmarked og førtidspension samt styrker retssikkerheden i sagsbehandlin-

gen?

Anvender kommunerne arbejdsevnemetoden og ressourceprofilerne på en måde, der

medvirker til at styrke den aktivrettede indsats og skabe større sammenhæng mellem

regelsættet om det rummelige arbejdsmarked og førtidspension?

Hvordan bidrager kommunernes samarbejde med privatpraktiserende læger og special-

læger til at styrke den aktivrettede indsats og sammenhængen til det rummelige arbejds-

marked?

Er der en ensartet praksis for kommunernes anvendelse af muligheden for at tilkende

førtidspension med beslutning om, at sagen skal genoptages til senere vurdering på et

nærmere fastsat tidspunkt for derved at skabe større sammenhæng i regelsættet om

det rummelige arbejdsmarked og førtidspension?

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

161

Udvikling på området

775. Staten yder refusion til dele af kommunernes udgifter til førtidspension. Af tabel 61

fremgår kommunernes, statens og de samlede udgifter til førtidspension.

Tabel 61. Statens og kommunernes udgifter til førtidspension

(Mio. kr.)

2002

Statens udgifter

Kommunernes udgifter

Samlede udgifter

22.604

7.880

30.484

2003

22.750

9.229

31.979

2004

22.416

10.476

32.893

2005

21.251

11.697

32.947

2006

20.968

12.903

33.871

Kilde: Statistikbanken og statsregnskaberne for 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006

(løbende udgifter).

776. Det fremgår af tabel 61, at staten fortsat afholder hovedparten af udgifterne til førtids-

pension, selv om kommunernes andel af udgifterne har været stigende i perioden 2002-

2006. Denne udvikling skyldes, at statsrefusionen til førtidspension i relation til nytilkendel-

ser blev sat ned fra 100 % til 50 % i 1992 og yderligere til 35 % i 1999. Dette betyder, at

der ydes en større refusion til udgifterne til de personer, der forlader ordningen, end til dem,

der kommer til.

777. Med reformen i 2003 var det forventningen, at antallet af tilkendelser ville falde, bl.a.

som følge af, at flere borgere ville kunne visiteres til et fleksjob frem for at få tilkendt førtids-

pension. Af tabel 62 fremgår antallet af førtidspensioner tilkendt før og efter reformen samt

den forventede udvikling ved reformens indførelse.

Tabel 62. Tilkendelser af førtidspension

(Antal)

2000

Tilkendelser i alt

Tilkendelser efter gamle ordninger

Tilkendelser efter ny ordning

Forventede tilkendelser efter reformen

14.106

2001

14.963

2002

17.378

2003

14.347

5.820

8.527

13.000

2004

15.719

349

15.370

13.100

2005

14.575

14.524

13.100

2006

14.289

14.254

13.200

Kilde: Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked.

778. Det fremgår af tabel 62, at det samlede antal førtidspensionstilkendelser i 2006 svarer

til niveauet for 2000. Året før reformens indførelse i 2003 steg antallet af tilkendelser. Den

almindelige opfattelse er, at mange kommuner fremskyndede sagsbehandlingen for at få

afgjort sager efter de gamle regler. Efter reformen har det faktiske antal tilkendelser over-

steget det forventede hvert år. Ved udgangen af 2006 havde 59.000 personer fået tilkendt

førtidspension siden 1. januar 2003, hvilket er ca. 6.500 flere end forventet. Samlet set er

det forventede fald i antallet af førtidspensionstilkendelser udeblevet, selv om tendensen

siden 2004 har været svagt faldende.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

162

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

Organiseringen af førtidspensionsområdet

779. Som et led i kommunalreformen blev den kommunale forvaltning på det sociale områ-

de opdelt i en tilbudsdel og en ydelsesdel. Det betyder, at ydelser til borgeren skal udbeta-

les i et ydelsescenter e.l., mens den faglige sagsbehandling bl.a. sker i jobcentret. Her skal

man i sager om førtidspension vurdere, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om alle mu-

ligheder er afprøvet eller udtømt forud for en sags overgang til behandling efter reglerne om

førtidspension. Jobcentret skal herefter indstille til den del af forvaltningen, der behandler

sager om førtidspension, at der skal påbegyndes en sag om førtidspension.

780. Som udgangspunkt er sagsbehandlingen i forbindelse med tilkendelsen af førtidspen-

sion organiseret i forhold til 3 overordnede faser. Det drejer sig om:

•

den organisatoriske placering af kompetencen til at vurdere, om sagen er tilstrækkeligt

udredt

placeringen af kompetencen til at beslutte, at en sag skal rejses og dermed overgå til

behandling efter reglerne om førtidspension

kompetencen til at træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension.

Hvem vurderer, om sagen er tilstrækkeligt udredt?

781. Ved besøgene i kommunerne konstaterede Rigsrevisionen 3 forskellige modeller for

placeringen af kompetencen i forhold til, hvem der kunne beslutte, om en sag var tilstrække-

ligt udredt til at kunne overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. Kompetencen

kunne være givet til den enkelte sagsbehandler, vurderingen blev foretaget i forbindelse

med et gruppemøde i jobcentret eller var entydigt placeret hos en faglig leder i jobcentret.

782. Rigsrevisionen konstaterede ikke, som følge af kompetenceplaceringen, væsentlige

forskelle i kvaliteten af sagerne, når afgørelsen om tilkendelse af førtidspension blev truffet.

Dette kan dog skyldes, at alle kommunerne, som beskrevet i efterfølgende afsnit, havde en

form for kontrol af sagerne inden overgang til udvalget eller nævnet, hvor afgørelsen skulle

træffes. Den afgørende forskel, som følge af placeringen af kompetencen, viste sig i forbin-

delse med beslutningen om at rejse sagen efter reglerne om førtidspension. I de tilfælde,

hvor den enkelte sagsbehandler selv havde kompetencen, skete det oftere, at sagen blev

vurderet ikke at være tilstrækkeligt afklaret eller belyst og derfor kom retur til yderligere sags-

behandling. Dette var uhensigtsmæssigt, da sagsbehandlerne ofte orienterede borgeren

om, at de forsøgte at få sagen rejst i henhold til reglerne om førtidspension. Derfor kunne

borgeren opleve at blive ”kastet” frem og tilbage mellem de forskellige afdelinger, hvis sa-

gen ikke vurderedes tilstrækkeligt oplyst og derfor skulle gennem yderligere udredning mv.

783. Rigsrevisionen anbefaler, at kommunerne overvejer kompetencens placering og i re-

lation hertil udarbejder klare retningslinjer for omfanget af afprøvning mv. Dette er specielt

vigtigt i de fusionerede kommuner, eller hvor udskiftningen i medarbejderstaben er stor. I

disse tilfælde vil der potentielt være store forskelle mellem de enkelte sagsbehandleres

praksis.

784. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en centralisering af kompetencen kan medvirke

til at styrke retssikkerheden i relation til ensartet behandling af borgerne samt retten til at få

alle muligheder afprøvet. Det er et af kravene for at kunne modtage refusion fra staten, at

kravene til retssikkerhed overholdes. Ligeledes kan en sådan centralisering virke understøt-

tende i forhold til et enkelt og gennemskueligt system.

Hvilke kontroller går forud for beslutningen om, at sagen skal rejses og dermed

behandles efter reglerne om førtidspension?

785. I én kommune varetog en enkelt administrativ medarbejder, som var tilknyttet pensions-

udvalget, kontrollen af, om de formelle krav var overholdt forud for behandlingen af sagen

på et pensionsudvalgsmøde. I en anden kommune havde man tillige en større indholdsmæs-

sig drøftelse af den enkelte sag før forelæggelsen for pensionsudvalget.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

163

786. Alle kommuner foretog således, forud for behandlingen af sagen i pensionsudvalg el-

ler nævn, en vurdering af, om sagen var tilstrækkeligt belyst, om der var foretaget tilstræk-

kelig afprøvning, om alle muligheder var udtømt, og om ressourceprofilen indeholdt de nød-

vendige informationer. Forskellene kommunerne imellem bestod hovedsageligt i, hvorvidt

der udelukkende var tale om en administrativ kontrol af, om de formelle krav var opfyldt, el-

ler om der tillige var en vis indholdsmæssig kontrol.

787. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en sådan forudgående vurdering kan medvirke til

en mere kvalificeret behandling i pensionsudvalg eller nævn. En forudgående vurdering kan

sikre, at pensionsudvalget ikke må afvise unødigt mange sager på grund af formelle mang-

ler. Ligeledes vil dette understøtte en god behandling af borgeren, så vedkommende ikke

gentagne gange informeres om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtids-

pension, uden at der reelt er grundlag for dette.

788. Et udvalg, der medvirker til at sikre ensartethed i behandlingen af borgerne og dermed

styrker retssikkerheden og gennemskueligheden i systemet, er efter Rigsrevisionens vurde-

ring en god måde at understøtte intentionerne i førtidspensionsreformen.

Hvor træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension?

789. I de fleste kommuner er det et pensionsnævn eller udvalg, der træffer afgørelsen om,

hvorvidt der skal tilkendes førtidspension. Personkredsen består generelt af en række med-

arbejdere fra administrationen, herunder som oftest en faglig leder fra den enhed, der be-

handler sager om førtidspension.

790. Den lovgivningsmæssige adskillelse af den indledende sagsbehandling fra vurderin-

gen af, om førtidspension skal tilkendes, indebærer, at flere personer nødvendigvis skal

sætte sig ind i den samme sag. I nogle tilfælde oplever kommunerne, at der er tale om et

unødvendigt dobbeltarbejde. Dette havde i 2 af de besøgte kommuner medført, at den re-

elle afgørelse af, hvorvidt førtidspension skulle tilkendes, foregik i forbindelse med vurde-

ringen af, om sagen skulle rejses efter reglerne om førtidspension. Således blev den efter-

følgende afgørelse reduceret til en formel handling uden egentligt indhold.

791. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunerne bør være opmærksomme på, at

der skal være reel funktionsadskillelse, så beslutningen om, at en sag er tilstrækkeligt ud-

redt, adskilles fra afgørelsen om tildelingen. På denne måde overholdes reglerne om ad-

skillelse af opgaverne, og borgernes retssikkerhed styrkes, da en adskillelse af opgaverne

kan medvirke til en højere grad af ensartethed i vurderingen af, hvorvidt en borger er beret-

tiget til at modtage førtidspension.

Anvendelse af arbejdsevnemetoden

792. I forbindelse med førtidspensionsreformen i 2003 skiftede man fokus fra hindringer i

relation til deltagelse på arbejdsmarkedet til at fokusere på, hvilke ressourcer borgeren be-

sidder. I den forbindelse indførte man arbejdsevnemetoden. Betingelsen for at få tilkendt

førtidspension er, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Den nedsatte arbejdsevne

skal have et sådant omfang, at vedkommende, uanset mulighederne for støtte efter den

sociale eller anden lovgivning, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægts-

givende arbejde.

793. Med ændringen af tilkendelseskriteriet er kommunernes væsentligste opgave i en sag

om førtidspension at vurdere, hvornår alle relevante muligheder har været afprøvet, og selv-

forsørgelse på arbejdsmarkedet ikke længere er en realistisk mulighed for pågældende bor-

ger. Når dette vurderes at være tilfældet, kan sagen overgå til behandling efter reglerne om

førtidspension.

794. Kommunens grundlag for at vurdere sagen understøttes af anvendelsen af arbejds-

evnemetoden og ressourceprofiler, men indeholder tillige et væsentligt element af skøn.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

164

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

Bl.a. skal sagsbehandlerne beskrive borgerens ressourcer ud fra 12 elementer, som om-

fatter emner i borgerens liv, der kan have relevans i forhold til de krav, der stilles på arbejds-

markedet. For at sikre, at førtidspension kun tilkendes, når det er berettiget, er det derfor

vigtigt, at kommunen har tilrettelagt sagsbehandlingen på en måde, der dels understøtter

borgerens retssikkerhed, dels har fokus på en helheds- og beskæftigelsesorienteret ind-

sats baseret på et kvalificeret skøn inden for de fastsatte rammer.

795. Som led i undersøgelsen gennemgik Rigsrevisionen et antal personsager i de besøg-

te kommuner, bl.a. for at kunne sammenligne anvendelsen af arbejdsevnemetoden samt

kvaliteten i ressourceprofilerne.

Arbejdsevnemetoden og ressourceprofilerne

796. Kommunernes forskellige anvendelse af arbejdsevnemetoden kommer i særlig grad

til udtryk i forbindelse med arbejdsprøvninger/virksomhedspraktikker. I forbindelse med før-

tidspensionsreformen var det intentionen, at der i forbindelse med den forudgående sags-

behandling skulle være et øget fokus på ressourcer og muligheder for at forblive selvforsør-

gende, hvad enten det drejede sig om støttet eller ustøttet beskæftigelse. Således bliver der

i stigende grad gjort brug af tilbud om arbejdsprøvning/virksomhedspraktik. Sådanne tilbud

gives med henblik på at afdække og optræne borgerens faglige, sociale eller sproglige kom-

petencer samt afklare beskæftigelsesmålet.

797. Kommunernes praksis på dette område rummer fortsat afvigelser. Nogle kommuner

afprøver kun sjældent uden for borgerens tidligere ansættelsesområde. Dette gør sig især

gældende for borgere med en faglig uddannelse, fx pædagoger, sygeplejersker mv. Det er

Rigsrevisionens opfattelse, at en del kommuner med fordel kan arbejde yderligere med at

afprøve folk i andre fag eller funktioner end det, de er sygemeldte fra.

798. Ved fortsat at arbejde med indholdet i arbejdsprøvninger/virksomhedspraktikker vil

kommunerne yderligere støtte den aktivrettede indsats og sammenhængen til regelsættet

om det rummelige arbejdsmarked.

Kommunernes anvendelse af ressourceprofilen

799. Arbejdsevnemetoden indebærer bl.a. en redegørelse for, hvordan sagsbehandleren

kan beskrive borgerens ressourcer og eventuelle barrierer i forhold til at kunne udføre et

arbejde. Beskrivelsen af borgerens ressourcer tager udgangspunkt i en ressourceprofil.

Denne kan understøtte en synliggørelse af, hvad borgeren kan, og identificere, hvilke ud-

viklingsmuligheder borgeren besidder i forhold til at kunne opnå en hel eller delvis selvfor-

sørgende beskæftigelse. Ressourceprofilen fokuserer derfor på borgerens ressourcer og

udviklingsmuligheder, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle barrierer.

800. Der var tydelige kvalitative forskelle mellem kommunernes anvendelse af ressource-

profilen. Dog kunne der konstateres en klar forbedring af kvaliteten over tid. En af de be-

søgte kommuner havde taget del i udviklingen af arbejdsevnemetoden og ressourceprofi-

len og havde anvendt metoden forud for 2003 i sager om førtidspension. Dette kom til ud-

tryk i kvaliteten og det fokus på ressourcer, som profilerne indeholdt. I de øvrige kommuner

var kvaliteten i ressourceprofilerne, det arbejdsmarkedsrettede perspektiv og fokus på res-

sourcer øget fra 2003 og frem.

801. Det var Rigsrevisionens vurdering, at kommunerne med en mere systematisk anven-

delse af ressourceprofilerne kan sikre et fortsat skærpet fokus på ressourcer og dermed en

aktivrettet indsats og et rummeligt arbejdsmarked.

Samarbejdet med læger

802. En problemstilling, der gik igen i alle de besøgte kommuner, vedrørte kommunikatio-

nen med både privatpraktiserende læger og speciallæger, som inddrages i forbindelse med

vurderingerne af borgerens helbredsmæssige ressourcer og barrierer. I flere tilfælde ople-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

6 KOMMUNERS ADMINISTRATION AF FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET

165

vede kommunerne, at lægerne ud over en stillingtagen til de helbredsmæssige forhold ud

fra en rent lægefaglig vinkel også kom med anbefalinger i forhold til, hvilke sociale ydelser

der burde tilkendes. Mange læger arbejdede fortsat ud fra den tidligere lovgivning på om-

rådet og fokuserede ikke på evnen til at varetage et arbejde, som godt kan ligge uden for

borgerens hidtidige beskæftigelsesområde. Dette kan medføre, at den enkelte borger får

uhensigtsmæssige og forkerte forventninger til det fremtidige sagsforløb.

803. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kommunerne kan imødegå dette forhold. I forbin-

delse med gennemgangen af personsager blev det tydeligt, at jo mere præcist spørgsmål

stilles til lægen, des mere anvendeligt er svaret for sagsbehandlingen. Det fremgik også af

gennemgangen, at i takt med arbejdsevnemetodens implementering har sagsbehandlernes

forespørgsler til lægerne gennemgået en kvalitetsmæssig forbedring.

804. En del kommuner havde, ud over at arbejde med deres egne forespørgsler til lægerne,

afholdt møder med kommunens privatpraktiserende læger for at informere om samarbejdet

og lægeudtalelsernes karakter. De fleste kommuner fandt møderne positive.

805. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et forbedret samarbejde med de privatpraktise-

rende læger kan medvirke til at sikre den aktivrettede indsats og kan bidrage til et gennem-

skueligt og enkelt system, hvor der er klarhed i forhold til, hvilke opgaver der påhviler hen-

holdsvis kommunen og lægerne.

Tilkendelse med beslutning om revurdering

806. I lov om social pension, § 20, stk. 1, fastslås det, at kommunalbestyrelsen i forbindel-

se med tilkendelse af førtidspension kan beslutte, at sagen skal genoptages til senere vur-

dering på et nærmere bestemt tidspunkt. I bemærkningerne til lovforslaget samt i vejlednin-

gen om førtidspension er det anført, at behovet for efterfølgende vurdering især kan fore-

komme ved pension til unge og ved sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt

forløb, og hvor borgeren på afgørelsestidspunktet vurderes ude af stand til at kunne blive

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere pe-

riode på omkring 5 år.

807. I de kommuner, Rigsrevisionen besøgte i 2007, var det den generelle opfattelse, at der

var sket en markant stigning i antallet af førtidspensioner givet til personer med psykiske li-

delser, ligesom antallet af yngre personer, der tilkendes førtidspension, var stigende. Det

fremgår da også af statistiske oplysninger, at antallet af førtidspensionsmodtagere under

35 år er steget gennem de sidste 4 år, mens antallet i øvrige aldersgrupperinger enten er

faldet eller befinder sig på et relativt stabilt niveau.

808. Kun en enkelt af de besøgte kommuner anvendte jævnligt muligheden for at tilkende

pension med krav om senere revurdering. 4 kommuner anvendte ikke, eller kun i ganske

sjældne tilfælde, muligheden. I en enkelt kommune blev der givet udtryk for, at den mente,

at lovgivningen og vejledningen giver forskellige retningslinjer, og at muligheden for at til-

kende førtidspension med beslutning om efterfølgende revurdering reelt ikke fandtes.

809. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at kommunerne har forskellig praksis for anven-

delse af lovens mulighed for at tilkende førtidspension med krav om efterfølgende revurde-

ring. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunerne med fordel i højere grad kan indfø-

re retningslinjer for, hvornår pensionsudvalg eller nævn skal gøre sig overvejelser om mulig-

heden for at tilkende pension med krav om efterfølgende revurdering. Dette kan medvirke til,

at førtidspension i højere grad indgår som en integreret del af det rummelige arbejdsmarked.

810. Rigsrevisionen finder, at der er behov for, at Velfærdsministeriet over for kommunerne

præciserer yderligere, i hvilke tilfælde der er mulighed for at tilkende førtidspension med

krav om efterfølgende revurdering, idet gennemgangen i kommunerne bl.a. har vist, at kom-

munerne har forskellig praksis på området.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

166

STATSREGNSKABET

VI. Statsregnskabet

Driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet

811. Tabel 63 viser driftsregnskabet for udgifter og indtægter samt anlægsregnskabet spe-

cificeret på finanslovparagraffer.

Afvigelsen mellem bevillings- og regnskabstallene fremgår endvidere af tabellen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREGNSKABET

167

Tabel 63. Driftsregnskab for udgifter og indtægter og anlægsregnskabet for 2007

(Mio. kr.)

Regnskabstal

Drifts-

regnskab

Udgifter

§ 1.

§ 2.

§ 3.

§ 5.

§ 6.

§ 7.

§ 8.

§ 9.

Dronningen

Medlemmer af det

kongelige hus

Folketinget

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet

Skatteministeriet

64,4

21,1

862,5

114,2

13.690,2

9.198,3

186,1

5.640,8

13.343,0

18.892,4

103.414,1

140.088,6

61.858,1

2.085,7

15.115,1

39.119,9

5.269,6

616,1

1.894,0

1.927,3

13.004,4

7.371,7

7.903,6

16.853,1

26.578,3

30.188,8

535.301,5

8.525,9

÷14.908,5

82.780,1

91.306,0

÷24.817,7

÷29.020,6

÷7.854,8

9.854,7

521.442,9

649.559,5

106.214,5

÷4.202,9

÷7.854,8

8.043,4

17.484,1

94.590,7

196,4

288,4

÷683,9

74,3

12.175,8

181

15.786,9

18.710,3

31.120,7

234,6

5.738,5

85,6

÷0,3

526,4

25,2

136,0

149,3

43,0

52,5

35,0

7,5

41,2

526,8

2.015,0

69,4

340,4

2.393,7

20,1

1.820,1

204,9

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

Afvigelse mellem bevilling og regnskab

Drifts-

regnskab

Udgifter

÷0,1

0,0

÷17,8

6,3

533,5

252,9

325,7

÷67,2

34,8

257,3

1.212,7

÷189,0

7.147,5

99,2

265,7

1.736,4

290,9

13,2

351,4

195,6

÷242,4

94,1

÷564,6

2.703,7

223,1

34,7

÷0,3

138,8

4,7

1,0

÷69,6

15,4

92,1

÷15,4

÷0,4

27,4

÷32,4

351,6

66,9

35,8

÷21,3

÷3,2

46,2

÷57,2

Drifts-

regnskab

Indtægter

Anlægs-

regnskab

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 15. Socialministeriet

§ 16. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 18. Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

§ 19. Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

§ 27. Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender

§ 28. Transport- og Energi-

ministeriet

§ 34. Arbejdsmarkedsfond

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

DAU-saldoen

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Total

Note: En positiv afvigelse mellem bevilling og regnskab er udtryk for merindtægter eller mindreudgifter i forhold til bevillingen,

og en negativ afvigelse er udtryk for mindreindtægter eller merudgifter i forhold til bevillingen.

Indtægter indgår både i indtægtsregnskabet og udgiftsregnskabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske defi-

nitioner indregnes i skattetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægtsregnskabet. Øvrige indtægter henføres til ud-

giftsregnskabet, som dermed omfatter de nettoudgifter, der skal finansieres.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

168

STATSREGNSKABET

812. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-sal-

doen.

Det fremgår af tabel 63, at DAU-saldoen for 2007 udviser et overskud på 106,2 mia. kr.

Overskuddet er dermed 31,1 mia. kr. større end budgetteret.

DAU-saldoen, der består af resultatet af §§ 1-38, kan betegnes som statens driftsresultat.

Som supplement hertil bogføres en række kapital- og beholdningsbevægelser på de efter-

følgende paragraffer. Ind- og udbetalinger på disse konti er ikke udtryk for driftsmæssige

indtægter eller udgifter, men for de pengestrømme og den omfordeling af statens status,

der er konsekvens af foretagne beslutninger eller afledt af virksomhedernes almindelige

drift. Begrundelsen for, at disse bevægelser vises særskilt i statsregnskabet, er, at der for

hovedpartens vedkommende er knyttet bevillinger til de enkelte konti og dermed sat græn-

ser for størrelsen af kontoen. I de tilfælde, hvor der ikke er knyttet en bevilling til kontoen,

skyldes dette primært, at beholdningsbevægelsen er afledt af virksomhedernes almindeli-

ge drift og derfor ikke er relevant at budgettere.

813. På § 40. Genudlån vedrører hovedparten af kontiene statens nettoudlån til statsinsti-

tutioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er selvstændige enheder, hvis regnska-

ber ikke fremgår af statsregnskabet. Staten bevilger lån til selskaberne, mod at disse beta-

ler en rente, der modsvarer statens egen renteudgift. Desuden betaler selskaberne en pro-

vision på i gennemsnit 0,15 % for den fordel, der følger af at kunne låne på samme vilkår

som staten.

814. § 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske kon-

ti. Disse vedrører fx modposteringer til driftsregnskabets bevægelser på emissionskurstab

og periodiserede renter samt ændringerne mellem primo og ultimo finansåret i statens sta-

tusposter.

Som konsekvens af strukturreformen har staten modtaget eller afgivet en række aktiver og

passiver. For at få dette synliggjort og korrekt reguleret i statens status er posteringerne vist

under § 41. Beholdningsbevægelser mv.

815. På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af hen-

holdsvis kort- og langfristet indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Desuden vises en række

fondes til- og afgange af værdipapirer. Endelig vises årets nettotilgang på statens konto i

Danmarks Nationalbank.

Driftsregnskabet for udgifter

816. Driftsregnskabet for udgifter udviser en mindreudgift på 12,2 mia. kr., svarende til knap

2,2 % af de bevilgede udgifter.

817. Den største afvigelse forekommer på Beskæftigelsesministeriets område, hvor der er

en samlet nettomindreudgift på 7,1 mia. kr., svarende til 10 % af bevillingen. Mindreudgiften

vedrører primært arbejdsløshedsdagpenge (3,3 mia. kr.), kontanthjælp (0,4 mia. kr.) og ud-

gifter til aktiv beskæftigelsesindsats (3,4 mia. kr.).

Mindreudgifterne skyldes hovedsageligt, at arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp er

direkte relateret til ledighedsniveauet, som i 2007 var 16 % lavere end forudsat på finans-

loven. Den øgede beskæftigelse har ligeledes bevirket, at færre personer end forventet har

været omfattet af aktiv beskæftigelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREGNSKABET

169

818. Den næststørste afvigelse forekommer på Undervisningsministeriets område, hvor

der er en samlet nettomindreudgift på 1,7 mia. kr., svarende til 4 % af bevillingen. Mindre-

udgiften vedrører primært stipendier (0,4 mia. kr.), lånevirksomhed (0,3 mia. kr.), godtgø-

relse vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser mv. for forsikrede (0,3 mia. kr.) samt Loka-

leforsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner (0,5 mia. kr.).

Mindreudgiften til stipendier og lånevirksomhed skyldes henholdsvis øgede indtægter på

grund af en stigning i antal krav om tilbagebetaling, samt at 4 % færre end forventet an-

søgte om studielån. Ligeledes skyldes mindreudgiften til godtgørelse vedrørende arbejds-

markedsuddannelser, at der har været færre årselever end forudsat. Vedrørende Lokale-

forsyning til overførte amtslige uddannelsesinstitutioner skyldes mindreudgiften primært

ændrede regnskabsprincipper.

Driftsregnskabet for indtægter

819. På driftsregnskabet for indtægter er der merindtægter på 18,7 mia. kr., svarende til

3 % af de budgetterede indtægter.

820. Den største merindtægt vedrører skatter og afgifter, hvor der er en samlet nettomer-

indtægt på 15,8 mia. kr. Merindtægterne stammer hovedsageligt fra personskatter (12 mia.

kr.) og indkomstskat af selskaber (9,7 mia. kr.). Mindreindtægterne på området vedrører

primært pensionsafkastskat (6,6 mia. kr.).

Merindtægten fra såvel personskatter som indkomstskat af selskaber skyldes, at den fakti-

ske indtægt blev højere end forudsat i Finansministeriets konjunkturvurdering fra december

2006, som er grundlaget for beregningerne i finansloven.

Mindreindtægten fra pensionsafkastskat skyldes primært rentestigninger og deraf følgende

kursfald på obligationer, samt at kursfald på aktier i 2. halvdel af 2007 blev væsentligt stør-

re end forudsat. Herved blev de skattepligtige institutioners afkast mindre end forventet.

821. Den næststørste merindtægt vedrører Arbejdsmarkedsfonden, hvor der er en samlet

nettomerindtægt på 2,7 mia. kr.

Merindtægterne stammer fra arbejdsmarkedsbidrag og skyldes, at bidragsgrundlaget i 2007

blev større end forudsat ved konjunkturvurderingen fra 2006, da flere personer end forven-

tet kom i beskæftigelse i 2007.

Anlægsregnskabet

822. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,2 mia. kr. Afvigelsen er sammensat

af en række mer- og mindreforbrug primært vedrørende Vejdirektoratet og Banedanmark

under Transport- og Energiministeriet.

Statens status

823. I det følgende beskrives først aktiver og passiver ultimo 2007. Dernæst kommenteres

udviklingen i status i 2007 og ændringen af registreringsprincipperne af posterne i status.

Endelig beskrives primokorrektionerne til status og regnskabsreformens indvirkning på sta-

tens status.

824. Tabel 64 viser statens balance primo og ultimo 2007. Ændringerne fra primo til ultimo

2007 er anført i tabellens sidste kolonne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

170

STATSREGNSKABET

Tabel 64. Statens status 2007

(Mio. kr.)

Primo 2007

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning

Debitorer

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender vedrørende afgivne tilsagn

Tilgodehavende hos Danmarks Erhvervsfond

Andre tilgodehavender

Mellemværende med Danmarks Nationalbank

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Andre aktiver:

Aktiver for særlige fonde

Andre aktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Hensættelser:

Hensættelser vedrørende statens drift

Afgivne tilsagn

Hensættelser i alt

Langfristet gæld:

Indenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld

Periodiserede renter på statsgælden

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Donationer

Langfristet gæld i alt

Kortfristet gæld:

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder

Skyldige feriepenge

Leverandører af varer og tjenester

Mellemregning med særlige fonde

Gæld til Eksport Kredit Fonden

Reserveret bevilling

Forpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i Statens

KoncernBetalingssystem

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Andre passiver:

Kapitaler for særlige fonde

Andre passiver i alt

Passiver i alt

147.242,2

658.580,3

147.387,4

734.987,9

145,2

76.407,6

225,8

4.938,5

12.445,7

5,5

3.247,3

1.312,2

9.161,1

÷5.695,4

26.910,9

628,8

4.996,4

15.516,3

0,0

3.534,2

1.897,0

9.940,7

7.232,0

44.355,7

403,0

57,9

3.070,6

÷5,5

286,8

584,8

779,6

12.927,4

17.444,8

454.417,6

79.818,9

1.760,4

24,4

54.834,2

2.024,1

592.879,6

402.040,1

68.642,2

1.699,0

77,7

58.250,5

2.043,1

532.752,6

÷52.377,6

÷11.176,6

÷61,4

53,3

3.416,2

19,1

÷60.127,0

2.109,1

96.390,9

98.500,0

2.002,9

91.573,9

93.576,8

÷106,2

÷4.817,0

÷4.923,2

÷206.952,4

÷83.084,6

123.867,8

147.242,2

658.580,3

147.387,4

734.987,9

145,2

76.407,6

16.409,5

177,1

21.573,7

2.993,2

21.110,2

51,5

13.505,3

67.592,9

56.540,0

199.953,4

16.735,3

263,7

37.190,5

4.058,5

21.795,0

688,6

50.270,0

84.317,7

40.280,0

255.599,3

325,8

86,7

15.616,8

1.065,4

684,7

637,0

36.764,7

16.724,8

÷16.260,1

55.645,9

3.083,3

173.624,5

134.676,7

311.384,6

3.233,0

188.321,4

140.446,8

332.001,1

149,7

14.696,8

5.770,1

20.616,6

Ultimo 2007

Nettotilgang

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREGNSKABET

171

Aktiverne ultimo 2007

825. Det fremgår af tabel 64, at statens samlede aktiver ultimo 2007 er på 735 mia. kr. Ak-

tiverne er sammensat af de 3 hovedposter ”Anlægsaktiver”, ”Omsætningsaktiver” og ”Andre

aktiver”.

826. ”Anlægsaktiver” er den største af de 3 hovedposter og udgør 332 mia. kr., svarende til

45 % af de samlede aktiver, og består hovedsageligt af 2 poster. Den væsentligste er ”Ma-

terielle anlægsaktiver” opgjort til 188 mia. kr. Den anden markante post ”Finansielle anlægs-

aktiver” er underopdelt med ”Udlån og langfristede tilgodehavender” på 89 mia. kr. og ”Vær-

dipapirer og kapitalindskud” på 49 mia. kr. som de væsentligste underposter.

”Materielle anlægsaktiver” består af mange typer af anlægsaktiver. Den største delpost på

88 mia. kr. vedrører ”Infrastruktur”, fx veje og baner. Den næststørste post på 54 mia. kr.

udgøres af ”Bygninger”, hvoraf mange administreres af Slots- og Ejendomsstyrelsen samt

Universitets- og Bygningsstyrelsen. Endelig udgør ”Igangværende anlægsarbejder for egen

regning” med 19 mia. kr. den tredje største post.

”Udlån og langfristede tilgodehavender” kan opdeles i 3 hovedformål. Udlån til uddannelses-

søgende udgør 39 mia. kr., genudlån til statsinstitutioner og statslige selskaber mv. 38 mia.

kr., og andre typer udlån resten. Lånene er, jf. regnskabsreglerne, værdiansat til historisk

kostpris uden hensættelse til eventuelle tab.

”Værdipapirer og kapitalindskud” består af statens kapitalindskud i organisationer og virk-

somheder samt statslige aktieselskaber. De væsentligste kapitalindskud er foretaget i Den

Internationale Sammenslutning for Økonomisk Udvikling (IDA) med 13 mia. kr. og DSB med

12 mia. kr. Den samlede bogførte værdi af statens ejerandele af aktieselskaber udgør 7 mia.

kr. Jf. regnskabsreglerne er posterne bogført til historisk kostpris.

827. ”Omsætningsaktiver” udgør 256 mia. kr. ”Mellemværende med Danmarks National-

bank”, er den største post under omsætningsaktiverne med 84 mia. kr. Herefter følger de

3 poster ”Andre tilgodehavender” med 50 mia. kr., ”Likvide beholdninger” med 40 mia. kr.

samt ”Debitorer” med 37 mia. kr.

Den væsentligste del af posten ”Andre tilgodehavender” udgøres af ”Tekniske tilgodehaven-

der, der modsvarer langfristet gæld i Statens KoncernBetalingssystem” på i alt 37 mia. kr.

Dette beløb er modposten til de statslige virksomheders langfristede gæld, som fremgår af

virksomhedernes årsrapporter. Denne gæld er i statsregnskabet vist under statusposten

”Anden langfristet gæld”. At posten både fremgår som gæld og tilgodehavende i statens

status, er alene et udtryk for, at det er staten, der centralt låner penge til sine egne virksom-

heder. Posterne er således ikke udtryk for, at staten har eksterne tilgodehavender eller gæld.

Den væsentligste del af posten ”Likvide beholdninger” udgøres af ”Likvide overførsler under-

vejs i banksystemet pr. 31. december” på i alt 38 mia. kr. Posten er en konsekvens af, at fx

private virksomheder senest ultimo december 2007 skal betale en række skatter og afgifter

til staten. Selv om virksomhederne betaler pengene den sidste bankdag i året, vil beløbene

først blive sat ind på statens konti i det nye år.

828. ”Andre aktiver” på 147 mia. kr. vedrører ”Aktiver for særlige fonde”. Beløbet svarer til

fondenes nettoformue og modsvares af en tilsvarende post på passivsiden. Nettoformuen

oplyses i statens samlede status som følge af fondenes særlige juridiske tilknytning til sta-

ten.

Den Sociale Pensionsfond tegner sig med en nettoformue på 135 mia. kr. for 92 % af de

særlige fondes formue. Andre særlige fonde er bl.a. Højteknologifonden, Forebyggelses-

fonden samt Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond.

Disse fondes nettoformue udgør tilsammen 11 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

172

STATSREGNSKABET

Passiverne ultimo 2007

829. Statens passiver ultimo 2007 på 735 mia. kr. er sammensat af de 5 hovedposter

”Egenkapital”, ”Hensættelser”, ”Langfristet gæld”, ”Kortfristet gæld” og ”Andre passiver”.

830. Statens egenkapital, der svarer til differencen mellem de samlede aktiver og den sam-

lede gæld inkl. andre passiver, er på ÷83 mia. kr. Staten er ikke underlagt den samme likvi-

ditetsrestriktion som private selskaber, og egenkapitalen skal som udgangspunkt tjene et

andet formål. En negativ egenkapital kan derfor forekomme. Statens negative egenkapital

er, som det nævnes senere, i løbet af 2007 formindsket med 124 mia. kr. som følge af sta-

tens løbende overskud i 2007.

831. ”Hensættelser” på 94 mia. kr. består primært af ”Afgivne tilsagn” på 92 mia. kr.

Baggrunden for, at posten ”Afgivne tilsagn” er optaget på status, er, at statens fremtidige

forpligtelser på tilskudsområdet og for visse udlån skal modsvares af en hensættelse på

status. Hovedparten af tilsagnene er knyttet til støttet byggeri, og idet disse tilsagn skal ud-

betales over en lang årrække, er tilsagnene, jf. regnskabsreglerne, bogført til tilbagediskon-

teret nutidsværdi.

832. ”Langfristet gæld” udgør 533 mia. kr. Statsgælden udgør med 471 mia. kr. den største

post efterfulgt af ”Anden langfristet gæld” med 58 mia. kr.

”Indenlandsk statsgæld” er bogført til nominel værdi, og en over-/underkurs ved salget af

statsobligationer bogføres som ”Emissionskursregulering” og afskrives over lånets løbetid.

Det samme er gældende for ”Udenlandsk statsgæld”, hvor den nominelle gæld i udenlandsk

valuta ligeledes kursreguleres til statusdagens valutakurs.

”Anden langfristet gæld” består primært af 2 poster, der er modposter til aktiver i statens sta-

tus. Den væsentligste på ca. 38 mia. kr. vedrører de tidligere omtalte ”Tekniske tilgodeha-

vender, der modsvarer langfristet gæld i Statens KoncernBetalingssystem” under ”Omsæt-

ningsaktiver”. Herefter kommer 4 gældsforhold vedrørende genudlån på tilsammen 19 mia.

kr., der tillige er bogført som ”Udlån og langfristede tilgodehavender”. Alene 2 mia. kr. ved-

rører andre typer af langfristet gæld.

833. ”Kortfristet gæld” udgør 44 mia. kr. Den største post vedrører ”Leverandører af varer

og tjenester” på 16 mia. kr. Herefter følger ”Forpligtelser vedrørende ikke-statslige indestå-

ender i Statens KoncernBetalingssystem” med 10 mia. kr.

Posten ”Forpligtelser vedrørende ikke-statslige indeståender i Statens KoncernBetalings-

system” er udtryk for, at andre end staten, fx regioner og kommuner, har indeståender i sy-

stemet. Når disse har tilgodehavender i systemet, har staten en tilsvarende forpligtelse.

834. ”Andre passiver” på 147 mia. kr. er modpost til ”Aktiver for særlige fonde” under hoved-

posten ”Andre aktiver”.

Udviklingen i statens status i 2007

835. Det fremgår af tabel 64, at statens samlede aktiver og samlede passiver steg med 76

mia. kr. fra primo 2007 til ultimo 2007.

836. Det fremgår videre af tabel 64, at statens negative egenkapital i løbet af 2007 blev for-

mindsket med 124 mia. kr., så den nu udgør ÷83 mia. kr. Forbedringen skyldes primært sta-

tens løbende overskud i 2007, der bl.a. er anvendt til nedbringelse af statsgælden samt for-

øgelse af statens indestående i Danmarks Nationalbank.

837. Egenkapitalen er i statsregnskabet for finansåret 2007 forbedret med tæt ved 142 mia.

kr. i forhold til statsregnskabet for finansåret 2006.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREGNSKABET

173

Ændring af registreringsprincip (klassifikation) af posterne i statens status

838. For at kunne sammenligne statens status hen over tid opstilles de enkelte statusposter

år for år på samme måde og med det samme indhold af regnskabskonti. Kun når helt sær-

lige forhold har gjort sig gældende, har det været nødvendigt at oprette nye statusposter.

Som konsekvens af regnskabsreformen og ud fra et ønske om, at opdelingen i statens sta-

tus skal ligne balancen i de statslige virksomheders årsrapport mest muligt, har Finansmi-

nisteriet besluttet at foretage væsentlige ændringer i opstillingen af statens status. Statens

status for 2007 kan derfor ikke direkte sammenlignes med opstillingen fra tidligere år, men

der er i en række noter til ultimobeholdningen pr. 31. december 2006 redegjort for, hvordan

de tidligere statusposter er opsplittet og med hvor store beløb.

For at kunne skelne mellem de ændringer på status, der er en konsekvens af den nye op-

deling, og de ændringer, der skyldes primokorrektioner, er der foretaget ændringer i stats-

regnskabet direkte i den kolonne, der viser ultimobeholdningen pr. 31. december 2006. Her-

med opnås desuden den fordel, at de ændrede statusposter udviser den størrelse, de ville

have haft, såfremt ændringerne var gennemført forud for det berørte finansår. Ændringerne

fremgår af statsregnskabet, men er ikke medtaget i tabel 64.

De væsentligste ændringer i opstillingen er, at statusposten ”Debitorer” er blevet opsplittet i

flere nye statusposter. Det samme gælder ”Kreditorerne” under kortfristet gæld. Modsat er

statusposter vedrørende ”Emissionskurstab”, ”Varebeholdninger” og ”Indenlandsk statsgæld”

blevet samlet.

Der er oprettet en ny hovedpost ”Hensættelser”, hvis statusposter tidligere var en del af den

kortfristede gæld, og i enkelte andre tilfælde har det været mest hensigtsmæssigt at flytte

eller modregne dele af statusposterne ind i andre hovedposter.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den nye opdeling er velbegrundet og kan skabe større

sammenhæng til opstillingen af status i de statslige virksomhedernes årsrapporter.

Primokorrektioner til statens status

839. Ud over de ændringer, der skyldes den nye opdeling, er statens status ultimo 2006 ble-

vet korrigeret yderligere med netto 13,2 mia. kr. Korrektionerne, der betegnes primokorrek-

tioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolonne, men er ikke medtaget i tabel 64.

Primokorrektionerne medførte, at statens status ultimo 2006 på 645,4 mia. kr. steg til 658,6

mia. kr. primo 2007.

840. Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabsprincipper, om-

flytninger mellem forskellige langfristede statusposter eller indarbejdelse af aktiver og gæld,

der til- eller fragår staten, herunder fx udmøntningen af strukturreformen. Primokorrektioner-

ne som følge af strukturreformen skyldes, at den del af amternes aktiver og passiver, der

tilgik staten i forbindelse med delingen af amternes nettoformue, i første omgang blev regi-

streret i statsregnskabet under § 41. Beholdningsbevægelser mv. og herefter blev flyttet til

de relevante virksomheder på ministerområderne. Primokorrektionerne registreres direkte

på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på statens drift.

841. For at Økonomistyrelsen kan sondre mellem, hvilke bevægelser på status der skyldes

primokorrektioner, og hvilke der er en konsekvens af den løbende drift, skal de førstnævnte

markeres på en særlig måde af den statsinstitution, der foretager konteringen. Herefter ud-

sondrer Økonomistyrelsen disse posteringer og viser dem i kolonnen ”Primokorrektioner”.

De øvrige bevægelser vises herefter i kolonnen ”Nettotilgang”.

Det er af stor vigtighed, at regelsættet vedrørende markering overholdes, hvis indholdet af

kolonnerne ”Primokorrektioner” og ”Nettotilgang” hver for sig skal være korrekte. Hvis ko-

lonnerne ses samlet, har sondringen ingen betydning, og statustallene ultimo 2007 er fort-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

174

STATSREGNSKABET

sat korrekte. På trods af det store antal primoposteringer, der er foretaget i 2007, er det

ganske få posteringer, der ikke er blevet markeret korrekt. Der er 2 posteringer, der grun-

det deres størrelse er omtalt særskilt nedenfor.

Som følge af en manglende markering som primokorrektion blev modtagne genudlån på

15,5 mia. kr. vedrørende den nye huslejeordning (SEA-ordningen) ikke modposteret af Uni-

versitets- og Bygningsstyrelsen som en primokorrektion i statens status. Dette medførte, at

bevægelsen i kolonnen ”Primokorrektioner” under statusposten ”Anden kortfristet gæld” blev

negativ, samtidig med at saldoen primo 2007 ligeledes blev negativ. Til gengæld blev kolon-

nen ”Nettotilgang” for positiv med et tilsvarende beløb.

Det samme var tilfældet ved politiets overførsel af ejendomme til Slots- og Ejendomsstyrel-

sen. Konsekvensen af politiets manglende oplysning om, at der var tale om en primokorrek-

tion, var, at bevægelsen i kolonnen ”Primokorrektioner” under statusposten ”Materielle an-

lægsaktiver” blev for stor med 3,3 mia. kr. Til gengæld blev kolonnen ”Nettotilgang” formind-

sket med et tilsvarende beløb.

Sammenlagt bevirkede de 2 posteringer, at bevægelsen på ”Statens balancekonto” (Egen-

kapital) i kolonnen ”Primokorrektioner” blev 18,8 mia. kr. for positiv, og bevægelsen i kolon-

nen ”Nettotilgang” tilsvarende for negativ. Reguleret herfor faldt påvirkningen af egenkapi-

talen på grund af primokorrektioner fra en nettoforbedring på 18,0 mia. kr. til en nettoforrin-

gelse på 0,8 mia. kr.

842. Rigsrevisionen finder samlet set, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens

status, generelt er velbegrundede og en naturlig konsekvens af tilpasningen af virksomhe-

dernes balancer til omkostningsreformen, omlægning af likviditetsmodellen mv. for den sær-

lige statslige huslejeordning (SEA-ordningen) samt strukturreformen.

Regnskabsreformens indvirkning på statens status

843. Siden starten af regnskabsreformen i 2005, der i 2007 blev afsluttet med overgangen

til omkostningsbaserede bevillinger, er der sket væsentlige ændringer vedrørende statens

status.

844. Før regnskabsreformen i 2005 var formålet med statens status primært at registrere

de bogførte aktiver til historisk værdi, opgøre transaktioner, der vedrørte efterfølgende år,

samt redegøre for de forpligtelser, staten havde påtaget sig.

845. Regnskabsreformen delte driften og dermed de tilhørende dele af status op i 2 forskel-

lige regnskabsprincipper med forskelligt formål. Det ene princip var det omkostningsbase-

rede og det andet det indtil da gældende udgiftsbaserede regnskabsprincip.

846. Det omkostningsbaserede regnskabsprincip anvendes til at styre den enkelte virksom-

heds egne driftsomkostninger mv. Formålet var at få virksomhedens samlede omkostninger

ved en given aktivitet frem. Dette skete bl.a. ved at anvende nogle omkostningsfaktorer og

-typer, som ikke tidligere var fremgået af statsregnskabet. Som eksempler på sådanne kan

nævnes afskrivninger, hensættelser af feriepenge og overarbejdsbetaling samt forrentning

af virksomhedens likviditet og gæld. Virkningen af dette på statens status var, at de omfat-

tede aktivers værdi systematisk blev værdiansat under hensyntagen til den årlige værdifor-

ringelse, og forpligtelser vedrørende fx medarbejderes optjente rettigheder blev omkostnings-

ført på det tidspunkt, disse var optjent. Desuden satte reformen fokus på, hvorledes indtæg-

ter og omkostninger vedrørende det enkelte års aktiviteter blev periodiseret.

Statens status vedrørende det omkostningsbaserede område indeholder tillige oplysning

om summen af en række poster fra virksomhedernes årsrapporter, der har særlig budget-

mæssig relevans. Det gælder fx statsforskrivninger afgivet til omkostningsbaserede virk-

somheder, reserverede bevillinger samt likvide konti inden for Statens KoncernBetalings-

system, opdelt på formål.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

STATSREGNSKABET

175

Status vedrørende regnskaber, der er aflagt efter de omkostningsbaserede principper, ud-

viser sammenlagt ”Anlægsaktiver” på 76 mia. kr. og ”Omsætningsaktiver” på 18 mia. kr.

Fraregnes ”Hensættelser og gæld” på 59 mia. kr., er de omkostningsbaserede virksomhe-

der i besiddelse af en ”Egenkapital” på 35 mia. kr.

847. Beløbsmæssigt er det udgiftsbaserede regnskabsprincip fortsat det største med ”An-

lægsaktiver” på 256 mia. kr., ”Omsætningsaktiver” på 237 mia. kr. samt ”Hensættelser og

gæld” på 611 mia. kr.

Det udgiftsbaserede område omfatter poster, der er tværgående for hele staten, samt po-

ster, der kan henføres til et konkret formål. Tværgående poster er fx likvide mellemværen-

der med Danmarks Nationalbank og statsgælden, hvorimod infrastruktur, udlån, værdipapi-

rer og kapitalindskud kan henføres til et konkret formål, administreret af en specifik virksom-

hed.

848. Det har været en stor og udfordrende opgave for Økonomistyrelsen og de statslige virk-

somheder at tilpasse regnskab og status til omkostningsbevillinger samt sikre, at det var de

korrekte områder, der fortsat forblev udgiftsbaserede. De omkostningsbaserede bevillinger

var nye i 2007, og den regnskabsmæssige behandling i status 2007 af disse samt implemen-

teringen af likviditetsordningen var tilsvarende ny.

849. Det er Rigsrevisionens vurdering at processen er forløbet tilfredsstillende. Det kan dog

ikke undgås, at der i en så omfattende proces undervejs er sket fejl, og at der er områder,

hvor trufne beslutninger skal genovervejes. Rigsrevisionen forventer derfor, at der ligeledes

i 2008 vil skulle foretages en række primokorrektioner, der har baggrund i omkostningsre-

formen mv.

850. Revisionen har herudover afdækket en række tilfælde, hvor virksomhederne ikke har

kunnet dokumentere fx indregning, klassifikation eller værdiansættelse på tilfredsstillende

måde. De væsentligste bemærkninger vedrører Forsvarsministeriets samt Transport- og

Energiministeriets område, som er omtalt i henholdsvis kap. III.G og III.S.

851. Der har i de senere år været en dynamisk proces i gang med at videreudvikle styrings-

relevant information både i de enkelte virksomheders årsrapporter såvel som i statens sta-

tus. Rigsrevisionen er vidende om, at Økonomistyrelsen overvejer nye snitflader mellem

årsrapporterne og statsregnskabet, og vil medvirke konstruktivt i denne proces.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

176

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

VII. Baggrundsoplysninger om revisionen

Opfølgning fra sidste års beretning

852. Rigsrevisor tilkendegav i notat til Statsrevisorerne af 25. marts 2008, at han ville følge

13 sager fra Statsrevisorernes beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet for 2006.

9 af sagerne er omtalt i henholdsvis pkt. 84-88, 89-107, 250-253, 446-451, 576-579, 580-

583, 608-609, 610-624 og 631-632.

853. De øvrige sager følges i et fortsat notat til Statsrevisorernes beretning nr. 16/06 om

revisionen af statsregnskabet for 2006.

Den udførte revision

Revisionen omfattet af beretningen

854. Statsregnskabet for 2007 omfatter 19 ministerområder, der er opdelt i 175 virksomhe-

der. Rigsrevisionen reviderer disse virksomheder samt 311 selvejende institutioner, der fi-

nansieres ved statslige tilskud og derfor ikke indgår i statsregnskabet som virksomheder.

Rigsrevisionen reviderer ikke statsregnskabets § 3. Folketinget, idet Folketingets regnskab

revideres af et privat revisionsfirma.

855. En virksomhed er en forvaltningsenhed inden for et ministerområde, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevillingslovene.

Ordet

virksomhed

anvendes dermed i denne beretning i den betydning af ordet, der er

fastlagt i bekendtgørelse nr. 1693 af 19. december 2006 om statens regnskabsvæsen mv.

(regnskabsbekendtgørelsen).

856. Det er resultatet af revisionen af virksomhederne og de selvejende institutioner, der

indgår i denne beretning om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionen gennemgår og-

så regnskaber fra statslige aktieselskaber og reviderer regnskaber fra selvstændige forvalt-

ningssubjekter, fx DSB. Resultaterne heraf tilgår bestyrelserne og præsenteres alene i den-

ne beretning, hvis Rigsrevisionen skønner, at resultaterne har en særlig interesse for Stats-

revisorerne og Folketinget.

857. Rigsrevisionen gennemfører derudover større undersøgelser af dele af den statslige

forvaltning. Undersøgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning og

relaterer sig kun i mindre omfang specifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes re-

sultater rapporteres i særskilte beretninger.

Revisionstyper og pilotprojekt med erklæring på virksomhedsniveau

858. Revisionen er opdelt i en række revisionstyper, fx revision i årets løb, it-revision, til-

skudsrevision, udvidet gennemgang af årsrapporter, afsluttende revision og bevillingskon-

trol. Samtlige revisioner fremgår af bilag 1.

859. Revisionerne retter sig mod de enkelte virksomheder, på nær bevillingskontrollen,

som udføres på hovedkontoniveau.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

177

860. Rigsrevisionens revision omfatter også revision af regnskaber med intern revision i

henhold til rigsrevisorlovens § 9. Rigsrevisionens revision baserer sig dels på Rigsrevisio-

nens egen revision, dels på den interne revisions arbejde. Det er Rigsrevisionen, der har

ansvaret for revisionen, selv om der er indgået aftale om intern revision.

861. Rigsrevisionen har som led i et pilotprojekt, der omfattede 15 virksomheder, afgivet

erklæringer med den samlede konklusion på virksomhedernes regnskaber for 2007.

Virksomhederne, der var omfattet af pilotprojektet, er Forsvarsministeriets departement,

Forsvarskommandoen, hjemmeværnet, Farvandsvæsenet og Redningsberedskabet (alle

under § 12. Forsvarsministeriet), 8 universiteter under § 19. Videnskabsministeriet, Føde-

vareErhverv og Fiskeridirektoratet under § 24. Fødevareministeriet samt Banedanmark un-

der § 28. Transport- og Energiministeriet.

862. Pilotprojektet indebar – ud over afgivelsen af erklæring – bl.a., at Rigsrevisionen ind-

ledende foretager en strategisk analyse af virksomhederne med fokus på risici. På den bag-

grund udvælges særlige indsats- eller fokusområder i revisionen (fx sparsommelighed).

863. Fra og med regnskabsåret 2008 er pilotprojektet udbredt til alle ministerområder, så

der på baggrund af strategiske analyser af de enkelte ministerområder udvælges et antal

virksomheder, hvor Rigsrevisionen vil afgive erklæringer med en samlet konklusion om den

enkelte virksomheds regnskab.

Revisionens dækning

864. Revisionen af et ministerområde udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionen

er planlagt ud fra væsentlighed og risiko, og planlægningen foretages i dialog med departe-

menterne.

Valget af virksomheder, der skal revideres, og de revisioner, der skal indgå i revisionen pr.

virksomhed, vælges efter en flerårig turnus under hensyntagen til væsentlighed og risiko. I

vurdering af risiko indgår såvel virksomhedernes vilkår generelt som indtægternes og ud-

gifternes karakter.

3 typer revision udføres dog hvert år for alle relevante virksomheder. Det drejer sig om be-

villingskontrol, afsluttende revision og revision af regnskaber med intern revision.

865. Revisionen af ministerområderne er udført som planlagt og med en dækning, som gi-

ver Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på hvert

ministerområde.

Revisionsprincipper

866. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

God offentlig revisionsskik indebærer bl.a., at revisor ikke alene efterprøver rigtigheden af

statens regnskab, men ligeledes undersøger en række aspekter vedrørende den offentlige

forvaltnings overholdelse af bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og

sædvanlig praksis.

867. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytisk

revision som det overordnede revisionsprincip.

Systemanalytisk revision har 2 formål. For det første at konstatere, om der i virksomheden

er etableret en række hensigtsmæssige forretningsgange og interne kontroller, der kan med-

virke til at sikre regnskabets rigtighed og dispositionernes lovlighed.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

178

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

For det andet at konstatere, om forretningsgangene og de interne kontroller har virket i den

reviderede periode. Dette kontrolleres ved gennemgang af bilagenes beløb, konteringer, at-

testationer/godkendelser samt eventuelle underliggende kontrakter mv.

868. Rigsrevisionen anvender tillige substansrevision. Substansrevisionen har til formål at

verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller enkeltbilag og at vurdere, om dis-

positionerne har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Karakterskala

869. Rigsrevisionen anvender 4 karakterer ved de bedømmelser, der gives i tilknytning til

revisionerne.

Karaktererne er

meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende og ikke til-

fredsstillende.

870. Karaktergivningen foregår typisk ved, at Rigsrevisionen for hvert af de områder, der

indgår i revisionerne, har opstillet en række standarder. Hver standard vil indgå med for-

skellig vægt, afhængigt af hvor vigtige de er i forhold til den konkrete virksomhed.

Til illustration kan nævnes revision i årets løb. Revisionen omfatter bl.a. områderne forvalt-

ning af udgifter, forvaltning af indtægter og betalingsforretninger. Standarden for betalings-

forretninger vil ved revisionen blive vægtet særligt højt i virksomheder med store likvide be-

holdninger og bevægelser, mens standarden for administration af indtægter vægtes lavt,

hvis virksomheden kun har beskedne indbetalinger.

Ved revisionen vurderer Rigsrevisionen så, i hvilket omfang virksomheden lever op til stan-

darderne. På baggrund af den vægt, som standarderne indgår med, giver Rigsrevisionen

en karakter på 4-trins-skalaen.

871. Hvis bedømmelsen

meget tilfredsstillende

gives, har virksomheden opfyldt alle væ-

sentlige standarder, og der er alene basis for mindre forbedringer af ordensmæssig karak-

ter.

Ved bedømmelsen

tilfredsstillende

har virksomheden opfyldt hovedparten af de væsentlige

standarder, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.

Bedømmelsen

ikke helt tilfredsstillende

gives, hvis virksomheden ikke har opfyldt flere af

de væsentlige standarder. Der bør foretages forbedringer.

Hvis bedømmelsen

ikke tilfredsstillende

gives, har virksomheden ikke opfyldt hovedparten

af de væsentligste standarder. Der skal snarest foretages forbedringer.

872. Rigsrevisionen anvender typisk ved enkeltsager andre vurderende udtryk. Disse kan

ikke henføres til en given karakterskala.

Rigsrevisionens kontakt og dialog med virksomhederne og departementerne

873. Rigsrevisionen har rapporteret resultaterne af de udførte revisioner for 2007 til virk-

somhederne. Når revisionerne udføres ved besøg i virksomhederne, giver Rigsrevisionen

allerede ved besøgets afslutning en mundtlig tilbagemelding om de foreløbige revisionsre-

sultater og begrundelser for Rigsrevisionens vurderinger. Endvidere vil Rigsrevisionen og

virksomheden typisk udveksle synspunkter om særlige forhold i virksomheden mv., når

Rigsrevisionen under revisionen i virksomheden undersøger tilrettelæggelsen af forretnings-

gange, interne kontroller mv.

Departementerne orienteres om revisionsresultaterne i de enkelte virksomheder. Rigsrevi-

sionens kontakt til ministerierne består derudover af regelmæssige drøftelser med departe-

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

179

menterne om økonomiforvaltningen, regnskabsaflæggelsen mv. Endvidere holder rigsrevi-

sor årligt møder med hvert departement repræsenteret ved departementschefen mfl.

Rigsrevisionen lægger stor vægt på en dialog med virksomheder og departementer, hvor

synspunkter og gode erfaringer udveksles. En gensidig forståelse af hinandens opgaver,

vilkår og rammer giver ifølge Rigsrevisionens opfattelse det bedste udgangspunkt for, at

revisionsresultaterne kan medvirke til en sikker og korrekt regnskabsaflæggelse.

Regnskabstyper/-principper

Regnskabstyper

874. Det fremgår af Budgetvejledning 2006, pkt. 1.2, at statens regnskabsaflæggelse fra

og med finansåret 2007 består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virksomhed.

Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationen

mellem de forskellige typer er følgende:

•

Virksomhederne bogfører i deres interne regnskab – typisk Navision Stat eller SAP –

og oplysninger herfra føder virksomhedernes SKS-regnskaber.

SKS-regnskaberne er virksomhedernes eksterne regnskaber, som virksomhederne

godkender over for deres departement.

Ministerområderegnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte virksom-

heder på ministerområdet. Departementerne godkender årligt ministerområderegnska-

bet over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen.

Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.

Årsrapporterne (for departementerne dog finansielle regnskaber) indeholder også regn-

skabsoplysninger. Årsrapporten afsluttes med påtegning af regnskabet. Påtegningen

foretages såvel af virksomhedens ledelse som af ministeriets departement.

•

Regnskabsoplysningerne i årsrapporterne bør være identiske med SKS-regnskaberne, men

kan afvige, hvis virksomhederne foretager korrektioner i årsrapportens regnskabstal. Der er

krav om, at eventuelle differencer mellem SKS og årsrapporten skal forklares i årsrappor-

ten. Eventuelle korrektioner i årsrapporten skal efterfølgende korrigeres i SKS.

Regnskabsprincipper

875. Ved Akt 163 24/6 2004 tiltrådte Folketingets Finansudvalg en indførelse af omkost-

ningsbaserede budget- og regnskabsprincipper for staten som et led i en omkostningsre-

form. Alle statsinstitutioner skulle fra og med 2005 aflægge regnskab efter omkostningsba-

serede principper på driftsområdet, og fra 2007 indføres omkostningsbaserede driftsbevil-

linger og omkostningsbaserede bevillinger til statsvirksomheder.

876. Finansministeriet vurderer, at reformen skønsmæssigt vedrører ca. 20 % af statsbud-

gettet og 80 % af virksomhederne. Hermed berøres et stort antal virksomheder og medar-

bejdere af ændrede opgaver og arbejdsgange i relation til reformen.

Omkostningsreformen forventedes at medføre et bedre grundlag for den økonomiske sty-

ring i staten.

De væsentligste fordele ved det omkostningsbaserede budget- og regnskabssystem for-

ventedes at være:

•

bedre information om statens værdier og forpligtelser og dermed et bedre grundlag for

forvaltningen af disse

større gennemsigtighed i omkostningerne til de enkelte aktiviteter, ydelser eller produk-

ter og dermed et bedre grundlag for Folketingets prioritering og for resultatstyring og den

daglige ledelse

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

180

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

•

en mere omkostningsbevidst ressourceanvendelse, herunder øget fleksibilitet i finansie-

ringen af driftsøkonomisk fornuftige investeringer, incitamenter til en bedre aktivforvalt-

ning og vedligeholdelse samt incitamenter til løbende at tilpasse kapitalapparatet

større sammenlignelighed mellem statsinstitutioner og alternative udbydere af offentlige

opgaver.

Virksomhedernes forretningsgange for investeringsbeslutninger

877. Virksomhederne fik med bevillingsreformen adgang til lånefinansiering i form af låne-

ramme og aktivering af investeringer som et led i tilskyndelsen til virksomhedsøkonomisk

tænkning. Disse nye frihedsgrader stiller større krav til virksomhedernes investeringssty-

ring, både for at sikre økonomisk rentable investeringer, og at det er de rette investeringer,

der bliver foretaget. Investeringsbeslutningen påvirker ikke længere kun forbruget af årets

bevillinger, men også kommende års bevillinger, idet fremtidige afskrivninger på investerin-

gerne skal kunne rummes inden for bevillingerne. Det er derfor vigtigt, at der bliver fastlagt

rammer og rutiner omkring investeringsbeslutningerne.

878. Økonomistyrelsens vejledning om investeringsbeslutninger giver inspiration til en hen-

sigtsmæssig beslutningsproces. Vejledningen fokuserer på den konkrete investeringsbe-

slutning, og hvordan virksomhederne på en systematisk måde kan håndtere de enkelte led

i beslutningsprocessen.

Vejledningen indeholder en gennemgang af det bevillingsmæssige regelsæt for investe-

ringsbeslutninger, herunder reglerne for lån og afskrivninger samt reglerne for, hvilke inve-

steringsbeslutninger der skal forelægges for Finansudvalget. En væsentlig del af vejlednin-

gen indeholder en beskrivelse af fremgangsmåden ved tilvejebringelsen af grundlaget for

investeringsbeslutningen. Et centralt værktøj i denne forbindelse er udarbejdelsen af en

business case, der bl.a. bør indeholde fordele og ulemper ved investeringen samt en esti-

mering af de omkostninger og indtægter/besparelser, der er forbundet med investeringen.

Virksomhedernes anvendelse af omkostningsfordelinger til opgørelse af ressource-

forbruget ved opgaveløsningen

879. Formålet med at foretage omkostningsfordelinger er, at virksomhederne kan dokumen-

tere omkostninger og anvende fordelingerne som grundlag for styringsmæssige beslutnin-

ger. Omkostningsfordelinger skal medvirke til produktivitetsforbedringer, nedbringelse af

omkostningerne og opnåelse af bedre resultater med de givne ressourcer. Formålet er vi-

dere, at virksomhederne kan sammenligne omkostninger på produktniveau med andre virk-

somheder.

Omkostningsfordelinger kan skabe synlighed omkring det ressourceforbrug, der anvendes

til fremstilling af virksomhedens produkter, uanset finansieringsform. Dermed kan der ska-

bes et overblik over sammenhænge mellem virksomhedens ressourceforbrug, aktiviteter og

resultater. Intentionen er, at omkostningsfordelingerne skal udbredes til alle dele af virksom-

heden.

880. Det fremgår af statsregnskabsbekendtgørelsens § 41, at institutionerne efter behov

skal udarbejde interne regnskaber med oplysninger om, hvorledes institutionens indtægter,

udgifter og omkostninger mv. er fordelt på fx formål, sted, produkt og aktivitet mv.

Reglerne for oplysninger om omkostningsfordelingerne i årsrapporten fremgår af Økonomi-

styrelsens vejledning af 8. januar 2008 om udarbejdelse af årsrapport.

881. Økonomistyrelsen giver i vejledning af 13. juni 2005 inspiration til, hvordan virksomhe-

derne kan udarbejde omkostningsfordelinger til brug for virksomhedens økonomistyring. Vej-

ledningen giver et overblik over de forskellige formål med omkostningsfordelinger og -prin-

cipper og guider virksomheden igennem afdækningen af egne behov. Vejledningen inde-

holder desuden en konkret metode til at strukturere arbejdet med udviklingen af en aktivi-

tetsbaseret fordelingsmodel (ABC-model).

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIONEN

181

Bruttoudgifter og -indtægter

882. Oplysningerne om ”Bruttoudgifter i alt” og ”Bruttoindtægter” i tabellerne under de enkel-

te ministerområder i kap. III er hentet fra statsregnskabets artsoversigter, der er placeret

under ”A. Oversigter” under de enkelte paragraffer (ministerområder) i statsregnskabet.

883. I tabellerne er ”Bruttoudgifter i alt” opdelt i ”Lønudgifter”, ”Øvrige driftsudgifter”, ”Tilskud”

og ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Lønudgifter” vedrører således hovedparten af standard-

konto 18. ”Tilskud” omfatter standardkontiene 41, 42, 44, 45 og 46. Dog er standardkontie-

ne 41-46 udskilt og medtaget under ”Overførsler til/fra kommuner”. ”Øvrige driftsudgifter” er

opgjort som de resterende bruttoudgifter.

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

182

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

Bilag 1. Bedømmelser pr. virksomhed og revision

§ 5. Statsministeriet

Statsministeriets departement

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden på Færøerne

§ 6. Udenrigsministeriet

Udenrigstjenesten

Dansk Center for Internationale Studier og

Menneskerettigheder

§ 7. Finansministeriet

Finansministeriets departement

Økonomistyrelsen

Personalestyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Statsgældsforvaltningen

Den Sociale Pensionsfond

Højteknologifonden

Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra

Danmarks Grundforskningsfond

Forebyggelsesfonden

§ 8. Erhvervs- og Økonomiministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriets departement

De Økonomiske Råd

KoncernØkonomi

KoncernIT

Konkurrencestyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Finanstilsynet

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Danmarks Statistik

Søfartsstyrelsen

Statens Byggeforskningsinstitut

12 maritime uddannelsesinstitutioner

IHT

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Revision af regnskaber med intern revision

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

183

§ 9. Skatteministeriet

Skatteministeriets departement

Landsskatteretten

SKAT

§ 11. Justitsministeriet

Justitsministeriets departement

Civilstyrelsen

Retslægerådet

Datatilsynet

Politiet og Anklagemyndigheden mv.

Kriminalforsorgen

Domstolsstyrelsen

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriets Interne Revision

Forsvarskommandoen

Hjemmeværnet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Farvandsvæsenet

Beredskabsstyrelsen (Redningsberedskabet)

Militærnægteradministrationen

§ 15. Socialministeriet

Socialministeriets departement

Socialforskningsinstituttet

Den Sociale Sikringsstyrelse

Servicestyrelsen

Ankestyrelsen

Kennedy Centret

Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Kofoeds Skole

IHT

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Revision af regnskaber med intern revision

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

184

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

CPR-administrationen

Sundhedsstyrelsen

Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut

EPJ-organisation, Sundheds IT

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientskadeankenævnet

Det Etiske Råd

Den Centrale Videnskabsetiske Komité

Regional statsforvaltning

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling

Statens Serum Institut

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriets departement

Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter

Beskæftigelsesministeriets IT

Arbejdstilsynet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesindsats i statslige jobcentre

Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen

Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg

Branchearbejdsmiljørådet Handel

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Branchearbejdsmiljørådet Privat Kontor

Branchearbejdsmiljørådet Service- & Tjenesteydelser

Branchearbejdsmiljørådet Transport & Engros

Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor og

Administration

Grafisk Branchearbejdsmiljøråd

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning

Industriens Branchearbejdsmiljøråd

IHT

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Revision af regnskaber med intern revision

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

185

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

og Integration

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations

departement

Udlændingeservice

Flygtningenævnet

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

departement

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

IT- og Telestyrelsen

Universitets- og Bygningsstyrelsen

Københavns Universitet (KU)

Aarhus Universitet (AU)

Syddansk Universitet (SDU)

Roskilde Universitetscenter (RUC)

Aalborg Universitet (AAU)

Handelshøjskolen i København (CBS)

IT-Universitetet (ITU)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Rektorkollegiets Sekretariat

Studenterrådgivningen

Akkrediteringsinstitutionen

AU, Danmarks Miljøundersøgelser

AU, Danmarks Jordbrugsforskning

SDU, Statens Institut for Folkesundhed

AAU, Statens Byggeforskningsinstitut

DTU, Danmarks Fiskeriundersøgelser

DTU, Danmarks Fødevareforskning

DTU, Danmarks Transportforskning

DTU, Forskningscenter Risø

Dansk Dekommissionering

DTU, Danmarks Rumcenter

Det Administrative Bibliotek

Teknologirådet

IHT

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Revision af regnskaber med intern revision

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

186

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

§ 20. Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriets departement

Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af

grundskolen

Lokaleforsyning til overførte amtslige uddannelses-

institutioner

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Statens Pædagogiske Forsøgscenter

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

UNI•C

CIRIUS

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Folkeuniversitetet

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa

Tipsungdomsnævnet

286 selvejende institutioner med intern revision

§ 21. Kulturministeriet

Kulturministeriets departement

Kulturministeriets Administrationscenter

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster

Charlottenborg Udstillingsbygning

Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i Gl. Dok

Pakhus

Kunststyrelsen

Informationscenter for dansk kunsthåndværk

Det Kongelige Teater og Kapel

Det Danske Filminstitut

Medierådet for Børn og Unge

Biblioteksstyrelsen

Det Kongelige Bibliotek

Statsbiblioteket og statens avissamling i Århus

Danmarks Blindebibliotek

Danmarks Kunstbibliotek

Statens Arkiver

Dansk Folkemindesamling

Dansk Sprognævn

IHT

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Revision af regnskaber med intern revision

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

187

§ 21. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen

Nationalmuseet

Statens Forsvarshistoriske Museum

Dansk Landbrugsmuseum

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Statens Museum for Kunst

Den Hirschsprungske Samling

Ordrupgaard

Arkitektskolen Aarhus

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Kunstakademiets Konservatorskole

Danmarks Designskole

Glas- og Keramikskolen på Bornholm

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium

Vestjysk Musikkonservatorium

Det Fynske Musikkonservatorium

Nordjysk Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium

Statens Teaterskole

Den Danske Filmskole

Danmarks Biblioteksskole

Mediesekretariatet

§ 22. Kirkeministeriet

Kirkeministeriets departement

§ 23. Miljøministeriet

Miljøministeriets departement

Center for Koncernforvaltning

Danmarks Miljøportal

Naturklagenævnet og Miljøankenævnet

Miljøstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsen (regionale miljøcentre)

Skov- og Naturstyrelsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland

Kort- og Matrikelstyrelsen

IHT

Revision af regnskaber med intern revision

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision

Statsrevisorerne beretning SB19/2007 - Bilag 26: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2007

188

BEDØMMELSER PR. VIRKSOMHED OG REVISION

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

departement

FødevareErhverv

Plantedirektoratet

Fiskeridirektoratet

§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders

departement

Børnerådet

Familiestyrelsen

Forbrugerstyrelsen

Fødevarestyrelsen

§ 28. Transport- og Energiministeriet

Transport- og Energiministeriets departement

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

Auditøren under Transport- og Energiministeriet

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland

Danmarks Vej- og Bromuseum

Vejdirektoratet

Færdselsstyrelsen

Statens Luftfartsvæsen

Danmarks Meteorologiske Institut

Flyvesikringstjenesten (Naviair)

Kystdirektoratet

Trafikstyrelsen

Banedanmark

Energistyrelsen

Energiklagenævnet

Enhed til administration af fonden for statsdeltagelse i

kulbrintelicenser (Nordsøenheden)

Elsparefonden

IHT

Gennemgang af regnskaber for fonde mv.

Udvidet gennemgang af årsrapporter

Revision af kommunal afregning

Bygge- og anlægsrevision

Forkortelser:

= Ingen bemærkninger

B = Bemærkninger

MT = Meget tilfredsstillende

T = Tilfredsstillende

IHT = Ikke helt tilfredsstillende

IT = Ikke tilfredsstillende

Revision af regnskaber med intern revision

Afsluttende revision

Revision i årets løb

Pensionsrevision

Bevillingskontrol

Tilskudsrevision

Lønrevision

It-revision