Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2007-08 (1. samling)
SB 12 4
Offentligt
885894_0001.png
12/2007
Beretning om
effekten af integrationsindsatsen
over for nyankomne udlændinge
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0002.png
12/2007
Beretning om
effekten af integrationsindsatsen
over for nyankomne udlændinge
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2008
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Integrationsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til integrationsministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske midt i september 2008.
Integrationsministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i
Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde
Endelig betænkning over statsregnskabet 2007, som afgives i 2009.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0003.png
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Christiansborg
Prins Jørgens Gård 2
1240 København K
Telefon: 33 37 55 00
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Schultz Information
Herstedvang 12
2620 Albertslund
Telefon: 43 63 23 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.schultz.dk
ISSN 0108-3902
ISBN 978-87-7434-294-6
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 21. maj 2008
BERETNING OM EFFEKTEN AF INTEGRATIONSINDSATSEN OVER FOR
NYANKOMNE UDLÆNDINGE
Integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladel-
se i Danmark, varetages med udgangspunkt i integrationsloven. Integrationsindsat-
sen skal medvirke til at skabe rammerne for en fremtid i Danmark, så udlændinge
får mulighed for at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med sam-
fundets øvrige borgere. De centrale mål for integrationen er, at udlændinge sikres
mulighed for
deltagelse
i samfundslivet,
selvforsørgelse
gennem beskæftigelse og
forståelse for det danske samfunds grundlæggende
værdier.
Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen, mens
kommunerne har det primære ansvar for gennemførelsen. Integrationsindsatsen ta-
ger udgangspunkt i et 3-årigt introduktionsprogram, som baseres på en integrations-
kontrakt mellem kommunen og udlændingen. Kontrakten beskriver bl.a. de kurser
og forløb i form af arbejdsmarkedsrettede tilbud, som udlændingen skal gennemgå,
samt en målsætning for fremtidig uddannelse eller beskæftigelse.
Effekten af integrationsindsatsen de seneste år er bl.a., at knap halvdelen af udlæn-
dingene er kommet i ordinær beskæftigelse. Integrationsministeriet følger systema-
tisk op på selvforsørgelsesmålsætningen, men resultatet er vanskeligt at vurdere, da
der ikke er opstillet konkrete mål for selvforsørgelse. Undersøgelsen viser dog, at
andelen af udlændinge i beskæftigelse er steget de seneste år.
Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne med hensyn til delta-
gelse og værdier.
Statsrevisorerne kritiserer, at det stadig ikke er muligt fuldt ud at måle og op-
gøre effekterne af integrationsindsatsen. Ministeren lovede at opbygge en me-
tode til løbende måling af, hvorvidt integrationslovens mål opfyldes, i sin rede-
gørelse fra december 2003 til Statsrevisorernes beretning nr. 2/03 om Integra-
tionsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Integrationsministeriet har muliggjort
en målrettet integrationsindsats i kommunerne ved at etablere en række redskaber
og ved at udbrede kendskabet til god praksis. Imidlertid kan indsatsen fortsat styrkes
på en række områder, bl.a. over for de kommuner, der har begrænset succes med at
integrere udlændinge. Kommunerne kunne således i højere grad lægge udlændin-
genes uddannelse og kompetencer til grund og i større omfang anvende arbejdsmar-
kedsrettede tilbud i introduktionsprogrammet.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Svend Erik Hovmand
Mogens Lykketoft
Manu Sareen
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0006.png
Beretning til Statsrevisorerne om
effekten af integrationsindsatsen
over for nyankomne udlændinge
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigs-
revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar
1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.
Beretningen vedrører finanslovens § 18. Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0008.png
Indholdsfortegnelse
I.
II.
Introduktion og resultater ............................................................................................. 1
Indledning .................................................................................................................... 5
A. Baggrund .............................................................................................................. 5
B. Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode................................................. 7
Integrationsministeriets opfølgning på, om integrationslovens 3 målsætninger
opfyldes ....................................................................................................................... 9
A. Integrationsministeriets konkretisering af målsætningerne i loven ..................... 10
B. Integrationsministeriet sørger for, at datagrundlaget er til stede, så det
kan måles, om målsætningerne indfries ............................................................. 11
C. Integrationsministeriet sikrer, at det måles, om integrationslovens
målsætninger opfyldes........................................................................................ 12
Udlændinges beskæftigelse efter introduktionsprogrammet...................................... 14
A. Udlændinges beskæftigelsesmæssige status..................................................... 16
B. Sammenhæng mellem deltagelse i de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter
og efterfølgende beskæftigelse........................................................................... 21
C. Udlændinges deltagelse i de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter ........................ 22
Integrationsministeriets bidrag til en målrettet integrationsindsats i kommunerne..... 25
A. Redskaber til brug for kommunernes integrationsarbejde .................................. 26
B. Tilrettelæggelsen af introduktionsforløbene........................................................ 30
C. Integrationsministeriets bidrag til en målrettet integrationsindsats i
kommunerne ....................................................................................................... 33
III.
IV.
V.
Bilag 1. Undersøgelsens afgrænsning, data og metode..................................................... 37
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0010.png
INTRODUKTION OG RESULTATER
1
I. Introduktion og resultater
1. Denne beretning handler om integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge og
om opfyldelsen af integrationslovens målsætninger.
I beretningen indgår desuden en opfølgning på Statsrevisorernes beretning nr. 2/03 om In-
tegrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen.
2. Integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge tager afsæt i integrationsloven.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) har det over-
ordnede ansvar for integrationsindsatsen over for flygtninge og familiesammenførte. Mini-
steriet forbereder bl.a. integrationslovgivningen og gennemfører analyser af udlændinges
integration i det danske samfund. En væsentlig del af Integrationsministeriets opgaver er at
følge virkningerne af lovgivningen, herunder om målsætningerne med integrationsloven ind-
fries, og om de redskaber, der stilles til rådighed for kommunernes indsats, fungerer efter
hensigten.
Kommunerne har det primære ansvar for gennemførelsen af integrationsloven. Det er bl.a.
kommunernes ansvar at sammensætte indholdet i introduktionsprogrammet for den enkel-
te udlænding.
3. Integrationsloven indeholder 3 centrale målsætninger for udlændinges integration, jf.
boks 1.
BOKS 1. DE 3 CENTRALE MÅLSÆTNINGER FOR UDLÆNDINGES INTEGRATION
Loven har til formål at:
Deltagelsesmålsætningen:
bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre bor-
gere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv.
Selvforsørgelsesmålsætningen:
bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæfti-
gelse.
Værdimålsætningen:
bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier
og normer.
4. Integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge består overordnet af et 3-årigt
introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet omfatter bl.a. undervisning i dansk og for-
skellige arbejdsmarkedsrettede tilbud.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0011.png
2
INTRODUKTION OG RESULTATER
5. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere integrationsindsatsen over for
nyankomne udlændinge, herunder i hvilket omfang integrationslovens målsætninger bliver
opfyldt.
Undersøgelsen besvarer 3 spørgsmål:
Følger Integrationsministeriet op på, om målsætningerne i integrationsloven opfyldes?
Er nyankomne udlændinge kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter introduktions-
programmet?
Bidrager Integrationsministeriet til, at kommunerne kan yde en målrettet integrations-
indsats?
UNDERSØGELSENS RESULTATER
Lidt under halvdelen af de nyankomne udlændinge, der har gennemført introduktions-
programmet i perioden 2003-2006, er kommet i ordinær beskæftigelse.
Integrationsministeriet har ikke opstillet konkrete mål for, hvor mange udlændinge
der skal i beskæftigelse, så det kan være vanskeligt at vurdere, om det er et tilfreds-
stillende resultat. Sammenlignet med tal for den samlede danske befolkning er ny-
ankomne udlændinges beskæftigelsesgrad på et væsentligt lavere niveau. Rigsrevi-
sionen finder derfor, at ministeriet bør opstille mål og på baggrund heraf arbejde for,
at en større andel af de nyankomne udlændinge kommer i ordinær beskæftigelse.
Integrationsministeriet har taget en række hensigtsmæssige initiativer, men kan fort-
sat styrke indsatsen, dels i forhold til kommunernes anvendelse af arbejdsmarkeds-
rettede tilbud, dels over for kommuner, der har mindre succes med at integrere ud-
lændinge.
Integrationsministeriet bør desuden i højere grad følge op på integrationslovens del-
tagelses- og værdimålsætninger. Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet i
denne regeringsperiode vil øge fokus på deltagelses- og værdimålsætningerne i in-
tegrationsloven.
Denne samlede vurdering er baseret på følgende:
Integrationsministeriet følger systematisk op på, om selvforsørgelsesmålsæt-
ningen bliver opfyldt. Ministeriet iværksatte i 2003 et arbejde, der skal gøre det
muligt for ministeriet at følge op på, om deltagelses- og værdimålsætningerne
bliver opfyldt. Ministeriets arbejde er endnu ikke afsluttet.
Rigsrevisionen er opmærksom på, at konkretisering af de 2 målsætninger
kræver et grundigt forarbejde. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at mini-
steriets indsats vedrørende deltagelses- og værdimålsætningerne ikke har
haft den tilstrækkelige fremdrift.
Integrationsministeriet har siden 2004 fået foretaget årlige målinger vedrørende
selvforsørgelsesmålsætningen. Ministeriet har dog ikke suppleret målsætningen
med konkrete mål, så ministeriet kan vurdere, om de ønskede resultater med
indsatsen opnås.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0012.png
INTRODUKTION OG RESULTATER
3
Integrationsministeriet har gennemført ad hoc-undersøgelser af deltagelses- og
værdimålsætningerne. Disse undersøgelser er dog gennemført, uden at ministe-
riet har foretaget en konkretisering af deltagelses- og værdimålsætningerne.
Ministeriet har iværksat et arbejde med at få konkretiseret deltagelses- og værdi-
målsætningerne i loven. Arbejdet blev iværksat ultimo 2003 som en opfølgning på
Rigsrevisionens beretning fra oktober 2003, men arbejdet er endnu ikke afsluttet.
Ministeriet har fået gennemført en pilotundersøgelse af brugernes syn på intro-
duktionsprogrammet. Ifølge ministeriet skal undersøgelsen desuden bidrage til at
afdække effekterne af introduktionsprogrammet i forhold til værdi- og deltagelses-
målsætningerne. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid vist, at pilotunder-
søgelsen ikke dækker værdimålsætningen, og at den kun delvist dækker delta-
gelsesmålsætningen.
Integrationsministeriet har adgang til en bred vifte af databaser, der kan anven-
des til at analysere, om integrationslovens målsætninger opfyldes. Data belyser
primært selvforsørgelsesmålsætningen, mens data vedrørende de øvrige mål-
sætninger fortrinsvist etableres som led i ad hoc-undersøgelser. Aktualiteten i
ministeriets databaser er blevet forbedret siden 2003, og data er sammenhæn-
gende, så ministeriet kan anvende data til sammenligninger.
Lidt under halvdelen af de udvalgte udlændinge, der påbegyndte introduktions-
programmet i 2003, var i beskæftigelse ultimo 2007. Undersøgelsen peger dog
på, at andelen af udlændinge i beskæftigelse er steget de senere år. Sammen-
lignet med tal for den samlede danske befolkning er der fortsat mulighed for,
at flere nyankomne udlændinge kan komme i beskæftigelse.
De arbejdsmarkedsrettede tilbud udgør en central del af introduktionsprogram-
met. Rigsrevisionens undersøgelse viser en tendens til, at en betydelig del af
de nyankomne udlændinge uden beskæftigelse ikke har fået disse tilbud.
Ministeriets effektundersøgelser har vist, at der har været en mindre stigning i ud-
lændinges selvforsørgelse, beskæftigelse og uddannelse gennem de senere år.
Rigsrevisionens effektundersøgelse har vist, at lidt under halvdelen af de udvalg-
te udlændinge var i beskæftigelse ultimo 2007. Hertil kommer, at ca. 7 % var un-
der uddannelse ultimo 2007. Til sammenligning er ca. 75 % af den samlede dan-
ske befolkning i beskæftigelse.
Blandt udlændinge er mænd, yngre personer samt familiesammenførte til andre
end flygtninge hyppigst i beskæftigelse.
Kun en begrænset del af de udlændinge, der ikke har opnået tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, har gennemført arbejdsmarkedsrettede tilbud i løbet af introduk-
tionsprogrammet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0013.png
4
INTRODUKTION OG RESULTATER
Integrationsministeriet har etableret en række redskaber, der kan bidrage til at
målrette integrationsindsatsen i kommunerne. Ministeriet lægger vægt på at
udbrede god praksis, bl.a. ved at nyttiggøre resultaterne fra sammenligninger
af kommunernes indsats. Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette er en hen-
sigtsmæssig tilgang.
Ministeriet kan dog fortsat styrke indsatsen på nogle områder. Det gælder sær-
ligt over for kommuner, der har en begrænset succes med at integrere udlæn-
dinge, og i forhold til kommunernes arbejde med at sammensætte målrettede
introduktionsforløb for den enkelte udlænding.
Integrationsministeriet har udarbejdet en række redskaber, der understøtter kom-
munernes integrationsindsats. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommu-
nerne anvender de fleste af disse redskaber, og at kommunerne ikke efterlyser
flere redskaber.
Kommunerne sammensætter kun i begrænset omfang målrettede integrations-
forløb, hvor medbragte kompetencer vurderes, hvor der fastsættes konkrete mål-
sætninger for udlændingen, og hvor der tilbydes relevante arbejdsmarkedsrettede
aktiviteter.
Integrationsministeriet følger bl.a. ved hjælp af benchmarkinganalyser op på kom-
munernes integrationsindsats. Analyserne viser, at det ofte er de samme kommu-
ner, der opnår de laveste placeringer i sammenligningerne.
På denne baggrund skal Rigsrevisionen anbefale:
Integrationsministeriet bør i højere grad opfordre kommunerne til at få udlændin-
ges medbragte kompetencer afdækket og bedømt.
Integrationsministeriet bør i højere grad opfordre kommunerne til at fastsætte
konkrete målsætninger for alle udlændinge, og at målsætninger justeres under-
vejs.
Integrationsministeriet bør kortlægge kommunernes anvendelse af de arbejds-
markedsrettede tilbud.
Integrationsministeriet bør i højere grad søge at påvirke kommunerne til at sam-
mensætte målrettede forløb med en klar sammenhæng mellem medbragte kom-
petencer, fastsatte mål og tilbudte aktiviteter.
Integrationsministeriet bør i højere grad nyttiggøre resultaterne af benchmarking-
analyserne, fx gennem dialog og en mere aktiv opsøgende indsats over for de
kommuner, der har en begrænset succes i integrationen af udlændinge.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0014.png
INDLEDNING
5
II. Indledning
A.
Baggrund
6. Denne beretning handler om integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge og
om opfyldelsen af integrationslovens målsætninger.
I beretningen indgår en opfølgning på Statsrevisorernes beretning nr. 2/03 om Integrations-
ministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen.
7. Integration af udlændinge er et samfundsmæssigt højt prioriteret område, og det er gen-
stand for intens offentlig og politisk interesse. Integrationsindsatsen for nyankomne udlæn-
dinge er med til at skabe rammerne for en fremtid i Danmark, hvor udlændinge får mulig-
hed for at udnytte deres evner og resurser med henblik på at blive deltagende og ydende
medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.
Integrationsministeriet anvendte 808,5 mio. kr. i 2006 til introduktionsprogram mv. for ud-
lændinge. Beløbet omfatter dog ikke de samlede offentlige udgifter på området, idet kom-
munerne afholder en del af udgifterne til administration af integrationsloven. Primo 2006
var ca. 7.500 personer omfattet af et 3-årigt introduktionsprogram ifølge Integrationsmini-
steriets ”Nøgletal om integration”.
Formålet er derfor at undersøge, om integrationsindsatsen har den ønskede effekt.
8. Integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge, der har opnået opholdstilladelse
i Danmark, varetages med udgangspunkt i integrationsloven (jf. bekendtgørelse nr. 1593 af
14. december 2007 af lov om integration af udlændinge i Danmark).
Integrationsministeriet har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen over for flygt-
ninge og familiesammenførte til henholdsvis flygtninge og andre. Ministeriet forbereder bl.a.
integrationslovgivningen og gennemfører analyser af udlændinges integration i det danske
samfund. En væsentlig del af Integrationsministeriets opgaver er at følge virkningerne af
lovgivningen, herunder om målsætningerne med integrationsloven indfries, og om de red-
skaber, der stilles til rådighed for kommunernes indsats, fungerer efter hensigten.
Kommunerne har det primære ansvar for gennemførelsen af integrationsloven. Det er bl.a.
kommunernes ansvar at sammensætte indholdet i introduktionsprogrammet for den enkel-
te udlænding med udgangspunkt i udlændinges situation, kompetencer mv.
Definition af effekt
Ved effekt forstås en
tilstand, der opnås
gennem en indsats,
umiddelbart efter ind-
satsen er gennemført
(resultater), på lidt
længere sigt (virkning
på mellemlangt sigt)
og på lang sigt (virk-
ning).
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0015.png
6
INDLEDNING
9. Integrationsloven indeholder 3 centrale målsætninger for udlændinges integration, jf.
boks 2.
BOKS 2. DE 3 CENTRALE MÅLSÆTNINGER FOR UDLÆNDINGES INTEGRATION
Loven har til formål at:
Deltagelsesmålsætningen:
bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre bor-
gere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv.
Selvforsørgelsesmålsætningen:
bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæfti-
gelse.
Værdimålsætningen:
bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier
og normer.
Hvem deltager i intro-
duktionsprogram-
met?
Danskundervisnin-
gen mv.
er obligato-
risk for alle nyankom-
ne udlændinge, der er
omfattet af integrations-
loven.
Arbejdsmarkedsret-
tede tilbud:
Skal tilbydes udlæn-
dinge på introduk-
tionsydelse (typisk
flygtninge og fami-
liesammenførte til
flygtninge)
Kan tilbydes udlæn-
dinge, der ikke er på
introduktionsydelse
(typisk familiesam-
menførte til andre).
I undersøgelsen anvendes herefter betegnelserne:
deltagelsesmålsætningen, selvforsør-
gelsesmålsætningen
og
værdimålsætningen.
Ud over de 3 målsætninger har loven til formål at fremme muligheden for, at samfundets
borgere, virksomheder, myndigheder mv. kan bidrage til integrationsindsatsen. Dette aspekt
er ikke behandlet i denne beretning.
10. Integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge tager hovedsageligt udgangs-
punkt i et 3-årigt introduktionsprogram, jf. boks 3.
BOKS 3. INTRODUKTIONSPROGRAMMET
Kommunen tilrettelægger i samarbejde med udlændingen et introduktionsprogram, der består af 2
hovedelementer:
danskundervisning, herunder kultur- og samfundsforståelse
arbejdsmarkedsrettede tilbud i form af vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansæt-
telse med løntilskud.
Programmet tager udgangspunkt i en integrationskontrakt mellem kommunen og udlændingen. Kon-
trakten beskriver, hvilke kurser, forløb mv. udlændingen skal gennemgå som led i programmet samt
en målsætning for udlændingens fremtidige beskæftigelse eller uddannelse.
1)
1)
Inden 1. april 2006 blev integrationskontrakter benævnt individuelle kontrakter. I beretningen an-
vendes begrebet integrationskontrakt.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0016.png
INDLEDNING
7
B.
Undersøgelsens formål, afgrænsning og metode
11. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere integrationsindsatsen over
for nyankomne udlændinge, herunder i hvilket omfang integrationslovens målsætninger
bliver opfyldt.
Undersøgelsen besvarer 3 spørgsmål:
Følger Integrationsministeriet op på, om målsætningerne i integrationsloven opfyldes?
Er nyankomne udlændinge kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter introduktions-
programmet?
Bidrager Integrationsministeriet til, at kommunerne kan yde en målrettet integrations-
indsats?
12. Kap. III vedrører Integrationsministeriets indsats i forhold til at følge op på, om målsæt-
ningerne i integrationsloven bliver opfyldt. I kapitlet indgår bl.a. en opfølgning på Statsrevi-
sorernes beretning nr. 2/03 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med
integrationsindsatsen.
I beretningen fandt Rigsrevisionen bl.a., at ministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang rådede
over data om integrationsindsatsen, som var aktuelle og sammenhængende. Rigsrevisio-
nen fandt endvidere, at ministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt, om lovens
formål blev indfriet, og at ministeriet ikke havde konkretiseret, hvad integrationslovens del-
tagelses- og værdimålsætninger nærmere indeholdt.
13. I forbindelse med opfølgningen på beretningen afgav Rigsrevisionen den 24. oktober
2006 et fortsat notat til Statsrevisorerne om sagen (”Notat til Statsrevisorerne om den fort-
satte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med in-
tegrationsindsatsen”).
I notatet påpegede Rigsrevisionen, at der fortsat ikke forelå aktuelle og sammenhængende
data, der var dækkende for effekten af integrationsindsatsen, samt at ministeriet endnu ik-
ke havde igangsat den undersøgelse, som ministeren lagde op til i sin redegørelse af 4.
december 2003, og som skulle vise, om integrationslovens deltagelses- og værdimålsæt-
ninger er opfyldt. Statsrevisorerne tilkendegav i deres bemærkning, at de nøje ville følge
sagens videre udvikling. (Det fortsatte notat og Statsrevisorernes bemærkning hertil er op-
trykt i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2005, s. 28-31).
I kap. III indgår derfor en vurdering af, om Integrationsministeriet følger op på, om målsæt-
ningerne i integrationsloven opfyldes, herunder om Integrationsministeriet har konkretiseret
integrationslovens målsætninger, og om ministeriet har sikret sig mere aktuelle og sammen-
hængende data.
14. Kap. IV vedrører opfyldelsen af målsætningen om, at nyankomne udlændinge skal bli-
ve selvforsørgende. Dette belyses dels ved en gennemgang af en række effektmålinger,
som Integrationsministeriet med konsulentbistand har fået gennemført, dels gennem Rigs-
revisionens egen undersøgelse af, hvorvidt selvforsørgelsesmålsætningen bliver opfyldt.
Mere specifikt handler kapitlet om, hvorvidt nyankomne udlændinge er kommet i beskæfti-
gelse eller har påbegyndt uddannelse, efter at de har gennemført et introduktionsforløb i
kommunerne. Undersøgelsen er baseret på 2 stikprøver bestående af henholdsvis 281 og
111 nyankomne udlændinge, som i 2003 påbegyndte det 3-årige introduktionsprogram.
Der er redegjort nærmere for metode i indledningen af beretningens kap. IV samt i bilag 1.
15. Integrationsministeriets analyser af udlændinges selvforsørgelse og beskæftigelse er
omfattende analyser vedrørende et stort antal udlændinge, der har gennemført integrations-
forløbet. Den seneste analyse er baseret på data fra 2006. Det skyldes, at ministeriets ana-
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0017.png
8
INDLEDNING
lyser er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvis krav til datakvalitet indebærer
en vis tidsforskydning. Rigsrevisionens effektundersøgelse af udlændinges beskæftigelse
er derimod baseret på et mindre antal personer. Dette giver mulighed for en mere dybde-
gående analyse af de enkeltes forløb gennem integrationsprogrammet, ligesom metoden
gør det muligt for Rigsrevisionen at fremlægge undersøgelsesresultater baseret på helt ak-
tuelle data.
16. I kap. V behandler Rigsrevisionen spørgsmålet om, i hvilket omfang Integrationsmini-
steriet bidrager til, at kommunerne yder en målrettet integrationsindsats. Kommunerne va-
retager den daglige integrationsindsats over for nyankomne udlændinge og har således ind-
flydelse på, om målsætningerne med integrationsindsatsen bliver opfyldt.
Kapitlet indeholder en gennemgang af kommunernes tilrettelæggelse af de konkrete intro-
duktionsforløb, som de udlændinge, der er med i stikprøven, er omfattet af. Herudover har
Rigsrevisionen kortlagt de redskaber, Integrationsministeriet stiller til rådighed for kommu-
nernes integrationsindsats, samt foretaget en undersøgelse af kommunernes anvendelse
og vurdering af disse redskaber.
Denne del af undersøgelsen skal bidrage til en vurdering af Integrationsministeriets indsats
og danne grundlag for en række anbefalinger rettet mod ministeriets videre arbejde i forhold
til kommunerne.
17. Rigsrevisionen har været i dialog med Integrationsministeriets departement i form af
brevveksling og møder. Rigsrevisionen har i forbindelse med effektundersøgelsen løbende
drøftet metode og databehov med AKF (Anvendt Kommunal Forskning).
Rigsrevisionen har drøftet udkast til spørgeskemaer med Kalundborg og Høje Taastrup kom-
muner inden udsendelse til de udvalgte kommuner.
18. Integration er et bredt begreb, der kan dække over indsatser og initiativer over for ind-
vandrere og deres efterkommere. Indsatsen varetages af en række aktører, herunder mini-
sterier, kommuner, andre offentlige myndigheder, virksomheder, foreninger mv. Denne un-
dersøgelse vedrører alene integrationsindsatsen i form af det 3-årige introduktionsprogram,
der iværksættes over for nyankomne udlændinge med udgangspunkt i integrationsloven.
Undersøgelsen omfatter dermed integrationsindsatsen over for
flygtninge, familiesammen-
førte til flygtninge
og
familiesammenførte til andre.
Udlændinge fra andre EU-lande samt
bl.a. udlændinge fra lande, der er omfattet af det europæiske fællesskabs regler om visum-
fritagelse, er ikke omfattet af undersøgelsen.
19. Introduktionsprogrammet består som nævnt både af danskundervisning og arbejdsmar-
kedsrettede tilbud. Begge elementer har væsentlig indflydelse på, om udlændinge kommer
i beskæftigelse. Undersøgelsen er primært rettet mod de arbejdsmarkedsrettede tilbud.
Undersøgelsen omfatter perioden fra integrationsloven trådte i kraft i 1999. Hovedvægten i
undersøgelsen er lagt på perioden fra 2003 og frem.
20. Denne undersøgelse omfatter ikke en revision af Integrationsministeriets administration
af de statslige refusioner og tilskud til kommunernes integrationsindsats. Revisionen af det-
te er afrapporteret i Statsrevisorernes beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet
for 2006, der også indeholder en revision af 15 kommuners administration af integrations-
lovens bestemmelser om udarbejdelse af integrationskontrakter.
21. Rigsrevisionen har iværksat denne undersøgelse af egen drift i april 2007.
22. Beretningen har i udkast været forelagt Integrationsministeriet, hvis bemærkninger i
videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0018.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ, OM INTEGRATIONSLOVENS
3 MÅLSÆTNINGER OPFYLDES
9
III. Integrationsministeriets opfølgning på, om
integrationslovens 3 målsætninger opfyldes
RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER
Integrationsministeriet følger systematisk op på, om selvforsørgelsesmålsæt-
ningen bliver opfyldt. Ministeriet iværksatte i 2003 et arbejde, der skal gøre det
muligt for ministeriet at følge op på, om deltagelses- og værdimålsætningerne
bliver opfyldt. Ministeriets arbejde er endnu ikke afsluttet.
Rigsrevisionen er opmærksom på, at konkretisering af de 2 målsætninger
kræver et grundigt forarbejde. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at mi-
nisteriets indsats vedrørende deltagelses- og værdimålsætningerne ikke har
haft den tilstrækkelige fremdrift.
Denne vurdering er baseret på:
Integrationsministeriet har siden 2004 fået foretaget årlige målinger vedrørende
selvforsørgelsesmålsætningen. Ministeriet har dog ikke suppleret målsætningen
med konkrete mål, så ministeriet kan vurdere, om de ønskede resultater med
indsatsen opnås.
Integrationsministeriet har gennemført ad hoc-undersøgelser af deltagelses- og
værdimålsætningerne. Disse undersøgelser er dog gennemført, uden at ministe-
riet har foretaget en konkretisering af deltagelses- og værdimålsætningerne.
Ministeriet har iværksat et arbejde med at få konkretiseret deltagelses- og værdi-
målsætningerne i loven. Arbejdet blev iværksat ultimo 2003 som en opfølgning på
Rigsrevisionens beretning fra oktober 2003, men arbejdet er endnu ikke afsluttet.
Ministeriet har fået gennemført en pilotundersøgelse af brugernes syn på intro-
duktionsprogrammet. Ifølge ministeriet skal undersøgelsen desuden bidrage til at
afdække effekterne af introduktionsprogrammet i forhold til værdi- og deltagelses-
målsætningerne. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid vist, at pilotunder-
søgelsen ikke dækker værdimålsætningen, og at den kun delvist dækker delta-
gelsesmålsætningen.
Integrationsministeriet har adgang til en bred vifte af databaser, der kan anven-
des til at analysere, om integrationslovens målsætninger opfyldes. Data belyser
primært selvforsørgelsesmålsætningen, mens data vedrørende de øvrige mål-
sætninger fortrinsvist etableres som led i ad hoc-undersøgelser. Aktualiteten i
ministeriets databaser er blevet forbedret siden 2003, og data er sammenhæn-
gende, så ministeriet kan anvende data til sammenligninger.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0019.png
10
INTEGRATIONSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ, OM INTEGRATIONSLOVENS
3 MÅLSÆTNINGER OPFYLDES
23. Rigsrevisionen har undersøgt, om Integrationsministeriet følger op på, om integrations-
lovens 3 målsætninger opfyldes. I undersøgelsen indgår bl.a. en opfølgning på Statsrevi-
sorernes beretning nr. 2/03 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse
med integrationsindsatsen. Rigsrevisionen har vurderet om:
Integrationsministeriet har konkretiseret målsætningerne i loven
Integrationsministeriet sørger for, at datagrundlaget er til stede, så det kan måles, om
målsætningerne opfyldes
Integrationsministeriet sikrer, at det måles, om integrationslovens målsætninger opfyl-
des.
A.
Integrationsministeriets konkretisering af målsætningerne i loven
24. Som tidligere nævnt fremgår det af Statsrevisorernes beretning nr. 2/03 om Integrations-
ministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen og Rigsrevisionens
opfølgende notat af 24. oktober 2006, at Integrationsministeriet ikke havde konkretiseret,
hvad integrationslovens deltagelses- og værdimålsætninger nærmere indeholder.
I bemærkningen til notatet fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at integrationsmini-
steren endnu ikke havde undersøgt, om integrationslovens formål blev indfriet – når en så-
dan undersøgelse blev stillet Statsrevisorerne i udsigt i ministerens redegørelse fra decem-
ber 2003. Statsrevisorerne tilkendegav desuden, at de nøje vil følge sagens videre udvik-
ling.
25. Integrationsministeren oplyste således i ministerredegørelsen i 2003, at ministeriet vil-
le igangsætte en undersøgelse, som havde til formål at konkretisere lovens målsætninger
samt opbygge en metode til løbende måling af, hvorvidt integrationslovens deltagelses- og
værdimålsætninger opfyldes. Formålet med undersøgelsen var tillige at afprøve metoden
gennem en pilotundersøgelse af, hvorvidt lovens brede målsætninger opfyldes. Metoden
kunne ifølge ministeren som udgangspunkt omfatte en måling af udlændinges deltagelse i
foreningsliv, herunder sportsklubber, lokale arrangementer og det politiske liv, samt deres
generelle kendskab til det danske samfund.
26. Selvforsørgelsesmålsætningen er klart formuleret i integrationslovens formålsparagraf.
Der er derfor ikke behov for yderligere konkretisering af målsætningen.
For så vidt angår de 2 øvrige målsætninger har Integrationsministeriet med ekstern konsu-
lentbistand fået udarbejdet et oplæg, der ultimo 2007 er mundet ud i en pilotundersøgelse
om brugernes syn på introduktionsprogrammet.
Pilotundersøgelsen indeholder forslag til en konkretisering af deltagelsesmålsætningen.
Konkretiseringen er imidlertid kun delvist dækkende for deltagelsesmålsætningen. Værdi-
målsætningen er ikke konkretiseret i pilotundersøgelsen. Integrationsministeriet har oplyst,
at det er hensigten, at pilotundersøgelsen skal videreudvikles.
Rigsrevisionens undersøgelse har således vist, at ministeriet endnu ikke har afsluttet arbej-
det med at konkretisere integrationslovens målsætninger.
27. Som supplement til arbejdet med at konkretisere målsætningerne har Integrationsmini-
steriet taget initiativ til at udvikle indikatorer, der skal forbedre ministeriets mulighed for at
følge udviklingen i integrationsindsatsen. Ministeriet har opstillet en omfattende oversigt
over centrale indikatorer på integrationsområdet. Indikatorerne dækker en række relevante
forhold, fx baggrundsoplysninger om udlændingene samt forskellige aktiviteter i medfør af
integrationsloven og danskuddannelsesloven.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0020.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ, OM INTEGRATIONSLOVENS
3 MÅLSÆTNINGER OPFYLDES
11
28. Det er Rigsrevisionens vurdering, at indikatoroversigten sætter ministeriet i stand til at
følge og vurdere udviklingen i integrationsindsatsen på en række relevante områder. Over-
sigten er imidlertid mindre egnet, hvis ministeriet skal vurdere, om de ønskede resultater
med indsatsen er opnået. Det skyldes, at indikatorerne ikke er suppleret med styringsrele-
vante mål. Et styringsrelevant mål kunne fx være en angivelse af, hvor stor en andel af de
udlændinge, som har gennemført introduktionsprogrammet, der skal være i ordinær be-
skæftigelse x antal måneder efter gennemført program.
29. Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer en performance management-
baseret (dvs. resultatbaseret) tilgang til måling på ministerområdet, hvor ministeriet vil op-
stille få, men centrale strategiske målsætninger. Herefter vil ministeriet opstille indikatorer
for, hvordan målsætningerne løbende kan følges.
B. Integrationsministeriet sørger for, at datagrundlaget er til stede, så det kan
måles, om målsætningerne indfries
30. I Statsrevisorernes beretning nr. 2/03 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i
forbindelse med integrationsindsatsen undersøgte Rigsrevisionen, om ministeriet havde
sørget for, at der var etableret et datagrundlag, så det kan måles, om målsætningerne i in-
tegrationsloven indfries. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det tilgængelige datagrundlag
på området er bestemmende for, om og i hvilket omfang det kan måles, om målsætninger-
ne med integrationsindsatsen bliver opfyldt.
Rigsrevisionen fandt i beretningen og i opfølgningen i et notat fra oktober 2006, at der ikke
forelå aktuelle og sammenhængende data, der var dækkende for effekten af integrations-
indsatsen.
31. I 2003 iværksatte Integrationsministeriet et arbejde med initiativer, der skal medvirke til
at sikre, at ministeriet i større omfang får sammenhængende og aktuelle data om personer
under integrationsloven og om kommunernes integrationsindsats. Fokus i dette arbejde er
bl.a. rettet mod, hvordan ministeriet i større omfang kan fremskynde data eller tilvejebringe
alternative datakilder, der kan bruges til at måle effekterne af integrationsloven.
32. Integrationsministeriet råder over 2 databaser, Udlændingedatabasen og Danskunder-
visningsdatabasen, som er ministeriets primære datakilder over integrationsaktiviteterne.
33. Ud over ministeriets egne databaser har ministeriet mulighed for at trække data fra fle-
re eksterne databaser/registre som
DREAM
(Beskæftigelsesministeriets register med data
om overførselsindkomster),
AMFORA
(Arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger),
Sammen-
hængende Socialstatistik, Jobindsats.dk
samt
RAS
(statistik vedrørende befolkningens til-
knytning til arbejdsmarkedet). Databaserne indeholder data om udlændinges indkomst og
beskæftigelsesmæssige status og vedrører dermed selvforsørgelsesmålsætningen. Der ek-
sisterer ifølge ministeriet ingen datakilder, registre e.l., der indeholder oplysninger vedrøren-
de deltagelses- og værdimålsætningerne. På disse områder iværksætter ministeriet ad hoc-
undersøgelser, fx om diskrimination af udlændinge eller om udlændinges omgangskreds.
34. Integrationsministeriet har desuden oplyst, at ministeriet fremover forventer at kunne
indhente oplysninger fra
Arbejdsmarkedets Udkant,
som er en database under udvikling af
Danmarks Statistik, samt
e-Indkomst,
der er et register i SKAT, som bl.a. skal indeholde ind-
komstoplysninger. Registret blev gjort obligatorisk for alle oplysningspligtige pr. 1. januar
2008. Ministeriet oplyser desuden, at målsætningerne om deltagelse og selvforsørgelse
desuden belyses statistisk i ministeriets publikationer, fx i ”Årbog om udlændinge i Danmark”
og ”Tal og Fakta”.
35. Rigsrevisionens undersøgelse har således vist, at Integrationsministeriet råder over en
bred vifte af data til belysning af integrationsindsatsen. Data belyser dog primært selvforsør-
Danskundervisnings-
databasen
Indhold:
Oplysninger
om sprogskolerne, fx
om antallet af kursister
og prøveresultater.
Anvendelse:
Aktivi-
tetsrapporter, løbende
monitorering af udvik-
lingen på sprogskoler-
ne og udtræk, fx i for-
bindelse med udarbej-
delse af finanslovfor-
slag, ledelsesinforma-
tion om aktiviteter samt
til større analyser af
sprogcentrene. Dan-
marks Statistik anven-
der data fra databasen
i Statistikbanken.
Udlændingedata-
basen
Indhold:
Oplysninger
om oprindelsesland,
bopælskommune, op-
holdsgrundlag, uddan-
nelsesniveau samt
om, hvorvidt udlæn-
dingen er omfattet af
integrationsloven.
Anvendelse:
Løbende
information til ministe-
riets ledelse, informa-
tion til offentligheden,
besvarelse af spørgs-
mål fra Folketinget,
borgere mv.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0021.png
12
INTEGRATIONSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ, OM INTEGRATIONSLOVENS
3 MÅLSÆTNINGER OPFYLDES
gelsesmålsætningen, mens datagrundlaget vedrørende de øvrige målsætninger etableres i
forbindelse med ad hoc-undersøgelser.
36. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministeriet har taget initiativ til at forbedre aktualite-
ten i ministeriets 2 databaser, Danskundervisningsdatabasen og Udlændingedatabasen. I
Statsrevisorernes beretning nr. 2/03 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i for-
bindelse med integrationsindsatsen påpegede Rigsrevisionen, at data i Udlændingedata-
basen kunne leveres med en tidsforskydning på op til 30 måneder, og at tidsforskydningen
i data fra Danskundervisningsdatabasen var 9-21 måneder.
Rigsrevisionen har desuden på baggrund af udtræk fra Udlændingedatabasen og Dansk-
undervisningsdatabasen undersøgt, om data er sammenhængende, så de kan anvendes i
sammenligninger af integrationsindsatsen over tid samt på tværs af kommunerne.
37. Rigsrevisionens gennemgang af dataudtrækkene viser, at data i Danskundervisnings-
databasen primo 2008 kan leveres med en tidsforskydning på op til 14 måneder. Ministeri-
et har dog oplyst, at ministeriet er i besiddelse af data, der kun er omkring 6 måneder tids-
forskudt. Disse data er imidlertid ikke endeligt validerede. Ministeriet har videre oplyst, at
ministeriet arbejder hen imod, at datas tidsforskydning reduceres til 3-6 måneder.
Gennemgangen viser desuden, at de senest tilgængelige oplysninger fra Udlændingedata-
basen kan leveres med omkring 24 måneders tidsforskydning. Ekstraordinære problemer
forbundet med overførsel af data for 2007 fra Danmarks Statistik medfører ifølge Integra-
tionsministeriet, at det er uafklaret, hvor lang tidsforskydningen præcist bliver på disse da-
ta. Det er dog ministeriets vurdering, at tidsforskydningen bliver mindre end 24 måneder.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at aktualiteten i ministeriets databaser er blevet for-
bedret, og at data i databaserne er sammenhængende, så ministeriet kan anvende data til
at sammenligne over tid og på tværs af kommuner. Fx er det muligt ud fra Danskundervis-
ningsdatabasen at sammenligne kursister, der har gennemført undervisningsforløb på sprog-
centrene i forskellige kommuner. Udlændingedatabasen kan desuden give oplysninger om
antal personer i det 3-årige introduktionsforløb fordelt på kommuner og år.
C. Integrationsministeriet sikrer, at det måles, om integrationslovens målsæt-
ninger opfyldes
38. Ministeriet fik første gang gennemført en effektmåling i 2004. Målingen vedrørte opfyl-
delsen af selvforsørgelsesmålsætningen. Siden har ministeriet med bistand fra eksterne kon-
sulenter fået gennemført årlige effektmålinger af henholdsvis ”Effekten af kommunernes in-
tegrationsindsats målt ved udlændinges selvforsørgelse” samt ”Effekten af kommunernes
integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse”. Herudover har ministeriet fået
undersøgt, i hvilket omfang introduktionsprogrammet øger den enkeltes muligheder for at
komme i beskæftigelse/selvforsørgelse.
39. Rigsrevisionen har gennemgået effektmålingerne. Gennemgangen viser, at effektmå-
lingerne isolerer effekten af integrationsindsatsen. Analyserne tager således højde for, at
en lang række andre faktorer, fx udlændinges nationalitet, de økonomiske konjunkturer i
samfundet, kommunens størrelse og erhvervsstruktur, også har indflydelse på, hvor hurtigt
udlændinge bliver selvforsørgende eller kommer i beskæftigelse. Der er efter Rigsrevisio-
nens vurdering tale om grundige og systematiske målinger, som udnytter de registerdata,
der findes på området.
40. Integrationsministeriet har gennemført ad hoc-undersøgelser af deltagelses- og værdi-
målsætningerne. Deltagelsesmålsætningen er bl.a. belyst gennem analyser af deltagelse i
danskundervisningen og resultaterne heraf. Værdimålsætningen belyses bl.a. via en under-
søgelse om udlændinges værdier og normer (gennemført i 2007 af en tænketank nedsat af
Integrationsministeriet) og i forskningsprojekter under ”Det Strategiske Program for Velfærds-
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0022.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ, OM INTEGRATIONSLOVENS
3 MÅLSÆTNINGER OPFYLDES
13
forskning” med tilskud fra Integrationsministeriet. Ministeriet har således indhentet en ræk-
ke erfaringer med måling af deltagelses- og værdimålsætningerne, som ministeriet vil byg-
ge videre på. Disse undersøgelser er dog gennemført, uden at ministeriet har foretaget en
konkretisering af deltagelses- og værdimålsætningerne.
Ministeriet er i gang med at få konkretiseret deltagelses- og værdimålsætningerne. Det sker
som led i en pilotundersøgelse om brugernes syn på introduktionsprogrammet. Ministeriet
har oplyst, at undersøgelsen bl.a. skal afdække effekten af introduktionsprogrammet ved at
analysere integrationsniveauet blandt de udlændinge, der har afsluttet det 3-årige introduk-
tionsforløb. I undersøgelsen spørges brugerne bl.a. om deres interesse for det danske sam-
fund, om deres vurdering af egne danskkompetencer samt om deres kontakt med etniske
danskere.
Pilotundersøgelsen dækker som tidligere nævnt i et vist omfang deltagelsesmålsætningen.
Derimod dækker undersøgelsen ikke værdimålsætningen.
41. Pilotundersøgelsen er ministeriets første forsøg på en mere systematisk måling af op-
fyldelsen af deltagelsesmålsætningen. Ministeriet planlægger, at brugerundersøgelsen skal
gentages årligt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at fremtidige undersøgelser vedrørende
opfyldelsen af de 2 målsætninger bør afvente, at ministeriet får afsluttet arbejdet med at
konkretisere målsætningerne. Det er ligeledes Rigsrevisionens opfattelse, at undersøgel-
sen med fordel kan suppleres af andre undersøgelsestyper, da en brugerundersøgelse
alene angiver brugernes syn på de givne spørgsmål.
42. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ministeriet siden 2004 har fulgt op på opfyl-
delsen af selvforsørgelsesmålsætningen. Ministeriet har desuden fået gennemført en pilot-
undersøgelse, der skulle belyse de 2 øvrige målsætninger i integrationsloven. Undersøgel-
sen dækker imidlertid kun i et vist omfang deltagelsesmålsætningen, mens værdimålsæt-
ningen ikke indgår.
Integrationsministeren tilkendegav i 2003, at ministeriet ville igangsætte en undersøgelse,
der havde til formål at konkretisere lovens målsætninger samt opbygge en metode til løben-
de måling af, om deltagelses- og værdimålsætningerne opfyldes. På den baggrund er det
Rigsrevisionens vurdering, at ministeriets indsats på området ikke har haft den tilstrækkeli-
ge fremdrift.
43. Integrationsministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet er enig i hensigtsmæs-
sigheden i at følge effekten af integrationsindsatsen på alle områder, herunder også i for-
hold til den indsats, der har fokus på kulturelle og værdimæssige spørgsmål. Det er dog
ministeriets opfattelse, at opstilling af et målhierarki og konkretisering af de værdimæssige
mål forudsætter et grundigt forarbejde. Ministeriet har indhentet nogle erfaringer omkring
de metodemæssige udfordringer ved at måle effekter på deltagelses- og værdimålsætnin-
gerne. Ministeriet planlægger at arbejde videre på dette område og løbende udvikle valide
metoder til måling af disse vanskelige udfordringer.
Rigsrevisionen er enig med ministeriet i, at opstilling af et målhierarki og konkretisering af
deltagelses- og værdimålsætningerne forudsætter et grundigt forarbejde, og at særligt vær-
dimålsætningen umiddelbart kan være vanskelig at konkretisere. Rigsrevisionen skal imid-
lertid bemærke, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i forbindelse med Statsrevisorernes
beretning nr. 2/03 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integra-
tionsindsatsen fandt, at ministeriet skulle konkretisere integrationslovens deltagelses- og
værdimålsætninger, så det blev muligt at vurdere, om integrationslovens formål blev indfriet.
Rigsrevisionen finder det i den forbindelse tilfredsstillende, at Integrationsministeriet har til-
kendegivet, at regeringen i denne regeringsperiode i høj grad vil sætte fokus på deltagel-
ses- og værdimålsætningerne i integrationsloven, og at ministeriet i den sammenhæng for-
venter at fortsætte arbejdet omkring måling heraf.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0023.png
14
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
IV. Udlændinges beskæftigelse efter
introduktionsprogrammet
RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER
Lidt under halvdelen af de udvalgte udlændinge, der påbegyndte introduktions-
programmet i 2003 var i beskæftigelse ultimo 2007. Undersøgelsen peger dog
på, at andelen af udlændinge i beskæftigelse er steget de senere år. Sammen-
lignet med tal for den samlede danske befolkning er der fortsat mulighed for,
at flere nyankomne udlændinge kan komme i beskæftigelse.
De arbejdsmarkedsrettede tilbud udgør en central del af introduktionsprogram-
met. Rigsrevisionens undersøgelse viser en tendens til, at en betydelig del af
de nyankomne udlændinge uden beskæftigelse ikke har fået disse tilbud.
Denne vurdering er baseret på:
Ministeriets effektundersøgelser har vist, at der har været en mindre stigning i ud-
lændinges selvforsørgelse, beskæftigelse og uddannelse gennem de senere år.
Rigsrevisionens effektundersøgelse har vist, at lidt under halvdelen af de udvalg-
te udlændinge var i beskæftigelse ultimo 2007. Hertil kommer, at ca. 7 % var un-
der uddannelse ultimo 2007. Til sammenligning er ca. 75 % af den samlede dan-
ske befolkning i beskæftigelse.
Blandt udlændinge er mænd, yngre personer samt familiesammenførte til andre
end flygtninge hyppigst i beskæftigelse.
Kun en begrænset del af de udlændinge, der ikke har opnået tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, har gennemført arbejdsmarkedsrettede tilbud i løbet af introduk-
tionsprogrammet.
44. Formålet med dette afsnit er at vurdere, om nyankomne udlændinge er kommet i be-
skæftigelse eller uddannelse efter introduktionsprogrammet.
Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, i hvilket omfang nyankomne udlændinge gen-
nemfører arbejdsmarkedsrettede tilbud.
Tilknytning til arbejdsmarkedet anses for at udgøre et fundamentalt element i integrationen
af udlændinge i Danmark, og selvforsørgelse gennem beskæftigelse indgår sammen med
deltagelses- og værdimålsætningerne som de centrale målsætninger for integrationsindsat-
sen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0024.png
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
15
Integrationsministeriet har som nævnt igangsat en proces, der har til formål at operationa-
lisere og måle effekten af integrationsindsatsen på deltagelses- og værdiområderne.
På målsætningen vedrørende selvforsørgelse gennem beskæftigelse er der, som tidligere
omtalt, på Integrationsministeriets foranledning de senere år udarbejdet en række omfat-
tende analyser af udlændinges selvforsørgelse og beskæftigelse, baseret på analyser af
alle udlændinge, der har gennemført integrationsforløbet. Disse undersøgelser er bl.a. gen-
nemført på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistik og har en tidsmæssig forsinkelse på
�½-3 år, alt efter hvilket datamateriale der indgår i undersøgelsen.
Rigsrevisionen har gennemført en effektundersøgelse af integrationsindsatsen, der er ba-
seret på et mindre antal personer. Dette giver mulighed for en mere dybdegående analyse
af de enkelte udlændinges forløb gennem integrationsprogrammet, ligesom metoden gør
det muligt for Rigsrevisionen at fremlægge aktuelle undersøgelsesresultater.
45. Som målgruppe for effektundersøgelsen har Rigsrevisionen valgt nyankomne udlæn-
dinge i aldersgruppen 18-62 år, der startede introduktionsforløbet i 2003. Det skønnes, at
denne gruppe omfatter i alt ca. 4.000 personer. Udlændinge under 18 år skal ikke tilbydes
et introduktionsprogram, og Rigsrevisionen har valgt at sætte 62 år som den øvre grænse,
da de pågældende efter gennemførelse af introduktionsprogrammet vil have nået pensions-
alderen.
46. Rigsrevisionen har lagt særlig vægt på, hvordan den beskæftigelsesmæssige status er
efter afslutningen af introduktionsprogrammet, og i hvilket omfang udlændingene har delta-
get i de arbejdsmarkedsrettede tilbud.
Undersøgelsen består af følgende elementer:
Kommer udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse efter gennemførelsen af det 3-
årige introduktionsprogram? (Afsnit A).
Har deltagelse i de arbejdsmarkedsrettede tilbud forbedret udlændinges muligheder for
at komme i beskæftigelse? (Afsnit B).
Har udlændinge uden beskæftigelse gennemført de arbejdsmarkedsrettede tilbud? (Af-
snit C).
47. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på 2 datasæt.
I undersøgelsen af udlændinges beskæftigelse efter det 3-årige introduktionsprogram (af-
snit A) tager Rigsrevisionen udgangspunkt i en tilfældigt udvalgt
stikprøve på 281 udlæn-
dinge,
udvalgt blandt dem, der indledte introduktionsforløbet i 2003. For denne gruppe har
Rigsrevisionen foretaget en vurdering af den beskæftigelsesmæssige status, henholdsvis
primo og ultimo 2007. Datagrundlag for denne del af undersøgelsen er indhentet via udsøg-
ninger i SKATs ligningssystem.
Undersøgelsen af, om de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter har forbedret udlændinges mu-
ligheder for at komme i beskæftigelse (afsnit B), og om udlændinge uden beskæftigelse har
gennemført de arbejdsmarkedsrettede tilbud (afsnit C), er baseret på en gennemgang af
en
stikprøve bestående af 111 konkrete introduktionsforløb
fra perioden 2003-2006. Data-
grundlaget for denne del af undersøgelsen stammer fra 25 kommuner, der hver har indsendt
oplysninger om 1 eller flere udlændinge.
Opholdsgrundlaget for personerne, der indgår i undersøgelsen, kan opdeles i 3 kategorier:
flygtninge (integrationslovens § 54)
familiesammenførte til flygtninge (integrationslovens § 55)
familiesammenførte til andre (integrationslovens § 56).
I bilag 1 er undersøgelsens metode og datagrundlag nærmere beskrevet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0025.png
16
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
A.
Udlændinges beskæftigelsesmæssige status
48. Integrationsministeriet gennemfører periodevise undersøgelser af effekten af kommu-
nernes integrationsindsats målt ved udlændinges
selvforsørgelse, uddannelse
og
beskæf-
tigelse.
49. Ministeriet har, jf. tabel 1, undersøgt, hvor mange udlændinge der var kommet i
beskæf-
tigelse
eller i
uddannelse
i mindst 6 sammenhængende måneder. I undersøgelsen skelnes
der ikke mellem, om beskæftigelsen eller uddannelsesforløbet startes i løbet af introduktions-
perioden eller først efter. Det skal bemærkes, at undersøgelsen omfatter såvel udlændin-
ge, der har gennemført det 3-årige introduktionsprogram, som udlændinge, der endnu ikke
har været gennem det samlede forløb.
Tabel 1. Udlændinges status fordelt på kategorierne beskæftigelse, uddannelse eller hverken beskæftigelse eller
uddannelse
(%)
Udgivelsesår
for rapport
2006
2007
Undersøgt periode
1999-2003
1999-2004
Beskæftigelse
26,6
30,6
Uddannelse
2,3
3,0
Hverken beskæftigelse
eller uddannelse
71,7
66,3
Kilde: ”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003”, AKF, januar 2006.
”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004”, AKF, januar 2007.
Tabellen viser resultater fra 2 undersøgelser udgivet i henholdsvis 2006 og 2007. Resulta-
tet i 2007 var, at 30,6 % af de udlændinge, der har påbegyndt introduktionsprogrammet i
perioden 1999-2004, er kommet i beskæftigelse, mens 3,0 % er startet på en uddannelse.
Restgruppen, der hverken er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, udgør 66,3 %. I
forhold til den tilsvarende undersøgelse fra 2006, omfattende perioden 1999-2003, er det
en reduktion af gruppen, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, med 5,4
procentpoint. Dette kan dog ikke udelukkende tages som udtryk for en forbedring i den be-
skæftigelsesmæssige status, idet analysen er udvidet med 1 år, hvorved de udlændinge,
der er kommet til landet i perioden 1999-2003, har haft 1 år mere til at komme i beskæfti-
gelse eller uddannelse.
50. Ministeriets periodevise analyser vedrørende
selvforsørgelse
omfatter ca. 18.000-25.000
introduktionsforløb for udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Ved selvforsørgelse
forstås, at den pågældende ikke modtager overførselsindkomst (bortset fra SU) fra det of-
fentlige. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den pågældende er i beskæfti-
gelse, idet vedkommende kan være forsørget af fx ægtefælle. Udgangsåret har i alle tilfæl-
de været 1999, mens afslutningsåret for analysen har været henholdsvis 2003, 2005 og
2006.
Fordelen ved at se på selvforsørgelse frem for beskæftigelse er, at analysen kan føres næ-
sten 2 år længere frem i tid på grund af forskelle i opdateringerne i de bagvedliggende regi-
stre. Tabel 2 indeholder resultaterne af analyserne.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0026.png
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
17
Tabel 2. Udlændinges status fordelt på kategorierne selvforsørgelse, uddannelse eller hverken selvforsørgelse eller
uddannelse
(%)
Udgivelsesår
for rapport
Januar 2005
Juni 2005
Juni 2007
Undersøgt periode
1999-2003
1999-2005
1999-2006
Selvforsørgelse
22,1
31,8
33,6
Uddannelse
1,9
2,8
3,3
Hverken selvforsørgelse
eller uddannelse
76,0
65,4
63,0
Kilde: ”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003”, AKF, januar 2005.
”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2005”, AKF, juni 2005.
”Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006”, AKF, juni 2007.
Det fremgår af tabellen, at der har været en stigning fra 22,1 % til 33,6 % i andelen af ud-
lændinge, der er blevet selvforsørgende, ligesom andelen af udlændinge, der har påbe-
gyndt en uddannelse, er steget fra 1,9 % til 3,3 %.
Det skal bemærkes, at undersøgelserne alle har samme udgangsår, hvorved udlændinge,
der fx indgik i undersøgelsen for 1999-2005, også vil indgå i undersøgelsen for 1999-2006,
hvor de ville have haft 1 år ekstra til at finde beskæftigelse eller starte uddannelse.
51. Rigsrevisionen har undersøgt den beskæftigelsesmæssige status for 281 tilfældigt ud-
valgte udlændinge efter afslutningen af introduktionsforløbet. Personerne er valgt blandt
dem, der indledte det 3-årige introduktionsprogram i 2003.
Rigsrevisionen har opdelt gruppens beskæftigelsesmæssige status i 3 kategorier:
ordinær beskæftigelse
under uddannelse
ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.
I boks 4 er principperne for kategoriseringen af den beskæftigelsesmæssige status be-
skrevet.
BOKS 4. KATEGORISERING AF DEN BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE STATUS
Rigsrevisionen har via søgninger i SKATs ligningssystem indhentet data for den udvalgte gruppes
indtægtsgrundlag henholdsvis primo og ultimo 2007.
Ved udsøgningen af data har Rigsrevisionen kategoriseret personer som værende i
ordinær beskæf-
tigelse
eller
under uddannelse,
hvis de var i beskæftigelse eller uddannelse i januar eller december
og hvis denne beskæftigelse/uddannelse indgår i et mindst 6-måneders sammenhængende forløb. I
de 6 måneder kan den pågældende have flere ansættelsesforhold, blot perioden ikke er afbrudt af
forløb uden indtægt eller perioder på offentlig forsørgelse. Rigsrevisionen har kategoriseret personer,
der ikke oppebærer indtægt, er på offentlig forsørgelse eller ikke har haft ordinær beskæftigelse/ud-
dannelse i mindst 6 måneder, som værende
uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Rigsrevisionen har ikke haft adgang til data fra 2008. Det betyder, at det ikke har været muligt at kon-
statere, om personer, der har påbegyndt ordinær beskæftigelse eller uddannelse efter juni 2007, fort-
sætter i forløbet i mere end 6 måneder.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0027.png
18
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
52. Figur 1 viser de udvalgte personers beskæftigelsesmæssige status henholdsvis primo
og ultimo 2007.
Figur 1. Udvalgte udlændinges beskæftigelsesmæssige status primo og ultimo 2007
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
Ordinær beskæftigelse
Under uddannelse
Ingen tilknytning til
arbejdsmarkedet
Primo 2007
Ultimo 2007
N: 281.
Kilde: Opgjort på baggrund af oplysninger fra SKAT for ligningsåret 2007.
Figuren viser, at 45 % af de udvalgte udlændinge primo 2007 var i ordinær beskæftigelse,
og at andelen var steget til 47 % ultimo 2007. Andelen af udlændinge under uddannelse
udgjorde 8 % primo 2007 og 7 % ultimo samme år.
Andelen af udlændinge uden tilknytning til arbejdsmarkedet er faldet med 1 procentpoint
fra 47 % til 46 %. Den statistiske usikkerhed gør, at der ikke kan udledes nogen udvikling i
den beskæftigelsesmæssige status.
Rigsrevisionens undersøgelse viser et bedre resultat vedrørende udlændinges beskæfti-
gelse end de undersøgelser, som ministeriet har fået gennemført. Dette kan skyldes flere
forhold. Fx er Rigsrevisionens undersøgelse baseret på aktuelle oplysninger, hvorved un-
dersøgelsen afspejler de seneste års positive beskæftigelsestal. En anden forklaring kun-
ne være, at Rigsrevisionens undersøgelse alene omfatter udlændinge, der har påbegyndt
introduktionsprogrammet i 2003, dvs. undersøgelsen omfatter oplysninger for én årgang,
mens ministeriets undersøgelser omfatter alle udlændinge, der har påbegyndt introduk-
tionsprogrammet siden 1999.
53. Rigsrevisionen har foretaget en nærmere kortlægning af de 281 udvalgte udlændinge
for at belyse, om der kan udledes nogle særlige karakteristika for dem, der efter introduk-
tionsprogrammet er i beskæftigelse eller under uddannelse, i forhold til de personer, der
ikke er kommet i beskæftigelse.
Rigsrevisionen har undersøgt indkomstgrundlaget ultimo 2007 med udgangspunkt i
køn,
alder og opholdsgrundlag.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0028.png
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
19
54. Tabel 3 indeholder en oversigt over status for beskæftigelse og uddannelse fordelt på
køn.
Tabel 3. Status for beskæftigelse og uddannelse fordelt på køn
(%)
Kvinder
(168 personer)
Ordinær beskæftigelse
Under uddannelse
Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
I alt
N: 281.
44
8
48
100
Mænd
(113 personer)
51
6
43
100
Samlet
(281 personer)
47
7
46
100
Tabellen viser, at 51 % af de udvalgte mænd er i ordinær beskæftigelse, mens kvinder i or-
dinær beskæftigelse udgør 44 %. Modsat er andelen af kvinder uden beskæftigelse større
end andelen af mænd. Ser man på andelen af de udvalgte personer, der er under uddan-
nelse, er kvinder svagt overrepræsenteret. Det skal dog understreges, at størrelsen af stik-
prøven giver en vis usikkerhed, særligt hvad angår kønsfordelingen i forbindelse med ud-
dannelse.
55. Rigsrevisionen har i tabel 4 opdelt de udvalgte personer i 5 aldersgrupper for at belyse
gruppernes beskæftigelsesmæssige status. I denne del af analysen indgår ordinær beskæf-
tigelse og uddannelse i samme kategori, da påbegyndt uddannelse kan ses som et aktivt
initiativ, der på længere sigt forbedrer mulighederne for efterfølgende beskæftigelse.
Tabel 4. Status for beskæftigelse og uddannelse fordelt på aldersgrupper
(%)
Aldersgruppe ved start af
introduktionsprogram i 2003
18-25 år (50 personer)
26-35 år (144 personer)
36-45 år (62 personer)
46-55 år (23 personer)
56-62 år (2 personer)
N: 281.
Ordinær beskæftigelse/
under uddannelse
56
58
55
35
-
Ingen tilknytning til
arbejdsmarkedet
44
42
45
65
100
Tabellen viser, at den gruppe, der har den højeste beskæftigelses-/uddannelsesandel, fin-
des i aldersgruppen 26-35 år. Omvendt har personer fra 46-55 år (og 56-62 år) den laveste
beskæftigelsesandel. Tabellen viser imidlertid også, at der kun er ubetydelige forskelle på
den beskæftigelsesmæssige status for hele gruppen 18-45 år.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0029.png
20
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
56. Udlændinge omfattet af denne undersøgelse er enten flygtninge, familiesammenførte
til flygtninge eller familiesammenførte til andre. Tabel 5 viser status for de 3 gruppers be-
skæftigelse og uddannelse.
Tabel 5. Status for beskæftigelse og uddannelse fordelt på opholdsgrundlag
(%)
Opholdsgrundlag
Flygtning
(110 personer)
Familiesammenført til flygtninge
(58 personer)
Familiesammenført til andre
(113 personer)
N: 281.
Kilde: Tabellen bygger på oplysninger fra Udlændingeservice og SKAT.
Ordinær beskæftigelse/
under uddannelse
48
33
72
Ingen tilknytning til
arbejdsmarkedet
52
67
28
Tabellen viser, at den gruppe, der har haft lettest ved at opnå ordinær beskæftigelse eller
som har påbegyndt en uddannelse, er familiesammenførte til andre. I denne gruppe er 28 %
uden beskæftigelse. For flygtninge er ca. halvdelen i beskæftigelse eller under uddannelse.
Den gruppe, der har haft sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er familiesammen-
førte til flygtninge. I denne gruppe er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens er
uden beskæftigelse.
57. Rigsrevisionens gennemgang af Integrationsministeriets effektundersøgelser har vist,
at der har været en mindre stigning i udlændinges selvforsørgelse, beskæftigelse og uddan-
nelse gennem de senere år. Undersøgelsen har dog også vist, at der fortsat findes en be-
tydelig gruppe, der ikke er kommet i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Dette
er resultatet af en række analyser, som Integrationsministeriet har gennemført, hvoraf den
seneste viser, at 63 % af de udlændinge, der har påbegyndt og eventuelt afsluttet integra-
tionsforløb i perioden 1999-2006, er uden beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse.
Rigsrevisionens undersøgelse af nyankomne udlændinges beskæftigelse/uddannelse vi-
ser, at ultimo 2007 var 47 % af de udvalgte udlændinge i ordinær beskæftigelse, mens
yderligere 7 % var under uddannelse. Resten var ikke i beskæftigelse eller under uddan-
nelse. I forhold til den samme opgørelse primo 2007 er der kun sket ubetydelige forskyd-
ninger. Undersøgelsen peger endvidere på, at mænd, yngre personer samt familiesam-
menførte til andre end flygtninge i højere grad er i beskæftigelse eller under uddannelse
end kvinder, ældre personer samt familiesammenførte til flygtninge.
58. Ved udgangen af 2007 var 47 % af udlændingene, der begyndte et introduktionsforløb
i 2003, i ordinær beskæftigelse. Integrationsministeriet har ikke opstillet konkrete mål for ud-
lændinges selvforsørgelse gennem beskæftigelse, så det kan være vanskeligt at vurdere,
om dette er et tilfredsstillende resultat. Danmarks Statistik udarbejder opgørelser over den
samlede danske erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for personer mellem 16 og 64 år.
Uanset at Rigsrevisionens opgørelse ikke er fuldt sammenlignelig med Danmarks Statistiks
opgørelse, kan det nævnes, at den samlede erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens i 2006
udgjorde ca. 75 %. Sammenlignet med tal for den samlede danske befolkning er der såle-
des fortsat mulighed for, at flere nyankomne udlændinge kan komme i beskæftigelse.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0030.png
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
21
B. Sammenhæng mellem deltagelse i de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter og
efterfølgende beskæftigelse
59. Kommunerne kan efter integrationslovens § 23 tilbyde udlændinge, der er berettiget til
introduktionsydelse, følgende arbejdsmarkedsrettede tilbud:
vejledning og opkvalificering, der typisk er kortere forløb af 1-3 måneders varighed
virksomhedspraktik, der efter de konkrete forhold omfatter forløb af 4-13 ugers varighed
og i særlige tilfælde med mulighed for forlængelse
ansættelse med løntilskud, der gives i en periode på op til 1 år.
Fra 2004 blev der endvidere åbnet mulighed for, at kommunerne kunne tilbyde udlændinge,
der ikke var berettiget til introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse
med løntilskud. Efter de nuværende bestemmelser i integrationsloven, som trådte i kraft den
1. marts 2007, kan kommunalbestyrelsen også give udlændinge, der ikke modtager intro-
duktionsydelse, tilbud om vejledning og opkvalificering.
Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, kan i særlige tilfælde undtages fra at del-
tage i arbejdsmarkedsrettede tilbud. Der vil typisk være tale om udlændinge med høj alder,
fysiske eller psykiske handicap, traumer mv.
60. De arbejdsmarkedsrettede tilbud indgår i den såkaldte trappemodel, jf. figur 2, der
bygger på en trinvis stigende tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennem de forskellige trin
opnår udlændinge kompetencer, der skal gøre dem bedre egnet til at opnå ordinær be-
skæftigelse.
Figur 2. Trappemodellen
Trin 4
Tid
Trin 3
Ansættelse med
løntilskud
Ordinær
beskæftigelse
Trin 2
Virksomhedspraktik
Trin 1
Vejledning og
opkvalificering
Kilde: Udarbejdet på baggrund af vejledning om introduktionsprogrammet mv. efter integrationsloven.
Juni 2004.
I modellen er de arbejdsmarkedsrettede tilbud i introduktionsperioden opdelt i forskellige
kategorier, der trinvist skal bringe den enkelte udlænding nærmere ordinær beskæftigelse.
Modellen indledes med
vejledning og opkvalificering
(en såkaldt aktiv startperiode)
(trin 1),
hvor de grundlæggende forudsætninger for en senere integration på arbejdsmarkedet ska-
bes. Herefter foregår den arbejdsmarkedsrettede integration via
virksomhedspraktik (trin 2)
og introduktion til ordinær beskæftigelse i form af
ansættelse med løntilskud/ansættelse
særlige løn- og ansættelsesvilkår kombineret med sproglig og faglig opkvalificering
(trin 3).
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0031.png
22
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
Hvilket trin i trappemodellen, der er relevant for den enkelte udlænding, afhænger af den
pågældendes forudsætninger og kvalifikationer, og det er ikke nødvendigt for alle at gen-
nemløbe alle trin. Dette betyder, at den enkeltes placering på trappen kan opfattes som et
udtryk for, hvor ”arbejdsmarkedsparat” den pågældende er. På grundlag af oplysningerne
om, hvilke arbejdsmarkedsrettede aktiviteter den enkelte udlænding har gennemført, kan
det endvidere konstateres, hvorvidt den pågældende gennem introduktionsprogrammet er
rykket tættere på ordinær beskæftigelse.
61. Rigsrevisionen har ud fra en supplerende stikprøve indeholdende data om 111 konkre-
te introduktionsforløb undersøgt, om deltagelse i arbejdsmarkedsrettede tilbud har forbed-
ret nyankomne udlændinges mulighed for at komme i beskæftigelse. Undersøgelsen har
vist, at ud af stikprøven på 111 har 62 personer modtaget tilbud om at deltage i arbejdsmar-
kedsrettede aktiviteter, mens 49 ikke har fået tilbud om arbejdsmarkedsrettede aktiviteter.
Af de personer, der har gennemført arbejdsmarkedsrettede tilbud, er lidt over halvdelen ef-
terfølgende kommet i beskæftigelse, mens lidt mindre end halvdelen af de personer, der
ikke har gennemført de pågældende tilbud, er kommet i beskæftigelse.
62. Det er imidlertid ikke muligt at sige noget om effekten af de arbejdsmarkedsrettede til-
bud i forhold til udlændinges mulighed for at komme i beskæftigelse.
Det følger af integrationsloven, at kommunerne skal foretage en vurdering af udlændinge
omfattet af loven og give tilbud om arbejdsmarkedsrettede aktiviteter til de udlændinge, der
efter den enkelte kommunes skøn vil have gavn af et tilbud. Fx vil kommunerne sandsynlig-
vis være tilbageholdende med at give arbejdsmarkedsrettede tilbud til traumatiserede flygt-
ninge, ligesom kommunerne nøje overvejer udlændinges kompetencer, inden de sendes i
jobtræning i private virksomheder. Modsat vil de udlændinge, der er i besiddelse af efter-
spurgte kompetencer, sandsynligvis komme i beskæftigelse så hurtigt, at de ikke når eller
har gavn af at gennemføre de pågældende tilbud.
Samlet betyder dette, at det er vanskeligt at drage sikre konklusioner på baggrund af sam-
menligninger mellem gruppen af udlændinge, der tilbydes arbejdsmarkedsrettede tilbud, og
gruppen, der ikke får disse tilbud.
Opholdsgrundlag for
de 111 personer i
stikprøven
Flygtninge: 43 %.
Familiesammenførte til
flygtninge: 9 %.
Familiesammenførte til
andre: 44 %.
Ikke oplyst: 4 %.
C.
Udlændinges deltagelse i de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter
63. De forskellige typer af arbejdsmarkedsrettede tilbud udgør som tidligere nævnt en trin-
vis tilnærmelse til ordinær beskæftigelse, hvor indplaceringen af de enkelte udlændinge kan
opfattes som et udtryk for, hvor arbejdsmarkedsparate de er.
I figur 3 er vist det højeste niveau i trappemodellen, som de 111 udvalgte personer har gen-
nemført.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0032.png
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
23
Figur 3. Oversigt over det højest gennemførte niveau
51 %
5%
Ordinær
beskæftigelse
(trin 4)
Ansættelse med
løntilskud
(trin 3)
Virksomhedspraktik
(trin 2)
28 %
Vejledning og
opkvalificering
(trin 1)
Ingen arbejds-
rettede tilbud
10 %
6%
Note: Andelen af udlændinge i ordinær beskæftigelse afviger nogle få procentpoint fra oplysningerne i
figur 1. Dette skyldes dels, at opgørelsestidspunktet for den beskæftigelsesmæssige status ikke
er det samme, dels at der er tale om 2 forskellige stikprøver.
Det fremgår af figuren, at 51 % af de udlændinge, der er omfattet af denne stikprøve, har
opnået ordinær beskæftigelse. 28 % af de udvalgte udlændinge har ikke gennemført ar-
bejdsmarkedsrettede tilbud, mens 6 % udelukkende har gennemført tilbud på trappemo-
dellens nederste trin. 10 % har gennemført virksomhedspraktik som det højeste niveau på
trappemodellen, mens 5 % af de udvalgte udlændinge har været i ansættelse med løntil-
skud, dvs. det højeste niveau inden ordinær beskæftigelse.
64. Knap halvdelen af udlændingene er
ikke
kommet i beskæftigelse eller under uddannel-
se efter introduktionsprogrammet. Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at en del af dis-
se udlændinge ikke har gennemført et arbejdsmarkedsrettet tilbud i løbet af introduktions-
programmet. Undersøgelsen viser endvidere, at kun en begrænset del af de udlændinge,
der ikke har opnået beskæftigelse, har haft ansættelse med løntilskud.
65. Som et supplement til denne undersøgelse har Rigsrevisionen undersøgt, hvor mange
tilbud de enkelte udlændinge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, har gen-
nemført. Antallet af gennemførte arbejdsmarkedsrettede tilbud fremgår af tabel 6.
Tabel 6. Antallet af arbejdsmarkedsrettede tilbud gennemført af udlændinge, der
ikke efterfølgende er kommet i beskæftigelse eller har påbegyndt en uddannelse
Antal arbejdsmarkeds-
rettede tilbud
0
1
2
3 eller flere
I alt
N: 55.
Antal personer, der har
gennemført tilbud
31
11
6
7
55
Procent af det samlede
antal personer
56
20
11
13
100
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0033.png
24
UDLÆNDINGES BESKÆFTIGELSE EFTER INTRODUKTIONSPROGRAMMET
Det fremgår af tabellen, at 31 personer, der ikke er kommet i beskæftigelse, har gennem-
ført det 3-årige introduktionsforløb uden at have gennemført arbejdsmarkedsrettede tilbud.
11 personer har gennemført et enkelt tilbud, mens de resterende 13 personer har gennem-
ført 2 eller flere arbejdsmarkedsrettede tilbud.
66. Rigsrevisionen er opmærksom på, at stikprøven har en begrænset størrelse. Imidlertid
har Integrationsministeriet primo 2006 med konsulentbistand fra AKF fået gennemført en
undersøgelse om effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats, der
peger i samme retning som Rigsrevisionens undersøgelse. Ministeriets undersøgelse om-
fatter ca. 16.000 introduktionsforløb. Undersøgelsen viser, at knap 40 % af den undersøgte
gruppe ikke har deltaget i arbejdsmarkedsrettede tilbud. Undersøgelsen omfatter både per-
soner, der er kommet i beskæftigelse, og personer, der ikke er i beskæftigelse. Ministeriets
undersøgelse bekræfter resultatet fra Rigsrevisionens stikprøve, der viser, at en del af de
nyankomne udlændinge ikke gennemfører arbejdsmarkedsrettede tilbud.
67. Der kan være flere årsager til, at nyankomne udlændinge ikke gennemfører tilbud.
Gruppen består af både flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenfør-
te til andre. Gruppen af familiesammenførte til andre havde i introduktionsperioden mulig-
hed for at gennemføre praktikforløb og ansættelse med løntilskud, mens denne gruppe ik-
ke havde mulighed for at modtage tilbud om vejledning og opkvalificering. Integrationsmini-
steriet har oplyst, at et stigende antal flygtninge af helbredsmæssige årsager ikke er i
stand til at gennemføre arbejdsmarkedsrettede tilbud, ligesom personer på barsel er und-
taget fra tilbud. Baseret på en gennemgang af spørgeskemaerne vedrørende de personer,
der indgår i Rigsrevisionens stikprøve, er det Rigsrevisionens skøn, at omkring af de 31
personer, der ikke har gennemført tilbud, har helbredsmæssige problemer eller har haft fra-
fald på grund af én eller flere barsler.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0034.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
25
V. Integrationsministeriets bidrag til en målrettet
integrationsindsats i kommunerne
RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER
Integrationsministeriet har etableret en række redskaber, der kan bidrage til at
målrette integrationsindsatsen i kommunerne. Ministeriet lægger vægt på at
udbrede god praksis, bl.a. ved at nyttiggøre resultaterne fra sammenligninger
af kommunernes indsats. Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette er en hen-
sigtsmæssig tilgang.
Ministeriet kan dog fortsat styrke indsatsen på nogle områder. Det gælder sær-
ligt over for kommuner, der har en begrænset succes med at integrere udlæn-
dinge, og i forhold til kommunernes arbejde med at sammensætte målrettede
introduktionsforløb for den enkelte udlænding.
Denne vurdering er baseret på:
Integrationsministeriet har udarbejdet en række redskaber, der understøtter kom-
munernes integrationsindsats. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommu-
nerne anvender de fleste af disse redskaber, og at kommunerne ikke efterlyser
flere redskaber.
Kommunerne sammensætter kun i begrænset omfang målrettede integrations-
forløb, hvor medbragte kompetencer vurderes, hvor der fastsættes konkrete mål-
sætninger for udlændingen, og hvor der tilbydes relevante arbejdsmarkedsrettede
aktiviteter.
Integrationsministeriet følger bl.a. ved hjælp af benchmarkinganalyser op på kom-
munernes integrationsindsats. Analyserne viser, at det ofte er de samme kommu-
ner, der opnår de laveste placeringer i sammenligningerne.
På denne baggrund skal Rigsrevisionen anbefale:
Integrationsministeriet bør i højere grad opfordre kommunerne til at få udlændin-
ges medbragte kompetencer afdækket og bedømt.
Integrationsministeriet bør i højere grad opfordre kommunerne til at fastsætte
konkrete målsætninger for alle udlændinge, og at målsætninger justeres under-
vejs.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0035.png
26
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
Integrationsministeriet bør kortlægge kommunernes anvendelse af de arbejds-
markedsrettede tilbud.
Integrationsministeriet bør i højere grad søge at påvirke kommunerne til at sam-
mensætte målrettede forløb med en klar sammenhæng mellem medbragte kom-
petencer, fastsatte mål og tilbudte aktiviteter.
Integrationsministeriet bør i højere grad nyttiggøre resultaterne af benchmarking-
analyserne, fx gennem dialog og en mere aktiv opsøgende indsats over for de
kommuner, der har en begrænset succes i integrationen af udlændinge.
68. Rigsrevisionen har undersøgt, om Integrationsministeriet bidrager til, at kommunerne
kan yde en målrettet integrationsindsats.
Rigsrevisionen har kortlagt de redskaber, som Integrationsministeriet stiller til rådighed for
kommunernes integrationsindsats, samt undersøgt kommunernes anvendelse og vurdering
af disse redskaber. Rigsrevisionen har desuden foretaget en gennemgang af de 111 kon-
krete introduktionsforløb.
Denne del af undersøgelsen bidrager til vurdering af Integrationsministeriets indsats, her-
under særligt til at danne grundlag for en række anbefalinger rettet mod ministeriets arbej-
de i forhold til kommunerne.
A.
Redskaber til brug for kommunernes integrationsarbejde
69. Integrationsloven udgør det overordnede regelgrundlag for integrationsarbejdet. Med
hjemmel i loven har Integrationsministeriet udstedt en lang række bekendtgørelser, hvor
ministeriet har fastsat de nærmere regler for administrationen af loven.
70. Den ansvarlige kommune skal inden 1 måned efter overtagelsen af ansvaret for en ud-
lænding udarbejde en integrationskontrakt i samarbejde med udlændingen. Integrationsmi-
nisteriet har udmøntet integrationslovens bestemmelser om integrationskontrakter i en be-
kendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om introduktionsprogrammet efter
integrationsloven. Til bekendtgørelsen er vedlagt et paradigme til kontrakten, som kommu-
nerne kan anvende.
71. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ministeriet på en række områder har udarbej-
det redskaber til brug for kommunernes integrationsarbejde, jf. boks 5.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0036.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
27
BOKS 5. REDSKABER TIL BRUG FOR KOMMUNERNES INTEGRATIONSARBEJDE
Hjemmesiden www.nyidanmark.dk
er indgang til en række redskaber, som Integrationsministeriet
stiller til rådighed for kommunerne.
UdlændingeInformationsPortalen (UIP)
er en internetportal, der indeholder en række systemer til
udveksling af informationer mellem myndighederne på udlændingeområdet. Formålet med portalen
er at give fx sagsbehandlere i kommunerne hurtig og let adgang til at søge og indtaste oplysninger
om udlændinge.
Erfaringsbasen
findes på www.nyidanmark.dk og indeholder beskrivelser og eksempler på prakti-
ske tiltag fra vellykkede integrationsprojekter, gennemført af kommuner, private virksomheder mv.
Hensigten er, at kommunerne skal hente inspiration i basens beskrivelser. Erfaringsbasen indehol-
der oplysninger om en bred vifte af projekter, der dækker bredt inden for integrationsområdet.
Integrationsnøglen
er en videnbank om integration og indeholder nøgletal for kommuner, statistik,
tjeklister mv. Integrationsnøglen indeholder bl.a. råd til, hvordan kommunerne kan udarbejde en in-
tegrationspolitik, samt råd om særlige forhold, som kommunerne skal være opmærksomme på i in-
tegrationsindsatsen. Endelig rummer Integrationsnøglen casehistorier om gode integrationsprojek-
ter fra kommuner til inspiration for andre kommuner.
Vejledninger og orienteringsbreve
udarbejdes til brug for udlændinge og myndigheder mfl., der er
inddraget i integrationsarbejdet. Enkelte af de udarbejdede vejledninger er rettet mod kommunernes
arbejde med integrationsloven. Dette gælder bl.a. vejledning om ydelser efter integrationsloven, vej-
ledning om introduktionsprogrammet og vejledning om integrationskontrakter. Integrationsministeriet
udsender også orienteringsbreve mv. med nyt på udlændinge- og integrationsområdet, fx nyheds-
brevet ”Det flyvende tæppe”, der bringer nyt og artikler inden for fagområdet dansk som andetsprog
for børn, unge og voksne, og ”Ny i Danmark” med orientering om integration. Ministeriet påtænker
desuden at udsende en modtagehåndbog, der er tænkt som en støtte for kommunerne i modtagel-
sen af personer under introduktionsprogrammet. Håndbogen rummer bl.a. afsnit om den gode mod-
tagelse og arbejdsmarkedsrettet integration.
Rapporter, undersøgelsesresultater, anbefalinger mv.
offentliggøres på Integrationsministeriets
hjemmeside. Det er hensigten, at kommunerne skal lære af erfaringerne. Ministeriet tager initiativ til
et betydeligt antal analyser og evalueringer af integrationsområdet.
Integrationsservice
blev etableret i 2005 af Integrationsministeriet som en udgående konsulenten-
hed, der generelt skal understøtte kommunernes integrationsarbejde, herunder bidrage til at gøre
integrationsindsatsen mere effektiv i kommunerne, så flere udlændinge opnår varig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. Integrationsservices kerneprodukter er oplæg, kurser, seminarer, netværk, kontakt-
formidling, projektudvikling mv.
Konferencer, offentlige arrangementer og samarbejder
gennemføres lejlighedsvist af Integrations-
ministeriet, hvor der bl.a. orienteres om nyt inden for integrationsarbejdet. En del af disse arrange-
menter har kommunale praktikere og beslutningstagere som primær målgruppe. Integrationsmini-
steriet indgår desuden i et samarbejde med KL, DA og LO om virksomhedsrettet integration (VIP2).
Samarbejdet skal løbe i perioden 2007-2009.
72. Boks 5 viser, at Integrationsministeriet har stillet en række redskaber til rådighed for
kommunernes integrationsindsats. Rigsrevisionens gennemgang af redskaberne har vist,
at de samlet set dækker de 3 målsætninger i integrationsloven, dog er selvforsørgelses-
målsætningen prioriteret særligt højt. Fx er tyngden i Integrationsservices indsats rettet
mod at bidrage til, at flere udlændinge opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
73. Integrationsministeriet har gennemført enkelte undersøgelser af, om redskaberne op-
fylder brugernes behov. Ministeriet har fx fået udarbejdet en brugerundersøgelse af Inte-
grationsservice. Der foreligger imidlertid ikke en samlet gennemgang af, om kommunerne
anvender redskaberne, og om redskaberne tilfredsstiller kommunernes behov. Rigsrevisio-
nen har derfor undersøgt, i hvilket omfang kommunerne anvender de redskaber, som mini-
steriet stiller til rådighed for kommunernes forvaltning af introduktionsprogrammet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0037.png
28
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
74. Rigsrevisionen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. ¼ af landets
kommuner, jf. bilag 1. Skemaerne er sendt til kommunens officielle adresse samt chefen
for integrationsområdet. Skemaerne er fortrinsvist udfyldt af faglige mellemledere i kommu-
nerne. Som det fremgår af bilaget, indgår 19 kommuner i denne del af undersøgelsen.
75. Rigsrevisionen har undersøgt kommunernes vurdering af det kontraktparadigme, som
Integrationsministeriet har udarbejdet. Undersøgelsen viser, at 10 af de adspurgte kommu-
ner finder, at Integrationsministeriets kontraktparadigme udgør et godt grundlag for den lø-
bende styring og opfølgning i forbindelse med de 3-årige introduktionsforløb. 4 kommuner
har svaret ”delvist”, og 1 kommune har svaret ”nej” til spørgsmålet, mens 4 kommuner har
svaret ”ved ikke”.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ca. halvdelen af de adspurgte kommuner finder, at
Integrationsministeriets kontraktparadigme udgør et godt grundlag for integrationsindsatsen.
76. Rigsrevisionen har dernæst undersøgt, i hvilket omfang de redskaber, Integrationsmi-
nisteriet stiller til rådighed, anvendes som en del af det praktiske integrationsarbejde i kom-
munerne. Resultatet fremgår af tabel 7.
Tabel 7. Kommunernes anvendelse af de redskaber, som Integrationsministeriet stiller til rådighed
(Antal)
Altid
Ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk
UdlændingeInformationsPortalen
Erfaringsbasen (Integrationsservice)
Integrationsnøglen (Integrationsservice)
Vejledninger og orienteringsbreve
Rapporter, undersøgelsesresultater, anbefalinger mv.
Konsulentydelser leveret af Integrationsservice
Redskaber og materiale fra Integrationsservice
Konferencer og offentlige arrangementer
5
12
-
-
8
1
1
1
-
Ofte
11
7
5
1
7
11
3
6
13
Sjældent
2
-
6
4
3
6
10
8
6
Aldrig
1
-
3
3
-
-
3
2
-
Kender ikke
-
-
4
10
-
-
1
1
-
Note: Enkelte kommuner har ikke besvaret alle tabellens kategorier.
Tabellen viser, at Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk, Udlændinge-
InformationsPortalen, ministeriets vejledninger og orienteringsbreve samt rapporter, under-
søgelsesresultater, anbefalinger mv. i vid udstrækning anvendes af kommunerne i integra-
tionsarbejdet. Fx anvender 12 af de adspurgte kommuner altid UdlændingeInformations-
Portalen. Ligeledes fremgår det, at hovedparten af kommunerne ofte deltager i ministeriets
konferencer og offentlige arrangementer, ligesom 11 kommuner har svaret, at de ofte an-
vender rapporter, undersøgelsesresultater, anbefalinger mv. Videre fremgår det, at Integra-
tionsservices konsulentydelser altid eller ofte anvendes af 4 kommuner og sjældent af 10
kommuner.
De øvrige redskaber: Erfaringsbasen, Integrationsnøglen samt redskaber og materiale fra
Integrationsservice anvendes i mindre omfang af kommunerne til understøttelse af integra-
tionsarbejdet. Særligt bemærkes det, at hovedparten af kommunerne kun anvender Erfa-
ringsbasen og Integrationsnøglen i ringe omfang.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0038.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
29
77. Flere af de udbudte redskaber anvendes kun i mindre grad af kommunerne. Det skyl-
des ofte, at kommunerne ikke har kendskab til redskaberne. Dette gælder særligt Erfarings-
basen og Integrationsnøglen, hvor henholdsvis 4 og 10 kommuner ikke havde kendskab til
de pågældende redskaber.
Generelt har kommunerne oplyst, at grunden til, at de ikke anvender flere af de redskaber,
som Integrationsministeriet har udarbejdet, er, at der ikke er behov for redskaberne i for-
bindelse med den løbende forvaltning af integrationsloven. En kommune har således op-
lyst, at Erfaringsbasen ikke har forekommet nyttig i det daglige arbejde, og at Integrations-
nøglen er gennemgået og taget til efterretning, men den anvendes ikke som sådan i det
daglige arbejde.
Ministeriet har oplyst, at Erfaringsbasen og Integrationsnøglen i lige så stor udstrækning er
tænkt som redskaber for kommunerne, når de skal tilrettelægge det mere overordnede stra-
tegiske arbejde med integrationsindsatsen, fx udarbejdelse af en integrationspolitik og til-
rettelæggelse af arbejdsgange. Integrationsministeriet har videre oplyst, at Integrationsser-
vice samarbejder med ca. halvdelen af landets kommuner. Integrationsservice har overve-
jende kontakt med kommuner, der har en stor andel af indvandrere.
78. Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, om der er væsentlige områder ved introduk-
tionsprogrammet, hvor kommunerne finder, at de mangler redskaber.
12 kommuner har besvaret dette spørgsmål. En gennemgang af besvarelserne viser, at
hovedparten af kommunerne (8) ikke mangler yderligere redskaber. 2 kommuner har an-
ført, at de mangler redskaber i forbindelse med integration af traumatiserede flygtninge.
Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat en række initiativer for at un-
derstøtte indsatsen over for traumatiserede flygtninge. Fx indgår emnet i Integrationsser-
vices konsulentvirksomhed, ligesom ministeriet har iværksat 3 større udviklingsprojekter
på området.
79. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at omkring halvdelen af kommunerne finder, at
Integrationsministeriets kontraktparadigme udgør et godt grundlag for integrationsindsat-
sen.
Undersøgelsen har endvidere vist, at kommunerne anvender de fleste af de redskaber, som
Integrationsministeriet stiller til rådighed. Dette gælder særligt Integrationsministeriets hjem-
meside, UdlændingeInformationsPortalen samt ministeriets vejledninger og orienteringsbre-
ve. Undersøgelsen viste dog også, at nogle af redskaberne anvendes i mindre omfang. Er-
faringsbasen og Integrationsnøglen anvendes således sjældent af de 19 kommuner, som
indgår i Rigsrevisionens undersøgelse.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at hovedparten af de 19 kommuner ikke efterlyser nye
redskaber til integrationsarbejdet. I det omfang kommunerne ikke anvendte de redskaber,
ministeriet havde stillet til rådighed, beror det først og fremmest på, at kommunerne ikke
finder, at de har behov for de tilbudte redskaber i det daglige arbejde.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0039.png
30
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
B.
Tilrettelæggelsen af introduktionsforløbene
80. Målrettede introduktionsforløb er forløb, hvor kommunerne i overensstemmelse med
integrationsloven fastsætter konkrete mål og giver tilbud ud fra en vurdering af den enkelte
udlændings forudsætninger og behov, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt får
fodfæste på arbejdsmarkedet.
Figur 4. Oversigt over introduktionsforløbet
Vurdering af
udlændingens kompetencer
Konkret
målfastsættelse
Relevante arbejds-
markedsrettede tilbud
Relevant beskæftigelse
eller uddannelse
Konkret har Rigsrevisionen undersøgt følgende forhold:
Har kommunerne foretaget en vurdering af den uddannelse, udlændingen har med fra
hjemlandet?
Har kommunerne fastsat konkrete målsætninger for integrationsforløbet?
I hvilket omfang anvender kommunerne de arbejdsmarkedsrettede tilbud?
Ud fra gennemgangen anbefaler Rigsrevisionen nogle områder, som Integrationsministeriet
bør have fokus på i forbindelse med den løbende kontakt med og vejledning af kommunerne.
Vurdering af uddannelse
81. Inden der bliver indgået en kontrakt mellem udlændingen og kommunen, påhviler det
kommunen at foretage en konkret vurdering af udlændingens situation og behov, herunder
at få fastlagt den pågældendes aktuelle færdigheder og forudsætninger. For så vidt angår
udlændinge, der ikke er berettiget til introduktionsydelse, kan kommunen foretage en vur-
dering af udlændingens kompetencer, hvis udlændingen ønsker beskæftigelse.
82. En del af de udlændinge, der kommer til Danmark, har i forvejen uddannelse og andre
kvalifikationer, der kunne være brugbare på det danske arbejdsmarked. I nogle tilfælde kan
det imidlertid være nødvendigt at få foretaget en vurdering af uddannelserne med henblik
på at få en indplacering i forhold til tilsvarende danske uddannelser og det danske arbejds-
marked.
83. Rigsrevisionen har bedt kommunerne om at oplyse, hvilken uddannelsesmæssig bag-
grund de udvalgte personer har med fra hjemlandet. Kommunerne har oplyst dette i 86 %
af sagerne. Resultatet fremgår af tabel 8.
Tabel 8. Højest opnåede uddannelsesniveau fra hjemlandet
(%)
Grundskole (folkeskole)
Ungdomsuddannelse (gymnasium, handelsskole m.m.)
Kompetencegivende uddannelse
I alt (personer med uddannelse fra hjemlandet)
Ingen skolegang/uddannelse
Note: Opdelingen i uddannelseskategorier er baseret på et skøn, hvorfor den præcise
fordeling mellem kategorierne kan være behæftet med en vis usikkerhed.
33
14
39
86
14
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0040.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
31
Tabellen viser, at 86 % af de udvalgte udlændinge har fuldført skolegang af et vist omfang
og i en række tilfælde erhvervet sig en kompetencegivende uddannelse. 33 % har som det
højest opnåede skoleforløb gennemført grundskolen, 14 % har som det højest opnåede
skoleforløb gennemført en ungdomsuddannelse på et gymnasium, en handelsskole mv.,
mens 39 % har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en videregående
uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Rigsrevisionens undersøgelse har desuden
vist, at 14 % af de udvalgte personer ikke har gået i skole og fået en uddannelse, og man-
ge af disse må skønnes at være analfabeter.
84. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang personer med en kompetencegivende
uddannelse har fået vurderet deres kompetencer. 32 personer (39 %) af de udvalgte per-
soner havde denne baggrund. Ud af disse sager har 7 personer fået vurderet deres kom-
petencer i forhold til danske uddannelser. Herudover har yderligere 2 fået bedømt deres
uddannelse.
Rigsrevisionen har endvidere undersøgt kommunernes begrundelser for ikke at have fået
foretaget en vurdering af de øvrige personers kompetencer. Gennemgangen viser, at i nog-
le tilfælde har konkrete forhold betydet, at kommunerne ikke har fundet det hensigtsmæs-
sigt at vurdere de pågældendes uddannelsesmæssige baggrund. Kommunerne peger bl.a.
på årsager som manglende dokumentation for opnået uddannelse, at det ikke er relevant i
forhold til personernes helbredsmæssige situation, at det ikke er relevant i forhold til perso-
nens nuværende (ønske om) uddannelses- eller arbejdssituation m.m.
85. Rigsrevisionen kan ikke umiddelbart vurdere, om kommunerne har fået vurderet de
medbragte uddannelser i alle tilfælde, hvor det er relevant, men kan konstatere, at kom-
munerne i hovedparten af tilfældene ikke skønner, at det er nødvendigt. Undersøgelsen
har vist, at kommunerne i et vist omfang er opmærksomme på muligheden for at få foreta-
get en vurdering.
Det er efter Rigsrevisionens vurdering væsentligt, at udlændinges medbragte kompetencer
nøje afdækkes og bedømmes i forbindelse med introduktionsforløbet. Rigsrevisionen anbe-
faler, at Integrationsministeriet fortsat bør understrege vigtigheden heraf i forbindelse med
den løbende kontakt med kommunerne. Hvor udlændinges uddannelser ikke er almindeligt
kendt, bør der altid foretages en vurdering, da afklaring af medbragte kompetencer er vig-
tig i forhold til at kunne foretage en konkret målfastsættelse.
Målsætningerne i integrationskontrakterne
86. Alle udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, skal have udarbejdet en integra-
tionskontrakt. Kontrakten er et styrings- og procesorienteret redskab, der skal medvirke til
at sikre kvaliteten af introduktionsprogrammet.
Kommunerne skal i samarbejde med udlændingen udarbejde en kontrakt, inden 1 måned
efter at kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens § 19.
Kontrakten skal beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige mål
og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de opstillede mål opnås.
Integrationskontrakten skal løbende revideres, i takt med at den pågældende udlændings
kompetencer afklares yderligere og i forhold til de kompetencer, udlændingen erhverver
sig ved gennemførelse af introduktionsprogrammet.
87. Rigsrevisionen har på baggrund af kommunernes besvarelse af spørgeskemaer ved-
rørende de 111 udvalgte udlændinge undersøgt:
om der er fastsat en målsætning
i hvilket omfang målsætningerne efterfølgende bliver korrigeret og præciseret
hvilke typer af målsætninger der er fastsat.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0041.png
32
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
88. For 79 personer ud af de 111 er der fastsat en målsætning om beskæftigelse eller ud-
dannelse.
Kommunerne har i enkelte tilfælde begrundet manglende målsætninger i kontrakterne. For
4 personer blev det angivet, at det af helbredsmæssige årsager ikke var relevant at fastsæt-
te beskæftigelsesmæssige mål. I 3 andre tilfælde er der ikke fastsat mål, idet de pågælden-
de forholdsvist hurtigt er kommet i arbejde. Endelig fremgår det af svarene, at kommunerne
har opgivet at fastsætte en målsætning, enten fordi det skønnes, at den pågældende ikke
vil kunne varetage et job eller gennemføre en uddannelse, eller fordi de fremsatte ønsker
ikke var realistiske i forhold til de medbragte kompetencer.
Rigsrevisionens gennemgang viser desuden, at opholdsgrundlaget ikke er afgørende for,
om der er fastsat en målsætning, da der er fastsat en målsætning i 69 % af kontrakterne
for såvel flygtninge som familiesammenførte til andre.
89. Gennemgangen har vist, at målsætningerne ganske ofte er ukonkrete. Ud af de 79 kon-
trakter, hvor der var fastsat en målsætning, indeholdt målsætningen i ca. af sagerne ale-
ne et overordnet ønske om at komme i beskæftigelse eller at blive selvforsørgende uden
nærmere angivelse af branche, uddannelsesønske etc. Det er Rigsrevisionens vurdering, at
en ukonkret målsætning gør det vanskeligt for kommunen at tilrettelægge et målrettet inte-
grationsforløb.
I de tilfælde, hvor det nærmere er angivet, hvilken type beskæftigelse de pågældende øn-
sker, er angivelserne ofte upræcise, flertydige, og i mange tilfælde er der kun tale om en
overordnet angivelse af branche eller jobtype. I alt indeholdt 32 kontrakter en konkret og
præcis målsætning.
90. Introduktionsforløbet indebærer en løbende mulighed for en afklaring af kompetencer
og udlændingens ønsker og muligheder for fremtidig beskæftigelse eller uddannelse. Det
er derfor naturligt, at der i løbet af den 3-årige introduktionsperiode foretages en korrektion
og præcisering af målsætningen.
Undersøgelsen har vist, at i 20 af de 79 sager, hvor der er fastsat en målsætning for be-
skæftigelse eller uddannelse, er der efterfølgende sket en justering af målsætningen.
Justeringer i målsætninger er primært anvendt som præcisering af en oprindelig målsæt-
ning (fx første mål: arbejde inden for sundhedsområdet, revideret mål: beskæftigelse som
sygeplejerske) eller som en mere fundamental ændring af målsætningen (fx første mål: ar-
bejde med regnskab, revideret mål: arbejde inden for social- og sundhedsområdet).
91. Rigsrevisionen har vurderet, om kommunerne håndterer målfastsættelsen forskelligt.
19 kommuner har fastsat mål for beskæftigelse eller uddannelse for mere end halvdelen af
udlændingene, mens 6 kommuner har fastsat mål for halvdelen eller mindre.
Undersøgelsen har endvidere vist, at der er forskel på, hvor konkret og individuelt målsæt-
ningerne er fastsat i kommunerne. Mange kommuner fastsætter målsætningerne individu-
elt. Enkelte kommuner har dog blot angivet den samme målsætning for alle de udlændinge
fra kommunen, der indgår i undersøgelsen.
92. I henhold til integrationsloven skal integrationskontrakten beskrive udlændingens be-
skæftigelses- eller uddannelsesmål. Undersøgelsen har imidlertid vist, at der i mange til-
fælde mangler målsætninger for beskæftigelse eller uddannelse, og at de fastsatte mål-
sætninger ofte er upræcise og flertydige. Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at der
kun i et mindre antal kontrakter foretages en justering og præcisering af den fastsatte mål-
sætning i løbet af introduktionsperioden, også i de tilfælde, hvor den oprindelige målsæt-
ning blot har været at komme i beskæftigelse.
Konkrete målsæt-
ninger
1. Job som
sygeplejerske.
2. Uddannelse som
automekaniker.
3. Job som social- og
sundhedshjælper.
Upræcise eller fler-
tydige målsætninger
1. Uddannelse som
elektriker eller læn-
gerevarende uddan-
nelse.
2. Buschauffør, sikker-
hedsvagt, politi.
3. Vil gerne have et
ufaglært job.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0042.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
33
Rigsrevisionen finder på denne baggrund, at Integrationsministeriet i højere grad bør til-
skynde kommunerne til at efterleve integrationslovens bestemmelse om, at der skal fast-
sættes målsætninger for alle udlændinge, samt at målsætningerne skal fastsættes så kon-
krete som muligt. Dette er ofte ikke muligt i forbindelse med indgåelsen af integrationskon-
trakten, men kommunen og udlændingen bør løbende overveje målsætningerne for intro-
duktionsforløbet og om nødvendigt foretage de nødvendige justeringer, efterhånden som
kompetencer, ønsker og muligheder for beskæftigelse eller uddannelse klarlægges.
Integrationsministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet har taget kontakt til Kommu-
nernes Landsforening, med henblik på snarest at drøfte hvorledes det bedst sikres, at kom-
munerne efterlever integrationslovens bestemmelser om, at integrationskontrakten skal be-
skrive udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål.
Kommunernes anvendelse af arbejdsmarkedsrettede tilbud
93. De arbejdsmarkedsrettede tilbud indgår sammen med danskuddannelse, herunder un-
dervisning i kultur- og samfundsforståelse, som de centrale elementer i introduktionsforlø-
bet.
Rigsrevisionens undersøgelse omfatter som tidligere nævnt 111 personer. De udvalgte per-
soner har påbegyndt (men ikke i alle tilfælde gennemført) tilsammen 145 arbejdsmarkeds-
rettede tilbud. Undersøgelsen viser, at 62 udlændinge omfattet af Rigsrevisionens undersø-
gelse har begyndt 1 eller flere arbejdsmarkedsrettede tilbud, mens 49 ikke har været om-
fattet af sådanne tilbud.
94. Der kan være flere årsager til, at udlændinge ikke får tilbudt arbejdsmarkedsrettede til-
bud. Fx har udlændinge, der hurtigt er kommet i beskæftigelse eller har påbegyndt en ud-
dannelse, ikke behov for at blive opkvalificeret gennem arbejdsmarkedsrettede tilbud. En
anden årsag kan være, at kommunerne ikke har pligt til at tilbyde udlændinge, der ikke er
på integrationsydelse, arbejdsmarkedsrettede tilbud.
95. Rigsrevisionen finder, at Integrationsministeriet, fx ud fra egne tilskuds- og refusions-
registreringer, bør kortlægge kommunernes anvendelse af de arbejdsmarkedsrettede til-
bud.
96. Samlet har Rigsrevisionens gennemgang af 111 konkrete introduktionsforløb vist, at
kommunerne kun i begrænset omfang sammensætter målrettede integrationsforløb, hvor
de medbragte kompetencer vurderes, hvor der fastsættes konkrete målsætninger for inte-
grationsindsatsen, og hvor der tilbydes arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. Rigsrevisionen
finder, at Integrationsministeriet i højere grad bør søge at påvirke kommunerne til at sam-
mensætte målrettede forløb med en klar sammenhæng mellem medbragte kompetencer,
fastsatte mål og tilbudte aktiviteter.
C. Integrationsministeriets bidrag til en målrettet integrationsindsats i
kommunerne
97. Rigsrevisionen har dernæst undersøgt, i hvilket omfang Integrationsministeriet bidra-
ger til, at kommunerne får udarbejdet målrettede introduktionsforløb.
Konkret har Rigsrevisionen undersøgt, i hvilket omfang Integrationsministeriet tilskynder
kommunerne til at anvende de arbejdsmarkedsrettede tilbud, der giver den bedste effekt,
samt om Integrationsministeriet tager initiativer, der bidrager til at fremme effektiviteten i de
kommuner, der har mindst succes med integrationsindsatsen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0043.png
34
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
Integrationsministeriets tilskyndelse af kommunerne til at anvende de bedste ar-
bejdsmarkedsrettede tilbud
98. Ministeriet har fået gennemført analyser af, hvilke arbejdsmarkedsrettede tilbud der gi-
ver den største effekt. Analyserne peger på, at tilbuddet
ansættelse med løntilskud i private
virksomheder
har den bedste effekt.
99. Ministeriet har oplyst, at ministeriets konsulentenhed, Integrationsservice, spiller en væ-
sentlig rolle i påvirkningen af kommunernes anvendelse af de forskellige arbejdsmarkeds-
rettede tilbud.
Integrationsservices primære opgave er at bistå kommunerne i deres arbejde med integra-
tionsarbejdet ved at give gode råd og viderebringe andre kommuners positive erfaringer og
herunder udbrede de bedste metoder. Integrationsservice arbejder både opsøgende og ta-
ger imod henvendelser fra kommuner, der ønsker rådgivning. Derudover udgiver ministeriet
pjecer om fx trappemodellen og fordelene ved anvendelsen af ansættelse med løntilskud.
100. Integrationsministeriet har oplyst, at kommunerne også bliver påvirket af integrations-
lovens finansieringssystem. Systemet bygger på en incitamentsstyringstankegang, der skal
gøre det fordelagtigt for kommunerne at benytte de mest effektive aktiveringstilbud.
Frem til udgangen af 2007 indeholdt finansieringssystemet følgende statslige tilskud:
Et
grundtilskud
pr. udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Tilskuddet
blev ydet i hele den 3-årige introduktionsperiode.
Et særligt
programtilskud for uledsagede mindreårige
asylansøgere.
Et månedligt aktivitetsbaseret
programtilskud,
der blev udløst, når udlændinge modtog
tilbud om de forskellige arbejdsmarkedsrettede aktiviteter.
Et
resultattilskud,
der blev udløst, hvis en udlænding inden for introduktionsperioden
bestod en danskprøve på et givent niveau, eller hvis udlændingen inden for den 3-årige
periode kom i beskæftigelse på almindelige vilkår og af en varighed på mindst 6 måne-
der.
Særligt resultattilskuddene skal tilskynde kommunerne til at anvende de mest effektive red-
skaber under introduktionsprogrammet.
101. Flere undersøgelser, som Integrationsministeriet har fået gennemført, indikerer, at
kommunerne hidtil kun har anvendt de mest effektive aktiveringstilbud i relativt begrænset
omfang. Med virkning fra den 1. januar 2008 er der gennemført en reform af integrationslo-
vens finansieringssystem. Ministeriet har oplyst, at reformen skal øge kommunernes incita-
menter til at bringe udlændinge ud af offentlig forsørgelse og dermed også til at benytte de
mest effektive tilbud.
Reformen indebærer bl.a., at grundtilskuddet til kommunerne fastholdes, mens programtil-
skuddene fjernes. I stedet for programtilskuddene indføres 50 % refusion på kommunernes
udgifter til danskuddannelse og aktivering. Desuden indebærer reformen en forhøjelse af
resultattilskuddene ved bestået danskprøve og ved overgang til ustøttet beskæftigelse samt
indførelse af resultattilskud ved overgang til en studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Det er endnu for tidligt at vurdere, om reformen af finansieringssystemet får den ønskede
virkning.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0044.png
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
35
Integrationsministeriets initiativer rettet mod kommuner, der har mindre succes med
integrationsindsatsen
102. Siden integrationsloven trådte i kraft i 1999, har Integrationsministeriet iværksat og/el-
ler medvirket til ca. 70 analyser. En del af analyserne vedrører resultaterne af kommuner-
nes integrationsindsats. Ministeriet har således med bistand fra AKF fået gennemført 7
benchmarkinganalyser, der sammenligninger resultaterne af kommunernes indsats.
103. Sammenligningerne viser kommunernes evne til at få udlændinge i beskæftigelse el-
ler selvforsørgelse. I analyserne er resultaterne af de enkelte kommuners indsats målt som
varigheden af den periode, der går, fra en udlænding opnår opholdstilladelse, til udlændin-
gen opnår varig beskæftigelse/uddannelse, eller til at udlændingen bliver selvforsørgende.
Analyserne tager højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere
udlændinge på arbejdsmarkedet.
Benchmarkinganalyserne viser generelt, at der er stor forskel på, hvor hurtigt udlændinge
kommer i beskæftigelse (eller bliver selvforsørgende) i de enkelte kommuner.
104. Integrationsministeriet tager almindeligvis ikke direkte kontakt til kommuner, der er
placeret lavt i benchmarkinganalyserne.
Ministeriet har valgt en tilgang, der primært bygger på, at sammenligningen er et redskab,
der bidrager til, at kommunerne forbedrer sig. En lav placering i sammenligning med andre
kommuner skal tilskynde den enkelte kommune til at forbedre indsatsen. Ministeriet lægger
i forlængelse heraf vægt på, at kommuner, der har opnået lave placeringer i sammenlignin-
gerne, kan lære af de mere succesfulde kommuners positive erfaringer.
105. Rigsrevisionen har gennemgået kommunernes placering i benchmarkinganalyserne
med henblik på at vurdere, om analyserne viser en positiv udvikling i forhold til de lavt pla-
cerede kommuner.
Gennemgangen har vist, at der er flere gengangere blandt de kommuner, som har opnået
de laveste placeringer i sammenligningerne. Integrationsministeriet har oplyst, at flere af
kommunerne har forbedret deres resultater i de senere år. Forbedringer slår imidlertid ikke
fuldt igennem i målingerne, da alle målinger går tilbage til 1999, hvorved kommunernes ak-
tuelle placering belastes af en mindre effektiv indsats i de første år. Rigsrevisionen er op-
mærksom på, at en forbedring af integrationsindsatsen kan have et længere tidsperspek-
tiv. Uanset dette finder Rigsrevisionen, at ministeriet ud fra oplysninger fra kommunerne
med fordel kan analysere, om der er tale om særlige problemer, der gør sig gældende i de
dårligst placerede kommuner, og om der er behov for en særlig indsats over for disse
kommuner.
Ministeriet kunne fx for udvalgte kommuner udbede sig yderligere oplysninger om anven-
delsen af de arbejdsmarkedsrettede tilbud og om den beskæftigelsesmæssige status for
udlændinge, der har gennemgået introduktionsforløbet i kommunerne i en given periode.
106. Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt op på den første benchmar-
kinganalyse fra 2004 ved at opfordre de 20 bedst placerede kommuner til at lægge deres
erfaringer ind i Erfaringsbasen, der er tilgængelig på ministeriets hjemmeside. Herved kan
andre kommuner få gavn af erfaringerne.
Herudover lægger ministeriet generelt vægt på at stille rådgivning og information til rådig-
hed for kommunerne. Integrationsministeriet har oplyst, at de første benchmarkinganalyser
var medvirkende til, at ministeriet tog initiativ til oprettelsen af Integrationsservice.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0045.png
36
INTEGRATIONSMINISTERIETS BIDRAG TIL EN MÅLRETTET INTEGRATIONSINDSATS I KOMMUNERNE
107. En brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende Integrationsservice anbefaler en mere
strategisk planlagt opsøgende indsats.
Brugertilfredshedsundersøgelsen er medio 2007 gennemført for Integrationsministeriet af
en ekstern konsulentcounterpart. Undersøgelsen viser, at flere kommuner har positive er-
faringer med at modtage rådgivning fra Integrationsservice. I undersøgelsen efterlyses dog
også en strategisk planlagt og systematisk indsats i forhold til Integrationsservices opsøgen-
de arbejde, ligesom det anbefales, at Integrationsservice systematisk sætter fokus på den
metodiske erfarings- og videnudveksling med henblik på at styrke den generelle kvalitets-
sikring af integrationsindsatsen i kommunerne.
Integrationsministeriet har oplyst, at Integrationsservice har inddraget resultaterne fra bru-
gerundersøgelsen i tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats.
108. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Integrationsministeriet bidrager til, at kommu-
nerne udarbejder målrettede introduktionsforløb. Ministeriet har således etableret Integra-
tionsservice, der på forskellig vis tilbyder rådgivning til kommuner. Med virkning fra den 1.
januar 2008 er der endvidere gennemført en reform, der skal øge kommunernes incitamen-
ter til at bringe udlændinge ud af offentlig forsørgelse og dermed også til at benytte de mest
effektive arbejdsmarkedsrettede tilbud. Endelig får ministeriet udarbejdet benchmarkingana-
lyser, der skal bidrage til udbredelse af god praksis. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der
er tale om en hensigtsmæssig tilgang.
Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid også, at det ofte er de samme kommuner,
der opnår de laveste placeringer i sammenligningerne. Rigsrevisionen finder i lighed med
Integrationsministeriet, at benchmarkinganalyserne afdækker et behov for en formidlings-
og videndelingsindsats – ikke mindst i forhold til de mindst succesfulde kommuner. Efter
Rigsrevisionens vurdering indikerer dette, at ministeriet i højere grad bør iværksætte initia-
tiver, der bidrager til at forbedre indsatsen i disse kommuner.
Rigsrevisionen, den 14. maj 2008
Henrik Otbo
/Peder Juhl Madsen
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0046.png
UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, DATA OG METODE
37
Bilag 1. Undersøgelsens afgrænsning, data og metode
Personkredsen omfattet af undersøgelsen
Rigsrevisionens effektundersøgelse omfatter nyankomne udlændinge omfattet af integra-
tionsloven, der i 2003 fik opholdstilladelse og påbegyndte det 3-årige introduktionsprogram.
Undersøgelsen omfatter personer, som i 2003 var i aldersgruppen 18-62 år. Rigsrevisio-
nen har valgt at sætte 62 år som den øvre grænse, da de pågældende efter gennemførel-
se af introduktionsprogrammet vil have nået pensionsalderen.
Opholdsgrundlaget for personerne, der indgår i undersøgelsen, kan opdeles i 3 kategorier:
flygtninge (integrationslovens § 54)
familiesammenførte til flygtninge (integrationslovens § 55)
familiesammenførte til andre (integrationslovens § 56).
Rigsrevisionen skønner, at undersøgelsen omfatter i alt ca. 4.000 personer. Dette tal er et
skøn baseret på oplysninger fra Udlændingeservice. Udlændingeservice har leveret oplys-
ninger for perioden marts-december 2003. I denne periode fik ca. 3.300 personer mellem
18 og 62 år opholdstilladelse. Det har ikke været muligt for Udlændingeservice at levere
data for de 2 første måneder af 2003. Rigsrevisionen har derfor skønnet det samlede antal
personer til ca. 4.000 personer. Rigsrevisionen skønner ikke, at manglen af data vedrøren-
de de 2 måneder vil give anledning til en skævvridning af den udvalgte gruppe i forhold til
den samlede gruppe udlændinge indrejst i 2003.
Undersøgelsens datagrundlag
Rigsrevisionens effektundersøgelse er baseret på 2 datasæt vedrørende udlændinge. Un-
dersøgelsen er baseret på:
111 konkrete introduktionsforløb fra perioden 2003-2006
281 tilfældigt udvalgte udlændinge, der påbegyndte et introduktionsforløb i 2003.
111 konkrete introduktionsforløb fra perioden 2003-2006
Datagrundlaget for en del af undersøgelsen er etableret ved, at Rigsrevisionen har udsendt
spørgeskemaer til i alt 28 kommuner. Kommunerne er udvalgt med henblik på at opnå:
geografisk spredning
variation i størrelse
variation i andelen af indbyggere med udenlandsk baggrund.
Følgende 28 kommuner er blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer:
Aalborg, Fredericia, Viborg, Skive, Ikast-Brande, Sønderborg, Norddjurs, Kolding, Holstebro, Rebild,
Vejen, Herning, Esbjerg, Gentofte, Frederiksberg, Tårnby, Helsingør, Faxe, Albertslund, Egedal,
Holbæk, Lolland, Vordingborg, Næstved, Køge, Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn.
Kommunerne blev anmodet om at udfylde et spørgeskema for hver udlænding, hvor det 9.
ciffer i personens CPR-nr. er enten 3 eller 6. Som dokumentation er kommunerne blevet
bedt om at medsende en kopi af den pågældende persons integrationskontrakt.
Den enkelte kommune blev bedt om at se bort fra personer, der enten var fraflyttet eller til-
flyttet kommunen i løbet af det 3-årige introduktionsforløb.
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0047.png
38
UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, DATA OG METODE
Ved udsendelsen af spørgeskemaerne var Rigsrevisionen ikke i besiddelse af CPR-oplys-
ninger på de personer, der opfyldte undersøgelsens udvælgelseskriterier. Det har derfor ik-
ke på forhånd været muligt eksakt at fastlægge stikprøvens størrelse og fordelingen mel-
lem kommunerne. Det har således været kommunernes opgave at finde frem til de rele-
vante sager på baggrund af udvælgelseskriterierne. Enkelte kommuner har bl.a. på grund
af it-problemer forbundet med kommunalreformen haft vanskeligt ved at garantere, at de
udfyldte spørgeskemaer repræsenterede alle personer i kommunen, der opfyldte undersø-
gelsens udvælgelseskriterier. Hertil kommer, at nogle udlændinge er fraflyttet kommunen i
løbet af introduktionsperioden og er dermed udgået af stikprøven.
Rigsrevisionen har modtaget udfyldte spørgeskemaer fra 25 kommuner med oplysninger
om 1 eller flere udlændinge omfattet af integrationsloven. 3 af de adspurgte kommuner ind-
går ikke i undersøgelsen. Det skyldes, at 1 kommune ikke har haft sager, der opfyldte ud-
vælgelseskriterierne. Herudover har Rigsrevisionen ikke modtaget svar fra 2 kommuner. De
pågældende kommuner er blevet rykket skriftligt, ligesom der er fulgt op med en telefonisk
henvendelse.
Datasættet bestående af 111 konkrete introduktionsforløb anvendes i en vurdering af, hvor-
vidt udlændinge, som
ikke
er kommet i beskæftigelse, er kommet tættere på at opnå tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet ved hjælp af arbejdsmarkedsrettede tilbud.
Som en del af spørgeskemaundersøgelsen har Rigsrevisionen bedt 23 af kommunerne om
at redegøre nærmere for deres administration af integrationsindsatsen. 19 kommuner har
svaret, og deres besvarelser danner grundlag for en del af undersøgelsens kap. V.
281 tilfældigt udvalgte udlændinge, der påbegyndte et introduktionsforløb i 2003
På baggrund af Udlændingeservices data har Rigsrevisionen udvalgt 281 nyankomne ud-
lændinge. Det supplerende datasæt er tilfældigt udvalgt og består af alle udlændinge mel-
lem 18 og 62 år med 5 som det 9. ciffer i CPR-nr. Rigsrevisionen skønner som nævnt oven-
for, at den samlede gruppe udgør 4.000 personer. Umiddelbart ville man forvente, at stik-
prøven skulle omfatte 1/10, dvs. ca. 400 personer. Grunden til, at stikprøven er blevet lave-
re, er følgende:
Rigsrevisionen har udtaget stikprøven med udgangspunkt i Udlændingeservices oplys-
ninger, der vedrørte ca. 3.300 personer, da oplysninger vedrørende januar og februar
2003 ikke er tilgængelige.
Ca. 70 personer havde ikke fået tildelt CPR-nr.
Ca. 50-100 personer er efter 2003 udvandret af landet.
Den gruppe, som har dannet grundlag for stikprøven, har således udgjort ca. 3.100 personer.
Andre data
Som led i undersøgelsen af, om de nyankomne udlændinge er kommet i beskæftigelse, har
Rigsrevisionen desuden baseret sig på oplysninger fra SKAT.
Konkret har Rigsrevisionen via oplysninger fra SKAT udsøgt data om de udvalgte perso-
ners indkomstgrundlag. Rigsrevisionen kan på dette grundlag bl.a. konstatere, om de på-
gældende efter afslutningen af introduktionsforløbet oppebærer en indtægt og i givet fald,
om denne indtægt stammer fra ordinær beskæftigelse, selvstændig virksomhed, SU eller
overførselsindkomst.
Undersøgelsens evidens
Evidens er et udtryk for, hvor valid resultatet af en undersøgelse er. I litteraturen tales om
et evidenshierarki, som er en rangordning af forskellige undersøgelsesdesign. Olaf Rieper
og Hanne Foss Hansen skriver på s. 18 i ”Metodedebatten om evidens” (AKF-forlaget 2007),
at evidensbevægelsens udgangspunkt er, at ikke alle videnformer er lige valide. Evidens-
hierarkiet repræsenterer således en rangordning af den viden, som resultaterne fra primær-
Statsrevisorerne beretning SB12/2007 - Bilag 4: Beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge
885894_0048.png
UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, DATA OG METODE
39
studier udgør, og som ligger til grund for systematiske reviews og i sidste ende deres an-
befalinger for politisk såvel som praktisk handlen. Rangordningen tager udgangspunkt i det
forskningsdesign, som er anvendt i primærstudierne.
Der er ikke blandt forskere på dette område fastsat en entydig og fælles rangordning af
forskningsdesign, og der opereres med flere evidenshierarkier. I ”Metodedebatten om evi-
dens”, s 20 ff., illustreres evidenshierarkiet med 9 niveauer:
Niveau
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Undersøgelsesdesign
Randomiserede, kontrollerede eksperimenter
Kvasieksperimenter, kontrollerede forsøg baseret på matching
Forløbsstudier
Tværsnitsundersøgelser
Procesevaluering, aktionsforskning
Kvalitative casestudier og etnografiske feltstudier
Erfaringer og eksempler på god praksis
Ekspertvurderinger
Brugerevalueringer
Det randomiserede kontrollerede forsøg rangerer højest i hierarkiet. Ved denne undersøgel-
sestype isoleres den indsats, man ønsker at vurdere effekten af, fra andre påvirkninger, ved
at man opdeler dem/det, man undersøger, i 2 grupper: en interventionsgruppe, der modta-
ger den indsats, man ønsker at undersøge virkningen af, og en kontrolgruppe, der har sam-
me karakteristika som interventionsgruppen, men som ikke modtager den pågældende ind-
sats. Randomiserede kontrollerede forsøg anvendes typisk inden for lægevidenskaben, fx i
forbindelse med test af nye lægemidler. Inden for samfundsvidenskaberne vil det i mange
tilfælde være vanskelig at gennemføre denne forsøgstype. Det er bl.a. ofte af praktiske, ju-
ridiske, etiske eller økonomiske grunde ikke muligt at udskille en egnet kontrolgruppe. Man
må derfor ofte anvende undersøgelsesdesign, der befinder sig længere nede i evidenshie-
rarkiet.
Rigsrevisionens effektundersøgelse (kap. IV) følger et antal udlændinge gennem introduk-
tionsperioden med henblik på at kortlægge, hvilken indsats de har været udsat for, ligesom
Rigsrevisionen følger de pågældende personers introduktion på arbejdsmarkedet. Rigsre-
visionens undersøgelse kan således bedst indplaceres inden for niveau 3, forløbsstudier.
Rigsrevisionens undersøgelse har forskellige metodemæssige svagheder. I selve beretnin-
gen er der bl.a. redegjort for, at stikprøven er af en forholdsvis beskeden størrelse, hvilket
svækker udsagnskraften i konklusionerne. Herudover har Rigsrevisionens undersøgelse af
indvandrernes beskæftigelse den principielle svaghed, at den ikke med sikkerhed kan vise,
i hvilket omfang det 3-årige introduktionsforløb påvirker beskæftigelsesgraden blandt de ud-
valgte. Andre faktorer påvirker beskæftigelsen blandt indvandrere, herunder særligt den al-
mindelige konjunkturudvikling.