Statsrevisorerne 2004-05 (1. samling)
SB 18 1
Offentligt
18/04
Beretning om
revisionen af
statsregnskabet for 2004
Beretning fra rigsrevisor fremsendt
til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m.
KØBENHAVN 2005
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0002.png
Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:
Statsrevisoratet
Christiansborg
Prins Jørgens Gård 2
1240 København K
Telefon: 33 37 55 00
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.folketinget.dk
Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:
Schultz Information
Herstedvang 12
2620 Albertslund
Telefon: 43 63 23 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.schultz.dk
ISSN 1602-9216
ISBN 87-7434-242-8
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,
stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de
af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Statsrevisoratet, den 23. november 2005
Peder Larsen
Helge Mortensen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Johannes Lebech
Erik Larsen
3
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Indholdsfortegnelse
Side
I.
Erklæring om statsregnskabet for 2004.................................................................................. 7
A. Lovgrundlag ..................................................................................................................... 7
B. Konklusion ....................................................................................................................... 7
C. Særlige revisionsresultater ............................................................................................... 9
D. EU-midler....................................................................................................................... 12
Statsregnskabet 2004 ........................................................................................................... 13
A. Indledning ...................................................................................................................... 13
B. Driftsudgifts-, indtægts- og anlægsregnskabet ............................................................... 15
C. Statens status .................................................................................................................. 17
De enkelte ministerområder ................................................................................................. 23
A. Indledning ...................................................................................................................... 23
B. § 5. Statsministeriet ........................................................................................................ 25
C. § 6. Udenrigsministeriet ................................................................................................. 28
D. § 7. Finansministeriet, herunder § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet,
§ 37. Renter, § 40. Genudlån, § 41. Beholdningsbevægelser mv. samt
§ 42. Afdrag på statsgælden (netto)................................................................................ 35
E. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet ........................................................................... 39
F. § 9. Skatteministeriet, herunder § 34. Arbejdsmarkedsfond og § 38. Skatter og
afgifter ............................................................................................................................ 45
G. § 11. Justitsministeriet.................................................................................................... 52
H. § 12. Forsvarsministeriet ................................................................................................ 56
I. § 15. Socialministeriet.................................................................................................... 60
J. § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ........................................................................ 64
K. § 17. Beskæftigelsesministeriet...................................................................................... 67
L. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ......................................... 73
M. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ............................................. 76
N. § 20. Undervisningsministeriet....................................................................................... 85
O. § 21. Kulturministeriet ................................................................................................... 94
P. § 22. Kirkeministeriet................................................................................................... 102
Q. § 23. Miljøministeriet................................................................................................... 106
R. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri .................................................. 109
S. § 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender............................................... 115
T. § 28. Transport- og Energiministeriet .......................................................................... 116
II.
III.
5
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Side
IV.
Tværgående emner............................................................................................................. 124
A. Tilskudsrevision ........................................................................................................... 124
B. Kommunernes styring og administration af kontanthjælp, aktivering og
revalidering .................................................................................................................. 133
C. Administrative fællesskaber i staten............................................................................. 143
Revisionsprincipper ........................................................................................................... 152
V.
Statsrevisorernes bemærkning....................................................................................................... 155
Bilag:
1.
Oversigt over bedømmelser pr. produkt for hver virksomhed ........................................... 157
2.
Opgaver, der varetages eller planlægges varetaget af administrative fællesskaber............ 166
3.
Faktiske og planlagte teknologiske hjælpesystemer samt forventede fordele.................... 167
6
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Beretning om
revisionen af statsregnskabet for 2004
I. Erklæring om statsregnskabet for 2004
A. Lovgrundlag
1. Rigsrevisionen afgiver denne beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004 til statsrevi-
sorerne efter rigsrevisorlovens § 17, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997). Det fremgår
heraf, at rigsrevisor skal afstemme statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholde bevil-
lings- og regnskabstal.
2. De enkelte afsnit i beretningen har i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 3, i ud-
kast været forelagt for de relevante ministerier, og ministeriernes bemærkninger er i videst muligt
omfang indarbejdet i beretningen.
3. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for finansåret 2004. Rigsrevisionen reviderer dog
ikke statsregnskabets § 3. Folketinget, da Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Fol-
ketingets Præsidium, jf. rigsrevisorlovens § 2, stk. 4.
Rigsrevisionen har planlagt og udført revisionen i overensstemmelse med God Offentlig Revisi-
onsskik. Formålet med revisionen har været at opnå en begrundet overbevisning om, at statsregn-
skabet er rigtigt, og at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-
melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis.
Ved revisionen har Rigsrevisionen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlaget og dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Revi-
sionen er udført ved stikprøvevise undersøgelser.
B. Konklusion
4. Revisionen af statsregnskabet for 2004 har afdækket en række svagheder ved regnskabsforvalt-
ningen samt fejl i regnskaberne for enkelte virksomheder. Disse svagheder og fejl har haft indfly-
delse på vurderingen af de enkelte virksomheders regnskabsforvaltning og regnskaber, men har ik-
ke haft en sådan karakter, at de har påvirket Rigsrevisionens samlede vurdering af statsregnskabet
for 2004.
5. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at statsregnskabet er rigtigt, og at der er etableret forretnings-
gange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet
af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for-
skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
7
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
6. Rigsrevisionen betragter med denne beretning revisionen af statsregnskabet for finansåret 2004
som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog i forbindelse med større undersøgelser tage spørgsmål ved-
rørende regnskabet op til yderligere undersøgelser.
Rigsrevisionen, den 16. november 2005
Henrik Otbo
/Bettina Jakobsen
8
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
C. Særlige revisionsresultater
7. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at statsregnskabet er rigtigt. Rigsrevisionen har ved vurderin-
gen af statsregnskabet lagt vægt på, at hovedparten (84 %) af de udførte revisioner fik bedømmel-
sen ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende”. Kriterierne for bedømmelsen er nærmere omtalt
i kap. V.
Rigsrevisionen har for en række virksomheder afdækket svagheder ved regnskabsforvaltningen
og/eller fejl i regnskaberne. Rigsrevisionen skal især pege på:
•
Udenrigsministeriet havde ikke fuldt ud efterlevet forudsætninger i aktstykker i forbindelse med
orientering af Folketingets Finansudvalg om programmer og projekter, jf. pkt. 76.
•
Økonomistyrelsens forretningsgange vedrørende afstemninger på de områder, som styrelsen for-
valter for Finansministeriets departement og andre ministerier, var ikke klare, jf. pkt. 88.
•
Der var mangler i forretningsgange og interne kontroller ved Søfartsstyrelsen, jf. pkt. 96.
•
It-sikkerheden var ikke helt tilfredsstillende ved Konkurrencestyrelsen, Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen, Sikkerhedsstyrelsen samt Forbrugerstyrelsen, jf. pkt. 97.
•
Energitilsynet havde ikke fuldt ud efterlevet varmeforsyningslovens bestemmelser, jf. pkt.
100.
•
Der var mangler i finanslovens anmærkninger vedrørende § 34. Arbejdsmarkedsfond, jf. pkt.
107-109.
•
Hjemmeværnets registreringer af lagerbeholdninger var behæftet med mange fejl, jf. pkt. 136.
•
Der var fejl i lønadministrationen ved forsvaret, jf. pkt. 137.
•
It-sikkerheden ved Socialministeriets departement var ikke helt tilfredsstillende, jf. pkt. 145.
•
Godkendelsen af regnskaberne for Beskæftigelsesministeriets virksomheder var ikke tilrettelagt
i overensstemmelse med statsregnskabsbekendtgørelsen, jf. pkt. 162.
•
Der var eksempler på uhensigtsmæssig administration ved AF-region Vestsjælland, AF-region
Frederiksborg og AF-region Århus, jf. pkt. 169-171.
•
Dansk Polarcenters forretningsgange og interne kontroller var ikke helt tilfredsstillende, jf. pkt.
186-188.
•
Ved en række universiteter blev der konstateret uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af tilskudsfi-
nansieret forskningsaktivitet. Endvidere var it-sikkerheden ikke helt tilfredsstillende ved Aal-
9
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
borg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og It-Universitetet, og it-sikkerhe-
den ved Syddansk Universitet var ikke tilfredsstillende, jf. pkt. 192, 199 og 200.
•
Der var fejl i regnskaberne for Forskningscenter Risø og Dansk Dekommissionering, jf. pkt.
196 og 197.
•
Undervisningsministeriets departements forretningsgange og interne kontroller var ikke helt til-
fredsstillende, og departementets regnskab på området driftsindtægter og driftsudgifter ekskl.
løn var ikke rigtigt, jf. pkt. 208.
•
Undervisningsministeriets it-system CØSA indeholdt funktioner, der understøttede funktions-
adskillelse mellem udførende og kontrollerende medarbejdere, men disse funktioner var kun
delvist aktiveret, jf. pkt. 210.
•
Ved komitéstyrelsens sekretariat under Folkeuniversitetet var der fejl i regnskabet og ikke til-
fredsstillende forretningsgange og interne kontroller, jf. pkt. 214.
•
Regnskabsaflæggelsen på tilskudsområdet i Nævnet vedrørende EU-oplysning var ikke rigtig,
og nævnets tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af midler var ikke helt tilfredsstillende,
jf. pkt. 215.
•
Det Danske Filminstituts forretningsgange og interne kontroller var ikke helt tilfredsstillende,
jf. pkt. 226-228.
•
Nationalmuseets forretningsgange og interne kontroller var ikke helt tilfredsstillende, og regn-
skabsaflæggelsen på indtægtsområdet var mangelfuld, jf. pkt. 232-234.
•
Statens Museum for Kunsts forretningsgange og interne kontroller og forvaltning af kunstsam-
lingerne var ikke helt tilfredsstillende, og regnskabsaflæggelsen på indtægtsområdet var man-
gelfuld, jf. pkt. 235.
•
Der var mangelfuld økonomisk styring og ikke helt tilfredsstillende forretningsgange og interne
kontroller ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, jf. pkt. 264.
•
Rigsrevisionen tog forbehold vedrørende en merhensættelse i revisionspåtegningen på Fiskeri-
bankens årsrapport, jf. pkt. 267.
•
Rigsrevisionen tog forbehold i revisionspåtegningerne på årsrapporterne for Ørestadsselskabet
I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S som følge af usikkerhed om regnskabsposten ”Takstind-
betalinger”, jf. pkt. 278.
•
Transport- og Energiministeriet manglede at udgiftsføre konsulentudgifter vedrørende et even-
tuelt kommende salg af Transport- og Energiministeriets aktier i Post Danmark, jf. pkt. 279.
10
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
•
Banedanmarks interne kontroller og regnskabsvæsen var ikke helt tilfredsstillende, og årsrap-
porten var ikke rigtig, jf. pkt. 281-288.
•
Der var ved 10 af 41 undersøgte tilskudsordninger ikke fastsat krav om, at de statslige tilskud
skal revideres efter God Offentlig Revisionsskik, og revisionsbestemmelserne for de 10 ord-
ninger havde ikke undergået den fastsatte høringsprocedure, jf. pkt. 312.
11
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
D. EU-midler
8. Danmark modtager hvert år midler fra EU, ligesom Danmark betaler et bidrag til EU.
Midlerne fra EU består af tilskud fra EUGFL, Garantisektionen (landbrugsstøtte) samt tilskud
fra EU’s strukturfonde, herunder støtte til udvikling og beskæftigelse fra Den Europæiske Social-
fond. Bidragene fra Danmark til EU’s egne indtægter omfatter told- og landbrugsafgifter samt bi-
drag opgjort på grundlag af momsgrundlaget og bidrag opgjort på grundlag af bruttonationalind-
komsten (BNI).
Rigsrevisionen planlægger og gennemfører revisionen af EU-midlerne ud fra samme overvejel-
ser om væsentlighed og risiko, som gælder for revisionen af statslige midler.
9. Rigsrevisionens revision af landbrugsstøtten, der administreres af Direktoratet for FødevareEr-
hverv, fremgår af pkt. 266. Revisionen viste, at oplysningerne i tilskudsansøgningerne i stikprøven
var korrekte, og at udbetalingerne var foretaget i overensstemmelse med gældende regler. På bag-
grund af den foretagne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Direktoratet for FødevareEr-
hvervs administration af EU-tilskud er korrekt i henhold til gældende regler.
Rigsrevisionens undersøgelse af tilskud fra Den Europæiske Socialfond, der administreres af
Økonomi- og Erhvervsministeriet, fremgår af pkt. 99. Rigsrevisionens overordnede konklusion er,
at det danske system for administration og revision af tilskud fra Den Europæiske Socialfond si-
krer en god kontrol med tilskudsmidlerne i overensstemmelse med styrelsens bekendtgørelse og
Europa-Kommissionens og Rådets forordninger herom.
Rigsrevisionens revision af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter fremgår af pkt. 111. Det
er Skatteministeriet, der står for afregningen af bidraget til EU. Det er Rigsrevisionens vurdering,
at departementets forretningsgange og interne kontroller var tilfredsstillende og medvirkede til at
sikre, at departementets opgørelser og afregninger af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter var
i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning herom. Det er endvidere Rigsrevisionens
vurdering, at bidragene var opgjort og afregnet i overensstemmelse med forordningen, samt at bi-
dragene var korrekt registreret i departementets regnskab.
10. Det er samlet set Rigsrevisionens opfattelse, at administration, udbetaling, afregning og kon-
trol af EU-midler var tilfredsstillende og i overensstemmelse med de gældende bekendtgørelser og
forordninger.
12
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
II. Statsregnskabet 2004
A. Indledning
11. Finansministeren har i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 1, og lov nr. 131 af 28.
marts 1984 om statens regnskabsvæsen mv. (statsregnskabsloven), § 1, stk. 1, den 15. april 2005
forelagt statsregnskabet for finansåret 2004 for Folketinget.
12. Statsregnskabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove
og skal omfatte samtlige statens indtægter og udgifter i det forløbne finansår samt statens aktiver
og passiver og bevægelserne heri i årets løb.
13. Finansministeriet fastsætter regler om statens regnskabsvæsen. Dette er sket ved bekendtgørel-
se nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen mv. (statsregnskabsbekendtgørelsen), der
var gældende frem til 31. december 2004, og som er efterfulgt af bekendtgørelse nr. 1486 af 13.
december 2004 om statens regnskabsvæsen mv. med ikrafttræden 1. januar 2005.
Regnskabsvæsenet har til formål at bidrage til en effektiv økonomiforvaltning på alle niveauer
i statsforvaltningen.
Ministeriernes departementer tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres områder og fører
kontrol med overholdelsen af reglerne for regnskabsvæsenet.
Selvejende institutioner mv. skal, hvis de er omfattet af statsregnskabslovens § 2, stk. 2, over
for tilskudsydende statsinstitution som minimum udarbejde et årsregnskab bestående af en balan-
ce, en resultatopgørelse, en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en opgørelse over bevægel-
serne i egenkapitalen samt noter.
14. Ved årsafslutningen godkender virksomhederne deres årsregnskab over for departementerne og
Rigsrevisionen. En virksomhed er betegnelsen for en forvaltningsenhed inden for et ministerområ-
de, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for en eller flere hovedkonti på bevil-
lingslovene.
Som led i regnskabsgodkendelsen skal det kontrolleres, at forbruget af givne bevillinger samt
aktiver og passiver er opgjort korrekt. Herunder vurderes, om forbruget af bevillingerne forekom-
mer rimeligt under hensyntagen til aktiviteterne i den forløbne periode, og om aktiver og passiver
har en rimelig størrelse.
Departementerne godkender ministerområdets årlige regnskab (særregnskabet) over for Økono-
mistyrelsen og Rigsrevisionen. Departementets godkendelse sker via en regnskabserklæring, hvori
det bl.a. oplyses, at regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser
og indeholder en korrekt opgørelse af de forbrugte bevillinger og aktiver og passiver, samt at der i til-
knytning til regnskabsaflæggelsen er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst mu-
ligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
15. Finansministeriet (Økonomistyrelsen) foretager en stikprøvevis afstemning af ministeriernes
godkendte regnskaber (særregnskaberne) med statsregnskabet.
13
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
16. Rigsrevisionen har i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 1, afstemt statsregn-
skabet med særregnskaberne. Rigsrevisionen har:
•
foretaget en afstemning mellem hovedoversigten i det trykte statsregnskab og Statens Koncern-
system (SKS).
•
gennemgået Økonomistyrelsens stikprøvevise afstemninger mellem statsregnskabet og særregn-
skaberne af udgifter og indtægter samt beholdninger
Endvidere har Rigsrevisionen sammenholdt bevillings- og regnskabstal i forbindelse med be-
villingskontrollen.
14
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0015.png
B. Driftsudgifts-, indtægts- og anlægsregnskabet
17. Tabel 1 viser regnskabstallene for driftsudgifts-, indtægts- og anlægsregnskabet for 2004 sam-
menholdt med bevillingen specificeret på finanslovparagraffer.
Tabel 1. Driftsudgifts-, indtægts- og anlægsregnskabet for 2004
Regnskabstal
Driftsudgifts-
regnskab
§ 1.
§ 2.
§ 3.
§ 5.
§ 6.
§ 7.
§ 8.
§ 9.
Dronningen.......................................
Medlemmer af det kongelige hus......
Folketinget........................................
Statsministeriet .................................
Udenrigsministeriet...........................
Finansministeriet ..............................
Økonomi- og Erhvervsministeriet......
Skatteministeriet ...............................
59,3
14,9
774,6
114,3
12.396,2
4.677,6
3.372,2
3.575,4
11.227,6
18.250,0
99.995,8
49.089,4
88.593,6
3.753,5
13.120,7
30.435,5
3.860,2
544,2
1.554,0
2.725,2
17,2
8.329,3
5.621,5
12.492,2
37.947,9
26.883,1
6.541,2
364.429,1
471.722,8
32.297,6
27.719,1
5.434,8
1.352,4
23.636,7
29.071,4
29.071,4
21.431,4
21.705,7
27.223,8
274,4
3.955,4
4.578,5
÷4.578,5
÷12,3
796,6
83.961,9
321,5
474,6
553,5
109,3
÷787,5
÷1.197,7
23.189,1
22.358,2
23.145,7
23.268,5
÷122,8
122,8
÷0,1
2.407,7
48,6
÷0,3
408,3
23,2
76,5
1.447,4
2.653,4
8.537,4
123,9
2.605,5
27,1
23,3
10,6
9,0
÷2,4
64,8
÷14,9
189,5
14,0
79,1
2,9
301,9
1.313,7
0,5
83,6
22,5
127,8
Indtægts-
regnskab
Anlægs-
regnskab
Afvigelse mellem bevilling og regnskab
Driftsudgifts-
regnskab
÷0,4
0,0
3,6
÷6,7
÷401,7
÷375,5
÷1.509,3
16,3
÷22,7
694,0
÷423,5
÷289,1
÷109,9
÷189,9
14,6
30,2
33,2
÷4,5
÷2,0
286,4
2,6
8,1
÷0,5
÷1.228,4
÷147,7
14,6
÷0,3
÷0,6
÷2,7
0,0
÷9,8
238,1
1.311,5
÷19,1
73,5
3,4
÷9,4
0,8
÷4,4
20,5
200,8
÷29,5
83,6
0,0
÷12,7
÷1,7
3,2
÷168,4
0,0
37,5
÷110,6
÷16,0
18,2
Indtægts-
regnskab
Anlægs-
regnskab
----- Mio. kr. -----
§ 11. Justitsministeriet ...............................
§ 12. Forsvarsministeriet ...........................
§ 15. Socialministeriet ...............................
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ...
§ 17. Beskæftigelsesministeriet .................
§ 18. Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration................
§ 19. Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling......................
§ 20. Undervisningsministeriet...................
§ 21. Kulturministeriet................................
§ 22. Kirkeministeriet .................................
§ 23. Miljøministeriet..................................
§ 24. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri ..........................
§ 27. Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender .......................
§ 28. Transport- og Energiministeriet.........
§ 34. Arbejdsmarkedsfond.........................
§ 35. Generelle reserver............................
§ 36. Pensionsvæsenet .............................
§ 37. Renter...............................................
§ 38. Skatter og afgifter .............................
Overskud ...................................................
Drifts-, anlægs- og udlånsregnskabet
(DAU).........................................................
§ 40. Genudlån..........................................
§ 41. Beholdningsbevægelser ...................
§ 42. Afdrag på statsgælden (netto) ..........
Total...........................................................
I alt............................................................. 439.425,2
15
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
18. Det fremgår af tabel 1, at drifts-, anlægs- og udlånsregnskabet (DAU) for 2004 under ét udviser
et overskud på 27,7 mia. kr. Dette er 23,3 mia. kr. mere end det budgetterede overskud på 4,5 mia. kr.
19. Driftsudgiftsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,8 mia. kr., svarende til under 1 % af de
bevilgede udgifter på i alt 440,2 mia. kr.
Den væsentligste afvigelse forekommer i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har et mindre-
forbrug på 1,5 mia. kr. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til mindreudgifter til støtte til
privat udlejningsbyggeri (352 mio. kr.) samt merindtægter dels fra eksportfinansiering (746 mio. kr.),
dels fra Landsbyggefonden (234 mio. kr.).
Mindreudgifterne til støtte til privat udlejningsbyggeri kan henføres til tilsagnsproceduren, som
har medført, at der i 2004 kun blev meddelt 4 endelige tilsagn om tilskud efter puljen. Proceduren
indebærer, at modtagere af et betinget tilsagn skal dokumentere, at vedkommende er ejere af – el-
ler har indgået bindende aftale om at blive ejer af – den grund, hvor det private udlejningsbyggeri
skal opføres.
Merindtægterne fra eksportfinansiering skyldes primært tilbageførsel fra Danmarks Erhvervs-
fond som følge af en ændring af regnskabspraksis for måling af fordringer på lande.
Årsagen til merindtægterne fra Landsbyggefonden er højere anskaffelsessum pr. bolig og høje-
re finansieringsrente ved den endelige fastsættelse af refusionen end budgetteret.
20. Under indtægtsregnskabet er der merindtægter på 22,4 mia. kr. Merindtægten udgør et beløb,
der svarer til 5 % af de forventede indtægter på 449,4 mia. kr.
Merindtægten kan især henføres til, at indtægterne fra ”Skatter og afgifter” blev 23,2 mia. kr.
større end budgetteret. Hovedparten af denne merindtægt stammer fra indkomstskat af selskaber
(7,2 mia. kr.), kulbrinteskat (1,9 mia. kr.), pensionsafkastskat (10,5 mia. kr.), tinglysningsafgifter
mv. (1 mia. kr.) og registreringsafgift (1,9 mia. kr.). Merindtægterne fra ”Skatter og afgifter” er
nærmere omtalt i kap. III.F.
21. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,1 mia. kr., svarende til under 3 % af de be-
vilgede udgifter på i alt 4,7 mia. kr. Afvigelsen er sammensat af en række mindre merforbrug og
mindreforbrug.
16
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
C. Statens status
22. I statens status har man gennem de senere år arbejdet med en mere styringsrelevant opgørelse
af aktiver og passiver. I 1997 blev der introduceret en værdireguleringsordning, hvorefter værdian-
sættelsen af visse aktiver på statens status i højere grad kunne afspejle de faktiske værdier. I 2001
blev afgivne tilsagn indregnet i statens status. Reformen med omkostningsbaserede regnskaber føl-
ger den udvikling, der er i gang ved at indregne de aktiver og passiver, som følger af statslige
driftsbeslutninger. Der er således kommet mere fokus på virksomhedernes hensigtsmæssige for-
valtning af deres samlede resurser.
Rigsrevisionen har i det følgende redegjort for aktiver og passiver fordelt på hovedposter ultimo
2004, de primokorrektioner, der er foretaget i 2004, og som afspejles i primobalancen 2004, samt
udviklingen i aktiver og passiver fra primo 2004 til ultimo 2004. I denne forbindelse er omtalt og
vurderet effekten af ordningen med omkostningsbaserede regnskaber på balancen.
Tabel 2 viser statens balance primo 2004, balancen ultimo 2004 samt ændringerne i løbet af
2004.
17
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0018.png
Tabel 2. Statens balance ultimo 2004
Primo 2004
Ultimo 2004
----- Mio. kr. -----
AKTIVER
Anlægsaktiver:
Ejendomme og anlæg ..................................................
Udlån og tilgodehavender ............................................
Værdipapirer ................................................................
Emissionskurstab mv., statslån mv. .............................
Omsætningsaktiver:
Driftsaktiver ..................................................................
Lagerbeholdninger .......................................................
Debitorer ......................................................................
Mellemværender med Danmarks Nationalbank ...........
Likvidbeholdninger .......................................................
Andre aktiver:
Aktiver for særlige fonde ..............................................
147.940,9
147.940,9
Aktiver i alt ....................................................................
PASSIVER
Egenkapital:
Balancekonto ...............................................................
Opskrivningshenlæggelser, værdipapirer .....................
Langfristet gæld:
Indenlandsk statsgæld .................................................
Udenlandsk statsgæld..................................................
Prioritetsgæld...............................................................
Anden langfristet gæld .................................................
Donationer ...................................................................
543.605,7
83.904,9
30,6
36.425,1
67,4
664.033,7
Kortfristet gæld:
Indenlandsk statsgæld .................................................
Udenlandsk statsgæld..................................................
Periodiserede renter på statsgælden ...........................
Afgivne tilsagn..............................................................
Mellemregning med særlige fonde ...............................
Anden kortfristet gæld (kreditorer)................................
Feriepengeforpligtelser mv...........................................
67.347,0
÷2,0
6.699,8
74.020,9
246,2
42.275,5
301,6
190.889,0
Andre passiver:
Kapitaler for særlige fonde ...........................................
147.940,9
147.940,9
Passiver i alt .................................................................
573.828,5
146.571,9
146.571,9
557.674,3
÷1.369,0
÷1.369,0
÷16.154,2
68.602,0
16,6
5.866,1
74.624,5
123,3
14.192,9
317,5
163.742,8
1.255,0
18,6
÷833,7
603,6
÷123,0
÷28.082,6
15,9
÷27.146,1
535.955,6
83.911,9
28,7
38.321,8
82,2
658.300,3
÷7.650,1
7,1
÷1,9
1.896,7
14,9
÷5.733,4
÷432.053,1
3.017,9
÷429.035,2
÷410.940,8
-
÷410.940,8
21.112,3
÷3.017,9
18.094,4
573.828,5
146.571,9
146.571,9
557.674,3
÷1.369,0
÷1.369,0
÷16.154,2
217,7
187,9
121.220,6
40.451,1
471,2
162.548,5
202,7
109,1
92.390,5
56.767,9
158,1
149.628,3
÷15,0
÷78,8
÷28.830,1
16.316,8
÷313,1
÷12.920,2
131.002,3
127.340,4
8.263,0
÷3.266,7
263.339,0
121.292,6
133.751,2
7.111,9
÷681,7
261.474,0
÷9.709,7
6.410,8
÷1.151,1
2.585,0
÷1.865,0
Nettotilgang
18
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Statens aktiver og gæld på hovedpostniveau
23. Det fremgår af tabel 2, at statens samlede aktiver ultimo 2004 er på 557,7 mia. kr. Aktiverne
er sammensat af de 3 hovedposter: ”Anlægsaktiver”, ”Omsætningsaktiver” og ”Andre aktiver”.
”Anlægsaktiver” er den største af de 3 poster og udgør 261,5 mia. kr. (47 %), mens ”Omsæt-
ningsaktiver” udgør 149,6 mia. kr. og ”Andre aktiver” 146,6 mia. kr.
24. Statens anlægsaktiver består hovedsageligt af 2 poster. Den første ”Ejendomme og anlæg” er
opgjort til 121,3 mia. kr. Heraf udgør infrastrukturen – dvs. veje, broer og baner – i Vejdirektoratet
og Banedanmark 58,4 mia. kr. eller 48 %.
Den anden betydende post er ”Udlån og tilgodehavender” på 133,8 mia. kr. Finansministeriet
og Økonomistyrelsen administrerer på vegne af andre ministerier 75 % af dette beløb.
25. Statens omsætningsaktiver består hovedsageligt af ”Debitorer” på 92,4 mia. kr. og ”Mellem-
værender med Danmarks Nationalbank” på 56,8 mia. kr.
Skatteministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet forvalter henholdsvis 40 mia. kr. og
16 mia. kr. af beløbet vedrørende debitorer og administrerer dermed over halvdelen af statens bog-
førte tilgodehavender.
26. ”Andre aktiver” på 146,6 mia. kr. er lig med posten ”Kapitaler for særlige fonde” under passiver.
Beløbet svarer til fondenes nettoformue. Når nettoformuen oplyses i statens samlede status, skyldes
det, at disse fonde rent juridisk har et særligt tilknytningsforhold til staten. Status for fondene er vist
særskilt i statsregnskabet under ”Specifikation af aktiver for særlige fonde”. Den Sociale Pen-
sionsfond tegner sig med en nettoformue på 145,2 mia. kr. for 99 % af de særlige fondes formue.
27. Statens passiver er sammensat af ”Egenkapital”, ”Langfristet gæld”, ”Kortfristet gæld” og ”Ka-
pitaler for særlige fonde”.
28. Statens egenkapital på ÷410,9 mia. kr. udgør forskellen mellem aktiver og den samlede gæld.
Den negative egenkapital er et udtryk for, at statens bogførte værdi af aktiver er mindre end den
bogførte værdi af gælden.
29. Statens samlede gæld på 968,6 mia. kr. er sammensat af ”Langfristet gæld” på 658,3 mia. kr.,
”Kortfristet gæld” på 163,7 mia. kr. og ”Andre passiver” på 146,6 mia. kr.
Den største post ”Langfristet gæld” tegner sig for 68 % af den samlede gæld.
30. ”Langfristet gæld” består hovedsageligt af indenlandsk og udenlandsk statsgæld (619,9 mia.
kr.) og ”Anden langfristet gæld” (38,3 mia. kr.).
”Anden langfristet gæld” omfatter primært genudlån af statsmidler til Statens Forsknings- og
Uddannelsesbygninger, genudlån til Slots- og Ejendomsstyrelsen samt genudlån til SUstyrelsen.
31. De 2 største poster under ”Kortfristet gæld” er ”Indenlandsk statsgæld” (skatkammerbeviser med
en løbetid på under 1 år fra udstedelsesdatoen) på 68,6 mia. kr. og ”Afgivne tilsagn” på 74,6 mia. kr.
19
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
”Afgivne tilsagn” vedrører fremtidige betalinger af en række tilskud og udlån. Hovedparten af
tilsagnene er primært knyttet til støttet byggeri.
Primokorrektioner i 2004
32. Når en virksomhed ændrer regnskabsprincip eller foretager omflytning mellem forskellige
langfristede statusposter, sker dette primært ved primokorrektioner i statens status. Korrektioner
mv. bliver registreret direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på
statens drift.
33. Der blev i 2004 foretaget primokorrektioner, som netto udgjorde 18,3 mia. kr. Dermed steg
statens balance fra en ultimobalance i 2003 på 555,5 mia. kr. til en primobalance i 2004 på 573,8
mia. kr.
13,2 mia. kr. af primokorrektionen er en følge af overgangen til omkostningsbaserede regnska-
ber og regulering af vejkapital mv., mens 4,6 mia. kr. følger af omflytning af SKB-konti, og 0,5
mia. kr. følger af øvrige reguleringer netto.
34. Forsøgsordningen med omkostningsbaserede regnskaber kombineret med en ændret værdian-
sættelse af vejkapital medførte som nævnt netto i 2004 en positiv primoregulering af balancekon-
toen med i alt 13,2 mia. kr. ”Ejendomme og anlæg” blev opskrevet med i alt 27,7 mia. kr., hvoraf
27,5 mia. kr. vedrører Vejdirektoratet.
”Udlån og tilgodehavender” blev opskrevet med 0,9 mia. kr., idet Økonomistyrelsen tilbagefør-
te de hensættelser til tab, der blev udgiftsført i 2003.
Modsat blev ”Værdipapirer” nedskrevet med 15,2 mia. kr. Som et led i forsøgsordningen op-
skrev Finansministeriet sine aktiebesiddelser til disses regnskabsmæssige indre værdi pr. 1. januar
2003 samt bogførte stigningen i den indre værdi for 2003 som en opskrivningshenlæggelse. Efter
det blev besluttet, at aktiebesiddelser ikke skulle medtages i forsøgsordningen, tilbageførte Finans-
ministeriet opskrivningerne.
Endelig blev ”Feriepengeforpligtelser mv.” opskrevet med 0,2 mia. kr.
35. Vejdirektoratet har efter aftale med Økonomistyrelsen under regnskabsposten ”Ejendomme og
anlæg” værdiansat sin vejkapital til genanskaffelsespris justeret til restlevetid. Denne opskrivning
var således mere en ændret regnskabspraksis end en konsekvens af omkostningsreformen, da infra-
struktur ikke er en del af reformen. Desuden reklassificerede Vejdirektoratet 10,8 mia. kr. fra byg-
ninger til vejanlæg.
36. Statens Koncern Betalinger (SKB) anvendes ikke alene af statsinstitutioner, men også af fx
amter, kommuner, visse selvejende institutioner og særlige fonde. Disse brugere havde ultimo 2003
et tilgodehavende hos staten (trækningsretter) på tilsammen 4,6 mia. kr. Dette medførte, at likvid-
beholdningen i statsregnskabet 2003 fremkom med en nettogæld på 4,2 mia. kr.
For at få et mere korrekt udtryk for statens likvide beholdninger og gæld til andre brugere blev
det besluttet, at de nævnte brugeres tilgodehavender fremover skulle bogføres på særlige konti un-
der ”Anden kortfristet gæld (kreditorer)”. Som konsekvens heraf blev der flyttet 4,6 mia. kr. fra
20
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
”Likvidbeholdninger” til ”Anden kortfristet gæld (kreditorer)”. Omflytningen påvirkede ikke sta-
tens egenkapital.
37. Andre reguleringer udgjorde i alt 0,5 mia. kr., hvoraf opskrivningen af Slots- og Ejendoms-
styrelsens ”Ejendomme og anlæg” under SEA-ordningen på 0,3 mia. kr. var den væsentligste
post.
Udviklingen i statens status i 2004
38. Det fremgår af tabel 2, at statens aktiver og passiver netto faldt med 16,2 mia. kr. fra primo
2004 til ultimo 2004, samt at statens egenkapital blev forbedret.
39. Faldet i aktiverne var primært sammensat af fald på ”Ejendomme og anlæg” på 9,7 mia. kr.,
”Værdipapirer” på 1,2 mia. kr., ”Debitorer” på 28,9 mia. kr., ”Likvidbeholdninger” på 0,3 mia. kr.
samt ”Aktiver for særlige fonde” på 1,4 mia. kr.
Det samlede fald på 41,5 mia. kr. blev delvist modsvaret af stigninger på ”Emissionskurstab
mv., statslån mv.” på 2,6 mia. kr., ”Udlån og tilgodehavender” på 6,4 mia. kr. og ”Mellemværen-
der med Danmarks Nationalbank” på 16,3 mia. kr.
40. Ændringerne i passiverne knytter sig hovedsageligt til fald i posterne ”Indenlandsk statsgæld”
på 6,4 mia. kr., ”Periodiserede renter på statsgælden” på 0,8 mia. kr., ”Anden kortfristet gæld (kre-
ditorer)” på 28,1 mia. kr., ”Mellemregning med særlige konti” på 0,1 mia. kr. og ”Kapitaler for
særlige fonde” med 1,4 mia. kr.
Modsat var der en stigning på ”Anden langfristet gæld” på 1,9 mia. kr. og ”Afgivne tilsagn” på
0,6 mia. kr. samt en forbedring af statens egenkapital på 18,1 mia. kr., der primært skyldes over-
skuddet på statsregnskabet.
41. Faldet i den bogførte værdi af ”Ejendomme og anlæg” i 2004 skyldes primært, at Vejdirekto-
ratet i 2004 har foretaget afskrivning på veje mv. med 12,8 mia. kr.
Faldet vedrørende ”Debitorer” skal ses sammen med faldet på ”Kreditorer”. Den væsentligste
årsag til faldet skyldes, at en refusion på 18,3 mia. kr., som Arbejdsmarkedsstyrelsen modtog ulti-
mo 2003 fra Arbejdsdirektoratet, blev korrekt udlignet i 2004. De øvrige reguleringer i 2004 ved-
rører primært Skatteministeriet og skyldes bl.a. periodeforskydning i bankindbetalinger af A-skat
og moms ultimo årene.
Faldet under ”Kapitaler for særlige fonde” kan primært henføres til, at Den Sociale Pensions-
fond i 2004 havde et driftsunderskud på ca. 1,5 mia. kr. Underskuddet var bl.a. en konsekvens af
den faldende obligationsrente, samt at fordelte opkøbskurstab blev større end forventet.
Effekten på statens status af ordningen med omkostningsbaserede regnskaber
42. En række virksomheder har i 2003 og 2004 været med i forsøgsordningen vedrørende omkost-
ningsbaserede regnskaber. Ved udgangen af 2004 var i alt 13 virksomheder omfattet af forsøgsord-
ningen.
21
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0022.png
Ordningen indebærer, at virksomhederne skal opgøre aktiver og forpligtelser til den værdi, de
har for virksomheden. Formålet med ordningen er, at virksomhederne skal aflægge regnskaber, der
i højere grad end hidtil afspejler anvendelsen og forbruget af resurser, herunder aktiver og forplig-
telser. Ordningen vil omfatte hovedparten af alle statsinstitutioner fra 1. januar 2005 og er første
del af en proces, der fra 2007 tillige medfører overgang til omkostningsbaserede driftsbevillinger,
jf. Akt 163 24/6 2004.
Indførelsen af omkostningsbaserede regnskaber er særskilt behandlet i statsrevisorernes beret-
ning nr. 2/04 om indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i staten.
43. Forsøgsvirksomhederne opstillede enten i 2003 eller 2004 en omkostningsbaseret åbningsba-
lance. I denne blev indregnet en række regnskabsposter, der ikke hidtil var medtaget i statens sta-
tus. De vigtigste poster under aktiver vedrørte værdiansættelse af tidligere foretagne investeringer i
it, både immaterielle (programmer og systemer) og materielle (it-hardware) samt varelagre.
De vigtigste nye poster under forpligtelser vedrørte indregning af feriepenge, skyldig løn og
hensatte forpligtelser.
Ud over indregningen af nye poster skete der ændringer i værdiansættelse af især materielle an-
lægsaktiver samt en mere driftsbaseret vurdering af kortfristede tilgodehavender og gæld.
Forskellen mellem den enkelte virksomheds oprindelige aktiver og gæld i statsregnskabet og
åbningsbalancens poster er blevet optaget som primokorrektioner til statens status.
Aktiver og gæld i statens status 2003 og 2004 er for hovedparten af virksomhederne fortsat op-
gjort efter de hidtidige indregnings- og værdiansættelsesprincipper.
44. På baggrund af erfaringerne fra de 13 forsøgsvirksomheder og de åbningsbalancer pr. 1. janu-
ar 2005, som Rigsrevisionen har gennemgået, er det Rigsrevisionens indtryk, at statens status vil
vokse. Især størrelsen af statusposterne immaterielle og materielle anlægsaktiver, feriepenge og
skyldige lønomkostninger samt hensættelser vil blive påvirket.
Andre poster vil ikke eller kun i ringe grad blive påvirket. Det drejer sig fx om finansielle an-
lægsaktiver, varelagre, almindelige debitorer, likvide beholdninger, langfristede gældsforpligtelser
samt leverandører af varer og tjenesteydelser.
45. I finansårene 2005 og 2006 vil langt hovedparten af statens virksomheder stadig aflægge deres
bidrag til statsregnskabets driftsdel efter det hidtidige udgiftsbaserede regnskabsprincip. Dog skal
virksomhederne også aflægge deres årsrapporter efter de nye omkostningsbaserede principper.
De foretagne primokorrektioner i statens status var især en konsekvens af overgangen til omkostningsbase-
rede regnskaber. Rigsrevisionen finder på denne baggrund, at hovedposterne i status afspejler den igang-
værende proces med at tilrette regnskaberne til at blive mere driftsøkonomisk orienteret. Det er Rigsrevisio-
nens opfattelse, at reformen med omkostningsbaserede regnskaber bidrager til, at status fremover bedre vil
afspejle aktivernes og passivernes værdi for virksomhederne og dermed staten som helhed.
22
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
III. De enkelte ministerområder
A. Indledning
Den udførte revision
46. Statsregnskabet for 2004 omfattede 19 ministerområder, der var opdelt i 185 virksomheder.
Derudover reviderede Rigsrevisionen et antal virksomheder uden for statsregnskabet. Disse er
selvejende institutioner, der modtager statsmidler fra tilskudskonti på finansloven.
47. Revisionen er planlagt ud fra væsentlighed og risiko, og planlægningen foretages i dialog med
departementerne.
48. Rigsrevisionen har udført 183 afsluttende revisioner, foretaget bevillingskontrol for 1.302 ho-
vedkonti på statsregnskabet og gennemført 251 andre finansielle revisioner vedrørende finansåret
2004.
49. Ca.
1
⁄
6
af driftsudgiftsregnskabet, ¾ af indtægtsregnskabet og �½ af anlægsregnskabet vedrører
regnskaber, som revideres af interne revisioner. For disse regnskaber samt for en række selvejende
institutioner er der etableret aftaler om intern revision i henhold til rigsrevisorlovens § 9.
Det er Rigsrevisionen, der har ansvaret for revisionen også i de tilfælde, hvor der er indgået af-
taler i henhold til rigsrevisorlovens § 9.
Rigsrevisionens revision af disse regnskaber baserer sig dels på Rigsrevisionens egen revision,
dels på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionen vurderer som et led heri den interne revisions
arbejde og påser, at principperne for God Offentlig Revisionsskik bliver fulgt af de interne revisioner.
50. Rigsrevisionen tilkendegav i notat til statsrevisorerne af 18. marts 2005 at ville følge 8 sager
fra statsrevisorernes beretning nr. 15/03 om revisionen af statsregnskabet for 2003 i beretningen
vedrørende 2004, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 260, pkt. 61. Sagerne er
omtalt i pkt. 73, 75, 77, 208, 213, 226-228, 243 og 288.
51. Rigsrevisionen har i beretningsåret 2004 afgivet 17 beretninger om dele af den statslige for-
valtning. Beretningerne behandlede emner af økonomisk eller principiel betydning og relaterede
sig kun i mindre omfang specifikt til kvaliteten af regnskabsaflæggelsen i statsregnskabet for 2004.
Gennemgangen pr. ministerområde
52. Rigsrevisionens omtale af den udførte revision og resultaterne heraf er opdelt på ministerom-
råder. Første del af redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af ministerområdet, herunder antal-
let af virksomheder og de samlede udgifter og indtægter.
53. De samlede udgifter og indtægter er opgjort brutto svarende til opgørelsen af aktivitet i alt i
statsregnskabets artsoversigter for hvert ministerområde.
23
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
54. Rigsrevisionens bedømmelser givet ved de enkelte revisioner fremgår også af første del af re-
degørelsen.
I forlængelse af bedømmelserne vurderer Rigsrevisionen, om regnskabet for ministerområdet
samlet set er rigtigt, og om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst mu-
ligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-
melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis.
55. Anden del af redegørelsen pr. ministerområde indeholder omtale af resultaterne af revisioner,
som Rigsrevisionen har fundet anledning til at fremhæve på grund af deres principielle interesse
eller beløbsmæssige størrelse.
Alle revisioner, som resulterede i bedømmelsen ”meget tilfredsstillende”, er fremhævet som
eksempler på bedste praksis. Revisioner med bedømmelsen ”ikke tilfredsstillende” og de væsent-
ligste af revisionerne med bedømmelsen ”ikke helt tilfredsstillende” er tillige omtalt. Revisioner med
bedømmelsen ”tilfredsstillende” er medtaget, såfremt revisionen vedrører et relativt set stort ud-
giftsområde i ministeriet.
24
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0025.png
B. § 5. Statsministeriet
56. Statsministeriet bestod i 2004 af i alt 3 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig
om Rigsombudet i Grønland og Rigsombudet på Færøerne.
Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Statsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
51
44
21
116
2
57. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Der blev på Statsministeriets om-
råde derudover gennemført i alt 2 revisioner.
58. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet.
59. I tabel 4 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
Tabel 4. Revisionen for 2004 på Statsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
I alt
3
3
2
8
2
2
0
0
0
0
0
Bemærkninger
25
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0026.png
60. Det fremgår af tabel 4, at begge områder ved revisionen blev bedømt som meget tilfredsstil-
lende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til bemærkninger, som
var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskaberne på Statsministeriets område er rigtige, og at der er eta-
bleret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-
ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Resultatet af undersøgelsen af visse forhold vedrøren-
de ministeriets tidligere pressechef ændrer ikke Rigsrevisionens samlede vurdering af ministeriets regnskab,
forretningsgange og interne kontroller.
61. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
revision i årets løb ved departementet
•
undersøgelse af visse forhold vedrørende Statsministeriets tidligere pressechef
•
revision i årets løb ved Rigsombudet i Grønland.
62.
Revisionen i årets løb ved departementet
viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispo-
sitionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller
fungerede meget tilfredsstillende og opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabs-
forvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regnska-
bets rigtighed. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/god-
kendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen vægt på, at departementets forretningsgange vedrørende
aflæggelse af regnskab, både for departementets eget regnskab og for ministerområderegnskabet,
fungerede meget tilfredsstillende, bl.a. gennem en tæt dialog mellem ministerområdets virksomhe-
der, departementets budget- og regnskabsafdeling samt departementets ledelse, så eventuelle be-
mærkninger til budget og regnskab blev drøftet og afklaret løbende. Rigsrevisionens gennemgang
af udvalgte statuskonti viste videre, at afstemningerne var korrekte og informative, samt at der ik-
ke henstod ældre poster. Rigsrevisionen konstaterede tillige, at departementet havde tilrettelagt for-
retningsgangene i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger fra tidligere revisioner.
Endelig viste Rigsrevisionens gennemgang af departementets beregning og udbetaling af stats-
ydelse til dronningen og årpenge til medlemmer af kongehuset, at forretningsgangene fungerede hen-
sigtsmæssigt, og at beregningerne var korrekte.
63. Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af visse forhold vedrørende Statsministeriets tid-
ligere pressechef. Rigsrevisionen har i den forbindelse gennemgået ministeriets forretningsgange
og interne kontroller vedrørende taxaboner, mobiltelefon, betalingskort etc.
Rigsrevisionens undersøgelse viste bl.a., at ministeriets tidligere pressechef på en række områ-
der ikke har fulgt ministeriets procedurer og regelsæt samt statens regler. Alle mellemværender mel-
26
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
lem pressechefen og ministeriet er afregnet, og ministeriets ledelse blev via ministeriets interne kon-
troller løbende opmærksom på de konstaterede forhold, undtagen forholdet vedrørende taxaboner.
Ministeriet har tilkendegivet, at ministeriets ledelse ikke reagerede hurtigt og konsekvent nok
på forholdene vedrørende fastnettelefon og betalingskort, som ledelsen blev gjort opmærksom på
via ministeriets interne kontroller. Ministeriet har oplyst, at de interne kontroller vedrørende taxa-
boner ikke blev fulgt, og at ministeriet har indført skærpede retningslinjer og interne kontroller på
området. Rigsrevisionen er enig i ministeriets tilkendegivelser og oplysninger.
64.
Revisionen i årets løb ved Rigsombudet i Grønland
viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig,
og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne
kontroller fungerede meget tilfredsstillende og opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig
regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre
regnskabets rigtighed. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attesta-
tion/godkendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte be-
villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen konstaterede en meget sikker og hensigtsmæssig budgetopfølgning, aflæggelse
af regnskab samt forvaltning af udgifter og indtægter. Rigsombudet havde således fulgt op på Rigs-
revisionens bemærkninger fra sidste revisionsbesøg i 2001. Der var endvidere etableret en hen-
sigtsmæssig arbejdsdeling mellem Rigsombudet og Statsministeriets departement, som bl.a. inde-
bar, at departementet forestod den regnskabsmæssige registrering i Navision Stat.
27
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0028.png
C. § 6. Udenrigsministeriet
65. Udenrigsministeriet bestod i 2004 af 2 virksomheder, Udenrigstjenesten og Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Udenrigstjenesten er organiseret som en
enhedstjeneste, hvor Udenrigsministeriet i København og repræsentationerne udgør én fælles tje-
neste og er én myndighed. Udenrigstjenesten bestod af ministeriet i København samt 70 ambassa-
der, 7 repræsentationer ved internationale organisationer, 34 generalkonsulater og handelskontorer
samt ca. 450 honorære konsuler.
Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Udenrigsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud ..................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
700
1.551
10.493
21
12.765
1.794
66. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under Udenrigsministe-
riet og DCISM, ligesom der er foretaget afsluttende revision af begge virksomheder. Der blev på
ministerområdet derudover gennemført 6 revisioner.
67. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til Udenrigsministeriet og DCISM. Revisionerne gav anledning til en
række bemærkninger, og ministeriet og DCISM har som opfølgning herpå oplyst, at de vil tage de
nødvendige initiativer.
68. I tabel 6 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
28
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0029.png
Tabel 6. Revisionen for 2004 på Udenrigsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
I alt
2
2
2
1
1
1
1
10
0
3
1
1
1
1
1
3
2
1
2
0
69. Det fremgår af tabel 6, at 3 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 3 blev bedømt
som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav anledning til 2
bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udenrigsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etable-
ret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er om-
fattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at de
gennemgåede forretningsgange og interne kontroller i Udenrigstjenesten samlet set fungerer tilfredsstillen-
de, og at tilskudsforvaltningen i Udenrigstjenesten, som repræsenterer en meget væsentlig del af Udenrigs-
ministeriets udgiftsområde, samlet er vurderet som tilfredsstillende.
70. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
•
revision i årets løb ved Udenrigstjenesten
opfølgning på udviklingen inden for ministeriets tilskudsforvaltning
tilskudsrevision ved Udenrigstjenesten
bevillingskontrol af Udenrigstjenesten vedrørende rådgivende enheder
bevillingskontrol af Udenrigstjenesten vedrørende Program- og Projektorientering
revision i årets løb og afsluttende revision ved Dansk Center for Internationale Studier og Men-
neskerettigheder (DCISM), herunder opfølgning på sagen vedrørende regnskabsførelsen ved
DCISM.
29
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
71. Rigsrevisionen har foretaget
revision i årets løb ved Udenrigstjenesten.
Rigsrevisionen har re-
videret ministeriet i København samt aflagt revisionsbesøg ved 11 repræsentationer i henholdsvis
Sarajevo, Ljubljana, Bratislava, Lissabon, Madrid, Bukarest, Budapest, Kampala, Nairobi, Maputo
og Pretoria.
72. Revisionen i årets løb ved ministeriet og repræsentationerne viste samlet set, at regnskabsaf-
læggelsen var rigtig. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/
godkendelse mv. med enkelte undtagelser var korrekte, og at dispositionerne var i overensstem-
melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis. Ved revisionen i årets løb ved én af ambassaderne var det dog Rigsrevisionens vurdering,
at manglende bogføring af bankposter, manglende opfølgning på mellemregningskontoen og svag-
heder i de interne kontroller medførte risiko for en forkert regnskabsaflæggelse.
De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller var tilfredsstillende ved
ministeriet i
København og ved 6 ambassader
og opfyldte generelt de krav, der kan stilles til en god og pålide-
lig forvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regn-
skabets rigtighed.
Ved
revisionen i årets løb ved 5 ambassader
fandt Rigsrevisionen, at de gennemgåede forret-
ningsgange og interne kontroller samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende, idet de ikke fuldt
ud opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og
de interne kontroller medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Revisionen viste nogle generelle problemer med regnskabsforvaltningen på enkelte ambassa-
der.
Rigsrevisionen konstaterede fx, at der ved edb-opsætning og -brugeradministration i flere til-
fælde ikke blev benyttet brugerprofiler, der kan medvirke til at styrke den interne kontrol. Dette
gjaldt ved repræsentationer, der anvendte økonomisystemet UMF-Rep, men især ved repræsenta-
tioner, der anvendte økonomisystemet Rep-Finans. Ministeriet oplyste, at afprøvningen af en ny
model for brugerprofiler i Rep-Finans blev afsluttet i 2004. Ministeriet har endvidere oplyst, at
modellen efterfølgende er udbredt til alle repræsentationer, der anvender Rep-Finans, så den inter-
ne kontrol kan styrkes. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
Rigsrevisionen konstaterede i flere tilfælde, at der enten ved den daglige økonomiforvaltning
eller i afløsersituationer ikke var etableret funktionsadskillelse mellem kasse og bogholderi. Rigs-
revisionen fandt, at ministeriet burde sørge for funktionsadskillelse mellem kasse og bogholderi.
Afvigelse fra dette kræver en årlig dispensation fra ministeriet samt en styrkelse af kompenserende
kontroller. Ministeriet har indskærpet dette over for ambassaderne. Rigsrevisionen fandt det meget
tilfredsstillende, at ambassaden i Ljubljana med en samlet stab på 5 medarbejdere fulgte reglerne
for funktionsadskillelse.
Rigsrevisionen konstaterede tilfælde, hvor ansatte på ambassaderne havde enefuldmagter til Dan-
ske Bank Teleservice eller til den lokale bank. Rigsrevisionen anbefalede, at forretningsgangene
blev ændret, så transaktioner blev foretaget af 2 fuldmagtshavere i forening, eller at ministeriets
godkendelse af enefuldmagter blev indhentet. Ved en ambassade, hvor banktransaktioner skulle
foretages af 2 i forening, viste revisionen, at en medarbejder havde overdraget sin kodenøgle til en
anden medarbejder, hvilket medførte, at denne i praksis stod alene for alle bankbetalinger og over-
førsler fra den lokale bank.
30
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Gennemgangen af forretningsgange og interne kontroller på området modtagelse, registrering
og opbevaring af visumstickers, provisoriske pas og stamkort viste, at der på flere ambassader var
behov for en opstramning af procedurerne for at sikre en tilstrækkelig intern kontrol. Der henvises
til pkt. 34 i statsrevisorernes beretning nr. 15/04 om visumadministrationen på danske ambassader
og generalkonsulater.
Revisionerne viste et tilfælde, hvor der ikke var foretaget korrekt afregning af sociale bidrag,
og hvor landets lovgivning på området ikke blev overholdt. Revisionerne viste videre tilfælde,
hvor ambassaderne ikke aktivt sikrede, at lokalt ansat personale betalte skat. Rigsrevisionen finder,
at ministeriet bør sikre, at landets lovgivning bliver overholdt, og at der fastlægges procedurer, der
sikrer, at lokalt ansat personale betaler skat efter reglerne. Ministeriet har oplyst, at ministeriet lø-
bende og senest i maj 2005 har tilkendegivet over for repræsentationerne, at det påhviler repræsen-
tationerne at kontrollere, at skattebetaling finder sted for de medarbejdere, der er skattepligtige til
opholdslandet.
Ved gennemgang af repræsentationernes indberetninger om chefeftersyn af kassebeholdning,
gebyrkasse, beholdninger af pas og viseringsmærker mv. konstaterede Rigsrevisionen, at der ikke
var afholdt de foreskrevne 2 årlige eftersyn ved 27 repræsentationer. Flere af repræsentationerne
havde ikke afholdt chefeftersyn siden 2002. Ministeriet oplyste, at ansvaret for chefeftersyn på re-
præsentationerne er blevet indskærpet over for repræsentationscheferne i marts 2005.
73. Rigsrevisionen foretog i august 2005
en opfølgning på ministeriets fortsatte arbejde med at si-
kre, at der foretages rettidig opfølgning og kontrol af tilskudsregnskaber inden for alle tilskudsom-
råder,
dvs. tilskudsordninger både inden for og uden for udviklingsbistanden, jf. Endelig betænk-
ning over statsregnskabet for 2003, s. 251, pkt. 8.
Inden for udviklingsbistanden
har Udenrigsministeriet i marts 2005 taget et nyt internetbaseret
opfølgningssystem i brug primært vedrørende udviklingsbistanden, miljøbistanden og Naboskabs-
programmet. Det er nu muligt at følge den præcise og aktuelle status for behandlingen af det en-
kelte regnskab både i hjemmetjenesten og på repræsentationerne, herunder regnskaber for de de-
centralt regnskabsførende enheder. Systemet viste, at der pr. 16. august 2005 var 1.636 udestående
regnskaber, der endnu ikke var modtaget i ministeriet, mens 276 udestående regnskaber var modta-
get, men endnu ikke færdigbehandlet.
Som det fremgår af omtalen i pkt. 74 af de tilskudsrevisioner, der er udført i 2004, er der stadig
problemer med rettidig modtagelse og gennemgang af tilskudsregnskaber.
Ministeriet har i oktober 2005 oplyst, at ministeriet nu har implementeret en central opfølgning
og registrering af udestående tilskudsregnskaber for ministeriets tilskudsordninger
uden for udvik-
lingsbistanden,
og at ministeriet forventer at iværksætte flere konkrete initiativer med henblik på at
opnå en styrket, samlet regnskabsopfølgning. Ministeriet oplyser endvidere, at initiativerne for op-
følgning på tilskud uden for udviklingsbistanden vil blive implementeret inden udgangen af 2005,
så det er muligt at oplyse antallet af udestående tilskudsregnskaber uden for udviklingsbistanden
fra 2004 og fremefter.
Rigsrevisionen finder, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have etableret et opfølgnings-
system.
Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet har taget initiativer til og har ledelsesfokus på
rettidig modtagelse og gennemgang af tilskudsregnskaber. Initiativerne har som nævnt bl.a. med-
31
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
ført, at ministeriet nu kan oplyse, om regnskaberne vedrørende udviklingsbistanden, miljøbistan-
den og Naboskabsprogrammet er udestående fra tilskudsmodtagere, eller om de er under behand-
ling i ministeriet.
Der er tale om en positiv udvikling, men der udestår stadig en afklaring af mange regnskaber.
74. Rigsrevisionen har foretaget
tilskudsrevision ved Udenrigstjenesten
af 5 tilskudsordninger
vedrørende forskning og oplysning. Endvidere har Rigsrevisionen foretaget tilskudsrevision ved
ambassaderne i Kampala, Nairobi, Maputo og Pretoria. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering,
at ministeriets regnskabsaflæggelse på tilskudsområdet er rigtig, og at dispositionerne er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis. Rigsrevisionen finder, at ministeriets tilskudsforvaltning samlet set er tilfredsstil-
lende.
Ved tilskudsrevisionen i ministeriet var det Rigsrevisionens vurdering, at tilskudsforvaltningen
generelt set var tilfredsstillende. Ved denne vurdering blev der lagt vægt på ministeriets fortsatte
prioritering af tilskudsadministrationen og den positive udvikling, der kunne konstateres på flere
områder. Rigsrevisionen konstaterede dog, at der fortsat var udestående tilskudsregnskaber, hvor
modtagelse og gennemgang ikke havde fundet sted rettidigt.
Tilskudsadministrationen på 2 ambassader fungerede tilfredsstillende samlet set. Ved tilskuds-
revisionen på 2 andre ambassader var det Rigsrevisionens vurdering, at tilskudsadministrationen
generelt set ikke var helt tilfredsstillende.
Ved tilskudsrevisionen på en af ambassaderne konstaterede Rigsrevisionen, at der manglede
regnskaber fra landbrugsprojekterne fra 1997 til 2003, og at der var afstemningsproblemer mellem
ambassadens og koordineringsenhedens regnskaber.
Ministeriet har i oktober 2005 oplyst, at reviderede regnskaber til og med 2004 for landbrugs-
projekterne er modtaget. Projekterne er endeligt afsluttet medio 2005, og ministeriet forventer at
modtage de reviderede projektregnskaber for 2005 inden årets udgang.
Ved tilskudsrevisionen på en anden ambassade konstaterede Rigsrevisionen manglende rettidig
opfølgning og omhu ved gennemgang af tilskudsregnskaber, manglende rettidig indberetning om
uregelmæssigheder og manglende afstemning af de decentralt regnskabsførende enheders mellem-
regning. Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at ministeriet på baggrund af Rigsrevisionens
rapport anmodede ambassaden om at udfærdige en handlingsplan til styrkelse af ambassadens øko-
nomi- og regnskabsforvaltning. Efterfølgende har ministeriet orienteret Rigsrevisionen om, at der
var konstateret et betydeligt antal fejlposteringer på ambassaden. Ministeriet har på den baggrund
iværksat en bilags- og regnskabsgennemgang på ambassaden.
Ministeriet har i oktober 2005 fremsendt en orientering om status for den regnskabsmæssige
gennemgang på ambassaden. Ministeriet oplyser, at de fejlagtige posteringer i stort omfang nu er
omposteret. Afstemning af de decentralt regnskabsførende enheders mellemregningskonto har med-
ført, at saldiene på mellemregningskontiene er reduceret fra 8 mio. kr. til 0,5 mio. kr. Arbejdet med
omposteringer, afstemninger og udligninger pågår stadig, og ministeriet vil orientere Rigsrevisio-
nen igen inden udgangen af januar 2006.
75. Som led i
bevillingskontrollen
foretog Rigsrevisionen i august 2005 en
opfølgning på ministe-
riets arbejde med at sikre et entydigt grundlag for budgettering og opgørelse af de faktiske udgif-
32
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
ter forbundet med de rådgivende enheder,
jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, s.
250, pkt. 4.
Rådgivende enheder er tilknyttet repræsentationer eller hjemmetjenesten og supplerer ministe-
riets administrative kompetencer på områder, der forudsætter specialviden om administration af bi-
standsmidler. I forbindelse med bevillingskontrollen for 2002 og 2003 blev det konstateret, at mi-
nisteriet havde problemer med at oplyse forbruget for de rådgivende enheder. Rigsrevisionen kun-
ne konstatere, at ministeriet nu har udarbejdet beregningsprincipper for enhedernes opgørelse af de
fællesudgifter, der er forbundet med de rådgivende enheder og hermed skabt grundlag for at oplyse
forbruget.
Ministeriet oplyste i oktober 2004, at ministeriet ville udarbejde nye retningslinjer, som ville kun-
ne styrke den fremtidige budgetmæssige styring samt gøre forbruget af de rådgivende enheder me-
re gennemskueligt.
Ministeriet har i oktober 2005 fremsendt udkast til retningslinjer for økonomistyringen af de
rådgivende enheder med virkning for 2005 og 2006 til Rigsrevisionen. Ministeriet har supplerende
oplyst, at ministeriet i forbindelse med den igangværende udvikling af ministeriets tilskudsadmini-
strative system UM-Finans vil sikre, at systemet kan bibringe en særskilt understøttelse af økono-
mistyringen af de rådgivende enheder.
Rigsrevisionen finder, at ministeriet for at sikre en hensigtsmæssig økonomistyring på området
burde have udarbejdet de nye retningslinjer tidligere.
76. Ministeriets Program- og Projektorientering (PPO) blev omtalt i Endelig betænkning over stats-
regnskabet for 2003, s. 250, pkt. 3. PPO, der indgår i Danidas årsberetning, udarbejdes bl.a. for at
informere Folketingets Finansudvalg om status på projekter og programmer, jf. Akt 79 23/11 1983
og senest Akt 187 25/6 2003.
Rigsrevisionen har som led i
bevillingskontrollen
undersøgt, om ministeriet har givet korrekte
og fuldstændige oplysninger om de finansielle forhold til Finansudvalget i PPO. Det fremgår af Akt
79, at PPO skal indeholde en omtale af samtlige igangværende projekter, og af Akt 187 fremgår
det, at ministeriet skal medtage projekter over 3 mio. kr. i PPO.
Rigsrevisionen konstaterede, at ministeriet i PPO alene har medtaget oplysninger om projekter
med en bevilling over 5 mio. kr. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at ministeriet ikke i Dani-
das årsberetning i PPO-delen havde tydeliggjort det forhold, at ministeriet havde undladt en nærme-
re omtale af 253 projekter/programmer, som ikke var registreret som afsluttede i ministeriets pro-
gram- og projektdatabase, fordi der enten manglede Project Completion Report og/eller regnskaber.
Ministeriet har oplyst, at det af årsberetningen for 2005 vil fremgå, at en liste over disse projek-
ter/programmer forefindes på cd-rom-versionen, og at listen for 2005 vil indeholde oplysninger om
årsagen til den manglende formelle afslutning for hvert af disse projekter/programmer.
Rigsrevisionens gennemgang viste også, at det nu er muligt at afstemme oplysningerne om be-
villing og forbrug oplyst i PPO til ministeriets økonomisystem og program- og projektdatabasen.
Rigsrevisionen finder samlet, at aktstykkernes forudsætninger (Akt 79 og senest Akt 187) ikke
var efterlevet fuldt ud. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at de oplysninger, ministeriet videregi-
ver til Finansudvalget i PPO, er korrekte og fuldstændige.
Ministeriet har oplyst, at udviklingsministeren ved brev af 13. oktober 2005 har orienteret Fi-
nansudvalget om, at beløbsgrænsen for medtagelse i PPO er hævet fra 3 mio. kr. til 5 mio. kr.
33
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
77. Rigsrevisionen har foretaget
revision i årets løb ved Dansk Center for Internationale Studier
og Menneskerettigheder (DCISM),
herunder opfølgning vedrørende DCISM’s arbejde med at til-
vejebringe tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller, jf. Endelig betænkning over
statsregnskabet for 2003, s. 251, pkt. 9. Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at regnskabs-
aflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, lo-
ve og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Den stikprøvevise gen-
nemgang af bilag gav anledning til enkelte bemærkninger, fx vedrørende købsfakturaer og attesta-
tionsforhold. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede samlet set ikke
helt tilfredsstillende og medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtig-
hed. Dette var især gældende for områderne it-brugeradministration, kantinesalg, afstemning af be-
holdningskonti samt registrering af afsluttede projekter. Revisionen viste, at DCISM havde iværk-
sat arbejdet på at forbedre de regnskabsmæssige forretningsgange. Det var Rigsrevisionens opfat-
telse, at regnskabsfunktionen var forbedret, men at området fortsat burde styrkes.
Rigsrevisionen har ved
den afsluttende revision
ikke konstateret væsentlige, helt åbenlyse fejl
og mangler i DCISM’s regnskab. Revisionen viste, at DCISM’s basale regnskabsmæssige afstem-
ninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet var blevet forbedret.
34
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0035.png
D. § 7. Finansministeriet, herunder § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter,
§ 40. Genudlån, § 41. Beholdningsbevægelser mv. samt § 42. Afdrag på statsgælden (netto)
78. Finansministeriet bestod i 2004 af i alt 4 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig
om Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 7.
Tabel 7. Finansministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
634
5.035
5.435
223
11.327
9.177
79. Derudover afholdt Finansministeriet i 2004 under finanslovens §§ 35-37 og 40-42 bruttoudgif-
ter for i alt 352.788 mio. kr., hvoraf afdrag på statsgælden udgjorde 256.457 mio. kr. Desuden oppe-
bar ministeriet indtægter for i alt 275.561 mio. kr., hvoraf lånoptag udgjorde 232.820 mio. kr.
80. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver Rigs-
revisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområdet.
Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne, lige-
som der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere revi-
deret Økonomistyrelsen samt Statsgældsforvaltningen og Den Sociale Pensionsfond, der alle er
omfattet af § 9-aftaler om intern revision. Der blev på Finansministeriets område derudover gen-
nemført i alt 6 revisioner.
81. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionen gav an-
ledning til enkelte bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
82. I tabel 8 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
35
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0036.png
Tabel 8. Revisionen for 2004 på Finansministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
4
3
2
2
1
1
3
16
2
3
1
1
2
1
1
1
6
0
1
0
1
83. Det fremgår af tabel 8, at 3 områder blev bedømt som meget tilfredsstillende, mens 6 blev be-
dømt som tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav anledning til 1 be-
mærkning, som var så væsentlig, at den omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer at de dispositioner, som er omfattet
af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
84. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
revision i årets løb ved departementet
revision af Statsgældsforvaltningen og Den Sociale Pensionsfond
revision af Økonomistyrelsen
afsluttende revision af Økonomistyrelsen (intern revision).
85.
Revisionen i årets løb ved departementet
viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispo-
sitionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fun-
gerede meget tilfredsstillende og opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsfor-
valtning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regnskabets
rigtighed. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/godken-
36
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
delse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, lo-
ve og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen konstaterede hensigtsmæssige procedurer for udarbejdelse og ajourføring af
regnskabsinstruks, regnskabsmæssig registrering samt aflæggelse af regnskab. Rigsrevisionen lag-
de ved vurderingen særlig vægt på, at kontrol- og godkendelsesprocedurerne i relation til departe-
mentets eget virksomhedsregnskab såvel som godkendelsen af Finansministeriets samlede regn-
skab var meget velfungerende.
86. Rigsrevisionen har revideret
Statsgældsforvaltningen og Den Sociale Pensionsfond,
som er om-
fattet af § 9-aftaler om
intern revision.
Rigsrevisionen har udført løbende revision, revision af de afsluttende årsregnskaber samt bevil-
lingskontrol. Rigsrevisionens løbende revision har omfattet gennemgang af Statsgældsforvaltnin-
gens og Den Sociale Pensionsfonds aflagte månedsregnskaber.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin løbende revision af Statsgældsforvaltningens og Den Socia-
le Pensionsfonds regnskaber på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionen har gennemgået den
interne revisions væsentligste revisionskonklusioner og revisionsrapporter.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Statsgældsforvaltningens og Den Sociale Pen-
sionsfonds regnskabsaflæggelse var meget tilfredsstillende, og at regnskaberne var rigtige.
Rigsrevisionen er enig med den interne revision i, at disse regnskabsteknisk komplekse områ-
der, der administreres ved hjælp af specialudviklede it-systemer, havde en klar ansvars- og ar-
bejdsdeling, en hensigtsmæssig funktionsadskillelse samt gode forretningsgangsbeskrivelser. Det
er Rigsrevisionens vurdering, at disse elementer medvirker til en rigtig regnskabsaflæggelse.
87. Rigsrevisionen har revideret
Økonomistyrelsen,
som er omfattet af en § 9-aftale om
intern re-
vision.
Rigsrevisionen har udført løbende revision, revision af Økonomistyrelsens afsluttende årsregn-
skab samt bevillingskontrol. Rigsrevisionens løbende revision har omfattet gennemgang af Økono-
mistyrelsens forvaltning af udgifter og indtægter i relation til SLS og Navision Stat.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin løbende revision af Økonomistyrelsens regnskab på den in-
terne revisions arbejde. Rigsrevisionen har gennemgået den interne revisions væsentligste revisions-
konklusioner og årsberetning.
På baggrund af Rigsrevisionens løbende revision og revisionen af det afsluttende årsregnskab
samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den interne revision er det Rigsrevisionens vurde-
ring, at Økonomistyrelsens regnskabsaflæggelse var tilfredsstillende. Det er samtidig Rigsrevisio-
nens vurdering, at regnskabet samlet set var rigtigt, og at de dispositioner, der var omfattet af regn-
skabsaflæggelsen, var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
88. Ved
den afsluttende revision
konstaterede Økonomistyrelsens Interne Revision en række mang-
ler ved afstemningerne på de områder, som Økonomistyrelsen forvalter for Finansministeriets de-
37
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
partement og andre ministerier. Der forelå ikke klare forretningsgangsbeskrivelser for, hvilke konti
der skulle afstemmes, hvornår afstemningerne skulle foretages, hvorledes afstemningen skulle do-
kumenteres, samt hvorledes det blev sikret, at eventuelle konstaterede fejl blev rettet. Den interne
revision kunne således konstatere, at lidt over halvdelen af forvaltningsområdets konti ikke var af-
stemt, før regnskabet blev lukket.
Rigsrevisionen har over for Økonomistyrelsen tilsluttet sig den interne revisions kritik af, at ik-
ke alle relevante regnskabsposter var periodiseret, samt at afstemningsprocedurerne ikke var plan-
lagt, så alle nødvendige afstemninger forelå, før regnskabet blev lukket.
Økonomistyrelsen har oplyst, at styrelsen har udarbejdet en handlingsplan sammen med Fi-
nansministeriets Administrative Fællesskab (FAF) for at undgå tilsvarende periodiseringsfejl i 2005.
FAF varetager administrative opgaver og servicefunktioner på tværs af Finansministeriet. Internt
har Økonomistyrelsen taget initiativ til at få beskrevet klare snitfalder og forretningsgange mellem
de opgaveansvarlige kontorer og Økonomistyrelsens regnskabsenhed. Initiativet omfatter også af-
stemningsprocedurer og ansvar herfor.
Rigsrevisionen finder Økonomistyrelsens initiativer hensigtsmæssige, idet de kan bidrage til en
mere dokumenteret og sikker regnskabsaflæggelse.
38
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0039.png
E. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
89. Økonomi- og Erhvervsministeriet bestod i 2004 af i alt 12 virksomheder. Ud over departemen-
tet drejede det sig bl.a. om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrel-
sen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik og Søfartsstyrelsen. Samtlige virksomheder
under ministerområdet fremgår af bilag 1.
Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 9.
Tabel 9. Økonomi- og Erhvervsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Overførsler til/fra kommuner .................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
1.129
1.335
4.670
1.064
8.198
13.363
90. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision for alle virksomheder. Der blev på ministerområdet
derudover gennemført i alt 19 revisioner.
91. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de
vil tage de nødvendige initiativer.
92. I tabel 10 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
39
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0040.png
Tabel 10. Revisionen for 2004 på Økonomi- og Erhvervsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af kommunal afregning
I alt
12
12
3
5
1
8
1
1
43
0
1
13
6
1
2
5
1
4
4
1
1
0
1
93. Det fremgår af tabel 10, at 13 områder ved revisionen blev bedømt som tilfredsstillende, mens
6 områder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende re-
vision gav anledning til 1 bemærkning, som var så væsentlig, at den omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Økonomi- og Erhvervsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at
der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner,
som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt
på, at tilskudsforvaltningen i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som repræsenterer en væsentlig del af ministeri-
ets udgiftsområde, er vurderet som tilfredsstillende. Rigsrevisionen har konstateret fejl i regnskabet for Sø-
fartsstyrelsen. Da Søfartsstyrelsens regnskab repræsenterer en mindre del af ministerområdets udgifter og
indtægter, ændrer fejlene ikke ved Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.
94. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
afsluttende revision af Danmarks Statistik
•
revision i årets løb ved Søfartsstyrelsen
•
it-revision ved Konkurrencestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen og
Sikkerhedsstyrelsen
•
tilskudsrevision ved Erhvervs- og Byggestyrelsen
•
undersøgelse af administration og revision af samt kontrol med tilskud fra Den Europæiske So-
cialfond
•
Energitilsynets register over varmeforsyningsvirksomheder.
40
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
95.
Den afsluttende revision af Danmarks Statistik
viste, at regnskabet indeholdt en del ældre po-
ster, der enten var ved at blive undersøgt eller burde være udlignet. Dette indebar en risiko for, at
aktiver og passiver ikke var opgjort korrekt og dermed risiko for, at regnskabet ikke er rigtigt.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Danmarks Statistik i forbindelse med regnskabsgodken-
delsen gjorde opmærksom på problemerne, og at ledelsen har iværksat en række initiativer for at
løse problemerne og sikre, at de ikke opstår igen.
Rigsrevisionen finder, at de afstemningsmæssige problemer, der blev identificeret allerede i for-
bindelse med den afsluttende revision af regnskabet for 2003, burde have været løst inden udgan-
gen af 2004. De afstemningsmæssige problemer blev omtalt i statsrevisorernes beretning nr. 15/03
om revisionen af statsregnskabet for 2003, pkt. 119.
Ministeriet har oplyst, at de sidste posteringer vil falde på plads ved indbetalinger fra afdrags-
ordninger, hvor sidste afdrag er aftalt til december 2005.
96.
Revisionen i årets løb ved Søfartsstyrelsen
omfattede selve styrelsen, regionskontoret i Nuuk
og Skagen Skipperskole. Revisionen viste, at dispositionerne generelt var i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/godkendelse mv.
var korrekte. Derimod fandt Rigsrevisionen, at de undersøgte forretningsgange og interne kontrol-
ler ved selve styrelsen samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende, idet de ikke fuldt ud opfyldte
de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne
kontroller medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Manglerne i forretningsgangene og de interne kontroller vedrørte navnlig områderne regn-
skabsmæssig registrering samt aflæggelse af regnskab. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt
på, at styrelsens afstemningsprocedurer og efterlevelsen heraf ikke var tilfredsstillende, idet der var
statuskonti, der enten ikke blev afstemt løbende eller indeholdt væsentlige posteringer, som ikke
kunne forklares. De manglende afstemninger medførte, at der var fejl i regnskabet. Eksempelvis
var der fejl på kontoen for udenlandsk valuta på 0,1 mio. kr., fejl på kontoen for huslejedeposita på
0,7 mio. kr. og fejl på kontoen for årsafslutningsdifferencer. Sidstnævnte konto indeholdt debet- og
kreditposteringer på 3,6 mio. kr., der ikke kunne forklares. Endvidere var saldoen på kontoen for
mellemværendet med de maritime uddannelsesinstitutioner på 8,8 mio. kr. under udredning.
Fejlene vedrørte primært posteringer fra før 2003. Rigsrevisionen omtalte senest manglerne
vedrørende Søfartsstyrelsens afstemninger i statsrevisorernes beretning nr. 15/03 om revisionen af
statsregnskabet for 2003, pkt. 120.
Revisionen viste også, at styrelsen ikke foretog afstemning mellem Navision Stat og SKS på
regnskabskontoniveau. Det var Rigsrevisionens vurdering, at bedre forretningsgange i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen ville have medført, at ledelsen var blevet opmærksom på de manglende
afstemninger på et tidligere tidspunkt.
Det var dog Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og interne kon-
trolprocedurer ved styrelsen var blevet forbedret i forhold til tidligere, og at de på flere områder
end tidligere levede op til krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning.
Ministeriet har oplyst, at styrelsen nu – i samarbejde med Koncernøkonomi – foretager løbende
afstemning af samtlige statuskonti. Hovedparten af ministerområdets økonomiforvaltning er sam-
let i Koncernøkonomi. Afstemningerne gennemgås efterfølgende af Søfartsstyrelsen med henblik
41
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
på afklaring af eventuelle ældre åbentstående poster. Arbejdsdelingen er fastlagt i et tillæg til ser-
viceaftalen mellem Søfartsstyrelsen og Koncernøkonomi. Endvidere har ministeriet oplyst, at fej-
lene på kontoen for udenlandsk valuta og kontoen for huslejedeposita er rettet, at kontoen for års-
afslutningsdifferencer forventes udlignet senere, og at mellemværendet med de maritime uddan-
nelsesinstitutioner på 8,8 mio. kr. vil blive udlignet inden udgangen af året. Ministeriet har des-
uden oplyst, at Søfartsstyrelsen ved den kvartalsvise godkendelse af regnskabet foretager afstem-
ninger mellem Navision Stat og SKS ved hjælp af en afstemningsrapport.
97.
It-revisionen ved Konkurrencestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen
samt Forbrugerstyrelsen,
der er overført til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, vi-
ste, at den generelle it-sikkerhed samlet set ikke var helt tilfredsstillende. Den udførte revision gav
anledning til omtale af forhold, som burde rettes, fordi de kan påvirke opgavevaretagelsen.
Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at styrelserne ikke havde ajourførte it-strategier og risikovur-
deringer samt ledelsesgodkendte og ajourførte it-sikkerhedspolitikker. Herudover havde alle bru-
gere administratorrettigheder til deres pc (arbejdsplads, bærbar og/eller hjemmearbejdsplads), lige-
som mange medarbejdere havde generelle administratorrettigheder til hele eller væsentlige dele af
den enkelte styrelses it-miljø. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var der tillige mange med adgang
til lokalnettet uden om firewall’en.
Manglerne medfører risiko for, at systemerne ikke kan understøtte opgavevaretagelsen, fx fordi
systemerne i kortere eller længere tid ikke er tilgængelige bl.a. som følge af angreb fra virus- eller
andre destruktive programmer. Endvidere kan fortroligheden af data blive kompromitteret, fx ved
at fortrolige dokumenter utilsigtet distribueres via e-mail.
Ministeriet har oplyst, at de er enige i, at it-sikkerheden samlet set ikke var optimal, og at der er
iværksat aktiviteter, der sikrer, at Rigsrevisionens anbefalinger bliver fulgt. Ministeriet har endvi-
dere oplyst, at en begrænsning af lokaladministratoradgangen vil ødelægge funktionaliteten af Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens ESDH-system, og at styrelsen derfor arbejder på en alternativ løs-
ning.
Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.
98.
Tilskudsrevisionen ved Erhvervs- og Byggestyrelsen
omfattede § 8.31.02.40.53 (Tilskud til
Ædelmetalkontrollen), § 8.33.01.68.53 (Tilskud til Erhvervsservice) og § 8.37.02.10.54 (Tilskud
til Center for Tilgængelighed). Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen for tilskudsordningerne
var rigtig, og at de dispositioner, der var omfattet af regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-
sis. Rigsrevisionen vurderede, at tilskudsforvaltningen på de undersøgte områder samlet set var til-
fredsstillende. Revisionen viste imidlertid, at styrelsens revisionsinstrukser ikke var blevet sendt til
høring i revisororganisationerne og Rigsrevisionen.
99. Rigsrevisionen har
undersøgt administration og revision af samt kontrol med tilskud fra Den
Europæiske Socialfond i Danmark.
Rigsrevisionens undersøgelse omfattede Erhvervs- og Byggestyrelsens projektadministration
for de centrale midler og de lokale projektadministrationer i Fyns Amt, Storstrøms Amt samt Kø-
benhavns og Frederiksberg Kommuner. Rigsrevisionen har gennemgået sagsakterne for ca. 45 pro-
42
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
jekter. Rigsrevisionen aflagde sammen med repræsentanter for projektadministrationerne besøg
ved 12 af disse projekter for at vurdere samarbejdet mellem styrelsen og projektadministrationerne
om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af projekterne.
Rigsrevisionen har gennemgået controllers kontrolplaner og rapportering til Europa-Kommis-
sionen om den udførte kontrol og revision og herunder undersøgt, om controller har fulgt op på
konstaterede uregelmæssigheder og har rapporteret rettidigt til Europa-Kommissionen herom. Rigs-
revisionen har interviewet styrelsens controller og det revisionsfirma, der er ansat til at revidere
projekterne, og har deltaget i nogle af deres projektbesøg.
Undersøgelsen viste, at brugen af tilskudsadministrationssystemet OPUS til både administration
og kontrol af aktiviteterne under Den Europæiske Socialfond giver stor ensartethed og gennemsig-
tighed i forvaltningen. OPUS er et internetbaseret it-system, som anvendes af både projektholder
og de fondsadministrerende myndigheder til dokumentation og registrering af samtlige transaktio-
ner ved samtlige projekter.
Undersøgelsen viste også, at en række af de fejl, der gav anledning til revisorforbehold, er af
enkeltstående karakter og økonomisk uvæsentlige. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af resulta-
terne af revisors kontrol, at denne i høj grad sikrer, at tilskudsbetingelserne overholdes.
Undersøgelsen har tillige vist, at en række af fejlene kan tilskrives, at løn og deltagerunderhold,
der udgør medfinansieringen, er sammensat af forskellige ”løndele”, som er vanskelige at beregne.
Hertil kommer omfattende dokumentationskrav for beregningerne. Styrelsen forventer, at fejlmæng-
den reduceres, når en ny vejledning har vist sin effekt. Rigsrevisionen deler styrelsens forventning
og forudsætter, at styrelsen følger op på, om de iværksatte forbedringer får tilstrækkelig effekt.
Resultatet af Rigsrevisionens gennemgang er i øvrigt anvendt i statsrevisorernes beretning nr.
6/04 om administrationen af Den Europæiske Socialfond i Danmark.
Rigsrevisionens overordnede konklusion er, at det danske system for administration og revision
af tilskud fra Den Europæiske Socialfond sikrer en god kontrol med tilskudsmidlerne i overens-
stemmelse med styrelsens bekendtgørelse og Europa-Kommissionens og Rådets forordninger herom.
100. Rigsrevisionen har på statsrevisorernes anmodning undersøgt barmarksværkernes varmepri-
ser og afrapporteret herom i udvidet notat af 6. september 2005 til statsrevisorerne om effekten af
hjælpepakkerne til barmarksværkerne. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med udarbejdel-
sen af notatet, at
Energitilsynet,
der fra 2005 er overført til Transport- og Energiministeriet, på
nogle punkter ikke efterlever varmeforsyningslovens regler om oprettelse og drift af
et register
over varmeforsyningsvirksomheder.
Nedenfor gennemgås de områder, hvor Energitilsynet ikke har
efterlevet loven.
Energitilsynet skal ifølge varmeforsyningsloven oprette et offentligt tilgængeligt register over de
anmeldte tariffer, andre betingelser mv. Det fremgår bl.a. af lovgrundlaget, at registret skal sikre
gennemsigtighed på varmeforsyningsområdet. Registret skal også danne grundlag for udarbejdelse
af analyser og statistikker til brug for andre energimyndigheders arbejde og betjeningen af ministe-
ren.
Rigsrevisionens gennemgang af barmarksværkernes varmepriser viste, at registret ikke inde-
holdt oplysninger fra alle varmeforsyningsvirksomheder. Energitilsynet havde ikke aktivt sørget
for at holde registret opdateret ved fx at udsende rykkere for manglende indberetninger. Rigsrevi-
sionen finder, at tilsynet bør etablere procedurer, der sikrer, at varmeforsyningsvirksomhederne
43
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
indberetter de oplysninger, som loven foreskriver. Herved sikres gennemsigtighed på området og
et egnet grundlag for tilsynets andre opgaver i henhold til varmeforsyningsloven.
Energitilsynet skal endvidere ifølge loven én gang årligt offentliggøre et repræsentativt udsnit
af de anmeldte oplysninger. Tilsynet har hidtil ikke efterlevet bestemmelsen i loven.
Energitilsynet skal tillige udarbejde periodiske analyser af anlæggenes indtægts- og omkost-
ningsforhold. Rigsrevisionen konstaterede, at tilsynet ikke hidtil har udarbejdet sådanne analyser
af værkernes økonomiske forhold.
Energitilsynet har oplyst, at tilsynet påtænker at anvende det elektroniske indberetningssystem
GASELVA på varmeområdet i løbet af 2006. Med systemet indføres en rykkerprocedure, som sik-
rer, at registret holdes opdateret. GASELVA vil endvidere lette offentlighedens adgang til regi-
strets oplysninger og udarbejdelsen af de repræsentative udsnit af de anmeldte oplysninger. Tilsy-
net forventer derefter at kunne efterleve loven på dette område. Tilsynet har endvidere oplyst, at
der er planer om at indføre stikprøvevise vurderinger af de anmeldte tariffer.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at indførelsen af GASELVA på varmeområdet kan være en
hjælp i arbejdet med at holde registret opdateret. Rigsrevisionen forventer, at Energitilsynet frem-
over vil leve op til dets forpligtelser i henhold til loven. Derved vil tilsynet skabe øget gennemsig-
tighed på området og et bedre grundlag for et mere fremadrettet og aktivt tilsyn.
Rigsrevisionen finder det betænkeligt, at Energitilsynet hidtil ikke fuldt ud har efterlevet var-
meforsyningslovens bestemmelser.
44
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0045.png
F. § 9. Skatteministeriet, herunder § 34. Arbejdsmarkedsfond og § 38. Skatter og afgifter
101. Skatteministeriet bestod i 2004 af i alt 3 virksomheder. Ud over departementet drejede det
sig om Landsskatteretten og ToldSkat. ToldSkat omfattede Told- og Skattestyrelsen og 8 regionale
told- og skattemyndigheder (områdekontorer) med 26 underliggende regioner (regionskontorer).
Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 11.
Tabel 11. Skatteministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 for § 9, § 34 og § 38
§9
§ 34
§ 38
I alt
----- Mio. kr. -----
Lønudgifter .....................................................................
Øvrige driftsudgifter .......................................................
Tilskud............................................................................
Bruttoudgifter i alt...........................................................
Bruttoindtægter ..............................................................
2.020
1.578
223
3.821
370
2
83.964
2
1.291
26.883
28.174
365.720
2.020
2.871
27.106
31.997
450.054
102. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret ToldSkat, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der blev på Skatteministeriets
område derudover gennemført i alt 6 revisioner.
103. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt de væsentligste resultater til departe-
mentet. Revisionerne gav anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som op-
følgning herpå oplyst, at de vil tage de nødvendige initiativer.
104. I tabel 12 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
45
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0046.png
Tabel 12. Revisionen for 2004 på Skatteministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
3
3
2
1
1
1
1
1
13
0
2
1
1
1
1
1
7
0
2
2
0
105. Det fremgår af tabel 12, at 7 områder ved revisionen blev bedømt som tilfredsstillende. Be-
villingskontrollen og den afsluttende revision gav anledning til 2 bemærkninger, som var så væ-
sentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at alle
øvrige områder er bedømt som tilfredsstillende, når der bortses fra bevillingskontrollen. Bevillingskontrollen
har afdækket forhold, der dog ikke har en sådan karakter, at de ændrer Rigsrevisionens samlede vurdering
af ministerområdet.
106. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
•
bevillingskontrol af § 34. Arbejdsmarkedsfond
bevillingskontrol af § 38. Skatter og afgifter
tilskudsrevision ved departementet af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter
revision af ToldSkat
undersøgelse af ToldSkats it-systemer
analyse af udbuds- og kontraktgrundlag om udvikling og drift af ToldSkats it-systemer (intern
revision).
46
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
107.
Bevillingskontrollen af § 34. Arbejdsmarkedsfond
viste forskellige mangler i anmærkninger-
ne til finanslovforslaget for så vidt angår fondens udgifter.
Efter lov om en Arbejdsmarkedsfond bestyrer finansministeren fonden, mens de udgiftsområ-
der, som finansieres af fonden, henhører under de pågældende ressortministre. Regnskabsansvaret
for finanslovens § 34. Arbejdsmarkedsfond varetages af Skatteministeriet.
Arbejdsmarkedsfondens indtægter finansierer en lang række af de arbejdsmarkedsrelaterede
udgifter, der afholdes af bevillinger under de pågældende ressortministerier, men udgifterne skal
tillige indgå i en opgørelse af Arbejdsmarkedsfondens udgifter og indtægter i anmærkningerne til
finanslovforslaget for § 34. Arbejdsmarkedsfond.
Rigsrevisionen konstaterede, at udgifterne i finanslovforslagets anmærkninger til § 34 ikke
fuldt ud stemte overens med udgifterne under de pågældende ressortministerier, samt at en bevil-
ling på 753 mio. kr. til førtidspension ikke var medtaget som udgift i anmærkningerne til § 34.
Endvidere fremgik det ikke af anmærkningerne til § 34, under hvilken finanslovkonto udgiften på
140 mio. kr. til voksenerhvervsuddannelse (VEUD) skulle afholdes.
Finansministeriet har på grundlag af de senest kendte tal fra finansloven for finansåret 2002
skønnet udgifterne til VEUD til 140 mio. kr., idet det ikke har været muligt at opgøre, hvor stor en
andel af bevillingen til erhvervsuddannelser der vedrører udgiften til VEUD.
Rigsrevisionen finder det uheldigt, at fondens udgifter ikke er opgjort korrekt, og at udgifterne
til VEUD ikke kan opgøres på et mere sikkert grundlag, og at der dermed ikke foreligger sikre op-
lysninger om størrelsen af de udgifter, der skal dækkes af indtægterne fra Arbejdsmarkedsfonden.
Finansministeriet vil undersøge, om der kan etableres et statistikgrundlag, så andelen af udgif-
terne til VEUD under bevillingen til erhvervsuddannelser kan opgøres mere sikkert. Desuden vil
Finansministeriet foranledige, at den pågældende udgift til førtidspension indgår i Arbejdsmar-
kedsfondens udgifter i finanslovforslaget for 2006.
108. Bevillingskontrollen af § 34. Arbejdsmarkedsfond viste forskellige mangler i anmærkninger-
ne til finanslovforslaget for så vidt angår fondens indtægter.
Fondens indtægter kommer dels fra arbejdsmarkedsbidraget, der er på 8 % af bidragsgrundla-
get, dels fra indbetalte medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasserne mv. Herudover overfører staten
årligt et beløb ”Tilbageføring af grønne afgifter” til fonden. Dette beløb reguleres hvert år efter reg-
ler fastsat i lov om en arbejdsmarkedsfond, og beregningen skal optages i anmærkningerne til fi-
nanslovforslaget for § 34.
Rigsrevisionen konstaterede, at kun beregningsforudsætningerne, men ikke selve beregningen
af størrelsen af beløbet ”Tilbageføring af grønne afgifter”, fremgik af anmærkningerne til § 34.
Finansministeriet vil foranledige, at beregningen fremgår af anmærkningerne til finanslovfor-
slaget for 2006.
109. Bevillingskontrollen af § 34. Arbejdsmarkedsfond viste, at der er underskud i fonden. Indtil
der er overskud i fonden, dækker staten underskuddet, men første gang der er overskud i fonden,
skal arbejdsmarkedsbidraget på 8 % sættes ned efter regler fastsat i lov om en Arbejdsmarkedsfond.
Herefter vil der hvert år skulle ske en regulering af arbejdsmarkedsbidraget i opad- eller nedad-
gående retning. Behovet for regulering af bidragssatsen skal ifølge loven optages i finanslovforsla-
gets anmærkninger til § 34. Arbejdsmarkedsfond.
47
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
De tidligere nævnte fejl i opgørelsen af fondens udgifter for 2004 har alene haft betydning for
underskuddets størrelse og ikke for, om fonden har haft underskud eller overskud. Rigsrevisionen
finder det imidlertid uheldigt, at opgørelsen i anmærkningerne til § 34 ikke er korrekt. Opgørelsen
har bl.a. betydning for, hvorvidt der skal ske regulering af arbejdsmarkedsbidragets sats.
Finansministeriet beklager, at fondens udgifter ikke har været opgjort korrekt.
110.
Bevillingskontrollen af § 38. Skatter og afgifter
viste en samlet merindtægt på 23.170 mio.
kr. Merindtægten udgjorde forskellen mellem budgetterede indtægter på 342.550 mio. kr. og fakti-
ske indtægter på 365.720 mio. kr.
Merindtægten kom hovedsageligt fra hovedkontiene for indkomstskat af selskaber, kulbrinte-
skat, pensionsafkastskat, tinglysningsafgift mv. og registreringsafgift. Den samlede merindtægt på
disse hovedkonti udgør 22.484 mio. kr., hvilket svarer til 97 % af den samlede merindtægt fra
skatter og afgifter.
Hovedparten af den samlede merindtægt både beløbsmæssigt og procentuelt findes på hoved-
kontiene for indkomstskat af selskaber og pensionsafkastskat, hvor merindtægten udgør henholds-
vis 7.154 mio. kr. og 10.514 mio. kr. eller henholdsvis 32,6 % og 81,5 %. Tilsammen udgør mer-
indtægterne på disse konti 76,3 % af den samlede merindtægt fra skatter og afgifter.
Ifølge Skatteministeriets regnskabsmæssige forklaringer skyldes merindtægten på indkomst-
skat af selskaber på 7.154 mio. kr. hovedsageligt en undervurdering af indtægterne fra foreløbig
skat med 10.301 mio. kr. og en overvurdering af indtægterne fra restskatter (opgjort med fradrag af
udgifter til overskydende skat) med 3.188 mio. kr.
Af den samlede merindtægt på pensionsafkastskat på 10.514 mio. kr. skyldes ca. 9.686 mio. kr.
bl.a. en undervurdering af afkastet på obligationer og aktier, mens de resterende ca. 828 mio. kr.
først og fremmest skyldes en undervurdering af de skattepligtige institutioners afregning af for-
skellen mellem foreløbig og endelig skat.
Skatteministeriet skal ved løbende budgetkontrol overvåge, hvordan udviklingen i skatter og
afgifter forløber gennem finansåret. På tillægsbevillingsloven skal der imidlertid ikke ske regule-
ring som følge af ændrede skøn over udviklingen i indtægter fra skatter og afgifter. Merindtægter-
ne udgør derfor altovervejende forskellen mellem Skatteministeriets budgetskøn ved udarbejdelse
af forslag til finanslov før finansårets begyndelse og de faktiske indtægter i finansåret.
Rigsrevisionen fandt, at merindtægterne var så store, at Skatteministeriet nærmere burde under-
søge, om det er muligt at forbedre grundlag og metode for budgetteringen.
Behovet for at forbedre budgetteringen fremgår også af, at Skatteministeriet ved den løbende
budgetkontrol i december 2004 – umiddelbart før finansåret udløb – undervurderede indtægterne fra
indkomstskat fra selskaber med 6,3 mia. kr. og indtægterne fra pensionsafkastskat med 5,4 mia. kr.
Skatteministeriet har sammen med Finansministeriet gennemgået budgetteringsprocedurerne med
henblik på at få en mere præcis budgettering.
Skatteministeriet søger løbende at forbedre budgetteringsmetoderne, men der er grundlæggen-
de en betydelig usikkerhed om det enkelte års provenu fra selskabsskatten og pensionsafkastskat-
ten, da disse udviser større udsving og konjunkturafhængighed end provenuerne på de fleste øvrige
§ 38-konti.
For så vidt angår selskabsskatten forventes forbedringer af statistikgrundlaget at give en vis,
men beskeden reduktion af usikkerheden forbundet med budgetteringen.
48
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Selskabernes restskattetillæg og godtgørelse for overskydende skat blev i 2004 knyttet til mar-
kedsrenten, hvor rentesatsen tidligere var fastsat i selskabsskatteloven. Ændringen vanskeliggør
budgetteringen, indtil der er indsamlet en vis erfaring i forhold til nye indbetalingsmønstre for sel-
skabernes acontoskat. Ministeriet forventer, at der på sigt vil være en tættere forbindelse mellem
selskabernes indbetalte acontoskat og deres endelige skat, hvilket i sig selv vil give en vis reduktion
af usikkerheden forbundet med budgetteringen.
For så vidt angår pensionsafkastskattens provenu afspejler dette rente- og kursudviklingen igen-
nem året, idet grundlaget opgøres efter lagerprincippet, dvs. inkl. ikke-realiserede kapitalgevinster
og kapitaltab. Denne beskatningsmetode har en række fordele, men medfører samtidig væsentligt
større udsving i det enkelte års skatteprovenu, ligesom pensionssektorens stigende anvendelse af
finansielle instrumenter og den voksende pensionsformue medvirker til, at selv forholdsvis be-
skedne udsving i rente og aktiekurser kan medføre ganske betydelige udsving i det enkelte års pro-
venu fra pensionsafkastskatten.
Budgetteringsmetoderne søges i øjeblikket forbedret ved i højere grad at indarbejde de skatte-
pligtiges anvendelse af finansielle instrumenter. Forbedringen vil i sig selv give mere præcise skøn
over, hvad pensionsafkastet og dermed skatten vil blive ved forskellige forudsætninger om udvik-
lingen i renteniveauet og udviklingen i aktiekurserne mv.
Skatteministeriet vil i samarbejde med Finansministeriet overveje, om der herudover skal ind-
føres løbende overvågning af de pensionsafkastskattepligtige, herunder systematisk overvågning af
halvårs- og kvartalsregnskaber fra udvalgte store skattepligtige.
Rigsrevisionen er opmærksom på, at indtægterne er vanskelige at budgettere, og finder det posi-
tivt, at Skatteministeriet har taget initiativ til at forbedre grundlaget og metoden for budgetteringen.
111. Rigsrevisionen har gennemført en
tilskudsrevision ved departementet af Danmarks bidrag til
EU’s egne indtægter,
som omfatter told- og landbrugsafgifter samt bidrag opgjort på grundlag af
momsgrundlaget og bidrag opgjort på grundlag af bruttonationalindkomsten (BNI).
Formålet med revisionen var at vurdere, om Skatteministeriets departement havde opgjort og
afregnet bidragene i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning herom, samt om afreg-
ningerne var registreret korrekt i departementets regnskab.
Skatteministeriet opgør og afregner bidraget vedrørende told- og landbrugsudgifter på grundlag
af opkrævede told- og landbrugsafgifter.
Skatteministeriet sender en opgørelse af det harmoniserede momsgrundlag til Europa-Kommis-
sionen, der beregner størrelsen af Danmarks bidrag opgjort på grundlag af momsgrundlaget, og
Danmarks Statistik sender opgørelse af BNI til Europa-Kommissionen, der ligeledes beregner
Danmarks bidrag opgjort på grundlag af BNI. Europa-Kommissionen opkræver herefter bidragene
hos Skatteministeriet. Efter at have foretaget en kontrolgennemgang af Europa-Kommissionens
opkrævning afregner Skatteministeriet bidragene vedrørende momsgrundlaget og BNI.
Revisionen omfattede en gennemgang af departementets forretningsgange og interne kontroller.
Som led i vurderingen af departementets forretningsgange og interne kontroller kontrollerede
Rigsrevisionen stikprøvevis, at regnskabsbilagene var forsynet med de foreskrevne attestationer og
godkendt af de dertil bemyndigede personer.
Revisionen omfattede tillige det harmoniserede momsgrundlag, der skulle anvendes ved opgø-
relse af bidraget til EU for 2003.
49
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
På grundlag af revisionen er det Rigsrevisionens vurdering, at departementets forretningsgange
og interne kontroller var tilfredsstillende og dermed medvirkede til at sikre, at departementets op-
gørelser og afregninger af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter var i overensstemmelse med
reglerne, og at afregningerne registreredes korrekt i departementets regnskab. Det er endvidere
Rigsrevisionens vurdering, at bidragene var opgjort og afregnet i overensstemmelse med reglerne,
samt at bidragene var korrekt registreret i departementets regnskab.
112. Rigsrevisionen har revideret
ToldSkat,
som er omfattet af en § 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har udført løbende revision, revision af ToldSkats afsluttende årsregnskab samt
bevillingskontrol. Rigsrevisionens løbende revision har omfattet lønrevision og en undersøgelse af
ToldSkats it-systemer.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af ToldSkats regnskab på den interne revisions ar-
bejde. Rigsrevisionen har bl.a. gennemgået den interne revisions væsentligste revisionskonklusio-
ner og årsberetning.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at ToldSkats regnskabsaflæggelse var tilfreds-
stillende, og at regnskabet samlet set var rigtigt.
113. Rigsrevisionen har i 2004 som særligt fokusområde undersøgt
ToldSkats it-systemer,
jf. rigs-
revisors udvidede notat af 8. juni 2004 til statsrevisorerne om ToldSkats it-systemer.
Notatet beskriver ToldSkats it-systemer, herunder ToldSkats it-udgifter, ToldSkats arbejde
med at udvikle systemerne og bringe it-opgaverne i udbud samt ToldSkats plan for modernisering
og udbud af it-opgaverne.
Rigsrevisionen har i notatet sammenholdt ToldSkats plan for systemmoderniseringen med
Rigsrevisionens overordnede anbefalinger for gennemførelse af statslige it-projekter i statsreviso-
rernes beretning nr. 9/99 om gennemførelse af statslige edb-projekter. Rigsrevisionen konkluderer,
at der i ToldSkats plan ikke findes elementer, der strider mod Rigsrevisionens anbefalinger. Rigs-
revisionen finder det endvidere positivt, at ToldSkats planer tager højde for en stærk ledelsesforan-
kring og tilpasning af ToldSkats organisation til projektet, samt at ToldSkat har valgt en løsning,
hvor det samlede projekt er opdelt i faser og delprojekter.
114. Ved revisionen af ToldSkat bemærkede Rigsrevisionen, at den interne revision i ToldSkat
havde gennemført en analyse af
udbuds- og kontraktgrundlag om udvikling og drift af ToldSkats
it-systemer.
Analysen omfattede udbuds- og kontraktgrundlaget mellem ToldSkat og et privat fir-
ma om it-systemerne SAP 38, SAP 9, TiRe/LISY, 3S og LetLøn. Formålet med analysen var at
tilvejebringe klarhed og overblik over udbuds- og kontraktgrundlaget.
Analysen viste, at der ikke fandtes en samlet fyldestgørende fortegnelse over ToldSkats kon-
trakter med firmaet. Der fandtes heller ikke en samlet fortegnelse over, hvilke opgaver der havde
været i udbud, og kontrakt- og udbudsmaterialet var ikke samlet i én organisatorisk enhed.
Den interne revision konkluderede, at ToldSkat manglede overblik over udbuds- og kontrakt-
materialet, at kontrakterne ikke var umiddelbart tilgængelige, og at det derfor ikke var muligt at
gennemføre en revision af kontraktgrundlaget.
50
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Videre konkluderede den interne revision, at det manglende overblik og den manglende tilgæn-
gelighed havde den konsekvens, at ToldSkats styring og administration af it-systemerne var blevet
væsentligt vanskeligere.
Den interne revision konstaterede endvidere, at kontraktporteføljen tilsyneladende havde en
meget kompleks struktur. ToldSkat burde derfor overveje at gennemføre en renovering af porteføl-
jen ved gensidig aftale med firmaet for at forenkle administrationen af kontraktgrundlaget.
Rigsrevisionen var enig i den interne revisions konklusioner.
ToldSkat har efterfølgende iværksat en samling af kontraktmaterialet samt påbegyndt en digita-
liseret, overordnet registrering og opbevaring af materialet. Desuden overvejer ToldSkat, hvorle-
des et nyt aftalekompleks med firmaet skal udformes og indpasses i den påbegyndte systemmoder-
nisering af ToldSkat.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ToldSkat har taget initiativ til at samle kontrakt-
materialet og gøre det lettere tilgængeligt og mere overskueligt. Efter Rigsrevisionens opfattelse
vil et mere overskueligt og lettere tilgængeligt kontraktmateriale forbedre grundlaget for styring af
ToldSkats udgifter til drift og udvikling af it-systemerne og tillige forbedre grundlaget for indgåel-
se af nye kontrakter om systemerne.
51
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0052.png
G. § 11. Justitsministeriet
115. Justitsministeriet bestod i 2004 af i alt 9 virksomheder. Ud over departementet drejede det
sig om Civilretsdirektoratet, Sekretariatet for Retsinformation, Erstatningsnævnet, Retslægerådet,
Datatilsynet, Rigspolitichefen, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen.
Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 13.
Tabel 13. Justitsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
8.131
2.997
788
295
12.211
3.287
116. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Rigspolitichefen, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der blev på minister-
området derudover gennemført 12 revisioner.
117. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt de væsentligste resultater til departe-
mentet. Revisionerne gav anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som op-
følgning herpå oplyst, at de vil tage de nødvendige initiativer.
118. I tabel 14 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
52
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0053.png
Tabel 14. Revisionen for 2004 på Justitsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Bygge- og anlægsrevision
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
9
9
5
2
1
2
1
1
1
31
3
3
2
2
1
2
1
1
1
10
0
1
0
1
119. Det fremgår af tabel 14, at 3 områder blev bedømt som meget tilfredsstillende, mens 10 blev
bedømt som tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav alene anledning
til 1 bemærkning, som var så væsentlig, at den omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Justitsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
120. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
revision i årets løb ved departementet og ved Erstatningsnævnet
revision af Rigspolitichefen
statistiske stikprøverevisioner af Rigspolitichefens regnskab
afsluttende revision af Direktoratet for Kriminalforsorgen
revision i årets løb ved Domstolsstyrelsen.
121.
Revisionen i årets løb ved departementet og ved Erstatningsnævnet
viste, at regnskabsaflæg-
gelsen var rigtig. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller i departementet fungere-
de meget tilfredsstillende.
53
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionens vurdering var begrundet i, at regnskabsinstruksens udformning medvirkede til,
at forretningsgange og interne kontroller fuldt ud opfyldte de krav, der stilles til en god og pålide-
lig regnskabsforvaltning, og således medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed. Vurderingen er
særligt baseret på områderne brugeradministration af Navision Stat, regnskabsmæssig registrering
og aflæggelse af regnskab. Gennemgangen af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/god-
kendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
122. Rigsrevisionen har revideret
Rigspolitichefen,
herunder de 56 politikredse, som er omfattet af
en § 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har gennemgået årsrapporten med hovedvægt på målrapportering og regnska-
bets statuskonti. Videre har Rigsrevisionen udført bevillingskontrol, revision i årets løb ved Rigs-
politichefen, revisionsbesøg ved Politimesterembedet i Nuuk og Politidistriktet i Ilulissat, afslut-
tende revision af Rigspolitichefens regnskab og 2 statistiske stikprøverevisioner, jf. nedenfor.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af Rigspolitichefens regnskab på den interne revi-
sions arbejde.
Rigsrevisionens løbende tilsyn med den interne revisions dokumentation har omfattet gennem-
gang af arbejdspapirer og revisionsrapporter.
På baggrund af Rigsrevisionens revision af regnskabet samt Rigsrevisionens samarbejde og til-
syn med den interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Rigspolitichefens regnskabsaf-
læggelse var tilfredsstillende, og at regnskabet samlet set var rigtigt.
123. Rigsrevisionen har ud over de nævnte revisioner gennemført 2
statistiske stikprøverevisioner
af Rigspolitichefens regnskab.
Den ene stikprøve omfattede driftsudgifter og driftsindtægter ekskl.
løn, mens den anden stikprøve omfattede lønudgifterne.
Stikprøven vedrørende driftsudgifter og driftsindtægter blev udført i et samarbejde mellem den
interne revision ved Rigspolitichefen og Rigsrevisionen. Rigsrevisionen udtog og evaluerede stik-
prøven, mens den interne revision forestod gennemgangen af bilagene. Stikprøven omfattede 149
bilag. Revisionen viste, at der var mindre beløbsmæssige fejl i 7 bilag.
Stikprøven af lønudgifterne omfattede standardkonto 11. Løn, som er anvist over SLS. Stikprø-
ven omfattede 149 medarbejderlønninger. Der blev ikke konstateret beløbsmæssige fejl i medar-
bejderlønningerne.
Det samlede resultat af stikprøverne understøtter Rigsrevisionens øvrige vurdering af, at op-
lysningerne om driftsudgifter, driftsindtægter og lønudgifter i Rigspolitichefens regnskab var rig-
tige.
124. Ved
den afsluttende revision
konstaterede Rigsrevisionen ikke væsentlige fejl og mangler i
Direktoratet for Kriminalforsorgens
regnskab. Revisionen viste imidlertid, at ledelsen i direktora-
tet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemnin-
ger, inden regnskabet for 2004 blev godkendt. Samme situation gjorde sig gældende vedrørende
regnskabet for 2003. De manglende afstemninger indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke
var opgjort korrekt.
54
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Direktoratet oplyste i juli 2005, at det har indskærpet over for de underliggende institutioner, at
de fremover skal sikre sig, at de månedlige afstemninger er påtegnet som dokumentation for, at de
er kontrolleret og indgår i ledelsesrapporteringen, samt at der ikke henstår beløb på en behold-
ningskonto i mere end 2 måneder, uden der er taget stilling til, hvornår og hvordan udligning skal
finde sted. Endvidere skal institutionerne ved den månedlige godkendelse af regnskaberne anføre,
hvis enkelte statuskonti ikke har kunnet afstemmes.
Direktoratet oplyste endvidere, at institutionerne i forbindelse med årsafslutningen for 2005
skal aflevere afstemningen af samtlige beholdningskonti.
Rigsrevisionen finder initiativet tilfredsstilende.
125.
Revisionen i årets løb ved Domstolsstyrelsen
omfattede revision af 16 retter. Det er Rigsrevi-
sionens samlede vurdering, at regnskabsaflæggelsen var rigtig. De gennemgåede forretningsgange
og interne kontroller fungerede meget tilfredsstillende.
Rigsrevisionens vurdering begrundes i, at regnskabsinstruksens udformning var hensigtsmæs-
sig, hvilket medvirkede til, at forretningsgange og interne kontroller opfyldte de krav, der stilles til
en god og pålidelig regnskabsforvaltning, og medvirkede således til at sikre regnskabets rigtighed.
Vurderingen er endvidere baseret på, at de gennemgåede forretningsgange på områderne for-
valtning af udgifter, forvaltning af indtægter, betalingsforretninger og regnskabsmæssig registre-
ring fungerede meget tilfredsstillende. Gennemgangen af bilag viste, at beløb, kontering, attestation/
godkendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med med-
delte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
55
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0056.png
H. § 12. Forsvarsministeriet
126. Forsvarsministeriet bestod i 2004 af i alt 12 virksomheder. Ud over departementet drejede
det sig bl.a. om Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Forsvarets Bygningstjeneste, Farvandsvæ-
senet og Redningsberedskabet. Samtlige virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.
Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 15.
Tabel 15. Forsvarsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
9.942
8.856
382
1.591
20.771
1.235
127. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Forsvarets Bygningstjeneste og Farvandsvæsenet,
der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der blev på ministerområdet derudover gen-
nemført i alt 7 revisioner.
128. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til enkelte bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
129. I tabel 16 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
56
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0057.png
Tabel 16. Revisionen for 2004 på Forsvarsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
12
8
5
1
1
4
31
0
5
1
1
4
11
0
0
0
0
130. Det fremgår af tabel 16, at 11 områder blev bedømt som tilfredsstillende. Bevillingskontrol-
len og den afsluttende revision gav ikke anledning til bemærkninger, som var så væsentlige, at de
omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
131. Rigsrevisionen har ud over de nævnte revisioner gennemført
statistisk stikprøverevision
på
Forsvarsministeriets område af alle lønninger på standardkonto 11. Løn, som er anvist over SLS.
Stikprøven omfattede årsløn til 87 medarbejdere og dækkede 32 regnskabspligtige myndigheder i
forsvaret. Ved revisionen blev udbetalingerne af fast løn eller variabel ydelse i 2004 sammenholdt
med den underliggende dokumentation for lønmæssig indplacering, udbetaling af variable ydelser
mv. Der blev ikke konstateret beløbsmæssige fejl i medarbejderlønningerne.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etable-
ret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er om-
fattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
132. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
revision i årets løb ved departementet
•
revision af Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Forsvarets Bygningstjeneste og Farvandsvæ-
senet
•
revision i årets løb ved Forsvarskommandoen (intern revision)
•
revision i årets løb ved Hjemmeværnet (intern revision)
•
lønkontroller i forsvaret (intern revision).
57
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
133.
Revisionen i årets løb ved departementet
viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dis-
positionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kon-
tering og attestation/godkendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-
sis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede samlet set tilfredsstillende og
opfyldte generelt de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretnings-
gangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at sikre regnskabets rigtighed.
Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke siden august 2004 var foretaget kontrol og godkendel-
se af månedsregnskaber, hvilket er en forudsætning for en rigtig regnskabsaflæggelse og økonomi-
styring. Departementet har oplyst, at der nu løbende foretages kontrol og godkendelse af måneds-
regnskaber.
134. Rigsrevisionen har revideret
Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Forsvarets Bygningstje-
neste og Farvandsvæsenet,
som er omfattet af en § 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har gennemgået årsrapporterne for Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, For-
svarets Bygningstjeneste og Farvandsvæsenet med hovedvægt på målrapportering og regnskaber-
nes statuskonti. Rigsrevisionen har endvidere udført bevillingskontrol og aflagt revisionsbesøg ved
Grønlands Kommando i Grønnedal.
For Forsvarets Bygningstjeneste har Rigsrevisionen foretaget udvidet gennemgang af årsrap-
porten. Den udvidede gennemgang viste, at årsrapporten var tilfredsstillende. Ved den samlede
vurdering lagde Rigsrevisionen vægt på, at der mellem de opstillede mål og rapporteringen om mål
og resultater var en sammenhæng fra mål- og resultatstyringen og registreringen til dokumentatio-
nen af oplysningerne i årsrapporten. Denne sammenhæng fremgik af årsrapporten.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vurde-
re, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af Forsvarskommandoens, Hjemmeværnets, Forsvarets
Bygningstjenestes og Farvandsvæsenets regnskaber på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionen
har bl.a. gennemgået den interne revisions væsentligste revisionskonklusioner og årsberetninger.
Rigsrevisionens gennemgang af målrapporteringen i årsrapporterne viste, at der var foretaget
en kort og fokuseret rapportering af målopfyldelsen i årsrapporterne. For de mål, der ikke var eller
kun delvist var opfyldt, var der foretaget hensigtsmæssige analyser af årsagen til den lave målop-
fyldelsesgrad.
Ved gennemgang af afstemningsmateriale for statuskonti konstaterede Rigsrevisionen, at der
var differencer på debitor- og kreditorkonti mellem Forsvarskommandoen og Hjemmeværnet, For-
svarets Bygningstjeneste og Farvandsvæsenet. Forsvarskommandoen oplyste, at de vil udarbejde
en forretningsgang for en koncernfælles afstemning af debitorer og kreditorer.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarskommandoens, Hjemmeværnets, For-
svarets Bygningstjenestes og Farvandsvæsenets regnskabsaflæggelse var tilfredsstillende, og at
regnskaberne samlet set var rigtige.
135. Ved
revisionen i årets løb ved Forsvarskommandoen
konstaterede Forsvarets Interne Revision,
at der ved flere myndigheder i strid med de eksisterende forretningsgange ofte først skete registre-
58
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
ring af varemodtagelse i DeMars efter modtagelse af leverandørfaktura. Konsekvensen af denne
forsinkelse af registreringen kan være risiko for forkert periodisering, hvorfor Forsvarskommando-
en burde stramme op på det nævnte forhold.
Rigsrevisionen er enig heri og finder, at Forsvarskommandoen bør sikre en rettidig registrering,
så der ikke er risiko for, at regnskabsaflæggelsen bliver forkert.
136. Ved
revisionen i årets løb ved Hjemmeværnet
konstaterede Forsvarets Interne Revision en
meget stor fejlprocent (80 %) i stikprøverne af lagerbeholdningerne ved Hjemmeværnets Logistisk
Terminal. Det viste sig, at Hjemmeværnet i de seneste år ikke havde foretaget systematisk lagerop-
tælling. Hjemmeværnet foretog efterfølgende en totaloptælling af sine centrale beholdninger og
styrkede den løbende kontrol med de decentrale beholdninger.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Hjemmeværnet foretog en totaloptælling og styr-
kede den løbende kontrol.
137. Efter overgangen til it-systemet DeMars Løn bemærkede Forsvarets Interne Revision, at der
fortsat skete mange fejl i
lønadministrationen.
Der var dels en række systemmæssige årsager til
differencer mellem SLS og DeMars Løn, dels fejl, der skyldtes manglende lønkontroller i forsvaret.
Der udestår på det systemmæssige område fortsat en total lønafstemning for 2004. Forsvars-
kommandoen oplyste, at der arbejdes med programmæssige tilpasninger i DeMars vedrørende løn-
afstemningsmuligheder, og at Forsvarskommandoen er i færd med at udfærdige afstemningsproce-
durer for løn.
Manglen på lønkontroller skyldes, at væsentlige interne lønkontroller hos en række myndighe-
der ikke blev udført, eller at myndigheder var bagud med kontrollerne. Samtidig ophævede For-
svarskommandoen fra primo 2004 indberetningskrav om lønkontroller i forbindelse med overflyt-
ningen af lønopgaverne fra regnskabsmyndighederne til personelsektionerne. Der blev ikke iværk-
sat kompenserende kontroller. Forsvarets Interne Revision finder dette uheldigt. Genetablering af
disse kontroller afventede oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste i 2005.
Rigsrevisionen er enig i Forsvarets Interne Revisions kritik af, at Forsvarskommandoen ikke
var i stand til rettidigt at foretage en total lønafstemning for 2004 og af de manglende lønkontroller
hos myndighederne.
59
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0060.png
I. § 15. Socialministeriet
138. Socialministeriet bestod i 2004 af i alt 10 virksomheder. Ud over departementet drejede det
sig bl.a. om Ankestyrelsen, Den Sociale Sikringsstyrelse, Socialforskningsinstituttet og Kofoeds
Skole. Samtlige virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.
Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 17.
Tabel 17. Socialministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter. ....................................................
Overførsler til/fra kommuner .................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
375
534
2.090
1
105.933
108.933
8.960
139. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Kofoeds Skole, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der blev på Socialmini-
steriets område derudover gennemført 14 revisioner.
140. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til enkelte bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
141. I tabel 18 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
60
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0061.png
Tabel 18. Revisionen for 2004 på Socialministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af kommunal afregning
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
8
8
2
1
1
3
2
1
4
1
31
0
4
1
13
2
0
2
1
1
2
2
1
1
0
0
142. Det fremgår af tabel 18, at 13 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 2 områder
blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav
ikke anledning til bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Socialministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at selv
om forretningsgangene vedrørende refusion til kommuner ikke har fungeret helt tilfredsstillende, udgør dis-
se forretningsgange kun en mindre del af ministeriets samlede administration. Problemerne vedrørende for-
retningsgangene har heller ikke medført fejl i regnskabsaflæggelsen på området.
143. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
revision af kommunal afregning ved departementet
•
it-revision ved departementet
•
revision af Kofoeds Skole.
144.
Revisionen af kommunal afregning ved departementet
viste, at regnskabsaflæggelsen var rig-
tig, og at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med meddelte
61
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, men at mini-
steriets samlede administration af statsrefusioner til kommunerne ikke var helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at Socialministeriet ikke havde udarbejdet dæk-
kende forretningsgangsbeskrivelser for den regnskabsmæssige forvaltning af statsrefusioner til
kommunerne. Ministeriet har efterfølgende fremsendt beskrivelse af justerede forretningsgange,
der efter Rigsrevisionens opfattelse er dækkende. Rigsrevisionen konstaterede desuden, at ministe-
riet ikke havde foretaget løbende afstemning og opfølgning af mellemregningskontiene med de øv-
rige ministerier, hvorved ministeriet i en periode havde udlæg for Beskæftigelsesministeriet på
indtil 13,8 mia. kr. Ved årsafslutningen 2004 var alle udlæg udlignet, hvorfor det ikke påvirkede
det endelige regnskab. Endvidere var det Rigsrevisionens opfattelse, at de interne kontroller vedrø-
rende anmodning om og udbetaling af statsrefusioner i driftsaftalerne med Beskæftigelsesministe-
riet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ikke var blevet fulgt i den reviderede
periode, ligesom driftsaftalerne endnu ikke var blevet evalueret.
Ministeriet har oplyst, at de efterfølgende har iværksat en evaluering af driftsaftalerne. Dette
finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
145.
It-revisionen ved departementet
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set ikke var helt
tilfredsstillende. Den udførte revision gav anledning til omtale af forhold, som burde rettes, fordi
de kan påvirke opgavevaretagelsen.
Rigsrevisionen konstaterede, at departementet manglede en risikoanalyse og en it-sikkerheds-
politik. Endvidere konstaterede Rigsrevisionen, at brugerne havde mulighed for direkte adgang til
internettet fra hjemmearbejdspladser uden om departementets firewall, at et stort antal brugere
havde administratorrettigheder, samt at der manglede rutiner for dokumentation og kontrol af bru-
gen af disse rettigheder. Manglerne medfører en risiko for, at systemerne går ned i kortere eller
længere tid, hovedsageligt som følge af virus- og andre destruktive programmer. Da Socialministe-
riet er afhængigt af velfungerende it-systemer, kan nedetid påvirke departementets opgavevareta-
gelse. Endelig kan nogle former for destruktive programmer medføre, at funktionsadskillelsen i
bl.a. økonomi- og betalingssystemer sættes ud af kraft, samt at fortrolige dokumenter utilsigtet di-
stribueres via e-mail. Ministeriet har oplyst, at de har taget Rigsrevisionens anbefalinger til efter-
retning og vil følge dem. Implementeringen af anbefalingerne er indarbejdet i ministeriets it-plan-
lægning for 2005. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
146. Rigsrevisionen har revideret
Kofoeds Skole,
som er omfattet af en § 9-aftale om
intern revi-
sion.
Rigsrevisionen har gennemgået årsrapporten med hovedvægt på målrapportering og regnska-
bets statuskonti og udført bevillingskontrol. Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og til-
syn med den interne revision for at vurdere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af Kofoeds
Skoles regnskab på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionen har bl.a. gennemgået den interne
revisions væsentligste revisionskonklusioner og årsberetning.
Rigsrevisionens gennemgang af målrapporteringen i årsrapporten viste, at der var foretaget en
kort og fokuseret rapportering om målopfyldelsen. For de mål, der ikke var opfyldt, var der foreta-
get hensigtsmæssige analyser af årsagen hertil. Rigsrevisionen fandt dog, at skolen bør arbejde på
at forbedre sammenhængen mellem faglige og økonomiske mål.
62
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Ved gennemgangen af statuskontiene bemærkede Rigsrevisionen, at skolen manglede en fuld-
stændig afstemning af en konto for tilgodehavender vedrørende beskæftigelsesordninger. Skolen
forventede, at resultatet af den endelige afstemning kunne medføre, at der i 2005 skulle foretages
korrektioner på 0,2-0,3 mio. kr. mellem de statsfinansierede og de privatfinansierede områder.
Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgangen af Kofoeds Skoles årsrapport, at revisor i revi-
sionsprotokollatet i lighed med tidligere år havde bemærket, at der ikke var etableret et timesags-
system til registrering og allokering af løntimer. Dette medførte en risiko for, at lønudgifter blev
henført til de forkerte omkostningssteder på skolen, så finanslovbevillingen muligvis dækkede løn-
udgifter, der burde dækkes af de private midler. Skolen oplyste, at de i 2005 har implementeret et
timesagssystem.
Rigsrevisionen finder dette hensigtsmæssigt, da der hermed er etableret et grundlag for forde-
ling af lønudgifterne til de korrekte omkostningssteder fremover.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Kofoeds Skoles regnskabsaflæggelse var til-
fredsstillende, og at regnskabet samlet set var rigtigt.
63
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0064.png
J. § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
147. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bestod i 2004 af i alt 10 virksomheder. Ud over departe-
mentet drejede det sig bl.a. om Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut.
Samtlige virksomheder fremgår af bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 19.
Tabel 19. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
1.197
1.029
64.584
105
66.915
17.753
148. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Der blev på ministerområdet
derudover gennemført 11 revisioner.
149. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt de væsentligste resultater til departe-
mentet. Revisionerne gav anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som op-
følgning herpå oplyst, at de vil tage de nødvendige initiativer.
150. I tabel 20 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
64
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0065.png
Tabel 20. Revisionen for 2004 på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
I alt
10
10
5
2
1
2
1
31
0
4
2
1
2
1
10
1
0
1
0
0
151. Det fremgår af tabel 20, at 10 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 1 blev be-
dømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke an-
ledning til bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at
der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner,
som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt
på, at tilskudsadministrationen i departementet, som repræsenterer en meget væsentlig del af ministeriets
udgiftsområde, er vurderet som tilfredsstillende. Ved revisionen i årets løb ved Sundhedsstyrelsen har Rigs-
revisionen konstateret svagheder ved forretningsgange og interne kontroller. Dette ændrer dog ikke ved
Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.
152. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
tilskudsrevision ved departementet
•
revisionen i årets løb ved Sundhedsstyrelsen
•
it-revision ved Lægemiddelstyrelsen.
153.
Tilskudsrevisionen ved departementet
omfattede ud over partistøtten til Folketingets partier
bl.a. § 16.51.72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet § 16.91.11.20. Statstil-
skud til kommuner. Revisionen viste, at tilskudsforvaltningen samlet set var tilfredsstillende.
Tilskudsrevisionen af partistøtten til Folketingets partier viste, at denne tilskudsadministration
var meget tilfredsstillende. Revisionen viste, at partistøtten var beregnet korrekt, og at regnskabet
65
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
for den udbetalte partistøtte var rigtigt. Revisionen viste endvidere, at departementets dispositioner
var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-
taler og sædvanlig praksis, og at sagsbehandlingen i udstrakt grad var informerende over for de en-
kelte partier. Da revisionen af partistøtten viste, at den var beregnet korrekt, at departementet hav-
de foretaget kontrol af, at de fornødne erklæringer mv. var modtaget, og havde vurderet, at der ik-
ke var grund til at foretage yderligere undersøgelser, fandt Rigsrevisionen ikke anledning til at kræ-
ve regnskabsmateriale til gennemsyn fra tilskudsmodtagerne.
Tilskudsrevisionen af § 16.51.72. Pulje til at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet og
§ 16.91.11.20. Statstilskud til kommuner viste, at tilskudsyders administration og regnskabsaflæg-
gelse på begge tilskudsordninger og tilskudsmodtagers anvendelse af midlerne samlet set var til-
fredsstillende.
154.
Revisionen i årets løb ved Sundhedsstyrelsen
viste, at styrelsens regnskabsaflæggelse var rig-
tig, og at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og an-
dre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Den stikprøvevise gennemgang af
bilag viste, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set ikke fungerede
helt tilfredsstillende, idet de ikke fuldt ud opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regn-
skabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede derfor ikke i tilstrække-
lig grad til at sikre regnskabets rigtighed, navnlig for så vidt angik edb-anvendelse og regnskabs-
mæssig registrering.
Rigsrevisionen bemærkede, at superbrugeradgangen blev varetaget af én medarbejder. Af sik-
kerhedsmæssige årsager bør opgaven løses af 2 personer i forening. Styrelsens fastsættelse af ge-
byrer fulgte ikke de statslige kalkulationsregler, idet der ikke var fuld dækning for de omkostnin-
ger, der medgik til sagsbehandlingen af visse typer af autorisationer. Der var endvidere et usikkert
beregningsgrundlag for gebyrerne. Derudover henstod der på en lang række af styrelsens behold-
ningskonti gamle poster, der burde have været udlignet.
155.
It-revisionen ved Lægemiddelstyrelsen
viste, at den generelle it-sikkerhed var væsentligt for-
bedret i forhold til Rigsrevisionens bemærkninger i pkt. 195 i statsrevisorernes beretning nr. 15/03
om revisionen af statsregnskabet for 2003.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at især it-styringen er tilrettelagt mere hensigtsmæssigt, så
den samlede vurdering nu er tilfredsstillende. Som eksempel herpå kan nævnes, at styrelsen var i
gang med at samle driften af systemerne hos samme driftsoperatør, ligesom de havde defineret da-
ta- og systemejere.
66
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0067.png
K. § 17. Beskæftigelsesministeriet
156. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2004 af i alt 7 virksomheder. Ud over departementet dreje-
de det sig om Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsmiljørådets Service Center, Arbejds-
skadestyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 21.
Tabel 21. Beskæftigelsesministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Overførsler til kommuner.......................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
1.451
2.833
54.920
30.978
90.182
1.597
157. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol for samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision for alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere
revideret Arbejdsformidlingen, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der blev på mi-
nisterområdet derudover gennemført 14 revisioner.
158. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de
vil tage de nødvendige initiativer.
159. I tabel 22 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
67
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0068.png
Tabel 22. Revisionen for 2004 på Beskæftigelsesministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af kommunal afregning
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
7
7
3
3
2
3
1
1
1
1
29
0
1
1
8
7
0
1
2
2
1
2
1
1
2
1
0
0
160. Det fremgår af tabel 22, at 8 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 7 blev bedømt
som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning
til bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Beskæftigelsesministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er
etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for-
skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på,
at tilskudsforvaltningen i Arbejdsdirektoratet, som repræsenterer en meget væsentlig del af Beskæftigelses-
ministeriets udgiftsområde, er vurderet som tilfredsstillende. Rigsrevisionen har vurderet, at forretningsgan-
gene og de interne kontroller ved en række virksomheder ikke har været helt tilfredsstillende. Da Rigsrevisio-
nen imidlertid ikke har konstateret væsentlige fejl og mangler i virksomhedernes regnskaber, ændrer dette
ikke ved Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.
161. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
68
generelt om regnskabsgodkendelse
revision i årets løb ved Arbejdstilsynet
lønrevision ved Arbejdstilsynet
tilskudsrevision ved Arbejdsdirektoratet
revision i årets løb ved Arbejdsmarkedsstyrelsen
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
•
•
•
•
•
revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet
generelt om revision af Arbejdsformidlingen
revision ved AF-region Vestsjælland (intern revision)
revision ved AF-region Frederiksborg (intern revision)
Revision ved AF-region Århus (intern revision).
162. Ved revisionerne i årets løb konstaterede Rigsrevisionen, at
godkendelsen af regnskaberne
for Beskæftigelsesministeriets virksomheder
ikke var tilrettelagt i overensstemmelse med reglerne i
statsregnskabsbekendtgørelsen, hvorefter den enkelte virksomhed har det fulde ansvar for godken-
delsen. I Beskæftigelsesministeriet var ansvaret for godkendelsen delt mellem Beskæftigelsesmini-
steriets AdministrationsCenter (BAC) og de enkelte virksomheder. BAC’s godkendelse skulle sik-
re, at forbruget af givne bevillinger samt aktiver og passiver var opgjort korrekt, mens virksomhe-
dernes godkendelse skulle sikre, at forbruget af bevillingerne forekom rimeligt, og at aktiver og
passiver havde en rimelig størrelse. Rigsrevisionen konstaterede desuden, at virksomhederne ikke
modtog relevante afstemninger fra BAC til brug for regnskabsgodkendelsen.
Rigsrevisionen henstillede, at Beskæftigelsesministeriet sikrer, at virksomhedernes godkendel-
sesprocedurer fremover tilrettelægges, så ansvaret for godkendelsen af regnskabet som helhed pla-
ceres entydigt hos virksomhederne. Rigsrevisionen henstillede endvidere, at BAC fremover forsy-
ner virksomhederne med det relevante afstemningsmateriale til brug for regnskabsgodkendelsen.
Ministeriet har tilsluttet sig, at det fulde ansvar for regnskabsgodkendelsen påhviler virksomhe-
derne, og har fra 2005 ændret proceduren for godkendelsen i overensstemmelse hermed.
163.
Revisionen i årets løb ved Arbejdstilsynet
viste, at tilsynets regnskabsaflæggelse var rigtig.
Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/godkendelse mv.
med enkelte undtagelser var korrekte, og at dispositionerne generelt var i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Derimod fandt Rigsrevisionen, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet
set ikke var helt tilfredsstillende, da de ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig
regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i til-
strækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Manglerne i forretningsgangene og de interne kontroller vedrørte navnlig områderne edb-an-
vendelse, forvaltning af interne bilag, diverse regnskabsopgaver og aflæggelse af regnskab, der blev
vurderet som ikke helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen bemærkede bl.a., at opsætningen af bruger-
roller i Navision Stat var mangelfuld, idet roller i en række tilfælde var tildelt brugere, uden at dis-
se havde den pågældende regnskabsfunktion. Dertil kom, at midlertidigt lagrede betalingsdata ikke
var tilstrækkeligt beskyttet mod uretmæssige ændringer. Dokumentationen for omposteringer var
mangelfuld, og der var i visse tilfælde foretaget rettelse af rejseafregninger efter attestationen. Der
var ikke etableret fornøden funktionsadskillelse mellem indkøb og registrering af inventar, ligesom
inventarregistreringen var mangelfuld. Endelig bemærkede Rigsrevisionen, at godkendelsen af
regnskabet var delt mellem BAC og Arbejdstilsynet, jf. de generelle bemærkninger herom ovenfor.
164.
Lønrevisionen ved Arbejdstilsynet
viste, at regnskabsaflæggelsen på lønområdet var rigtig.
Rigsrevisionen vurderede dog, at forretningsgange og interne kontroller på løn- og personaleområ-
69
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
det ikke var helt tilfredsstillende. De mangler, Rigsrevisionen konstaterede, havde ikke en sådan
karakter, at de påvirkede det samlede regnskab, men Rigsrevisionen fandt det ikke helt tilfredsstil-
lende, at der var usikkerhed i lønforvaltningen på områderne organisation og regnskabsinstruks,
forvaltning af aftaler og overenskomster, indrapportering og godkendelse samt uddatabehandling.
Arbejdstilsynet har oplyst, at BAC i fremtiden skal varetage lønanvisninger for Arbejdstilsynet.
165.
Tilskudsrevisionen ved Arbejdsdirektoratet
omfattede tilskud til dagpengeudgifter, efterløn
og overgangsydelse. Revisionen viste, at Arbejdsdirektoratets regnskabsaflæggelse på tilskudsom-
rådet og a-kassernes anvendelse af midlerne samlet set var rigtig, og at dispositionerne var i over-
ensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Det var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgan-
ge og interne kontroller var tilfredsstillende, da de medvirkede til at sikre en rigtig regnskabsaflæg-
gelse.
166.
Revisionen i årets løb ved Arbejdsmarkedsstyrelsen
viste, at styrelsens regnskabsaflæggelse
var rigtig. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering mv. med enkelte und-
tagelser var korrekte, og at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse med meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Derimod fandt
Rigsrevisionen, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller samlet set ikke fungere-
de helt tilfredsstillende, idet de ikke fuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig
regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i til-
strækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at BAC’s regnskabsinstruks manglede beskrivelse af an-
svars- og kompetencefordelingen vedrørende flere væsentlige opgaver, der har betydning for Ar-
bejdsmarkedsstyrelsens regnskabsvæsen og edb-funktioner. Vedligeholdelsen af brugerrettigheder
vedrørende Navision Stat var mangelfuld, og midlertidigt lagrede betalingsdata var ikke beskyttet
mod uretmæssige ændringer. Arbejdsmarkedsstyrelsen fremsendte mange fakturaer for sent til
BAC med deraf følgende forsinket registrering og betaling, og efterregningen af fakturaer var
mangelfuld. Endelig konstaterede Rigsrevisionen, at godkendelsen af regnskabet var delt mellem
BAC og Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. de generelle bemærkninger herom ovenfor.
167.
Revisionen af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet
omfattede departementet, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at regn-
skabet på refusionsområdet var rigtigt, og at der var disponeret i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Derimod
fandt Rigsrevisionen, at den regnskabsmæssige forvaltning af statsrefusioner til kommunerne ikke
var helt tilfredsstillende. Den udførte revision viste, at etablerede forretningsgange ikke var blevet
fulgt i tilstrækkeligt omfang. Dette betød, at ministeriet ikke rettidigt og korrekt havde registreret
udbetalte refusioner i statsregnskabet og først i 4. kvartal 2004 foretog korrekt kontering af de ud-
betalte refusioner til kommunerne. Endvidere havde ministeriet ikke overholdt frister for udligning
af mellemregningskonti i henhold til en indgået driftsaftale med Socialministeriet, så Socialmini-
steriet ved periodeafslutningen for 1. halvår havde oparbejdet et udlæg på 13,8 mia. kr. for Be-
skæftigelsesministeriet. Ved årsafslutningen var alle udlæg udlignet, hvorfor det ikke påvirkede det
70
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
endelige regnskab. Endelig var ministeriets gennemgang af kommunale revisionsberetninger for
2002 generelt fokuseret på revisors detaljerede rapportering om resultatet af sagsrevisionen, mens
der var mindre fokus på revisors samlede konklusioner og vurderinger samt reelt udestående pro-
blemer.
Beskæftigelsesministeriet har efterfølgende foretaget en hensigtsmæssig og tilfredsstillende op-
følgning på de konstaterede forhold.
168. Rigsrevisionen har revideret
Arbejdsformidlingen,
som er omfattet af en § 9-aftale om
intern
revision.
Rigsrevisionen har udført løbende revision og afsluttende revision af udvalgte regnskabsområ-
der samt bevillingskontrol. Rigsrevisionens løbende revision har omfattet lønrevision ved AF-re-
gion Fyn og AF-region Storkøbenhavn.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af Arbejdsformidlingens regnskab på den interne
revisions arbejde. Rigsrevisionen har bl.a. gennemgået den interne revisions væsentligste revisions-
konklusioner og den interne revisions årsberetning.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Arbejdsformidlingens regnskabsaflæggelse
var tilfredsstillende. Det er samtidig Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet var rigtigt, og at de
dispositioner, der var omfattet af regnskabsaflæggelsen, var i overensstemmelse med meddelte be-
villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
169. Ved
revisionen ved AF-region Vestsjælland
konstaterede den interne revision bl.a., at regio-
nen ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret den sagsbehandling, der havde fundet sted i
forbindelse med bevillinger til projekter. Dertil kom, at beslutningsgrundlaget for bevilling af til-
skud til projekter ikke i alle tilfælde var tilstrækkeligt oplyst. Disse mangler samt en utilstrækkelig
implementering af Arbejdsmarkedsstyrelsens ”Vejledning om drifts- og aktiveringsbevillingens an-
vendelsesområde (Gråzonevejledningen)” medførte, at regionen afholdt udgifter over aktiverings-
bevillingen (§ 17.46.11), som burde være finansieret af driftsbevillingen (§ 17.45.01). Endelig
havde regionen i forhold til anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen (§ 17.46.11.20)
fastsat betalingsmodeller, der ikke var i overensstemmelse med gældende retsgrundlag. Den inter-
ne revision fandt, at disse forhold ikke var tilfredsstillende.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilsluttet sig den interne revisions kritikpunkter og har indskærpet
over for regionen, at der skal udarbejdes skriftlige procedurer for henholdsvis den løbende opfølg-
ning og den endelige opfølgning (evaluering) af bevillingsanvendelsen.
Rigsrevisionen er enig i den interne revisions vurdering.
170. Ved
revisionen ved AF-region Frederiksborg
konstaterede den interne revision, at regionen
ikke havde iværksat de nødvendige initiativer på baggrund af revisionsgennemgangen for 2001.
Regionen havde således fortsat en utilstrækkelig og fejlagtig vurdering af retsgrundlaget for be-
villing af tilskud til projekter. Regionens praksis, for så vidt angår vurderingen af om udgifter skal
afholdes på driftsbevillingen (§ 17.45.01) eller aktiveringsbevillingen (§ 17.46.11), var stadig usik-
ker og fejlbehæftet. Administrationen af udbud var usikker og ikke på alle områder i overensstem-
71
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
melse med gældende regler. Det blev endvidere konstateret, at regionen havde fastsat en række
regler, der afskar eller begrænsede lovgivningens krav og de almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper om det pligtmæssige skøn ved behandlingen af bl.a. sager om aktiveringstilbud og om til-
lægsydelser. Den interne revision fandt ikke, at disse forhold var tilfredsstillende, navnlig da til-
svarende forhold blev påtalt i revisionsberetningen for 2001.
Den interne revision fandt det på denne baggrund nødvendigt at orientere Arbejdsmarkedssty-
relsen umiddelbart efter fremsendelsen af beretningen til regionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværk-
satte umiddelbart efter modtagelsen af den interne revisions beretning opfølgningsinitiativer over
for regionen.
Rigsrevisionen er enig i den interne revisions vurdering.
171. Ved
revisionen ved AF-region Århus
konstaterede den interne revision, at regionen ikke hav-
de iværksat de nødvendige initiativer/ændret praksis på baggrund af revisionsgennemgangen for
1999.
Regionen bevilgede således fortsat tilskud af aktiveringsbevillingen til koordination mv. af job-
rotationsprojekter uden at påse, at betingelserne for ydelse af tilskud over aktiveringsbevillingen
var opfyldt ved de konkrete jobrotationsprojekter.
Den interne revision vurderede, at dette ikke var tilfredsstillende, og at det var en skærpende
omstændighed, at en tilsvarende problemstilling blev påtalt i revisionsberetningen for 1999.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilsluttet sig den interne revisions kritikpunkter og har indskærpet
over for regionen, at de mangelfulde procedurer skal ændres.
Rigsrevisionen er enig i den interne revisions vurdering.
72
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0073.png
L. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
172. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) bestod i 2004
af i alt 3 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig om Udlændingestyrelsen og Flygt-
ningenævnet. Revisionen har endvidere omfattet Dansk Røde Kors’ Asylafdeling.
Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 23.
Tabel 23. Integrationsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Overførsler til/fra kommuner .................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
260
712
254
2
2.545
3.773
22
173. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der
blev på Integrationsministeriets område derudover gennemført i alt 8 revisioner.
174. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionen gav an-
ledning til enkelte bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
Rigsrevisionens igangværende undersøgelse af administrationen af asylsager i Udlændingesty-
relsen er ikke omtalt i denne beretning, da Udlændingestyrelsens administration af asylsager m.m.
ikke vedrører regnskabsaflæggelsen.
175. I tabel 24 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
73
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0074.png
Tabel 24. Revisionen for 2004 på Integrationsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Bygge- og anlægsrevision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Revision af kommunal afregning
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
3
3
1
2
1
1
1
1
1
1
15
0
1
2
1
1
1
1
1
1
9
0
0
0
0
176. Det fremgår af tabel 24, at alle områder blev bedømt som tilfredsstillende. Bevillingskontrol-
len og den afsluttende revision gav ikke anledning til bemærkninger, som var så væsentlige, at de
omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Integrationsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er eta-
bleret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-
ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
177. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
revision af kommunal afregning ved departementet
•
revision af Dansk Røde Kors’ Asylafdeling.
178.
Revisionen af kommunal afregning ved departementet
viste, at regnskabsaflæggelsen var rig-
tig, at ministeriets administration af refusioner var tilfredsstillende, og at dispositionerne omfattet
af regnskabsaflæggelsen var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-
ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen har i sin vurdering lagt vægt på, at ministeriet har etableret hensigtsmæssige og
betryggende forretningsgange for den regnskabsmæssige forvaltning af statsrefusionen til kommu-
74
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
nerne. Rigsrevisionen fandt endvidere, at ministeriet førte et tilstrækkeligt tilsyn med de overførte
statslige midler til kommunerne, og at ministeriets vurdering af de enkelte kommuners administra-
tion og regnskabsaflæggelse, baseret på gennemgang af revisionsberetningerne, var nuanceret og
balanceret.
179. Rigsrevisionen har revideret
Dansk Røde Kors’ Asylafdeling (DRKA),
som er omfattet af en
§ 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har gennemgået årsrapporten med hovedvægt på målrapportering og regnska-
bets statuskonti samt udført bevillingskontrol. Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og
tilsyn med den interne revision for at vurdere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af
DRKA’s regnskab på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionen har bl.a. gennemgået den inter-
ne revisions væsentligste revisionskonklusioner og revisionsprotokollater mv.
Rigsrevisionens gennemgang af målrapporteringen i DRKA’s årsrapport viste, at der var fore-
taget en kort og fokuseret rapportering om målopfyldelsen. For de mål, der ikke var opfyldt, var
der foretaget analyse af årsagen hertil samt redegjort for tiltag til forbedring af den fremtidige mål-
opfyldelse. DRKA kunne dog forbedre sammenhængen mellem faglige og økonomiske forhold i
årsrapporten ved at redegøre for det anvendte resurseforbrug, der har været forbundet med målop-
fyldelsen. Det var Rigsrevisionens vurdering, at målrapporteringen samlet set var tilfredsstillende.
Integrationsministeriet har efterfølgende oplyst, at DRKA er opmærksom på problemstillingen
med sammenhængen mellem de faglige og økonomiske forhold. DRKA arbejder derfor på flere
områder med at styrke denne sammenhæng, bl.a. ved at implementere en ny model til fordeling af
omkostninger.
Rigsrevisionen konstaterede ved gennemgang af den interne revisors protokollat om revisionen
for 2004, at DRKA’s ledelse havde iværksat en række initiativer, der imødekom de kritikpunkter,
den interne revisor havde anført ved årets revision og tidligere års revisioner.
DRKA havde således i samarbejde med den interne revision udarbejdet en model til at sikre
rettidig afstemning af registreringerne af løn og gager mellem DRKA’s økonomisystem, SLS og
indberetning til ToldSkat. DRKA havde endvidere indført en procedure, der sikrede, at de ikke
fremover kom til at udbetale løn til fratrådte medarbejdere, som var sket i enkelte tilfælde. Endelig
var der foretaget forbedringer af de generelle it-kontroller på områder, hvor asylafdelingen selv va-
retager it-aktiviteterne.
Rigsrevisionen finder de iværksatte initiativer hensigtsmæssige.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at DRKA’s regnskabsaflæggelse var tilfredsstil-
lende, og at regnskabet samlet set var rigtigt.
75
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0076.png
M. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
180. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) bestod i 2004 af
i alt 24 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig bl.a. om Forskningsstyrelsen, IT- og
Telestyrelsen, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, 12 universiteter og Forskningscenter
Risø. Samtlige virksomheder fremgår af bilag 1.
Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 25.
Tabel 25. Videnskabsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
7.983
8.078
3.745
714
20.520
7.743
181. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Danmarks Tekniske Universitet, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der
blev på Videnskabsministeriets område derudover gennemført i alt 30 revisioner.
182. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionen gav an-
ledning til enkelte bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
183. I tabel 26 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
76
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0077.png
Tabel 26. Revisionen for 2004 på Videnskabsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
1
1
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Bygge- og anlægsrevision
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
24
24
12
7
1
7
2
1
1
79
0
9
7
1
3
2
1
1
24
6
5
3
3
2
3
184. Det fremgår af tabel 26, at 24 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 6 områder
blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende og 1 område ikke tilfredsstillende. Bevillingskontrollen
og den afsluttende revision gav anledning til i alt 5 bemærkninger, som var så væsentlige, at de
omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Videnskabsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er eta-
bleret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-
ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at
regnskabsforvaltningen ved 6 ud af 8 universiteter, som repræsenterer en meget væsentlig del af Viden-
skabsministeriets udgiftsområde, er vurderet som tilfredsstillende. Rigsrevisionen har konstateret problemer
med it-sikkerheden ved Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
samt IT-Universitetet. Rigsrevisionen har konstateret fejl i regnskabet for Dansk Polarcenter. Da virksomhe-
den repræsenterer en mindre del af ministerområdets udgifter, ændrer fejlene ikke ved Rigsrevisionens sam-
lede vurdering af ministerområdet.
185. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
revision i årets løb, afsluttende revision og bevillingskontrol ved Dansk Polarcenter
•
revision i årets løb ved 8 universiteter
•
revision af Danmarks Tekniske Universitet
77
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
•
•
•
•
afsluttende revision af Forskningscenter Risø og Dansk Dekommissionering
bevillingskontrol af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
it-revision ved Syddansk Universitet
it-revision ved Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og IT-Universitetet.
186.
Revisionen i årets løb ved Dansk Polarcenter (DPC)
viste, at regnskabsaflæggelsen var rig-
tig, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-
ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne
kontroller fungerede ikke helt tilfredsstillende, da de ikke fuldt ud opfyldte de krav, der stilles til
en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede
dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed. Den stikprøvevise gennemgang
af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/godkendelse mv. var korrekte, og at dispositioner-
ne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen har ved vurderingen af forretningsgangene og de interne kontroller lagt vægt
på, at regnskabsinstruks, edb-anvendelse, forvaltning af udgifter, interne bilag, indtægter og vare-
beholdninger samt aflæggelse af regnskab ikke var helt tilfredsstillende.
Ved revisionen blev bl.a. konstateret, at der ikke i alle tilfælde var adskillelse mellem disposi-
tions- og godkendelsesberettigede, at varer i enkelte tilfælde blev modtaget og godkendt af samme
person, som rekvirerede varen, at sikkerhedsinstruksens kontrolprocedurer for brugervedligehol-
delse ikke blev gennemført, samt at ledelsen ikke sikrede, at der blev fulgt regelmæssigt op på de
forfaldne tilgodehavender.
DPC har efterfølgende oplyst, at de nu har opstillet procedure for adskillelse mellem dispositions-
og godkendelsesberettigede og indskærpet dette over for personalet.
Ved
den afsluttende revision af DPC
fulgte Rigsrevisionen bl.a. op på centrets debitorforvalt-
ning. DPC oplyste, at de var i færd med at gennemgå alle forfaldne tilgodehavender, hvoraf flere
gik tilbage til 2001.
Rigsrevisionen fandt det uheldigt, at DPC i en længere periode ikke havde sikret en løbende
opfølgning på debitorer.
DPC har senest den 30. september 2005 rykket debitorer og har oplyst, at der herefter ikke er
åbne debitorer med forfaldsdato før 31. december 2004. Øvrige debitorer vil blive overdraget til
ToldSkat.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at DPC’s igangværende arbejde styrker debitorforvaltningen
og vil bidrage til en mere sikker regnskabsaflæggelse.
Rigsrevisionen konstaterede herudover, at DPC havde iværksat initiativer til at forbedre forret-
ningsgangene og de interne kontroller på de områder, som blev vurderet som ikke helt tilfredsstil-
lende ved revisionen i årets løb.
187. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med
bevillingskontrollen
flere uoverensstemmelser
mellem oplysningerne i
DPC’s
årsrapport og oplysningerne i statsregnskabet.
Udgifterne vedrørende § 19.55.03.97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter var ifølge oplys-
ningerne i årsrapporten på 15,6 mio. kr., mens udgifterne ifølge statsregnskabet var på 20 mio.
kr.
78
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
I den supplerende regnskabsmæssige forklaring oplyste ministeriet, at forskellen på oplysnin-
gerne i DPC’s årsrapport og statsregnskabet dels skyldtes, at centret fejlagtigt ikke havde medtaget
en post vedrørende logistik, dels at centret havde udeladt en række omposteringer i årsrapporten.
Ministeriet anmodede samtidig DPC om at gennemgå bogføringen for 2004. Denne gennem-
gang viste flere fejlposteringer og mangler, hvilket sammen med de tidligere nævnte forhold med-
førte, at udgifterne i årsrapporten var 4,4 mio. kr. lavere end det korrekte beløb på 20 mio. kr., der
fremgik af statsregnskabet.
Rigsrevisionen finder det uheldigt, at DPC ved udarbejdelsen og Videnskabsministeriet ved
godkendelsen af årsrapporten ikke sikrede overensstemmelse med statsregnskabet.
188. Ministeriet oplyste, at der er truffet aftale med DPC om, at bogføringen for 2005 varetages af
departementet.
189. Rigsrevisionen gennemførte
revision i årets løb ved 8 ud af 12 universiteter
på udvalgte
regnskabsområder. Det drejede sig om procedurer for budgettering og aflæggelse af regnskab, for-
valtningen af aktiver og passiver samt forvaltningen af udgifter og indtægter, herunder tilskudsfi-
nansieret forskningsvirksomhed. Revisionen blev udført på Københavns Universitet (KU), Aarhus
Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU), Roskilde Universitetscenter (RUC), Handelshøjsko-
len i København (CBS), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Danmarks Farmaceuti-
ske Universitet (DFU) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Revisionen viste, at regnskabsaflæggelsen på universiteterne var rigtig, og at dispositionerne
var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-
taler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede til-
fredsstillende på 6 ud af 8 universiteter og opfyldte generelt de krav, der stilles til en god og påli-
delig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed til at
sikre regnskabets rigtighed på de 6 universiteter.
For så vidt angår KU og RUC viste revisionen, at de gennemgåede forretningsgange og interne
kontroller på revisionstidspunktet samlet set ikke var helt tilfredsstillende og dermed ikke fuldt ud
opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed ikke i tilstrækkelig
grad medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed, jf. pkt. 193 og 194.
Den stikprøvevise gennemgang af bilag ved alle universiteterne viste, at beløb, kontering og at-
testation/godkendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse med meddel-
te bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Revisionen viste videre, at på områderne forvaltning af aktiver og passiver samt tilskudsfinan-
sieret forskningsvirksomhed havde de fleste universiteter behov for at forbedre forretningsgangene
og de interne kontroller, jf. pkt. 192.
190. På baggrund af gennemgangen af universiteternes procedurer for budgettering finder Rigsre-
visionen anledning til at fremhæve budgetlægningen på KVL. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at
KVL’s budgettering kan være et eksempel på bedste praksis på området. KVL udarbejder et rul-
lende 2-årigt budget, hvor bevillingerne er delt op på institutter mv. med angivelse af resultatkrav
og mål. Budgettet udarbejdes på grundlag af tildelte bevillinger og 6-årige tidsserieanalyser af alle
institutters aktiviteter og bidrag til KVL’s formål.
79
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
191. Gennemgangen af universiteternes afstemningsprocedurer for aktiver og passiver og de stik-
prøvevise undersøgelser af aktiv- og passivposter viste, at afstemningerne på 5 af de 8 reviderede
universiteter (KU, AU, KVL, CBS og RUC) ikke havde en helt tilfredsstillende kvalitet. Det blev
konstateret, at afstemningerne ikke var rettidige og fuldstændige, dvs. ikke omfattede alle poster i
regnskabet. Herudover blev konstateret, at afstemningerne hverken indeholdt de nødvendige op-
lysninger om fx posternes alder eller oplysning om stillingtagen til åbentstående poster. Det var
dermed ikke muligt at vurdere de enkelte poster og dermed saldiene.
KVL har efterfølgende gennemført ændrede forretningsgange på området, hvilket Rigsrevisio-
nen har fundet tilfredsstillende.
Revisionen viste videre, at afstemningerne på KU, AU og RUC var så mangelfulde, at de ikke
gav tilstrækkelig sikkerhed for, at de registrerede aktiver og passiver blev opgjort korrekt. På
grundlag af Rigsrevisionens gennemgang af afstemningsprocedurerne og supplerende undersøgel-
ser af aktiv- og passivposter er det dog Rigsrevisionens opfattelse, at universiteternes registreringer
af aktiver og passiver generelt var rigtige.
Rigsrevisionen finder det uheldigt, at mere end halvdelen af de reviderede universiteter ikke
havde sikret rettidige og fuldstændige afstemninger, da dette er en helt grundlæggende regnskabs-
opgave.
192. Revisionen af tilskudsfinansieret forskningsaktivitet omfattede en gennemgang og vurdering
af universiteternes administrative procedurer for ansøgning, kontraktindgåelse, gennemførelse af
projekterne og afrapportering over for tilskudsyder samt den regnskabsmæssige behandling af pro-
jekterne. Endvidere gennemgik Rigsrevisionen et antal projekter for at belyse, om procedurerne
blev fulgt.
Universiteternes administration af tilskudsfinansieret forskningsaktivitet er kendetegnet ved en
høj grad af decentralisering af de interne kontroller til de enkelte institutter. Det er de enkelte for-
skere, der er bevillingshavere og dermed har ansvaret for basal regnskabsmæssig opfølgning på
projekterne (decentral kontrol). Den centrale regnskabsforvaltning foretager registreringerne i
regnskabssystemet på grundlag af forskernes oplysninger. Samtidig tager den centrale forvaltning
selvstændigt stilling til, om forretningsgange er overholdt, og følger løbende op på projekterne
(centrale kontroller). Hvis de interne kontroller er mangelfulde i det ene led, kan det andet led der-
for helt eller delvist kompensere herfor.
Gennemgangen af universiteternes forretningsgange vedrørende den regnskabsmæssige be-
handling af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed viste, at RUC ikke havde udarbejdet forret-
ningsgangsbeskrivelser, og at beskrivelserne var mangelfulde ved KU, AAU og CBS.
Gennemgangen viste videre, at de centrale kontroller var mangelfulde på AU, RUC, CBS og
DPU, og at der ikke fandtes centrale kontroller på KU og AAU.
Med hensyn til de decentrale kontroller var disse ikke helt tilstrækkelige på nogen af de revide-
rede universiteter.
Rigsrevisionen konstaterede især fejlkonteringer på KU, hvor de decentrale afstemninger af
projekterne ikke var dækkende, og hvor der ikke var fastsat centrale kontroller, der kunne opfange
fejlene. KU har efterfølgende oplyst, at de har iværksat en række tiltag for at forbedre afstemnin-
ger både på centralt og decentralt niveau, ligesom alle eksternt finansierede projekter er gennem-
gået, og der er indført nye forretningsgange på området.
80
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionen konstaterede herudover fejlkonteringer på CBS, hvor både decentrale og centra-
le kontroller var mangelfulde.
Projektgennemgangene viste, at projekterne i mange tilfælde var mangelfuldt dokumenteret.
Aftaler om fravigelse af krav om afgivelse af revisionserklæring i projektkontrakterne var aftalt
mundtligt, åbningsbrev og afslutningsbrev forelå ikke i sagerne, budgetter var ikke korrekt under-
skrevet, timesedler manglede attestation, og tillægskontrakter manglede. På en række projekter
havde der ikke været aktivitet i flere år. Flere af disse projekter var afsluttet og burde være regn-
skabsmæssigt lukket, men stod stadig opført i regnskabet.
Revisionen viste samlet set, at alene KVL og DFU havde tilrettelagt en tilfredsstillende admini-
stration og kontrol vedrørende tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Rigsrevisionen anbefale-
de derfor, at universiteternes centrale regnskabsforvaltninger styrker opfølgningen på området.
193. Revisionen i årets løb ved KU viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne
var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede afta-
ler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede ikke
helt tilfredsstillende, da de ikke fuldt ud opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regn-
skabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i tilstrække-
lig grad til at sikre regnskabets rigtighed. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb,
kontering og attestation/godkendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen har ved vurderingen af forretningsgangene og de interne kontroller lagt vægt
på, at universitetets afstemninger af aktiver og passiver samt eksterne tilskudsmidler, som tidligere
omtalt, ikke var rettidige, fuldstændige og dækkende, hvilket medførte usikkerhed om regnskabets
rigtighed.
KU har efterfølgende oplyst, at de har gennemført en række tiltag, herunder en styrkelse af be-
mandingen på de regnskabsopfølgende områder i den centrale økonomiforvaltning og indført nye
økonomistyringsprincipper og et nyt økonomisystem.
194. Revisionen i årets løb ved RUC viste, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositioner-
ne var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller fungerede
ikke helt tilfredsstillende, da de ikke fuldt ud opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig
regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i til-
strækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at
beløb, kontering og attestation/godkendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne var i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis.
Rigsrevisionen har ved vurderingen af forretningsgangene og de interne kontroller lagt vægt
på, at flere debitorer først blev registreret i regnskabet ved indbetalingen. Denne praksis medførte,
at debitorerne i RUC’s status var undervurderet, og at driftsindtægterne tilsvarende var for lave.
RUC har oplyst, at årsagen til de mangelfulde afstemninger hovedsageligt kunne tilskrives im-
plementeringen af nye regnskabsprincipper, hvilket medførte udsættelse af ajourføring af forret-
ningsgange, indtil det nye regelsæt var tilgængeligt.
81
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionen fulgte ved den afsluttende revision for 2004 op på sagen og bemærkede, at
RUC vil ændre praksis for debitorforvaltningen ved implementering af et nyt debitormodul i okto-
ber 2005. Dette vil sikre, at alle debitorer fremover bliver bogført så tidligt som muligt. Det er
Rigsrevisionens vurdering, at dette initiativ vil være med til at sikre, at alle tilgodehavender bliver
opkrævet rettidigt.
Revisionen i årets løb viste endvidere, at RUC havde stillet en ”kassekredit” til rådighed for
Børnehuset Korallen, der fungerer som daginstitution for børn af ansatte og studerende. Rigsrevisio-
nen fandt, at etableringen af denne kassekredit lå uden for RUC’s formål, ifølge universitetsloven.
RUC forelagde sagen for Videnskabsministeriet, der erklærede sig enig med Rigsrevisionen i,
at universitetscentret ikke kan yde økonomisk støtte til Børnehuset. Ministeriet oplyste, at der ikke
inden for universitetslovens rammer er hjemmel til kreditstillelse, kautionering eller anden form
for støtte til en sådan institution. RUC har oplyst, at de vil bistå institutionen med at få oprettet en
kassekredit, så mellemværendet, der pr. 31. december 2004 udgjorde 0,3 mio. kr., kan blive udlig-
net. RUC har efterfølgende oplyst, at mellemværendet med Børnehuset vil blive udlignet i oktober
2005.
Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at Foreningen Center for Ungdomsforskning i somme-
ren 2004 var flyttet til Learning Lab Danmark på Danmarks Pædagogiske Universitet, og at der
henstod et mellemværende mellem RUC og Foreningen Center for Ungdomsforskning, som ikke
var blevet endeligt opgjort og indkrævet i forbindelse med overflytningen. RUC har efterfølgende
opgjort mellemværendet til 0,5 mio. kr. og har nu overdraget sagen til inddrivelse gennem Kam-
meradvokaten, idet foreningen ikke ville anerkende kravet.
195. Rigsrevisionen har revideret
Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
som er omfattet af en
§ 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har gennemgået årsrapporten med hovedvægt på målrapportering og regnska-
bets statuskonti. Videre har Rigsrevisionen udført bevillingskontrol.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af DTU’s regnskab på den interne revisions arbej-
de. Rigsrevisionen har bl.a. gennemgået den interne revisions væsentligste revisionskonklusioner
og revisionsprotokollat.
På baggrund af Rigsrevisionens revision af årsrapporten samt Rigsrevisionens samarbejde og
tilsyn med den interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at DTU’s regnskabsaflæggelse
var tilfredsstillende, og at regnskabet samlet set var rigtigt.
196. Ved
den afsluttende revision af Forskningscenter Risø
bemærkede Rigsrevisionen, at projek-
ter for 8,9 mio. kr. ud af en samlet projektportefølje på 17,5 mio. kr. ikke havde haft aktiviteter i
2004. Nogle af disse projekter havde heller ikke haft aktiviteter i de foregående år og enkelte ikke
siden 1997.
Revisionen viste, at der fandtes debitorer på 5,4 mio. kr., der var mere end 4 måneder gamle,
hvoraf en del var forfaldne. En særlig kontrolkonto for modtagne varer, hvor der ikke var modtaget
en faktura, indeholdt en del mindre saldi fra 2002 og 2003 samt 1. halvår 2004, der ikke var udlignet.
Rigsrevisionen bemærkede, at der på en kreditorkonto forekom en debitering på 58 mio. kr.,
der vedrørte afholdte udgifter på vegne af Dansk Dekommissionering (50 mio. kr.) og en privat sam-
82
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
arbejdspartner (8 mio. kr.). Udlægget var udlignet, hvorfor beløbet burde have været inkluderet i
egenkapitalen, der derfor var 58 mio. kr. for stor.
Rigsrevisionen anmodede om, at egenkapitalen blev korrigeret med 58 mio. kr., og henstillede,
at Forskningscenter Risø styrker den løbende opfølgning af projekter samt debitorer og kreditorer.
Rigsrevisionen konstaterede ikke yderligere væsentlige, helt åbenlyse fejl og mangler i drifts-
regnskabet for 2004. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at der er et generelt behov for at styrke
den løbende opfølgning af debitorer, kreditorer og projektregnskaber.
Forskningscenter Risø har efterfølgende oplyst, at de har iværksat en forøget løbende opfølgning
af debitorer, kreditorer og projektregnskaber, og at den særlige kontrolkode for modtagne varer er
udlignet for perioden 1. juli 2004. Det er endvidere oplyst, at mellemværendet med Dansk Deko-
mmissionering vil blive udlignet i oktober 2005, og egenkapitalen vil derefter være korrekt opgjort.
197. Ved
den afsluttende revision af Dansk Dekommissionering
bemærkede Rigsrevisionen en del
konteringsfejl vedrørende udgifter til mindre udstyr, AER-bidrag, moms samt kontrolkonti vedrø-
rende løn.
Rigsrevisionen bemærkede videre, at det forannævnte mellemværende med Forskningscenter
Risø på 50 mio. kr. fremgik af en kreditorkonto. Beløbet var ikke korrekt konteret i den åbningsba-
lance, der blev udarbejdet i forbindelse med, at Dansk Dekommissionering pr. 1. september 2004
blev udskilt fra Forskningscenter Risø. Mellemværendet var udlignet, hvorfor beløbet burde have
været inkluderet i egenkapitalen, der derfor var 50 mio. kr. for lille.
Rigsrevisionen anmodede om, at egenkapitalen blev korrigeret med 50 mio. kr., og henstillede,
at Dansk Dekommissionering styrker den løbende registrering og opfølgning af regnskabsdata.
Som oplyst i pkt. 196 vil mellemværendet blive udlignet i oktober 2005, og egenkapitalen vil her-
efter være opgjort korrekt.
198. I forbindelse med
bevillingskontrollen af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-
FoU)
konstaterede Rigsrevisionen ved gennemgangen af årsrapporten vedrørende § 19.11.06. Sta-
tens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (anlægsbevilling), at der var en difference på 130,8
mio. kr. mellem årets udgift vedrørende byggeprojekterne ifølge årsrapporten og det samlede for-
brug på § 19.11.06 ifølge statsregnskabets bevillingsafregning.
Videnskabsministeriet har oplyst, at den manglende sammenhæng skyldes, at mellemfinansie-
ringsrenter og udgifter til forsikringer ikke er medtaget, samt at projekteringsudgifter er medtaget,
selv om udgifterne endnu ikke er overført til anlægskontoen. Endvidere er der i en række byggesa-
ger ydet medfinansiering fra institutionerne. Desuden har S-FoU ved en gennemgang af årsrappor-
ten selv konstateret, at et par små anlægssager ikke fremgik af oversigten.
Videnskabsministeriet har endvidere oplyst, at det ikke var S-FoU’s hensigt, at der skulle være
overensstemmelse mellem årsrapporten og statsregnskabet. Ifølge årsrapporten indgår byggerenter
og forsikring således ikke i udgifterne for byggeprojekterne. Finansministeriet har bedt om, at det-
te sker fra 2005. Videnskabsministeriet har oplyst, at S-FoU ved udarbejdelsen af årsrapporten for
2005 vil sikre, at der er den rette sammenhæng til statsregnskabets bevillingsafregning.
Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem årsrappor-
ten og statsregnskabet. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at S-FoU vil sikre, at oplysnin-
gerne i årsrapporten for 2005 bliver fyldestgørende.
83
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
199.
It-revisionen ved Syddansk Universitet (SDU)
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set
ikke var tilfredsstillende. Vurderingen var særligt begrundet i, at det ledelsesmæssige fokus på it-
styringen var for svag i forhold til it-anvendelsens betydning for universitetet, og at tilrettelæggel-
sen af it-sikkerheden burde forbedres væsentligt, særligt på fakultets- og institutniveau.
Ledelsens manglende fokus på it-sikkerhed kan medføre en risiko for, at universitetet ikke i for-
nødent omfang kan udnytte teknologiens potentiale som værktøj til effektivisering og rationalise-
ring. Ligeledes kan det medføre spildt arbejdstid, fordi systemerne går ned for ofte, og at funktions-
adskillelsen i fx økonomi- og betalingssystemer sættes ud af kraft. Endelig kan et eventuelt mis-
brug af systemerne til fx distribution af film og musik nemmere foregå ubemærket.
Rigsrevisionen fandt det positivt, at universitetets centrale it-afdeling for nyligt havde udarbej-
det et udkast til en it-strategi med vægt på en god it-mæssig understøttelse af de forretningsmæssi-
ge mål samt en it-sikkerhedspolitik og en it-sikkerhedshåndbog med minimumskrav til it-sikkerhe-
den. Der manglede imidlertid fortsat en risikovurdering på de væsentligste områder af den centrale
og decentrale it-anvendelse.
Ministeriet har oplyst, at de tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og at SDU på baggrund
af Rigsrevisionens bemærkninger har iværksat en række foranstaltninger til forbedring af den ge-
nerelle it-sikkerhed.
SDU har om it-styring/generelle it-kontroller på fakultetsniveau oplyst, at der mangler resurser
til at løfte opgaven, og at institutterne ikke har adgang til at administrere og overvåge eget net-
værk, men at problemerne er taget op til drøftelse i forbindelse med formulering af it-strategien
ved SDU. Endvidere har universitet oplyst, at de stationære pc’er, distance- og hjemmearbejds-
pladser samt bærbare pc’er er omfattet af ensartede regler, så it-sikkerheden er den samme i hele
systemet, og at de vil sikre, at disse slår igennem i praksis.
Rigsrevisionen finder de iværksatte initiativer hensigtsmæssige og forventer, at de på sigt kan
medføre et tilfredsstillende it-sikkerhedsniveau.
200.
It-revisionen ved Aalborg Universitet (AAU), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)
samt IT-Universitetet
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set ikke var helt tilfredsstillende.
Den udførte revision gav anledning til omtale af forhold, som burde rettes, fordi de kan påvirke op-
gavevaretagelsen. Rigsrevisionen vurderede generelt, at de 3 universiteters it-styring var for svag,
da den ikke forholdt sig til alle universiteternes aktiviteter, som på grund af den decentrale organisa-
toriske opbygning med selvstændige fakulteter, institutter mv. påvirker den samlede it-sikkerhed.
Der manglede typisk tilstrækkelige centrale styringsinstrumenter, fx en samlet vurdering af de
risici, som kan påvirke it-anvendelsen og it-sikkerhedspolitikker, som gælder for hele universitetet.
AAU har oplyst, at universitetet har gennemført en række tiltag på det it-sikkerhedsmæssige
område, herunder udarbejdet en it-sikkerhedshåndbog, som implementeres i 4. kvartal 2005.
KVL har oplyst, at skolen på revisionstidspunktet ikke havde en samlet risikoanalyse, idet der
kun forelå risikoanalyser for 75 % af skolens enheder. På nuværende tidspunkt mangler alene at
blive gennemført en risikoanalyse for studentermiljøet. Det er i øvrigt Rigsrevisionens vurdering,
at it-sikkerheden ved KVL er forbedret siden it-revisionen i 2003.
IT-Universitetet har oplyst, at universitetet nu har intensiveret arbejdet omkring it-sikkerhed,
herunder har de ansat en it-sikkerhedskoordinator, udarbejdet en it-sikkerhedspolitik mv.
Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende.
84
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0085.png
N. § 20. Undervisningsministeriet
201. Undervisningsministeriet bestod i 2004 af i alt 9 virksomheder. Ud over departementet dreje-
de det sig om SUstyrelsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Sorø Akademis Skole, Danmarks
Journalisthøjskole, Danmarks Evalueringsinstitut, UNI-C Danmarks IT-center for Uddannelse og
Forskning, Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejds-
initiativer (CIRIUS) og Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 27.
Tabel 27. Undervisningsministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
674
5.696
34.269
19
40.658
10.260
202. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision for alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere
revideret 71 selvejende institutioner mv., hvoraf de 68 er godkendt efter lov om Centre for Videre-
gående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. (CVU’er
mv.), der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Disse regnskaber indgår ikke i statsregn-
skabet. Der blev på ministerområdet derudover gennemført 16 revisioner.
203. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de
vil tage de nødvendige initiativer.
204. I tabel 28 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
85
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0086.png
Tabel 28. Revisionen for 2004 på Undervisningsministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
1
1
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapport
Bygge- og anlægsrevision
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
9
12
5
1
4
3
1
1
1
1
38
0
2
1
3
3
1
1
1
1
13
3
3
1
2
0
3
205. Det fremgår af tabel 28, at 13 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 4 områder
blev bedømt som ikke tilfredsstillende eller ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den
afsluttende revision gav anledning til 3 bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det
følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
206. Rigsrevisionen har ud over de nævnte revisioner gennemført statistisk stikprøverevision af
driftsindtægter og driftsudgifter ekskl. løn for det samlede ministerområde med undtagelse af UNI-C
Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning samt Danmarks Evalueringsinstitut. Stikprøven
omfattede 143 bilag. Der blev konstateret beløbsmæssige fejl i 29 af de 143 bilag, svarende til, at
der var fejl i 20 % af bilagene.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Undervisningsministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er
etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for-
skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på,
at tilskudsforvaltningen i departementet og SUstyrelsen, som repræsenterer en meget væsentlig del af Un-
dervisningsministeriets udgiftsområde, er vurderet som tilfredsstillende. På baggrund af resultaterne af revi-
sionen i årets løb, den afsluttende revision samt den gennemførte statistiske stikprøverevision er det Rigs-
revisionens vurdering, at departementets regnskab på området driftsindtægter og driftsudgifter ekskl. løn ik-
ke er rigtigt. Da disse indtægter og udgifter kun udgør en mindre del af ministerområdets samlede regn-
skab, ændrer dette imidlertid ikke ved den samlede vurdering af ministerområdets regnskab.
86
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
207. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
revision i årets løb og afsluttende revision ved departementet
it-revision ved departementet
revision af brugersystemet CØSA ved departementet
tilskudsrevision ved departementet
tilskudsrevision ved SUstyrelsen
afsluttende revision af Danmarks Evalueringsinstitut
revision i årets løb ved Folkeuniversitetet
tilskudsrevision og afsluttende revision ved Nævnet vedrørende EU-oplysning
revision af 68 CVU’er mv.
208.
Revisionen i årets løb ved departementet
viste, at dispositionerne generelt var i overensstem-
melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis. Derimod fandt Rigsrevisionen, at de undersøgte forretningsgange og interne kontroller
samlet set ikke var helt tilfredsstillende, idet de ikke fuldt ud opfyldte de krav, der kan stilles til en
god og pålidelig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede
dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Manglerne i forretningsgangene og de interne kontroller vedrørte navnlig områderne regnskabs-
mæssig registrering og aflæggelse af regnskab. Rigsrevisionen bemærkede, at den løbende bogfø-
ring i den undersøgte periode (januar - juli 2004) var præget af usikkerhed, idet en større del af de
stikprøvevis udvalgte bilag var registreret forkert eller vedrørte rettelse af tidligere registrerings-
fejl. Desuden kunne ministeriet i størstedelen af 2004 ikke afstemme de interne Navision Stat-
regnskaber med SKS, hvorfor ministeriet først den 30. november 2004 kunne aflægge godkendte
perioderegnskaber for den forløbne del af 2004. Ved udgangen af 2004 var der fortsat enkelte dif-
ferencer mellem Navision Stat og SKS, som først kunne udlignes ved årsafslutningen.
Endelig konstaterede Rigsrevisionen, at ministeriet på revisionstidspunktet (efteråret 2004) ik-
ke var i stand til at redegøre for indholdet af alle væsentlige saldi på beholdningskontiene på grund
af manglende opfølgning af afstemninger. Tilsvarende problemer gjorde sig gældende i ministeriets
regnskabsaflæggelse for 2002 og 2003, jf. pkt. 244 i statsrevisorernes beretning nr. 15/03 om revi-
sionen af statsregnskabet for 2003. Ministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ministe-
riet havde gennemført en opstramning af de interne kontrolprocedurer, og at afstemninger af samt-
lige statuskonti ville være udført, inden regnskabet for 2004 blev godkendt, jf. Endelig betænkning
over statsregnskabet for 2003, s. 236.
Den afsluttende revision
for 2004 viste, at der var sket forbedringer i ministeriets afstemnings-
procedurer, men at enkelte væsentlige poster stadig ikke var opløst, inden regnskabet blev god-
kendt. Ministeriets ledelse havde givet oplysninger herom i tilknytning til godkendelsen af års-
regnskabet over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen. Ministeriet har senest ultimo juli 2005
oplyst, at afstemning af enkelte væsentlige konti stadig mangler. De manglende afstemninger inde-
bærer en risiko for, at aktiver og passiver ikke er opgjort korrekt.
En
statistisk stikprøverevision
for 2004 viste, at fejlandelen i ministerområdets driftsindtægter
og driftsudgifter ekskl. løn var høj. En forholdsmæssig andel af fejlene vedrørte ministeriets (de-
partementets) eget regnskab. Det største antal fejl i ministeriets regnskab vedrørte betaling af fejl-
87
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
behæftede fakturaer fra leverandører, men der var også en del fejl vedrørende momsafløftning og
periodisering. Ministeriet har oplyst, at de ser med meget stor alvor på resultaterne af den gennem-
førte stikprøverevision, og at de allerede har taget og vil tage initiativ til yderligere tiltag, der skal
reducere antallet af fejl.
Rigsrevisionen finder, at ministeriets interne kontrol med modtagne fakturaer bør skærpes væ-
sentligt, ligesom den regnskabsmæssige registrering bør foregå med større omhu.
På baggrund af resultaterne af revisionen i årets løb, den afsluttende revision samt den gennem-
førte statistiske stikprøverevision er det Rigsrevisionens vurdering, at departementets regnskab på
området driftsindtægter og driftsudgifter ekskl. løn ikke var rigtigt.
209.
It-revisionen ved departementet
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set var tilfredsstil-
lende. Den udførte revision gav anledning til omtale af forhold, som burde rettes, men systemerne
skønnedes samlet set at kunne understøtte opgavevaretagelsen.
Rigsrevisionen vurderede, at Datakontoret orienterede ministeriets ledelse regelmæssigt om it-
opgaverne, og at der var en god koordination internt i Datakontoret i forbindelse med opgaveløs-
ning. Endvidere bemærkede Rigsrevisionen, at ministeriet havde taget styrings- og sikkerheds-
fremmende initiativer, fx performance analyse af it-området og implementering af ekstern VPN-
adgang. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet udbedrede tidligere konstaterede mangler, fx
vedrørende risikovurdering og beredskabsplaner, samt at den øverste ledelse blev mere synlig i
styringen af it-sikkerhedsområdet.
210. Rigsrevisionen valgte desuden at udføre
revision af brugersystemet CØSA ved departemen-
tet.
CØSA er et egetudviklet system til administration af tilskud på ca. 16 mia. kr. CØSA leverer
oplysninger til Undervisningsministeriets regnskabssystem. Oplysningerne udgør et direkte grund-
lag for beregning af de enkelte tilskud til skoler, seminarier m.m. Revisionen af brugersystemet vi-
ste, at systemets kontroller samlet set ikke var helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen fandt, at CØSA indeholdt funktioner, som understøttede funktionsadskillelse
mellem udførende og kontrollerende medarbejdere, men at disse funktioner kun delvist var aktive-
ret. Rigsrevisionen konkluderede derfor, at de nuværende forretningsgange for udbetaling af til-
skud ikke lever op til regnskabsbekendtgørelsens krav om funktionsadskillelse.
Ministeriet oplyste efterfølgende, at fuld implementering af funktionsadskillelse i CØSA havde
været på opgaveplanen for efteråret 2005. Grundet resursemæssige årsager blev opgavens gennem-
førelse udskudt til foråret 2006. Rigsrevisionen finder udskydelsen uhensigtsmæssig.
211.
Tilskudsrevisionen ved departementet
omfattede forvaltningen af tilskud til danske kulturelle
anliggender i Sydslesvig og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser mv. Rigsrevisionen vurderede,
at ministeriets regnskabsaflæggelse for disse tilskudsområder var rigtig, og at ministeriets disposi-
tioner var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåe-
de aftaler og sædvanlig praksis. Det var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet påså, at
tilskudsmodtagerne anvendte midlerne i overensstemmelse med forudsætningerne. Rigsrevisionen
fandt, at tilskudsforvaltningen samlet set fungerede tilfredsstillende.
Revisionen af tilskud til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig viste, at ministeriets pro-
cedurer for afgivelse af tilsagn, registrering i regnskabet og udbetaling af tilskud var tilfredsstil-
88
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
lende. Det samme gjaldt ministeriets retningslinjer for foreningernes aflæggelse af regnskab og
revision.
Ministeriets gennemgang af de sydslesvigske foreningers regnskaber var derimod ikke helt til-
fredsstillende, da der ikke var skabt faste arbejdsprocedurer for udveksling af alle nødvendige in-
formationer blandt de mange interne og eksterne enheder, der indgår i administrationen af ordnin-
gen.
Opstillingen af formål for ordningen og den løbende kontrol med tilskudsanvendelsen blev vur-
deret som tilfredsstillende, men ministeriets opfølgning af ordningens målopnåelse blev vurderet
som ikke helt tilfredsstillende, fordi der mangler oplysninger om resultater i rapporteringen fra til-
skudsmodtagerne.
Ved revisionen af ministeriets tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser mv. konstaterede Rigsre-
visionen, at ministeriet havde udarbejdet procedurebeskrivelser for området, hvilket bidrog til en
mere sikker administration.
Rigsrevisionen gennemgik en stikprøve af sager vedrørende ministeriets behandling af skoler-
nes indberetninger af årselever, tilskudsberegning, anvisning og udbetaling. Gennemgangen viste,
at sagerne var behandlet korrekt.
Endelig konstaterede Rigsrevisionen, at ministeriet havde gennemgået alle prioriterede regn-
skaber for 2003 rettidigt, og at regnskabsgennemgangen var tilfredsstillende.
212.
Tilskudsrevisionen ved SUstyrelsen
omfattede styrelsens forvaltning af stipendier og udlån,
herunder tilskud til den fri ungdomsuddannelse, samt befordringsrabat til studerende i videregåen-
de uddannelser. Rigsrevisionen vurderede, at styrelsens regnskabsaflæggelse for disse tilskudsom-
råder var rigtig, og at styrelsens dispositioner var i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen fandt, at
tilskudsforvaltningen samlet set fungerede tilfredsstillende.
Revisionen af stipendier og udlån viste, at styrelsens tilsyn med uddannelsesinstitutioner, som
selv behandler og indrapporterer ansøgninger om stipendier og udlån, var tilfredsstillende. Det
samme gjaldt styrelsens behandling af ansøgninger om stipendier og udlån for øvrige institutioner.
Derimod var styrelsens behandling af ansøgninger om tilskud til undervisningsafgift på den fri
ungdomsuddannelse ikke helt tilfredsstillende, idet der var fejl i 6 af de 15 sager, som indgik i Rig-
srevisionens stikprøve. Sidstnævnte ordning var under afvikling og er ophørt i september 2005.
Styrelsens forvaltning af tilskud til befordringsrabat til studerende i videregående uddannelser
blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen lagde ved denne vurdering vægt på, at
styrelsen ikke havde foretaget opfølgning af, om trafikselskaberne kun gav rabat til studerende, der
var berettigede hertil, og at styrelsen ikke foretog en systematisk gennemgang og afrapportering af
trafikselskabernes regnskaber og revisorerklæringer. Styrelsen har efterfølgende udarbejdet nye
procedurer, der sikrer en systematisk gennemgang af og opfølgning på regnskaber og revisorerklæ-
ringer. Fra 2006 vil styrelsen desuden iværksætte ændringer i administrationen, som ifølge mini-
steriet vil reducere risikoen for misbrug af tilskudsordningen meget betydeligt.
213. Ved revisionen af
Danmarks Evalueringsinstitut
i 2003 bemærkede Rigsrevisionen, at insti-
tuttets regnskab for 2003 indeholdt væsentlige fejl som følge af, at beholdningskontiene fortsat ik-
ke fremgik af balancen. Evalueringsinstituttets debitorer og kreditorer indgik i stedet i regnskabet
89
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
for Københavns Universitet, som varetager den løbende regnskabsføring for instituttet, jf. Endelig
betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 255, pkt. 37.
Ved
den afsluttende revision
for 2004 konstaterede Rigsrevisionen, at der nu var sket en adskil-
lelse af de 2 virksomheders regnskaber. Rigsrevisionen vurderede, at evalueringsinstituttets regn-
skab for 2004 ikke indeholdt væsentlige, helt åbenbare fejl og mangler.
214. Folkeuniversitetet fik pr. 1. januar 2004 en ny regional struktur bestående af Folkeuniversi-
tetsnævnet som øverste myndighed, 5 regionsstyrelser, en komitéstyrelse og ca. 135 lokale komité-
er, som efter eget ønske blev knyttet til en regionsstyrelse eller komitéstyrelsen.
Revisionen i årets løb ved Folkeuniversitetet
omfattede komitéstyrelsens sekretariat. Rigsrevi-
sionens samlede vurdering var, at komitéstyrelsens regnskabsaflæggelse ikke var rigtig. Det var
endvidere Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller
samlet set ikke var tilfredsstillende, idet de ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god og påli-
delig regnskabsforvaltning. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed ikke i
tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke forelå en regnskabsinstruks, som var godkendt af Fol-
keuniversitetsnævnet, og at forretningsgangene ved den regnskabsmæssige registrering og beta-
lingsforretningerne gav mulighed for misbrug af institutionens midler.
Stillingen som daglig leder af sekretariatet var ledig, hvilket vanskeliggjorde etableringen af de
fornødne interne kontroller, ligesom det gav anledning til habilitetsproblemer i den daglige forvalt-
ning af sekretariatets midler. Som daglig leder fungerede således komitéstyrelsens formand, som
tillige var formand for bestyrelsen for en privat fond, hvormed styrelsen havde indgået aftaler bl.a.
om leje af lokaler.
Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at bilagene generelt ikke blev attesteret af dertil
bemyndigede, inden udbetaling og registrering fandt sted. Det var desuden usikkert, om alle de
bogførte beløb var korrekte, og om dispositionerne var i overensstemmelse med indgåede aftaler.
Der forelå således ikke fornøden dokumentation for alle udgifter, og der var ikke udarbejdet en
skriftlig huslejekontrakt mellem komitéstyrelsen og den ovennævnte private fond. Der var endvi-
dere en væsentlig fejl i regnskabet, idet et etableringstilskud på 200.000 kr., svarende til 11 % af
de samlede indtægter, ikke var opført i styrelsens regnskab, men i den private fonds regnskab.
Styrelsen fulgte kun i begrænset omfang Rigsrevisionens anbefalinger til forbedring af admini-
strationen og indsendte trods flere rykkere heller ikke alt det materiale, som Rigsrevisionen havde
anmodet om. Rigsrevisionen gjorde derfor Folkeuniversitetsnævnet og Undervisningsministeriet
opmærksom på, at nævnet har ansvaret for tilsynet med komitéstyrelsens varetagelse af opgaver.
Undervisningsministeriet oplyste, at Folkeuniversitetsnævnet så med stor alvor på problemerne,
og at nævnet med virkning fra 1. januar 2005 havde standset tilskudsbetalingerne til styrelsen, da
nævnet ikke havde modtaget et vedtægtsudkast fra styrelsen, som nævnet ville godkende. Ministeri-
et ville følge udviklingen, men fandt, at nævnet indtil videre levede op til sit ansvar for den samlede
folkeuniversitetsvirksomhed, og at der ikke aktuelt var grundlag for et indgreb fra ministeriets side.
Folkeuniversitetsnævnet oplyste, at det ikke havde forudsætninger for at uddybe komitéstyrel-
sens svar på Rigsrevisionens rapportering eller bedømme, om svarene var fyldestgørende. Nævnet
bad derfor Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen om at foranstalte en undersøgelse af komi-
téstyrelsens økonomiske dispositioner.
90
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Efter aftale med Rigsrevisionen afholdt ministeriet møder med repræsentanter for komitéstyrel-
sen og Folkeuniversitetsnævnet, og ministeriet stillede herefter en række krav til komitéstyrelsens
regnskabsforvaltning. Ministeriet oplyste i juni 2005, at komitéstyrelsen har efterkommet kravene
på en række områder. Folkeuniversitetsnævnet har besluttet ikke at genoptage tilskudsudbetalin-
gerne, da man fortsat ikke har kunnet godkende styrelsens udkast til vedtægter. Nævnet har dog på
foranledning af ministeriet udbetalt et acontobeløb til styrelsen i 2005.
Ved revisionen i årets løb ved Folkeuniversitetet i øvrigt konstaterede Rigsrevisionen, at regions-
styrelserne heller ikke havde opfyldt lovgivningens krav om godkendte regnskabsinstrukser. Først
i marts 2005 godkendte nævnet de 5 regionsstyrelsers regnskabsinstrukser. Ministeriet meddelte
dog i juni 2005 nævnet, at ingen af Folkeuniversitetets regnskabsinstrukser lever op til Økonomi-
styrelsens vejledning, og ministeriet sendte sine kommentarer vedrørende de enkelte enheders in-
strukser til nævnet.
Undervisningsministeriet har besluttet at følge Folkeuniversitetsnævnets arbejde meget tæt og
at yde nævnet en udvidet rådgivning, fx vedrørende regnskabsaflæggelse og forvaltning af regn-
skabsopgaver. Ministeriet vil løbende orientere Rigsrevisionen om sagens videre forløb, herunder
om opfyldelsen af ministeriets krav til komitéstyrelsens regnskabsforvaltning.
215.
Tilskudsrevisionen ved Nævnet vedrørende EU-oplysning
viste, at nævnets dispositioner var i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler
og sædvanlig praksis. Derimod fandt Rigsrevisionen, at nævnets regnskabsaflæggelse på tilskuds-
området ikke var rigtig, og at nævnets tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af midler samlet
set ikke var helt tilfredsstillende. Forretningsgangene og de interne kontroller medvirkede dermed
ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Nævnets bogføring af projekttilskud fulgte ikke Finansministeriets regler om regnskabsføring
af tilsagnsordninger, hvorefter tilsagn om tilskud skal bogføres ved afgivelsen af tilsagnet. Desu-
den havde nævnet en usikker praksis med hensyn til opgørelse af tilskud til Folketingets partier,
hvilket indebar risiko for, at man anvendte forkerte mandattal ved beregningen af tilskuddene. På
revisionstidspunktet var tilskuddene for 2004 endnu ikke udbetalt til partierne, men Rigsrevisionen
konstaterede, at nævnet ved tilskudsberegningen for 2003 havde anvendt forkerte mandattal. Fejle-
ne i de enkelte partiers tilskud var dog ikke væsentlige.
Nævnet havde ikke opstillet konkrete mål for de projekter, hvortil der blev ydet tilskud, og hav-
de heller ikke udarbejdet en revisionsinstruks til brug for revisionen af større projekttilskud. Sags-
gennemgangen viste, at dokumentationen i sagerne om projekttilskud generelt burde forbedres.
Ved
den afsluttende revision
konstaterede Rigsrevisionen, at nævnets regnskab ikke var udar-
bejdet i overensstemmelse med § 7 i bekendtgørelse nr. 173 af 21. marts 2002 om Nævnet vedrø-
rende EU-oplysning, hvorefter nævnets regnskabsår er kalenderåret. Nævnet var efter det oplyste
ikke opmærksom herpå og fremsendte i stedet til Rigsrevisionen et regnskab, som dækkede hele
nævnsperioden 2002-2004. Efter anmodning fra Rigsrevisionen indsendte nævnet efterfølgende
et årsregnskab, som angiveligt vedrørte 2004, men som også indeholdt poster til og med maj
2005.
Revisionen viste desuden, at regnskabet ikke var udarbejdet i overensstemmelse med reglerne
om regnskabsføring af tilsagn, selv om nævnet tidligere havde oplyst, at de ville ændre regnskabs-
føringen på dette område.
91
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at væsentlige udgifter til sekretariatsbetjening på ca. 1,4
mio. kr. og Undervisningsministeriets tilskud hertil på samme beløb ikke indgik i resultatopgørel-
sen. Tilsvarende mangler gjorde sig gældende i regnskabet for 2003, jf. pkt. 248 i statsrevisorernes
beretning nr. 15/03 om revisionen af statsregnskabet for 2003. Ministeren oplyste i sin redegørelse
til beretningen, at ministeren ville være opmærksom på, at ministeriets tilskud til nævnets sekretari-
atsbetjening fremgår af årsregnskabet, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 237.
Samlet set var det Rigsrevisionens vurdering, at regnskabet var ufuldstændigt og ukorrekt. Pe-
riodeafgrænsningen til finansåret var desuden uklar.
Undervisningsministeriet har efterfølgende over for Rigsrevisionen oplyst, at nævnet har taget
Rigsrevisionens kritik til efterretning. Desuden har ministeriet konstateret, at nævnet nu har frem-
sendt omarbejdede regnskaber for finansårene 2002, 2003 og 2004. Ministeriet vil påse, at nævnet
iværksætter tiltag, der er tilstrækkelige til at imødekomme Rigsrevisionens kritikpunkter.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har taget skridt til at sikre, at nævnets
regnskabsaflæggelse forbedres.
216. Rigsrevisionen har revideret
68 CVU’er mv.,
som er omfattet af en § 9-aftale om
intern revi-
sion.
Den interne revision skal efter § 9-aftalen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Revisor, der antages og aflønnes af institutionen, påtegner institutionens årsrapport.
Rigsrevisionens revision har omfattet en gennemgang af revisionspåtegningerne for alle 68
CVU’er og en stikprøvevis gennemgang af revisionsprotokollaterne og institutionernes årsrapporter.
Stikprøven er udvalgt ud fra hensynet om at revidere samtlige institutioners årsrapporter med nega-
tivt driftsresultat og/eller negativ egenkapital. Stikprøven omfattede tillige alle institutioner, hvor re-
visionspåtegningen i årsrapporten var forsynet med et forbehold eller en supplerende bemærkning.
Rigsrevisionens gennemgang af institutionernes årsrapporter og revisionsprotokollater har væ-
ret centreret om at vurdere, om årsrapporterne var i overensstemmelse med kravene i den gælden-
de regnskabsbekendtgørelse om indhold og opstilling af resultatopgørelse, balance og noter mv.
Rigsrevisionen har endvidere vurderet den interne revisions opfyldelse af henholdsvis § 9-aftalen
og den gældende revisionsbekendtgørelse for at sikre, at Rigsrevisionen kan basere sin revision af
institutionernes regnskaber på de interne revisioners arbejde. Endelig har Rigsrevisionen gennem-
gået den interne revisions væsentligste revisionskonklusioner. Ved revisionen har Rigsrevisionen
som særligt fokusområde stikprøvevist vurderet, om den enkelte institutions økonomiske situation
og udvikling var tilfredsstillende, og hvis dette ikke var tilfældet, om der i ledelsesberetningen i
årsrapporten var redegjort tilfredsstillende for årsagerne hertil og for institutionens bestræbelser for
at forbedre økonomien.
I 2 af revisionspåtegningerne havde den interne revision taget forbehold, og i 8 af revisionspå-
tegningerne var der afgivet en supplerende bemærkning. Rigsrevisionens gennemgang af årsrap-
porter for institutioner med ”ikke-blank” revisionspåtegning viste, at de 2 forbehold begge vedrør-
te aktivers indregning i balancen i årsrapporten. Rigsrevisionen er enig med den interne revision i,
at der var behov for forbehold i revisionspåtegningen i de 2 sager.
Ligeledes er det Rigsrevisionens vurdering, at de 8 supplerende oplysninger havde en sådan ka-
rakter, at det var nødvendigt med supplerende oplysninger i revisionspåtegningen. Bemærkninger-
ne omhandlede i flere tilfælde den økonomiske situation og dens udvikling.
92
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Årsagerne til en utilfredsstillende økonomisk situation og udvikling i institutionerne var typisk,
at der ikke var balance mellem institutionens indtægter og udgifter. Dette hang især sammen med,
at institutionen ikke havde kunnet opretholde det budgetterede antal studerende, og at institutio-
nens udgifter ikke var nedbragt i samme takt. Rigsrevisionens gennemgang af den enkelte institu-
tions årsrapport viste, at ledelsen i ledelsesberetningen i årsrapporten havde redegjort tilfredsstil-
lende for årsagerne til den økonomiske situation og udvikling. Ledelsens redegørelse indeholdt til-
lige flerårige handlingsplaner for opretning af institutionens økonomi.
Gennemgangen af institutionernes årsrapporter og revisionsprotokoller viste, at disse samlet set
opfyldte kravene i regnskabsbekendtgørelsen og revisionsbekendtgørelsen. Rigsrevisionen har især
set på, at årsrapporten fulgte regnskabsbekendtgørelsens krav til indhold og opstilling mv., og at de
arbejder, der er nævnt i revisionsbekendtgørelsen, er omtalt i revisionsprotokollatet, herunder den
udførte forvaltningsrevision.
På baggrund af Rigsrevisionens egen revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med
de interne revisioner er det Rigsrevisionens vurdering, at de 68 institutioners regnskabsaflæggelse
var tilfredsstillende. Det er de interne revisioners vurdering, at institutionernes årsrapporter var ret-
visende. Rigsrevisionens revision bekræftede denne vurdering.
93
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0094.png
O. § 21. Kulturministeriet
217. Kulturministeriet bestod i 2004 af i alt 42 virksomheder. Ud over departementet drejede det
sig bl.a. om Det Kongelige Teater og Kapel, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Biblioteks-
styrelsen, Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Arkiver og Det Danske Filminstitut. Samtlige
virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.
Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 29.
Tabel 29. Kulturministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
1.704
2.059
1.829
239
5.831
1.858
218. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol for samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Der blev på Kulturministeriets
område derudover gennemført i alt 35 revisioner.
219. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til en del bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
220. I tabel 30 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
94
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0095.png
Tabel 30. Revisionen for 2004 på Kulturministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Bygge- og anlægsrevision
I alt
42
42
17
2
9
5
1
1
119
2
1
1
14
1
8
4
1
1
29
4
4
1
3
1
3
221. Det fremgår af tabel 30, at 31 områder blev bedømt som tilfredsstillende eller meget tilfreds-
stillende, og 4 områder blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den af-
sluttende revision gav anledning til i alt 4 bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det
følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at til-
skudsforvaltningen i departementet, Biblioteksstyrelsen og Kunststyrelsen, som repræsenterer en væsentlig
del af Kulturministeriets udgiftsområde, er vurderet som tilfredsstillende. Rigsrevisionen har konstateret fejl i
regnskaberne for Det Danske Filminstitut, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Da virksomheder-
ne repræsenterer en mindre del af ministerområdets udgifter, ændrer fejlene ikke ved Rigsrevisionens sam-
lede vurdering af ministerområdet.
222. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
tilskudsrevision ved departementet, Kunststyrelsen og Biblioteksstyrelsen
bevillingskontrol af § 21.33.37. Diverse tilskud
afsluttende revision af Informationscenter for dansk kunsthåndværk (Danish Crafts)
revision i årets løb og afsluttende revision ved Det Danske Filminstitut
lønrevision ved Statsbiblioteket og statens avissamling i Århus
95
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
•
•
•
•
it-revision ved Statens Arkiver
revision i årets løb ved Vestjysk Musikkonservatorium
revision i årets løb og afsluttende revision ved Nationalmuseet
revision i årets løb ved Statens Museum for Kunst.
223.
Tilskudsrevisionen ved departementet, Kunststyrelsen og Biblioteksstyrelsen
omfattede for-
valtningen af tilskud til landsdelsorkestre, tilskudsordninger for Statens Kunstfond vedrørende livs-
varige indtægtsregulerede ydelser til kunstnere samt tilskudsordninger for Kulturministeriets Kunst-
råd vedrørende tilskud til litteratur, musik, billedkunst samt teater- og danseformål. Endvidere om-
fattede revisionen forvaltningen af tilskudsordninger vedrørende tilskud til blade og tidsskrifter,
tilskud til særlige biblioteker og biblioteksformål samt tilskud til elektroniske forskningsbiblioteker.
Rigsrevisionen fandt samlet set, at tilskudsforvaltningerne fungerede tilfredsstillende. Forret-
ningsgangene og de interne kontroller medvirkede til at sikre, at tilskud beregnes og udbetales kor-
rekt, at der aflægges et rigtigt regnskab på tilskudsområdet, og at de dispositioner, der er omfattet
af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen vurderede dog, at sagsbehandlingen i forbindelse med departementets kontrol
med, om tilskudsmodtagers revisor havde udført revision i overensstemmelse med den gældende
bekendtgørelse, kunne forbedres. Endvidere konstaterede Rigsrevisionen ved Kunststyrelsen, ved
opfølgningen af en tidligere udført revision, at der fortsat manglede en sagsbehandlervejledning og
bekendtgørelser for regnskab og revision. Endelig konstaterede Rigsrevisionen, at Biblioteksstyrel-
sen foretog forudbetaling af driftstilskud til bibliotekerne uden fornøden hjemmel.
Kulturministeriet har oplyst, at det senest i forbindelse med udarbejdelse af finanslovforslaget
for 2007 vil udvide den tekstanmærkning, hvorefter kulturministeren bemyndiges til at udstede
nærmere regler for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for institutioner, der modtager
tilskud. Endvidere har Kulturministeriet oplyst, at der efterfølgende på forslag til finanslov for
2006 er indarbejdet en særlig bevillingsbestemmelse, hvorefter Biblioteksstyrelsen kan forudbetale
tilskud.
224.
Bevillingskontrollen af § 21.33.37. Diverse tilskud
viste et mindreforbrug på 9,6 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes bl.a. en manglende udgiftsføring af tilsagn om tilskud for ca. 5,7 mio. kr.,
hvorved regnskabet for finansåret 2004 ikke blev korrekt.
Kulturministeriet har oplyst, at den manglende udgiftsføring af tilsagn dels skyldes et efterslæb
på indtastning af nye sager i det tilskudsadministrative system (TAS), dels at en del tilskud, som
følge af systemfejl i TAS, var udbetalt uden at være registreret i TAS. Dette bevirkede, at Kultur-
arvsstyrelsen først i begyndelsen af 2005 kunne udarbejde en afstemning mellem TAS og Navision
Stat. Denne afstemning viste, at en række tilsagn ikke var overført fra TAS til Navision Stat.
Rigsrevisionen vurderede, at administrationen i Kulturarvsstyrelsen ikke havde administreret
disse tilsagn helt tilfredsstillende. Det var uheldigt, at styrelsen ikke gennemførte afstemningen
mellem TAS og Navision Stat på et tidspunkt, hvor den manglende bogføring kunne have været
rettet i regnskabet for 2004.
Kulturministeriet har oplyst, at der nu foretages månedlige afstemninger mellem TAS og Navi-
sion Stat på alle Kulturarvsstyrelsens tilsagnsordninger. Opgaven varetages af styrelsens økonomi-
96
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
team, hvor alle tilskudsadministrative sager nu er samlet for at sikre en bedre og mere ensartet op-
gavevaretagelse og de nødvendige afstemningsrutiner.
225. Ved en revision i årets løb i 2003 af
Informationscenter for dansk kunsthåndværk (Danish
Crafts)
konstaterede Rigsrevisionen, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller ik-
ke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen bemærkede bl.a., at godkendelsen af regnskabet skete på
baggrund af utilstrækkeligt regnskabsmateriale, da centret ikke foretog afstemninger af hovedpar-
ten af beholdningskontiene.
Den afsluttende revision
af regnskabet for 2004 viste, at centret havde
foretaget en tilfredsstillende opfølgning i 2004 vedrørende afstemningen af beholdningskonti.
Rigsrevisionen har ved den afsluttende revision vurderet, at regnskabet ikke indeholdt væsentlige,
helt åbenlyse fejl og mangler.
226. Det fremgår af pkt. 42, s. 256, i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, at Rigsre-
visionen vil følge Det Danske Filminstituts økonomiforvaltning og regnskabsaflæggelse og rap-
portere herom i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2004.
227.
Revisionen i årets løb ved Det Danske Filminstitut
viste, at Filminstituttets regnskabsaflæggel-
se var rigtig. Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/god-
kendelse mv. var korrekte, og at dispositionerne generelt var i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Derimod var det Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og interne
kontroller ikke var helt tilfredsstillende og generelt ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god
og pålidelig forvaltning, og dermed ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre regnskabets
rigtighed.
Vurderingen var baseret på, at 8 af 9 reviderede områder blev vurderet som ikke helt tilfreds-
stillende.
Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at tjenesterejser i mange tilfælde først blev afregnet nogle
måneder efter rejsens afslutning, at der ved godkendelse af fakturaer vedrørende enkelte væsentli-
ge udgifter ikke var foretaget sammenholdelse til kontrakter, at indtægtsbilag ikke var godkendt,
og at der ikke var fulgt tilstrækkeligt op på debitorerne. Endelig konstaterede Rigsrevisionen, at
Filminstituttet ikke havde etableret fuld adskillelse mellem kasse og bogholderi, og at der ikke var
foretaget interne kasseeftersyn.
Rigsrevisionen konstaterede desuden, at hovedparten af instituttets film var registrerede, men
at en del nitratfilm ikke var registrerede. Filminstituttet oplyste, at en færdigregistrering af samtli-
ge nitratfilm forventes afsluttet i 2008. Da Filminstituttet ifølge filmloven bl.a. har til opgave at si-
kre bevaringen af film, fandt Rigsrevisionen det ikke helt tilfredsstillende, at Filminstituttet først
forventede en fuldstændig registrering af nitratfilmene i 2008.
Kulturministeriet har oplyst, at Filminstituttet i forlængelse af Rigsrevisionens kritik enten har
fulgt op på eller er ved at følge op på forholdene og er ved at udvide de interne kontrolprocedurer
til sikring af, at instituttets forretningsgange overholdes. Kulturministeriet vil følge sagen.
Registreringen af film er fremskyndet, så instituttet nu forventer, at nitratfilmene vil være fær-
digregistreret allerede i 2006.
Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
97
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
228. Rigsrevisionen har i pkt. 264, litra a, i statsrevisorernes beretning nr. 15/03 om revisionen af
statsregnskabet for 2003 omtalt, at der var differencer mellem Filminstituttets oplysninger om af-
givne tilsagn og de faktisk hensatte tilsagn. Filminstituttet undersøgte efterfølgende, hvilke projek-
ter der havde modtaget tilsagn ved udgangen af 2000. Undersøgelsen viste, at der manglede hen-
sættelser for 16,3 mio. kr. Rettelse blev foretaget i regnskabet for 2004.
I forbindelse med
den afsluttende revision
for 2004 konstaterede Rigsrevisionen, at afstemnin-
gen vedrørende kontoen for tilsagn fortsat ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen har ved den af-
sluttende revision sammenfattende vurderet, at Filminstituttets ledelse ikke i tilstrækkelig grad
havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger af alle konti, inden regn-
skabet blev godkendt. Rigsrevisionen vurderede dog, at der bortset fra kontoen for tilsagn ikke var
væsentlige, helt åbenlyse fejl og mangler i Filminstituttets regnskab.
Kulturministeriet har oplyst, at Filminstituttet har taget Rigsrevisionens kritik til efterretning.
Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at forholdene er bragt i orden.
229.
Lønrevisionen ved Statsbiblioteket og statens avissamling i Århus
viste, at regnskabsaflæg-
gelsen på lønområdet var rigtig. Forretningsgangene på løn- og personaleområdet var meget til-
fredsstillende og medvirkede til at sikre et rigtigt regnskab på lønområdet.
Forretningsgangene på området var velfungerende, og der blev konstateret en hensigtsmæssig
og veltilrettelagt løn- og personaleadministration på væsentlige områder som organisation og regn-
skabsinstruks, indrapportering og godkendelse, variable ydelser, ferie og fravær samt uddatabe-
handling.
Kvaliteten af personalesagerne og løn- og personalemedarbejdernes faglige kendskab og enga-
gement var på et højt niveau.
230.
It-revisionen ved Statens Arkiver
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set var meget til-
fredsstillende.
Rigsrevisionen bemærkede et tilfredsstillende ledelsesengagement på it-området. Endvidere
bemærkede Rigsrevisionen, at Statens Arkiver havde fulgt visionen om ”det virtuelle arkiv” op
med de nødvendige sikkerhedsmæssige initiativer, så der var balance mellem virksomhedens af-
hængighed af it og den etablerede sikkerhed. Statens Arkiver havde fx iværksat initiativer til frem-
me af brugernes forståelse for it-sikkerhedsmæssige problemstillinger.
231.
Revisionen i årets løb ved Vestjysk Musikkonservatorium
viste, at regnskabsaflæggelsen var
rigtig, samt at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller var tilfredsstillende og gene-
relt opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og dermed medvirkede til at
sikre regnskabets rigtighed. Det var samtidig Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet
set var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen konstaterede dog, at konservatoriet havde indgået en kontrakt om leasing i for-
bindelse med anskaffelsen af 6 Steinway-flygler. Det fremgik af købekontrakten, at flyglernes kø-
besum samlet udgjorde 1.350.000 kr. ekskl. finansieringsomkostninger. Konservatoriet oplyste, at
købekontraktens indgåelse ikke havde været drøftet eller forelagt Kulturministeriet eller Finansmi-
nisteriet.
98
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Det var Rigsrevisionens opfattelse, at kontrakten var at opfatte som en aftale om finansiel lea-
sing, idet aftalen først overdrog ejendomsretten til konservatoriet ved slutningen af leasingperio-
den. Ifølge bevillingsreglerne, jf. Budgetvejledning 2001, kan aftaler om finansiel leasing, der reelt
erstatter køb, som udgangspunkt ikke indgås.
Kulturministeriet tilsluttede sig Rigsrevisionens opfattelse af, at den indgåede købsaftale var i
strid med bevillingsreglerne. Det var Kulturministeriets opfattelse, at konservatoriet skulle forsøge
at ændre leasingkontrakten til en aftale om engangsbetaling for derved at bringe aftalen i overens-
stemmelse med gældende regler.
Vestjysk Musikkonservatorium har indfriet restgælden på 1,2 mio. kr. i maj 2005.
232.
Revisionen i årets løb ved Nationalmuseet
viste, at museets regnskabsaflæggelse var rigtig,
selv om museets regnskabsaflæggelse på indtægtsområdet var mangelfuld. Den stikprøvevise gen-
nemgang af bilag viste, at beløb, kontering og attestation/godkendelse mv. var korrekte, og at dis-
positionerne generelt var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Det var Rigsrevisionens vurdering, at de gennemgåede forretningsgange og interne kontroller
ikke var helt tilfredsstillende og generelt ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålide-
lig forvaltning, og dermed ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed.
Vurderingen var særligt baseret på, at områderne aflæggelse af regnskab og forvaltning af vare-
beholdninger blev vurderet som ikke tilfredsstillende. Hertil kom, at den regnskabsmæssige orga-
nisering samt forvaltningen af udgifter, forvaltningen af indtægter, regnskabsmæssig registrering
og betalingsforretningerne blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen bemærkede bl.a., at museets bogholdere havde adgang til at godkende bilag,
hvilket indebar manglende funktionsadskillelse mellem godkendelse og registrering. Rigsrevisionen
konstaterede endvidere stor usikkerhed i administrationen af lønrefusioner, idet der manglede en til-
strækkelig specificeret opgørelse over tilgodehavende refusioner vedrørende løn udbetalt til ansat-
te i fleksjob og ansatte i jobtræning på ca. 4,9 mio. kr. Museet manglede at fakturere og indtægts-
føre salgsordrer vedrørende indtægtsdækket virksomhed på 1,9 mio. kr. samt fotosalg og lokaleud-
lejning på 0,4 mio. kr. Rigsrevisionen konstaterede tillige, at museet ikke gennemgik afstemninger-
ne af beholdningskonti i forbindelse med godkendelsen af regnskabet. Endelig konstaterede Rigs-
revisionen, at der var en forskel mellem museets lageropgørelse for butikken ultimo 2003 på 3,6
mio. kr. og regnskabet, hvor den bogførte værdi var opgjort til 7,8 mio. kr. Dette skyldtes, at regn-
skabet ikke var blevet nedskrevet i forbindelse med en destruktion af et publikationslager til en
værdi af 4,2 mio. kr. Museet har foretaget regnskabsmæssig nedskrivning af lageret ultimo 2004.
Rigsrevisionen konstaterede ved revisionen, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt, og at der
manglede kontrakter, herunder forpagtningskontrakter. På baggrund af disse mangler var det ikke
muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om indbetalte forpagtningsafgifter, varelagre til butikssalg
samt huslejeudgifter var korrekte.
Kulturministeriet har oplyst, at Nationalmuseet har taget kritikken til efterretning og siden ef-
teråret 2004 har gennemført en række forbedringer af forretningsgange og kontroller med henblik
på at bringe museets procedurer op på et tilfredsstillende niveau. Arbejdet omfatter bl.a. udarbej-
delse af forbedrede interne procedurer vedrørende afstemningerne. Med henblik på at forbedre mu-
seets kontrol- og dokumentationsspor er der igangsat en dokumentation af arbejdsprocesserne. Der-
99
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
til kommer, at museet er ved at implementere et nyt elektronisk lagerstyringssystem, ligesom der
arbejdes med at udrede forholdene omkring tilgodehavende refusioner vedrørende ansatte i fleks-
job. Endelig er der indført procedurer i relation til godkendelsen af månedsregnskaberne, som syn-
liggør de relevante afstemninger og andre relevante oplysninger.
Rigsrevisionen fandt museets gennemførte og planlagte initiativer til forbedring af økonomifor-
valtningen tilfredsstillende, men har ved den afsluttende revision konstateret, at alle initiativer end-
nu ikke fungerede optimalt, jf. nedenfor.
233. Rigsrevisionen vurderede ved
den afsluttende revision af Nationalmuseet,
at afstemningsma-
terialet ikke var tilfredsstillende udarbejdet. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at likvide behold-
ninger ikke var dokumenteret til bogføringen, og at enkelte afstemninger var fejlbehæftede. Muse-
et havde fortsat ikke udarbejdet en opgørelse over refusioner af løn til medarbejdere ansat under
diverse beskæftigelsesordninger. Museet oplyste, at de tilgodehavende refusioner ikke var regn-
skabsført på grund af usikkerhed om beløbets størrelse. Der forelå nu forpagtningskontrakter, men
der manglede afstemning af forpagtningsafgifterne, og endelig manglede der afstemning af status-
kontiene for salgsdebitorer på i alt 13,2 mio. kr.
Det var Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsgodkendelsen for 2004 var sket på et usikkert
grundlag, idet ledelsen af Nationalmuseet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at der var foretaget
basale regnskabsmæssige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt.
Kulturministeriet har oplyst, at Nationalmuseet har taget kritikken til efterretning og har gen-
nemført en samlet afstemning af museets konti i pengeinstitutter. Der er indført procedurer, som
sikrer et løbende overblik over tilgodehavende refusioner i relation til medarbejdere i beskæftigel-
sesordninger, og der er indgået tillægskontrakter med museets forpagtere, som sikrer grundlaget
for afstemningen af forpagtningsafgifterne.
234. Samlet set viste revisionen i årets løb og den afsluttende revision, at der på Nationalmuseet
var behov for et større ledelsesmæssigt fokus på kvaliteten i økonomiforvaltningen, herunder regn-
skabsaflæggelsen. Med baggrund i de mangelfulde afstemninger af statuskontiene, usikkerheden
vedrørende tilgodehavende lønrefusioner samt manglende registrering af indtægtsordrer vedrørende
indtægtsdækket virksomhed er det Rigsrevisionens opfattelse, at indtægtsregnskabet var mangelfuldt.
Kulturministeriet har oplyst, at Nationalmuseet tager kritikken til efterretning og i forbindelse
med revisionen af museets regnskabsinstruks og arbejdet med dokumentationen af museets kon-
trol- og transaktionsspor vil stramme op på arbejdsgangene i forbindelse med de indtægtsdækkede
områder. Kulturministeriet vil følge sagen.
235.
Revisionen i årets løb ved Statens Museum for Kunst
viste, at museets regnskabsaflæggelse
var rigtig, selv om museets regnskabsaflæggelse på indtægtsområdet og forvaltningen af kunstsam-
lingerne var mangelfulde. De gennemgåede forretningsgange og interne kontroller var ikke helt til-
fredsstillende og opfyldte generelt ikke de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning,
og medvirkede dermed ikke i tilstrækkelig grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Vurderingen var særligt baseret på, at områderne forvaltning af indtægter og betalingsforret-
ninger blev vurderet som ikke tilfredsstillende, samt at forvaltningen af museets kunstsamlinger
blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende.
100
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Den stikprøvevise gennemgang af bilag viste, at museets interne kontroller ikke fungerede helt
tilfredsstillende på flere indtægtsområder som fx publikumsindtægter og tilskud til særudstillinger.
Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at museets entréindtægter blev anbragt uforseglede i et penge-
skab, og at en ugentlig kontrol og bogføring af beløbene blev foretaget af en medarbejder alene.
Desuden konstaterede Rigsrevisionen, at der ved udarbejdelse af indtægtsfakturaer ikke blev fore-
taget sammenholdelse til fakturagrundlaget.
Rigsrevisionen konstaterede endvidere væsentlige svagheder i den interne kontrol ved museets
forvaltning af betalingsforretninger.
Gennemgangen af museets procedurer for registrering og kontrol med kunstværker viste, at
museets fortegnelser ikke var ajourførte, og at museet gennem flere år ikke havde foretaget en
fuldstændig gennemgang af kunstbeholdningerne. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at muse-
et ikke havde etableret en rutine for en kontrol af, at alle indkøbte og modtagne værker blev ind-
lagt i museets kunstdatabase, ligesom museet i væsentligt omfang manglede at foretage opdaterin-
ger af kunstdatabasen vedrørende museets beholdninger af kunst. Det var Rigsrevisionens vurde-
ring, at forvaltningen af museets samlinger havde betydelige svagheder, og Rigsrevisionen fandt,
at forvaltningen af samlinger samlet set ikke fungerede helt tilfredsstillende. Rigsrevisionen anbe-
falede, at forvaltningen af museets samlinger blev styrket, så der ikke var risiko for tab af centrale
værker i samlingen.
På baggrund af resultaterne af revisionen i årets løb anbefalede Rigsrevisionen herudover, at le-
delsen foretog en tæt opfølgning af økonomiforvaltningen, herunder regnskabsføring og regn-
skabsaflæggelse. Museets ledelse har herefter godkendt en regnskabsinstruks med procedurebe-
skrivelser af alle væsentlige forretningsområder. Museet har endvidere oplyst, at de vil styrke de
interne forretningsgange på indtægtsområdet samt forbedre administrationen af museets samlinger.
Rigsrevisionen finder museets gennemførte og planlagte initiativer til forbedring af økonomifor-
valtningen tilfredsstillende.
101
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0102.png
P. § 22. Kirkeministeriet
236. Kirkeministeriet bestod i 2004 af departementet. Revisionen har endvidere omfattet folkekir-
kens Fællesfond, hvis regnskab ikke indgår i statsregnskabet.
Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 31.
Tabel 31. Kirkeministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
20
17
1.040
1.077
519
237. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol for samtlige hovedkonti under ministeriet, lige-
som der er foretaget afsluttende revision ved departementet. Der blev på Kirkeministeriets område
derudover gennemført 4 revisioner.
238. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til departementet. Revisionerne gav anledning til enkelte bemærknin-
ger, og departementet har som opfølgning herpå oplyst, at de vil tage de nødvendige initiativer.
239. I tabel 32 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
102
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0103.png
Tabel 32. Revisionen for 2004 på Kirkeministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
I alt
1
1
1
1
1
1
6
0
2
1
1
1
1
2
0
0
0
240. Det fremgår af tabel 32, at 2 områder blev bedømt som tilfredsstillende, mens 2 blev bedømt
som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning
til bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kirkeministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at der
ikke er konstateret væsentlige fejl i regnskaberne. De konstaterede mangler ved tilskudsforvaltningen og it-
området er ikke så omfattende, at de ændrer ved Rigsrevisionens samlede vurdering af ministerområdet.
241. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
lønrevision ved departementet
•
opfølgning på sagen vedrørende Kirkeministeriets administration af lønramme 34-klassificeringer
•
revision af folkekirkens Fællesfonds regnskab.
242.
Lønrevisionen ved departementet
blev udført i perioden omkring årsskiftet 2004/05. Ud over
departementets personale omfattede revisionen departementets sagsbehandling vedrørende løn- og
personaleadministrationen for biskopper, provster, præster og stiftskontorchefer. Lønrevisionen vi-
ste, at forretningsgange og de interne kontroller på løn- og personaleområdet var tilfredsstillende
og medvirkede til at sikre et rigtigt regnskab på lønområdet.
Det var imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ikke på alle områder levede op til
en moderne forvaltning af løn- og personaleområdet på ledelsesmæssigt niveau. Rigsrevisionen
anbefalede, at ministeriet indførte en personale- og lønpolitik, der anvender principperne i de nye
103
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
lønsystemer som et ledelses- og styringsværktøj. Endvidere anbefalede Rigsrevisionen, at opgaver-
ne vedrørende løn, pension og personale blev organisatorisk samlet med henblik på at sikre en me-
re effektiv udnyttelse af viden og resurser på området.
Ministeriet har oplyst, at samtlige personaleadministrative opgaver nu er samlet i ét kontor i
ministeriet. Ministeriet har desuden udarbejdet en lønpolitik for departementets ansatte, der under-
støtter målopfyldelse og opfyldelse af ledelsespolitikken. Endelig har ministeriet oplyst, at chef-
lønniveauet i departementet fremover vil blive differentieret på baggrund af opgaver, belastning og
opnåede resultater.
243. Rigsrevisionen har foretaget en
opfølgning på sagen vedrørende Kirkeministeriets administra-
tion af lønramme 34-klassificeringer,
jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 257,
pkt. 47.
Kirkeministeriet udsendte i juni 2005 en cirkulæreskrivelse til stifterne, der beskriver de frem-
tidige procedurer i forbindelse med lønramme 34-klassificeringer. Det fremgår af cirkulæreskrivel-
sen, at aftale om lønramme 34-klassificeringer fremover indgås med Præsteforeningen og vedkom-
mende biskop efter ansøgning fra præsten. Cirkulæreskrivelsen fastlægger en række betingelser,
der skal være opfyldt for at kunne søge, og at biskoppen påser, at betingelserne er opfyldt. Biskop-
pen undersøger herefter, om der er ledige stillinger i lønramme 34.
Endvidere har ministeriet opgjort antallet af anvendte og ledige lønramme 34-klassificeringer
og tildelt hver personlig klassificering et nummer.
Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer tilfredsstillende.
244.
Fællesfondens
konsoliderede regnskab er udarbejdet på grundlag af årsregnskaberne for de
enkelte stifter.
Rigsrevisionen har ved revision i årets løb ved stifterne primært gennemgået forhold vedrøren-
de præstelønninger, registrering og forvaltning af stiftsmidler samt gennemgået eventuelle interne
mellemværender. Gennemgangen har ikke givet anledning til regnskabsmæssige korrektioner, men
til enkelte anbefalinger til forbedring af de regnskabsmæssige rutiner. Herudover har Rigsrevisio-
nen konstateret mindre variationer i stifternes fortolkning af Kirkeministeriets regnskabsmæssige
forskrifter, hvilket har medført, at der ikke fuldt ud var konsistens i stifternes regnskabsmæssige
behandling af ensartede regnskabsposter. Til trods herfor er det Rigsrevisionens vurdering, at stif-
ternes regnskabsaflæggelse samlet set var rigtig, og at dispositionerne generelt var i overensstem-
melse med indgåede kontrakter og aftaler mv. Rigsrevisionen vurderer på denne baggrund, at
grundlaget for Fællesfondens konsoliderede årsregnskab er uden væsentlige fejl og mangler.
Kirkeministeriet har ikke tidligere defineret, hvilke regnskabsstandarder Fællesfonden skal an-
vende ved aflæggelse af det konsoliderede årsregnskab. I sin redegørelse af 14. februar 2005, jf.
Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 241, har kirkeministeren oplyst, at Fællesfon-
den vil overgå til at følge de statslige regnskabs- og disponeringsregler. Ministeriet har på denne
baggrund truffet beslutning om, at det konsoliderede årsregnskab fra 2005 skal følge de statslige
regnskabs- og disponeringsregler med de undtagelser, der følger af Fællesfondens særlige karakter.
Fællesfondens årsregnskab for 2004 er udarbejdet som en overgangsordning og tilnærmer sig de
statslige regnskabs- og disponeringsregler. Kirkeministeriet har foretaget enkelte korrektioner i
forbindelse med konsolideringen, hvilket ledelsen har redegjort for i ledelsesberetningen.
104
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har truffet beslutning om, hvilke regn-
skabsregler der skal anvendes fra 2005, og at ledelsen i ledelsesberetningen i videst muligt omfang
har beskrevet den anvendte regnskabspraksis i overgangsåret 2004.
Rigsrevisionen har konstateret, at implementeringen af de statslige regnskabs- og disponerings-
regler er påbegyndt i de enkelte stifter i 2005.
Rigsrevisionen har været i løbende dialog med ministeriet om udarbejdelsen af årsregnskabet
for 2004, og det er Rigsrevisionens vurdering, at den anvendte regnskabspraksis for det konsolide-
rede årsregnskab er tilnærmet de statslige regnskabsregler så meget, det har været muligt, og at det
konsoliderede regnskab på denne baggrund er rigtigt.
105
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0106.png
Q. § 23. Miljøministeriet
245. Miljøministeriet bestod i 2004 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig
om Nævn og Råd, Center for Koncernforvaltning, Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse samt Kort- og Matri-
kelstyrelsen.
Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 33.
Tabel 33. Miljøministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
1.059
1.080
690
110
2.939
1.354
246. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Der blev på ministerområdet
derudover gennemført 12 revisioner.
247. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de
vil tage de nødvendige initiativer.
248. I tabel 34 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
106
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0107.png
Tabel 34. Revisionen for 2004 på Miljøministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
I alt
8
8
3
2
1
4
2
28
1
1
3
1
1
3
2
10
1
1
1
1
0
249. Det fremgår af tabel 34, at 11 områder blev bedømt som meget tilfredsstillende eller tilfreds-
stillende, mens 1 blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afslut-
tende revision gav anledning til 1 bemærkning, som var så væsentlig, at den omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
250. Rigsrevisionen har ud over de nævnte revisioner gennemført statistisk stikprøverevision af
driftsindtægter og driftsudgifter ekskl. løn for det samlede ministerområde med undtagelse af Dan-
marks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Stikprøven omfattede 144 bilag. Revisionen viste,
at der var beløbsmæssige fejl i 3 bilag.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at resultatet af stikprøven understøtter, at oplysningerne om
driftsudgifter og driftsindtægter i ministeriets regnskab var rigtige.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
251. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
lønrevision ved Miljøstyrelsen
•
it-revision ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
•
bevillingskontrol af departementet.
107
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
252.
Lønrevisionen ved Miljøstyrelsen
viste, at regnskabsaflæggelsen på lønområdet var rigtig, og
at forretningsgangene og de interne kontroller på løn- og personaleområdet var meget tilfredsstil-
lende og medvirkede til at sikre et rigtigt regnskab på lønområdet.
Forretningsgangene på området var velfungerende, og der blev konstateret en sikker og hen-
sigtsmæssig løn- og personaleadministration på væsentlige områder som fx personalepolitik, sta-
tusændringer, ferie og andet fravær samt uddatabehandling.
253.
It-revisionen ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
viste, at den
generelle it-sikkerhed samlet set ikke var helt tilfredsstillende. Den udførte revision gav anledning
til omtale af forhold, som burde rettes, fordi de kan påvirke opgavevaretagelsen.
Rigsrevisionen anbefalede bl.a., at GEUS udarbejdede en risikoanalyse og en it-sikkerhedspoli-
tik med tilhørende it-sikkerhedsinstrukser, begrænsede antallet af lokalnettets administratorer og
revurderede konceptet for hjemmearbejdspladser og bærbare pc’er.
It-sikkerheden i GEUS bør være høj, fordi de opbevarer fortrolige data. De konstaterede mang-
ler indebærer en risiko for, at uvedkommende får adgang til data.
GEUS har oplyst, at de vil følge Rigsrevisionens anbefalinger, men har vurderet, at det ikke
umiddelbart har været muligt at reducere antallet af administratorer væsentligt. GEUS har oplyst,
at de fortsat vil arbejde med rationalisering og standardisering af systemarbejdet, bl.a. med det for-
mål at begrænse antallet af it-medarbejdere med administratorprivilegier.
254. Ved
bevillingskontrollen af departementet
konstaterede Rigsrevisionen, at det akkumulerede
overskud til videreførsel ultimo 2004 på § 23.11.04. Fremme af kolonihaveformål udgjorde 10,4
mio. kr.
Kontoen blev på finansloven for 2002 oprettet med en bevilling på 14,7 mio. kr., og der blev i
2002 forbrugt 4,3 mio. kr. Der er ikke givet bevilling eller sket forbrug på kontoen i 2003 og 2004.
Adgang til videreførsel bortfalder, hvis der i 2 år ikke har været givet bevilling på en konto, og
heller ikke er blevet regnskabsført på den pågældende konto, jf. Budgetvejledning 2001, pkt.
2.2.11.
Kontoen er optaget på finansloven for 2005, og det fremgår af anmærkningerne, at det videre-
førte beløb primo 2004 på 10,4 mio. kr. forventes at kunne dække behovet i 2004 og 2005.
Miljøministeriet har efterfølgende tilkendegivet, at oplysningerne om videreførsel burde have
fremgået af anmærkningerne til forslag til finanslov for 2005.
Rigsrevisionen finder ikke, at den valgte udformning af anmærkningerne i finansloven for 2005
giver de bevilgende myndigheder et klart indtryk af, at der er tale om ansøgning om hjemmel til
videreførsel ud over 2-årsperioden, jf. Budgetvejledningens regler om bortfald.
108
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0109.png
R. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
255. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod indtil august
2004 af i alt 8 virksomheder. Ud over departementet drejede det sig om Direktoratet for Fødevare-
Erhverv, Plantedirektoratet, Fødevaredirektoratet, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning,
Danmarks JordbrugsForskning, Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser.
I forbindelse med ressortomlægningerne som følge af kongelig resolution af 2. august 2004
blev Fødevaredirektoratet og Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning overflyttet til Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender. Da statsregnskabet i sin opstilling følger bevillingslovene,
er de 2 virksomheder omtalt nedenfor.
Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 35.
Tabel 35. Fødevareministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud...................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
2.081
1.506
10.691
150
14.428
11.700
256. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet, der er omfattet af en § 9-aftale om
intern revision. Der blev på ministerområdet derudover gennemført 18 revisioner.
257. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til enkelte bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de vil
tage de nødvendige initiativer.
258. I tabel 36 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
109
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0110.png
Tabel 36. Revisionen for 2004 på Fødevareministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Bygge- og anlægsrevision
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
8
6
5
3
3
5
1
1
2
34
2
2
4
3
3
2
1
1
2
16
2
2
1
1
1
1
259. Det fremgår af tabel 36, at 18 områder blev bedømt som meget tilfredsstillende eller tilfredsstil-
lende, mens 2 blev bedømt som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende re-
vision gav anledning til i alt 2 bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
260. Rigsrevisionen har ud over de nævnte revisioner gennemført statistisk stikprøverevision for det
samlede ministerområde af alle lønninger på standardkonto 11. Løn, som er anvist over SLS. Stik-
prøven omfattede 148 medarbejderlønninger. Revisionen viste, at der i 11 af medarbejderlønningerne
var beløbsmæssige fejl. 6 fejl vedrørte variable ydelser (som fx overarbejde), mens 5 vedrørte faste
tillæg. Antallet af fejl forekommer højt, men de fleste fejl var små både beløbsmæssigt og procentvis.
Vurderes resultatet med udgangspunkt i den enkelte medarbejders krav på en korrekt løn, finder
Rigsrevisionen ikke, at resultatet med fejl i 7 % af lønningerne i stikprøven var helt tilfredsstillende.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at resultatet af stikprøverevisionen understøtter, at oplysnin-
gerne om lønudgifter i ministeriets regnskab var rigtige.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Fødevareministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at der er etableret
forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet
af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at områder,
som repræsenterer en meget væsentlig del af Fødevareministeriets udgiftsområde, er vurderet som tilfreds-
stillende. Rigsrevisionen har konstateret fejl i regnskabet for Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Da
virksomheden repræsenterer en mindre del af ministerområdets udgifter, ændrer fejlene ikke ved Rigsrevisio-
nens samlede vurdering af ministerområdet.
110
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
261. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
it-revision ved departementet
•
it-revision ved Fødevaredirektoratet
•
revision i årets løb, afsluttende revision og bevillingskontrol ved Danmarks Fødevare- og Vete-
rinærforskning
•
revision af Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet
•
revision af tilskud, som er helt eller delvist finansieret af EU
•
Fiskeribankens årsrapport.
262.
It-revisionen ved departementet
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set er meget til-
fredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede en kompetent styring af it-området i departementet og i
koncernen samt velfungerende generelle it-kontroller. Departementet havde udarbejdet en risiko-
analyse på alle væsentlige områder og havde en tilstrækkelig it-sikkerhedspolitik. Der var desuden
indgået serviceaftaler for alle væsentlige opgaver, ligesom hjemmearbejdspladsernes og de bærba-
re pc’ers forbindelse til lokalnettet var tilstrækkeligt sikret.
263.
It-revisionen ved Fødevaredirektoratet
viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set var me-
get tilfredsstillende. Fx havde direktoratet udarbejdet en risikoanalyse med afhængigheds- og kon-
sekvensvurdering, der var indgået serviceaftaler om væsentlige opgaver, licensadministrationen
var tilstrækkelig, der var regler og praksis for årlige sikkerhedstest, og endelig var der regler for
persondatahåndtering.
264.
Revisionen i årets løb ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF)
viste, at de
gennemgåede forretningsgange og interne kontroller generelt ikke var helt tilfredsstillende og ge-
nerelt ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig forvaltning, og derved ikke i
tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre regnskabets rigtighed. Rigsrevisionen konkluderede så-
ledes, at virksomhedens regnskabsmæssige registrering, herunder afstemningsprocedurer, ikke
var helt tilfredsstillende, idet afstemning ikke var foretaget for alle konti gennem længere tid. Det
var dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at dispositionerne samlet set var i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig prak-
sis.
DFVF havde i november 2004 opgjort det forventede underskud for 2004 til 10 mio. kr. Medio
februar 2005 konstaterede DFVF imidlertid, at underskuddet var betydeligt større. I marts 2005
opgjorde DFVF underskuddet til 33 mio. kr. Herved blev den akkumulerede opsparing nedbragt til
et underskud på 22 mio. kr., hvilket netop lå inden for den tilladte udsvingsmargen på finansloven
for 2004. Det faktiske resultat blev således betydeligt lavere end det forventede resultat i novem-
ber. DFVF henførte primært afvigelsen til forkerte skøn for lønudgifterne og indtægterne under al-
mindelig virksomhed. Den sene erkendelse af det akkumulerede underskud skyldtes ifølge DFVF
en utilstrækkelig økonomistyring i 2004 på både udgifts- og indtægtssiden. Desuden havde den lø-
bende regnskabsrapportering været behæftet med stor usikkerhed. DFVF er oprettet den 1. januar
2004 ved en sammenlægning af Danmarks Veterinærinstitut og Institut for Fødevaresikkerhed og
Ernæring under Fødevaredirektoratet. Usikkerheden ved regnskabsrapporteringen skyldtes bl.a., at
111
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
budgetlægningen var vanskeliggjort som følge af, at DFVF var en ny sammenlagt virksomhed, og
at der var en udestående bodeling med Fødevaredirektoratet.
Økonomistyringen ved DFVF havde ikke fungeret tilfredsstillende i 2004 og i starten af 2005,
og DFVF og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders departement bad derfor efter drøf-
telse og aftale med Rigsrevisionen medio marts 2005 et privat revisionsfirma om at foretage en un-
dersøgelse af DFVF’s regnskab og budgetopfølgning for 2004 samt af budgettet for 2005.
DFVF fik ved Akt 155 8/6 2005 19 mio. kr. til finansiering af det negative videreførselsbeløb. I
aktstykket redegjorde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender for den hidtidige udvikling
og for de planlagte initiativer til at forbedre økonomistyringen.
Rigsrevisionen gennemførte i foråret 2005
afsluttende revision
og bevillingskontrol. Sidelø-
bende hermed har Rigsrevisionen modtaget revisionsfirmaets rapporter og har på møder med Mi-
nisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender løbende drøftet undersøgelsen af DFVF’s økonomi-
ske udvikling i 2004 og budget for 2005.
I slutningen af maj 2005 modtog Rigsrevisionen det afstemningsmateriale, som DFVF forelø-
big havde udarbejdet. Materialet var endnu ikke komplet. Rigsrevisionen konstaterede samtidig, at
DFVF’s ledelse havde godkendt regnskabet for 2004 med forbehold for de usikkerheder, der blev
konstateret i forbindelse med de foreløbigt gennemførte afstemninger.
Rigsrevisionen foretog en gennemgang af afstemninger og specifikationer. Rigsrevisionen kon-
staterede ved gennemgangen, at flere af de afstemte regnskabsposter indeholdt mindre uafklarede
forhold og fejlposteringer. Endvidere var en specifikation af 37 mio. kr. over tilgodehavender ikke
udarbejdet ved årsskiftet, men først pr. ultimo april 2005, og den indeholdt dermed også posterin-
ger fra regnskabsåret 2005. Specifikationen indeholdt et beregnet tilgodehavende vedrørende eks-
ternt finansierede forskningsprojekter på 22 mio. kr., der blev indtægtsført i 2004. Desuden inde-
holdt specifikationen en række åbentstående ældre poster, der krævede en mere detaljeret gennem-
gang. Opgørelsen var således behæftet med en vis usikkerhed, og der kunne eventuelt forventes et
tab. Størrelsen af det forventede tab var ikke beregnet.
Ultimo juni 2005 måtte Rigsrevisionen konstatere, at DFVF fortsat manglede at specificere til-
godehavender for yderligere 47 mio. kr. og gæld på 30 mio. kr.
Rigsrevisionen har ved den afsluttende revision vurderet, at DFVF’s ledelse ikke har formået at
foretage alle basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet blev godkendt.
Rigsrevisionen fandt på denne baggrund, at regnskabet ikke gav et fuldt korrekt billede af virk-
somhedens økonomiske situation.
Rigsrevisionens
bevillingskontrol
bekræftede ovenstående forhold om merforbruget og usik-
kerheden ved opgørelsen af det økonomiske resultat for 2004. Rigsrevisionen konstaterede endvi-
dere ved gennemgangen af de regnskabsmæssige forklaringer, at DFVF først meget sent havde
konstateret det betydelige merforbrug. Rigsrevisionen vurderede dog, at DFVF havde redegjort til-
fredsstillende for de konstaterede afvigelser og for opfyldelsen af virksomhedens mål, idet DFVF i
årsrapporten for 2004 havde indarbejdet kommentarer til de foreløbige analyser vedrørende usik-
kerheden og den manglende økonomiske styring i 2004 og i starten af 2005.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i august 2005 erklæret sig enig med Rigs-
revisionen i, at regnskabsaflæggelsen og økonomistyringen i DFVF ikke har været tilfredsstillen-
de. Ministeriet oplyste, at DFVF for at styrke økonomistyringen bl.a. har ansat en regnskabskonsu-
lent og i øvrigt sikret den nødvendige bemanding i virksomhedens økonomikontor. DFVF har lige-
112
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
ledes styrket projektstyringen med 3 vikarer og en ekstern projektleder ud over 2 fastansatte pro-
jektregnskabsmedarbejdere. Disse medarbejdere skal gennemgå samtlige eksternt finansierede forsk-
ningsprojekter. DFVF har herudover i samarbejde med eksterne konsulenter opstillet og allerede
iværksat en række tiltag, der skal sikre, at DFVF kan leve op til de krav, der stilles til en god påli-
delig forvaltning. Ministeriet har således oplyst, at DFVF fx har styrket lønstyringen, forbedret
planlægningen af økonomistyringen, styrket budgetopfølgningen, udviklet en række økonomirap-
porter til brug for systematisk ledelsesinformation og påbegyndt udarbejdelse af bl.a. afstemnings-
instrukser og beskrivelse af procedurer for projektstyring. Ministeriet for Familie- og Forbrugeran-
liggender vil følge arbejdet gennem en løbende dialog med bestyrelsen for DFVF.
Rigsrevisionens revision og bevillingskontrollen viste, at DFVF ikke i tilstrækkelig grad løben-
de havde formået at sikre en korrekt regnskabsaflæggelse, herunder foretaget basale regnskabs-
mæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af månedsregnskaberne og årsregnskabet.
De manglende afstemninger indebar, at aktiver og passiver ikke blev opgjort korrekt. Rigsrevisio-
nen fandt dette meget uheldigt og fandt det velbegrundet, at DFVF styrkede virksomhedens øko-
nomiske styring.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at DFVF har iværksat en række tiltag, og at ministe-
riet har en tæt opfølgning af DFVF’s forvaltning. Rigsrevisionen forventer, at disse tiltag vil styrke
virksomhedens økonomiske styring.
265. Rigsrevisionen har revideret
Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet,
som
er omfattet af en § 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har udført løbende revision samt revision af de afsluttende regnskaber. Videre
har Rigsrevisionen udført bevillingskontrol og udvidet gennemgang af Direktoratet for Fødevare-
Erhvervs årsrapport for 2004. Revisionen har endvidere omfattet samarbejde og tilsyn med den in-
terne revision for at vurdere, om Rigsrevisionen kan basere sin løbende revision af Direktoratet for
FødevareErhvervs og Fiskeridirektoratets regnskaber på den interne revisions arbejde. Rigsrevisio-
nen har bl.a. gennemgået den interne revisions væsentligste revisionskonklusioner og den interne
revisions erklæring og beretning om den samlede revision for 2004. Det fremgår af den interne re-
visions konklusion i påtegningen, at direktoratets administrative struktur med rimelig sikkerhed er
egnet til at sikre, at overensstemmelsen med de respektive tilskudsordninger kontrolleres, inden
der foretages udbetalinger af tilskudsmidler.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Direktoratet for FødevareErhvervs og Fiskeri-
direktoratets regnskabsaflæggelse var tilfredsstillende. Det er samtidig Rigsrevisionens vurdering,
at regnskaberne samlet set var rigtige, og at de dispositioner, der var omfattet af regnskabsaflæg-
gelsen, var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis.
266. Direktoratet for FødevareErhverv har i 2004 givet
tilskud
på 10 mia. kr.,
som er helt eller
delvist finansieret af EU.
Rigsrevisionen har revideret direktoratets indberetninger af uregelmæssigheder til OLAF (Euro-
pa-Kommissionens kontor for bekæmpelse af svig) i 3. kvartal 2004. Ved revisionen blev det på-
set, at direktoratets krævebreve til støttemodtagere med tilbagebetalingskrav på for meget udbetalt
113
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
støtte var blevet korrekt registreret i direktoratets debitorsystem. Revisionen, som vedrørte 11 sa-
ger med et tilbagebetalingskrav på 2 mio. kr., viste, at alle krævebrevene var blevet korrekt regi-
streret i direktoratets debitorsystem.
Rigsrevisionen har i 2004 revideret EU-tilskud sammen med Den Europæiske Revisionsret.
Revisionen havde i 2004 særligt fokus på tilskud under hektarstøtteordningen, eksportstøtteordnin-
gen og støtteordningen til yngre jordbrugere. Revisionen bestod af en stikprøvevis gennemgang af
dels tilskudsmodtagernes tilskudsansøgninger, dels direktoratets behandling og kontrol af tilskuds-
modtagernes oplysninger samt en stedlig revision hos den endelige tilskudsmodtager.
Revisionen viste, at oplysningerne i tilskudsansøgningerne var korrekte, og at udbetalingerne
var foretaget i overensstemmelse med gældende regler.
På baggrund af den foretagne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Direktoratet for Fø-
devareErhvervs administration af EU-tilskud er korrekt i henhold til gældende regler.
267. Rigsrevisionen tog i revisionspåtegningen på
Fiskeribankens årsrapport for 2004
forbehold
for størrelsen af en merhensættelse på 100 mio. kr.
Det fremgik af ledelsesberetningen i årsrapporten, at der med merhensættelsen var taget sær-
skilt hensyn til en række forhold, der indebar en markant forøgelse af bankens tabsrisiko, herunder
de længerevarende indtjeningsvanskeligheder i store dele af fiskerierhvervet og bankens forringe-
de pantsikring ved den stigende udbredelse af omsættelige fiskerirettigheder i form af kvoter og
kapacitet.
Baggrunden for Rigsrevisionens forbehold var, at omfanget af den forringede pantsikkerhed på
bankens udlån som følge af indførelsen af omsættelige fiskerirettigheder ikke var kendt, og at der
ikke forelå tilstrækkeligt dokumenterede beregninger for hensættelsen. Rigsrevisionen kunne der-
for ikke opnå tilstrækkeligt revisionsmæssigt bevis for, at merhensættelsen svarede til den forøge-
de tabsrisiko på Fiskeribankens engagementer.
Rigsrevisionens revisionspåtegning indeholdt tillige supplerende oplysninger. Oplysningerne
vedrørte bl.a., at det i ledelsesberetningen i årsrapporten var anført, at der i sagens natur var knyttet
væsentlige usikkerheder til det skønnede behov for tabsreservationer, og at størrelsen af de samle-
de hensættelser på 243 mio. kr. derfor var behæftet med væsentlig usikkerhed.
Det var dog Rigsrevisionens vurdering, at årsrapporten, bortset fra den mulige virkning af for-
beholdet om merhensættelsens størrelse, gav et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og
finansielle stilling samt af resultatet af bankens aktiviteter.
114
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0115.png
S. § 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
268. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bestod i 2004 af departementet.
I forbindelse med ressortomlægningerne som følge af kongelig resolution af 2. august 2004
blev Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender oprettet med i alt 6 virksomheder. Ud over
departementet drejede det sig om Børnerådet, Familiestyrelsen (del af Civilretsdirektoratet), For-
brugerstyrelsen, Fødevarestyrelsen (tidligere Fødevaredirektoratet) og Danmarks Fødevareforsk-
ning (tidligere Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning).
Herudover administrerer departementet bevillinger vedrørende Forbrugerrådet og en række til-
skudsordninger.
Statsregnskabet følger i sin opstilling bevillingslovene. De overførte virksomheder er derfor
omfattet af afsnittene om de afgivende ressortministerier. Under § 8. Økonomi- og Erhvervsmini-
steriet er it-revision ved Forbrugerstyrelsen omtalt, mens it-revision ved Fødevaredirektoratet og
revision i årets løb, afsluttende revision og bevillingskontrol ved Danmarks Fødevare- og Veteri-
nærforskning alle er omtalt under § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår
af tabel 37.
Tabel 37. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
10
7
17
269. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og giver Rigsrevisionen et tilstrække-
ligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområdet. For de udgifter og indtæg-
ter, der er optaget i statsregnskabet under ministerområdet, har Rigsrevisionen foretaget bevillings-
kontrol og afsluttende revision.
270. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og an-
dre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede re-
sultaterne af revisionerne til departementet.
271. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision gav ikke anledning til bemærkninger, som
var så væsentlige, at de er omtalt.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regnskab samlet set
er rigtigt, og at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at
de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillin-
ger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
115
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0116.png
T. § 28. Transport- og Energiministeriet
272. Transport- og Energiministeriet bestod i 2004 af i alt 17 virksomheder. Ud over departemen-
tet drejede det sig bl.a. om Vejdirektoratet, Statens Luftfartsvæsen, Danmarks Meteorologiske In-
stitut, Flyvesikringstjenesten, Kystdirektoratet, BornholmsTrafikken og Banedanmark. Samtlige
virksomheder under ministerområdet fremgår af bilag 1.
I forbindelse med ressortomlægningerne som følge af kongelig resolution af 18. februar 2005
blev sager vedrørende energilovgivningen, herunder Energistyrelsen og Energitilsynet, overført til
Transport- og Energiministeriet. Statsregnskabet følger i sin opstilling bevillingslovene, og de be-
rørte virksomheder er derfor omfattet af afsnittene om de afgivende ministerier. Under § 8. Økono-
mi- og Erhvervsministeriet omtales Energitilsynets register over varmeforsyningsvirksomheder.
Transport- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004 fremgår af tabel 38.
Tabel 38. Transport- og Energiministeriets bruttoudgifter og -indtægter i 2004
Mio. kr.
Lønudgifter ............................................................................
Øvrige driftsudgifter...............................................................
Tilskud ..................................................................................
Bygge- og anlægsudgifter .....................................................
Bruttoudgifter i alt..................................................................
Bruttoindtægter .....................................................................
2.663
4.850
4.898
3.399
15.810
5.870
273. Revisionen af ministerområdet er udført som planlagt og med en dækningsgrad, som giver
Rigsrevisionen et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere regnskabsforvaltningen på ministerområ-
det. Rigsrevisionen har foretaget bevillingskontrol af samtlige hovedkonti under virksomhederne,
ligesom der er foretaget afsluttende revision af alle virksomheder. Rigsrevisionen har endvidere re-
videret Banedanmark, der er omfattet af en § 9-aftale om intern revision. Der blev på ministerom-
rådet derudover gennemført 14 revisioner.
274. Formålet med revisionen var at vurdere, om regnskaberne er rigtige, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen afrapporterede
resultaterne af revisionerne til de berørte virksomheder samt til departementet. Revisionerne gav
anledning til en række bemærkninger, og virksomhederne har som opfølgning herpå oplyst, at de
vil tage de nødvendige initiativer.
275. I tabel 39 er anført de bedømmelser eller bemærkninger, som de enkelte revisioner gav anled-
ning til.
116
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0117.png
Tabel 39. Revisionen for 2004 på Transport- og Energiministeriets område fordelt på bedømmelser mv.
Ikke helt tilfredsstillende
Meget tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
0
Tilfredsstillende
Revisioner i alt
----- Antal -----
Bevillingskontrol
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Bygge- og anlægsrevision
Revision af regnskaber med intern revision
I alt
17
17
5
4
1
1
1
2
1
49
1
13
1
5
3
1
1
1
2
1
1
2
1
1
276. Det fremgår af tabel 39, at 1 område blev bedømt som meget tilfredsstillende, 13 som til-
fredsstillende og 1 som ikke helt tilfredsstillende. Bevillingskontrollen og den afsluttende revision
gav anledning til i alt 2 bemærkninger, som var så væsentlige, at de omtales i det følgende.
En oversigt over samtlige bedømmelser mv. pr. virksomhed og revision fremgår af bilag 1.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Transport- og Energiministeriets regnskab samlet set er rigtigt, bortset
fra Banedanmarks årsrapport, og at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst mu-
ligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved
vurderingen har Rigsrevisionen lagt vægt på, at forretningsgangene og de interne kontroller i virksomheder-
ne generelt er vurderet som tilfredsstillende. Revisionen har dog vist, at Banedanmarks regnskab ikke er
rigtigt, og at de interne kontroller og regnskabsvæsen ikke fungerer helt tilfredsstillende. Der er en række -
sager ved Banedanmark, der kræver ministeriets opmærksomhed med henblik på at sikre en tilfredsstillen-
de genopretning af Banedanmarks regnskabsvæsen.
277. Rigsrevisionen har fundet anledning til at omtale følgende sager:
•
•
•
•
•
revision af årsrapporten for Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S
afsluttende revision af departementet
lønrevision ved Kystdirektoratet
revision af Banedanmark
bevillingskontrol af § 28.63.05. Banedanmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet
117
Bemærkninger
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
•
•
•
•
dobbelt likviditetstilførsel i Banedanmark (intern revision)
mangelfuld registrering af materielle anlægsaktiver i Banedanmark (intern revision)
mangelfulde lønafstemninger i Banedanmark (intern revision)
manglende hjemmel til overførsel af indirekte produktionsomkostninger fra § 28.63.01. Bane-
danmark (drift) til § 28.63.02. Banedanmark (anlæg)
•
unøjagtig opgørelse af indirekte produktionsomkostninger og koncernbidrag hos Banedanmark
(drift)
•
opfølgning vedrørende 15 Her & Nu projekter i Banedanmark.
278.
Revisionen af årsrapporten for Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S
vi-
ste, at regnskabsforvaltningen var tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt imidlertid, at der var stor
usikkerhed om regnskabsposten ”Takstindbetalinger” i årsrapporterne for 2004.
Revisionen fandt det derfor nødvendigt at tage forbehold i revisionspåtegningerne på årsrap-
porterne for 2004 for posten. Usikkerheden skyldtes, at Ørestadsselskabet I/S og Hovedstadens Ud-
viklingsråd (HUR) ikke er blevet enige om takstbetalingen pr. passager til metroen, hvorfor Øre-
stadsselskabet I/S i 2004 indbragte sagen for transport- og energiministeren. Sagen er endnu ikke
afsluttet. ”Takstindbetalinger” er indregnet i årsrapporterne på grundlag af en takst på 8,16 kr. pr.
passager. HUR har imidlertid fremsendt en afregning til selskabet for 2004, hvor taksten pr. passa-
ger udgør 6,21 kr. For Ørestadsselskabet I/S og Frederiksbergbaneselskabet I/S er konsekvenserne
af denne usikkerhed væsentlig, idet den samlede virkning kan være, at takstbetalingerne er ansat
63 mio. kr. for højt.
Revisionen har drøftet forbeholdet med selskabernes ledelse før færdiggørelsen af årsrapporter-
ne for 2004, og der var fuld enighed om, at usikkerheden omkring regnskabsposten var så stor, at
et forbehold i revisionspåtegningen var nødvendigt for forståelsen af regnskaberne.
Spørgsmålet om indtægten pr. passager i metroen har i øvrigt også været omtalt i statsreviso-
rernes beretning nr. 3/04 om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2).
Transport- og Energiministeriet har oplyst, at ministeriet i Akt 198 2/9 2004 vurderede, at kol-
lektiv trafiklovgivning ikke giver en klar hjemmel for afklaring af indtægtsfordelingen, men at mi-
nisteriet umiddelbart mest hælder til at være enig med HUR’s tolkning af lovgivningen, hvorefter
metroen i 2004 kun er berettiget til en indtægt pr. passager på godt 6 kr. Ministeriet har endvidere
tilkendegivet, at ministeriet med lov om trafikselskaber, der blev vedtaget i juni 2005, har fået be-
myndigelse til at fastlægge indtægtsdelingen fra 2007. På baggrund heraf vil der i forbindelse med
fremsættelse af forslag til prioritering og anlæg af cityring samt lovgivning om ny selskabsstruktur
blive sikret flertal i Folketinget for en bekendtgørelse om indtægtsfordelingen. Endelig har mini-
steriet anført, at ministeriet vil vende tilbage angående principperne for indtægtsfordelingen i regn-
skabsårene 2005 og 2006.
Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der skal gå så lang tid, før der sker en afklaring af
spørgsmålet om indtægtsfordelingen. En afklaring af takstgrundlaget er afgørende for Ørestadssel-
skabet I/S’ og Frederiksbergbaneselskabet I/S’ budgettering af tilbagebetalingen af den samlede
gæld. Rigsrevisionen finder, at ministeriet snarest bør træffe afgørelse i sagen.
279.
Den afsluttende revision af departementet
viste, at departementet i 2004 anvendte ca. 26 mio.
kr. til konsulentydelser vedrørende salget af en del af ministeriets aktier i Post Danmark. I stedet
118
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
for at udgiftsføre beløbet, valgte departementet at postere udgiften på en statuskonto. En udgiftsfø-
ring af udgiften ville have resulteret i et underskud i departementets regnskab.
Rigsrevisionen finder det uheldigt, at konsulentudgifterne ikke blev udgiftsført i 2004. Rigsre-
visionen finder det videre uheldigt, at udgifternes placering på en statuskonto betød, at et under-
skud i departementets regnskab ikke blev synligt i statsregnskabet.
Transport- og Energiministeriet har oplyst, at de vil drøfte med Finansministeriet, hvordan ud-
gifter af denne type fremover skal håndteres.
Rigsrevisionen har i statsrevisorernes beretning nr. 18/02 om revisionen af statsregnskabet for
2002, pkt. 347, omtalt en sag, hvor ministeriet som følge af manglende bevillingsmæssige hjem-
mel ligeledes posterede konsulentudgifter på en statuskonto. Det drejede sig om udgifter vedrøren-
de udbud af sejlruterne til og fra Bornholm, hvor udgiften skulle modregnes i en forventet bespa-
relse. Rigsrevisionen finder det på den baggrund særdeles uheldigt, at ministeriet i 2004 har an-
vendt en fremgangsmåde, som Rigsrevisionen tidligere har kritiseret.
280.
Lønrevisionen ved Kystdirektoratet
viste, at regnskabsaflæggelsen på lønområdet var rigtig,
og at forretningsgangene og de interne kontroller på løn- og personaleområdet var meget tilfreds-
stillende og medvirkede til at sikre et rigtigt regnskab på lønområdet. Kystdirektoratet har tilpasset
og systematiseret løn- og personaleforvaltningen under hensyntagen til direktoratets behov.
Forretningsgangene på området var velfungerende, og der blev konstateret en hensigtsmæssig
og veltilrettelagt løn- og personaleadministration på væsentlige områder som forvaltning af over-
enskomster og aftaler, indrapportering og godkendelse, uddatabehandling samt variable ydelser.
281. Rigsrevisionen har revideret
Banedanmark,
der er omfattet af en § 9-aftale om
intern revision.
Rigsrevisionen har udført løbende revision, revision af Banedanmarks afsluttende årsregnskab
samt bevillingskontrol. Rigsrevisionens løbende revision har omfattet gennemgang af omkostnings-
fordelinger mellem Banedanmarks hovedkonti.
Revisionen har endvidere omfattet et samarbejde og tilsyn med den interne revision for at vur-
dere, om Rigsrevisionen kan basere sin revision af Banedanmarks årsrapport på den interne revi-
sions arbejde. Rigsrevisionen har gennemgået den interne revisions væsentligste revisionskonklu-
sioner og den interne revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2004. Den inter-
ne revision har i revisionsprotokollatet omtalt væsentlige sager vedrørende Banedanmarks regn-
skabsaflæggelse.
På baggrund af Rigsrevisionens revision samt Rigsrevisionens samarbejde og tilsyn med den
interne revision er det Rigsrevisionens vurdering, at Banedanmarks interne kontroller og regn-
skabsvæsen ikke var helt tilfredsstillende.
Det er samtidig Rigsrevisionens vurdering, at årsrapporten ikke var rigtig. Revisionen afdæk-
kede en række sager, der omtales nedenfor, og som kræver ministeriets opmærksomhed med hen-
blik på at sikre en tilfredsstillende genopretning af Banedanmarks regnskabsvæsen. Sagerne om-
handler problemer vedrørende merforbrug, interne kontroller og økonomistyring, tilstedeværelse
og værdiansættelse af materielle anlægsaktiver, afstemning af lønsystemer samt omkostningsfor-
delinger vedrørende drift og anlæg samt entreprisevirksomheden.
Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager forelagt for Folketingets Finansudvalg har tilli-
ge vist, at der er fejl og mangler i Banedanmarks bevillingsstyring.
119
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionen finder samlet, at revisionen vedrørende 2004 viser, at Banedanmark fortsat har
problemer med at sikre, at de interne kontroller og regnskabsvæsenet fungerer tilfredsstillende.
282.
Bevillingskontrollen af Banedanmark
viste et akkumuleret merforbrug på § 28.63.05. Bane-
danmark – fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet på ca. 196 mio. kr., hvilket indebar, at
Banedanmarks udsvingsramme blev overskredet med ca. 60 mio. kr. Sagen er nærmere omtalt i
statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager forelagt for Folketingets Finansudvalg. Det fremgår
af transport- og energiministerens redegørelse i samrådet med Finansudvalget den 21. september
2005, at Transport- og Energiministeriet på baggrund af bl.a. denne sag vil skærpe det bevillings-
mæssige tilsyn med Banedanmark.
283. Banedanmarks interne revision bemærkede i protokollatet, at egenkapitalen ekstraordinært var
forøget som følge af, at
Banedanmark
i 2004 havde fået tilført ca. 819 mio. kr. for meget i likvidi-
tet fra Økonomistyrelsen.
Dette skyldtes ifølge Banedanmark posteringsgangen mellem Banedanmarks eget finanssystem
og SKS, som i perioden 1. juni 2004 - 1. marts 2005 udløste dobbelt likviditetstildeling i forhold til
omkostningsforbruget.
Den forøgede likviditetstilførsel indebar en forøgelse af årets renteindtægter. Banedanmark har
oplyst, at der er skabt overensstemmelse mellem Banedanmarks finanssystem og SKS, at al over-
skydende likviditetstilførsel er afregnet med Økonomistyrelsen, og at de medfølgende renteindtæg-
ter snarligt afregnes.
Rigsrevisionen finder det meget uheldigt, at et beløb på 819 mio. kr. løbende kan opsamles på
Banedanmarks likvide konti, uden at Banedanmark gennem sine interne kontroller opdager fejlen.
Rigsrevisionen finder, at fejlen er et eksempel på, at Banedanmarks interne kontroller og økonomi-
styring fortsat ikke er tilfredsstillende.
284.
Banedanmarks
interne revision anførte i protokollatet, at tilstedeværelsen og værdien af
ma-
terielle anlægsaktiver
i lighed med tidligere år ikke kunne kontrolleres. Årsagerne hertil var, at an-
lægskartoteket ikke indeholder en specifikation på enkeltaktiver anskaffet før 1998, at afskrivning
på aktiver anskaffet før 1998 bliver foretaget efter saldometoden, at der ikke bliver afskrevet i an-
skaffelsesåret, samt at ibrugtagne anlægsprojekter for perioden 1998-2003 ikke i fuldt omfang blev
færdigmeldt. For færdigmeldte anlæg i denne periode er værdiansættelsen påvirket af manglende
afskrivning. I regnskabsåret 2004 har Banedanmark ekstraordinært afskrevet 927 mio. kr., som
vedrører aktiver, der ikke har kunnet specificeres på enkelte anlæg. Den interne revision konstate-
rede også, at der manglede at blive afgangsført udgåede aktiver for ca. 488 mio. kr.
Den interne revision fandt derfor, at der burde ske en opstramning af procedurerne og de inter-
ne kontroller i forbindelse med ajourføring af anlægskartoteket, herunder ved færdigmelding af an-
læg under konstruktion, samt ved rettidig opdatering af til- og afgange af anlægsaktiver.
Transport- og Energiministeriet har taget kritikken af den manglende anlægsregistrering til ef-
terretning. Banedanmark har oplyst, at saldoen for anlæg under konstruktion var nedbragt væsent-
ligt i 2004, og at saldoen i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005
yderligere var reduceret med 71 mio. kr. og nu udgør 2.182 mio. kr. I 2005 forventer Banedan-
mark, at der etableres nye og strammere regler for færdigmeldinger og ibrugtagninger, ligesom de
120
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
forventer at ibrugtage nye systemer med en ny datastruktur. I den forbindelse vil der blive indført
nye forretningsgange og procedurer for anlægsregistreringen.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Banedanmark i 2005 vil forbedre den mangelfulde
anlægsregistrering. Rigsrevisionen finder det dog uheldigt, at anlægsregistreringer i 2004 fortsat
har været mangelfulde, idet revisionsbemærkningerne er en gentagelse fra 2003 og tidligere år.
Rigsrevisionen skal bemærke, at en korrekt anlægsregistrering og korrekt afskrivningspraksis vil
have særlig væsentlig betydning fra og med 2005, hvor Banedanmark skal aflægge regnskab efter
principperne for omkostningsbaserede regnskaber.
285. Banedanmarks interne revision har siden starten af 2003 og under udviklingen og implemen-
teringen af
Banedanmarks lønsystem
påpeget behovet for afstemning af lønsystemet med finanssy-
stemet.
Banedanmarks interne revision anførte i protokollatet for 2004, at totalafstemningerne mellem
lønsystem(er) og bogføringen i finanssystemet udviste differencer. Disse, der var væsentlige, svin-
gede afhængigt af, hvilket datagrundlag der lå til grund for afstemningerne. Den interne revision
fandt det kritisabelt, at Banedanmark ikke havde beskrivelser af sammenhængen mellem lønsy-
stem(er) og bogføringen i finanssystemet. Den interne revision fandt det endvidere kritisabelt, at
der ikke var foretaget en tilfredsstillende afstemning for 2004 dels mellem lønsystem(er) og regi-
streringer i finanssystemet, dels af lønangivelser til skattevæsenet. Dette skabte usikkerhed om va-
liditeten af regnskabsgrundlaget og forøgede derfor risikoen for fejl.
Banedanmark oplyste, at der havde været en væsentlig teknisk mangel ved bogføringsdelen af
lønprogrammet, der nu er under udbedring. Ministeriet har i oktober 2005 oplyst, at Banedanmarks
forretningsgange for bogføring og afstemning af løn nu er udarbejdet. Ministeriet forventer derfor,
at Banedanmarks afstemninger for 2005 er ajour med udgangen af oktober 2005.
Banedanmarks interne revision konstaterede videre, at der på konti i finanssystemet var sam-
menblandet forskellige løndele (fx skattepligtig A-indkomst, ikke-skattepligtige ydelser som egen-
pension m.m.). Bogføringen burde alene omfatte de løndele, der skal afrapporteres til ToldSkat, så
det blev muligt at afstemme finanssystemet til de årlige skatteopgørelser.
Rigsrevisionen er enig i den interne revisions konklusion og finder, at Banedanmark først me-
get sent har reageret på den rejste kritik ikke mindst set i lyset af, at Banedanmarks lønudgifter år-
ligt udgør ca. 1 mia. kr.
Transport- og Energiministeriet oplyste, at de manglende lønafstemninger er utilfredsstillende, og
at ministeriet vil følge op på Banedanmarks tidsplan samt sikre, at lønafstemningerne gennemføres.
Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
286. Rigsrevisionen har som led i revisionen af Banedanmark gennemgået
Banedanmarks fordeling
af omkostninger fra § 28.63.01. Banedanmark (drift) til § 28.63.02. Banedanmark (anlæg).
Formålet
med gennemgangen var at vurdere, om der var hjemmel til den foretagne omkostningsfordeling. For-
delingen viser, at der i 2004 er overført 53,9 mio. kr. til anlæg bestående af direkte lønudgifter på
35,5 mio. kr., indirekte lønudgifter på 9,8 mio. kr. samt indirekte øvrige driftsudgifter på 8,6 mio. kr.
Det fremgår af anmærkningerne til § 28.63.01. Banedanmark (drift), underkonto 10, ad stan-
dardkonto 19. Diverse driftsudgifter,
”at fradrag vedrørende lønudgifter til anlægsvirksomhed skøn-
nes at udgøre ca. 35 mio. kr. i 2004”.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne og talangivelser-
121
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
ne til virksomhedsoversigten for § 28.63.01, at alle Banedanmarks udgifter til planlægning og sty-
ring samt generel ledelse og administration afholdes under denne konto.
Efter Rigsrevisionens opfattelse er der dermed ikke i finanslovens anmærkninger forudsat over-
ført hverken indirekte lønudgifter eller indirekte øvrige driftsudgifter. Banedanmark har på finans-
loven for 2004 alene haft hjemmel til at overføre direkte afholdte lønudgifter til anlægsprojekterne.
Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at Banedanmark har overført de indirekte lønudgifter på
9,8 mio. kr. og de indirekte øvrige driftsudgifter på 8,6 mio. kr. uden hjemmel på finansloven.
Transport- og Energiministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at der på finansloven ikke er
hjemmel til overførsel af indirekte øvrige udgifter. Ministeriet finder dog, at der med ovennævnte
anmærkningstekst er hjemmel til overførsel af indirekte lønudgifter. Ministeriet har oplyst, at pro-
blemstillingen har været forelagt Finansministeriet. Finansministeriet vurderede, at der principielt
ikke i bevillingsreglerne er hindringer for omkontering af såvel direkte som indirekte lønomkost-
ninger samt indirekte produktionsomkostninger til anlægsbevillinger, men som anmærkningerne til
§ 28.63.01 var udformet i 2004, var der kun adgang til overførsel af direkte lønudgifter. Finansmi-
nisteriet anførte videre, at en udvidet adgang til overførsel fremadrettet kan etableres via anmærk-
ningerne, men vil forudsætte stillingtagen til, om bevillingen på § 28.63.01 skal nedsættes som føl-
ge af ændring af bevillingsforudsætningerne.
Rigsrevisionen forventer, at Transport- og Energiministeriet enten tilvejebringer korrekt bevil-
lingsmæssig hjemmel til omkostningsfordeling i 2004 og 2005 eller tilbagefører de foretagne for-
delinger for 2004 med de negative bevillingsmæssige konsekvenser det må have for den akkumu-
lerede opsparing til videreførsel ultimo 2004.
287. Rigsrevisionen har som led i revisionen af Banedanmark gennemgået
Banedanmarks over-
førsel af omkostninger fra § 28.63.21. Banedanmarks Entreprisevirksomhed til § 28.63.01. Bane-
danmark (drift).
Formålet med revisionen var at undersøge, om det beløb, Banedanmark opkræver hos Entrepri-
se, svarer til de reelle omkostninger, som Entreprise har belastet Banedanmark med. I 2004 er der
fra Entreprise overført 81 mio. kr. til dækning af Entreprises andel af omkostninger afholdt af Ba-
nedanmark.
Rigsrevisionen konstaterede, at en mindre del af bidraget til Banedanmark er opgjort som En-
treprises direkte målbare og henførbare omkostninger som fx husleje. Imidlertid er langt den over-
vejende del af omkostningerne fordelt efter antal personer ansat i Entreprise i forhold til alle ansat-
te i hele Banedanmark. Rigsrevisionen finder, at de anvendte fordelingsnøgler mere konkret bør
tilpasses de omkostninger, der skal fordeles. Fx bør it-omkostninger fordeles i forhold til licenser,
arbejdsstationer mv. og ikke efter en fordeling i forhold til antal ansatte, herunder banearbejdere.
Rigsrevisionen finder, at den foretagne fordeling rummer betydelig unøjagtighed i fordelingen,
og at der ikke er sikkerhed for, at det beløb, Banedanmark opkræver hos Entreprise, svarer til de
reelle omkostninger, som Entreprise har belastet Banedanmark med.
Transport- og Energiministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at bidraget bør afspejle Entrepri-
ses reelle resursetræk hos Banedanmark. Ministeriet har oplyst, at Banedanmark i 2005 vil foreta-
ge et udredningsarbejde med henblik på en mere nøjagtig fordeling af fællesomkostningerne.
Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, idet det forudsættes, at udredningsarbejdet vil med-
føre, at overførslen fremover modsvarer de reelle omkostninger.
122
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
288.
Banedanmarks
arbejde med at forbedre økonomistyringen er i 2004 foregået bl.a. gennem de
såkaldte
15 Her & Nu projekter.
Rigsrevisionen fik i efteråret 2004 en redegørelse for projekternes
status og fremdrift fra Banedanmark. Efterfølgende har transport- og energiministeren i sin redegø-
relse til statsrevisorernes beretning nr. 15/03 om revisionen af statsregnskabet for 2003 oplyst, at
Banedanmark i januar 2005 ville iværksætte en kritisk gennemgang af de 15 Her & Nu projekter.
Gennemgangen ville blive afsluttet med en statusrapport, der beskriver, om projektbeskrivelsernes
plan var fulgt, om den fornødne dokumentation forelå, samt om projekterne havde skabt den for-
nødne effekt, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 258, pkt. 55.
Rigsrevisionen modtog primo marts 2005 statusrapporten. Denne viste, at de fleste projekter var
gennemført, men at effekten af de gennemførte projekter først kunne forventes fuldt ud at slå igen-
nem i 2005.
Departementet, Banedanmark og Rigsrevisionen har på et møde i april 2005 drøftet statusrap-
portens konklusioner. På mødet oplyste departementet, at ministeren havde anmodet Banedanmarks
bestyrelse om en handlingsplan for den samlede økonomistyring samt en yderligere opfølgning på
projekterne. Departementet oplyste også, at ministeren havde taget skridt til en ekstern evaluering
og yderligere belysning og uddybning af dele af statusrapporten, herunder de mest centrale projek-
ter vedrørende Asset Management, økonomi- og projektstyring samt jernbanesikkerhed. Den ene
del af den eksterne evaluering forelå ved udgangen af maj 2005 og viste, at der fortsat for projekt 8
(Hurtig og forbedret fremdriftsvurdering og prognoser) og projekt 10 (Regnskabskvalitet, formali-
seret controlling og forretningsgange) udestår en række forhold, som skal løses, førend projekterne
kan anses for afsluttede. Bestyrelsens endelige økonomiske handlingsplan forelå i juni 2005, efter
at den havde været behandlet i departementet.
Rigsrevisionen er enig i statusrapportens konklusion om, at effekten af de gennemførte projek-
ter først fra 2005 fuldt ud vil kunne slå igennem i Banedanmarks økonomistyring.
123
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
IV. Tværgående emner
A. Tilskudsrevision
Indledning
289. En betydelig del af statens udgifter, i 2004 ca. 250 mia. kr., anvendes som tilskud. I de senere
år har Finansministeriet og Rigsrevisionen fremsat en række anbefalinger om god tilskudsforvalt-
ning med henblik på at forbedre de statslige myndigheders tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen har
på baggrund af områdets væsentlighed og de senere års anbefalinger valgt at belyse nogle udvalgte
forhold ved statens tilskudsforvaltning med udgangspunkt i resultaterne af Rigsrevisionens revision
af tilskud.
290. Formålet med denne undersøgelse er at belyse 3 udvalgte spørgsmål ved statens tilskudsfor-
valtning:
•
Forvaltes tilskudsordninger med fokus på ordningens formål og resultater?
•
Stiller tilskudsyder krav til modtagernes regnskabsaflæggelse og revisionsforhold?
•
Har tilskudsyder fastsat klare interne retningslinjer for tilskudsforvaltningen?
291. I undersøgelsen indgår resultater fra revisionen af 41 tilskudsordninger. De undersøgte ord-
ninger er udvalgt blandt ordninger, der indgik i Rigsrevisionens tilskudsrevision i 2004. Ved ud-
vælgelsen er der søgt opnået repræsentation fra en bred kreds af ministerområder, og der indgår
kun ordninger, der omfatter de fleste led af tilskudsforvaltningen, dvs. fra ansøgning om tilskud til
aflæggelse af et revideret regnskab.
I undersøgelsen belyses de rejste spørgsmål generelt og på tværs af ordninger og virksomheder.
Tilskudsordningerne i denne undersøgelse var opført på finansloven for 2004 med en samlet
udgiftsbevilling på godt 53 mia. kr. Som det fremgår af tabel 40, fordeler de undersøgte ordninger
sig på 10 ministerområder og 17 virksomheder.
124
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0125.png
Tabel 40. Undersøgelsens 41 tilskudsordninger fordelt på ministerområde og virksomhed
Ministerområde
Udenrigsministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Socialministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration
Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udvikling
Undervisningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Udenrigstjenesten
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Departementet
Departementet
Arbejdsdirektoratet
Departementet
Departementet
Departementet, UNI-C, Nævnet vedrørende EU-oplys-
ning, SUstyrelsen
Departementet, Biblioteksstyrelsen, Kunststyrelsen,
Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Virksomhed
Antal
ordninger
4
3
4
1
3
3
2
6
13
2
41
I alt ....................................................................................................................................................
292. Ved revisionen af de 41 ordninger blev tilskudsforvaltningen samlet set vurderet som ”til-
fredsstillende” ved 85 % af ordningerne, mens forvaltningen af 15 % af ordningerne blev vurderet
som ”ikke helt tilfredsstillende”.
293. Det overordnede formål med Rigsrevisionens tilskudsrevision er at vurdere, om tilskudsyder
aflægger et rigtigt regnskab på tilskudsområdet, og om tilskudsmodtagerne har anvendt midlerne i
overensstemmelse med forudsætningerne.
Som led i tilskudsrevisionen undersøges det, om forretningsgange hos tilskudsyder sikrer, at
tilskud beregnes og udbetales korrekt, at der aflægges et rigtigt regnskab for ordningen, og at de
dispositioner, der er omfattet af tilskudsyders regnskabsaflæggelse, er i overensstemmelse med med-
delte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Desuden undersøges det, om tilskudsyder i nødvendigt omfang har opstillet mål og resultatkrav
til den tilskudsfinansierede virksomhed, og om tilskudsyder følger op på, om tilskudsmodtager le-
ver op til disse mål og resultatkrav.
Endelig undersøges det, om tilskudsyder påser, at tilskudsmodtagers regnskab er undergivet be-
tryggende revision, at vilkårene for at yde tilskud er opfyldt, at tilskudsmodtager har anvendt mid-
lerne til det formål, de er givet til, og at tilskudsmodtager har taget skyldige økonomiske hensyn.
294. Normerne for god tilskudsforvaltning i staten fremgår ikke af et egentligt regelsæt, men er
fastlagt i en række anbefalinger, der tilsammen anviser handlinger og overvejelser, der bør indgå i
tilskudsforvaltningen. Finansministeriet opstillede således i rapporten ”Forvaltning af tilskud” fra
1996 en række vejledende retningslinjer og en model for god tilskudsforvaltning i staten. I forlæn-
gelse heraf udsendte Rigsrevisionen i marts 2000 en ”Rapport (2. udgave) fra udvalget om et ud-
redningsarbejde på § 4-området”, der særligt behandlede spørgsmålet om revision af tilskud, her-
125
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
under arbejdsdelingen mellem tilskudsyder, tilskudsmodtager og dennes revisor. Rapporten inde-
holdt desuden nye revisionsinstrukser (”modelinstruksen”) for tilskudsområdet.
Økonomistyrelsen evaluerede i 2000 den tilskudsmodel, der var beskrevet i ”Forvaltning af til-
skud”. I juni 2004 udsendte Økonomistyrelsen ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”. Den
nye vejledning afløser Finansministeriets vejledning fra 1996 og anbefalingerne i styrelsens evalue-
ring i 2000. Den nye vejledning indeholder ikke nye regler om forvaltningen af tilskud, men den
systematiserer og samler gældende regler.
295. Til hovedtrækkene af god tilskudsforvaltning hører, at tilskudsyder bør stræbe efter at formu-
lere klare mål for en ordning for at sikre, at tilskuddene anvendes til de formål, som Folketinget
har bevilget midlerne til. De overordnede mål for tilskudsordningen som helhed bør gøres operatio-
nelle, og tilskudsyder bør opstille resultatkrav til de enkelte tilskudsmodtagere.
Tilskudsyder bør endvidere fastsætte retningslinjer for tilskudsmodtagers rapportering om re-
sultater og for aflæggelse af et revideret regnskab for midlernes anvendelse. Herved opnås det bed-
ste grundlag for, at tilskudsmodtagers rapportering kan give tilskudsyder indseende med de opnåe-
de resultater og tilskudsmodtagers anvendelse af tilskuddet.
Endelig bør tilskudsyder gennemgå rapporteringen og vurdere, om tilskudsmodtager har op-
fyldt vilkår og betingelser for det enkelte tilskud, samt lejlighedsvis evaluere, i hvilket omfang de
politisk fastsatte mål med ordningen bliver realiseret i praksis.
Forvaltes tilskudsordninger med fokus på ordningens formål og resultater?
296. Rigsrevisionen har undersøgt, om tilskudsyder har opstillet operationelle mål for tilskudsord-
ningerne, om tilskudsyder stiller krav om en rapportering om resultater, og om tilskudsyder følger
op på rapporteringen. Herudover er det undersøgt, om tilskudsyder evaluerer de opnåede resultater
og virkninger af tilskudsordningerne.
Er der opstillet operationelle mål for tilskudsordningerne?
297. Det fremgik af Finansministeriets rapport om ”Forvaltning af tilskud” fra 1996, at det var et
generelt problem, at målsætningen for mange tilskudsordninger var formuleret så bredt, at en sene-
re vurdering af målopfyldelsen var umulig eller i hvert fald meget vanskelig. Finansministeriet an-
befalede derfor, at ministerierne så præcist som muligt definerer formålet med tilskudsordningen i
lovens formålsparagraf og fastsætter kriterier for målopfyldelsen.
298. Rigsrevisionen har undersøgt, om tilskudsyder har opstillet operationelle mål for tilskudsord-
ningerne. Ved alle de undersøgte ordninger fremgår formålet med tilskudsordningen enten af en
selvstændig lov for ordningen, en tekstanmærkning eller anmærkningerne til finansloven. Ved
af ordningerne var formålet præciseret yderligere ved at opdele eller nedbryde ordningen i nogle
delmål.
Rigsrevisionen har vurderet, at formålet for hele ordningen ved omkring halvdelen af de under-
søgte ordninger var formuleret så operationelt, at det efterfølgende kan opgøres eller afgøres umid-
delbart, i hvilken grad målet for ordningen bliver nået.
126
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Ved halvdelen af alle de undersøgte ordninger var der ud over formålet for hele tilskudsordnin-
gen desuden fastsat specifikke resultatmål for de enkelte tilskud.
Samlet set var der ved af ordningerne enten angivet operationelle mål for tilskudsordningen som
helhed eller specifikke resultatmål for det enkelte tilskud. Ved den resterende af tilskudsordninger-
ne var formålet ikke formuleret operationelt. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende.
Efter Rigsrevisionens opfattelse skaber fraværet af tydelige mål og resultatkrav hindringer for
umiddelbart at kunne evaluere, i hvilket omfang formålet med ordningerne bliver opfyldt. Desuden
gør uklare mål det vanskeligt for tilskudsmodtagers revisor som led i forvaltningsrevisionen at un-
dersøge og vurdere produktivitet og effektivitet, når der ikke foreligger en målestok eller kriterier
for de forventede resultater og virkninger af tilskuddet. Uklare formål vil i mange tilfælde efterlade
et uhensigtsmæssigt stort spillerum for at fortolke målopnåelsen.
299. Undersøgelsen har vist, at der især manglede klare mål ved ordninger, hvor tilskud blev ydet
til driften af en institution (driftstilskud). De mest klare og operationelle formål fandtes ved ord-
ninger, hvor tilskuddet blev ydet til et projekt (projekttilskud) eller som driftstilskud, hvortil der
var knyttet en resultatkontrakt.
Resultatkontrakter har bidraget til at tydeliggøre formålet ved flere af de undersøgte driftstil-
skud, fordi disse kontrakter tydeliggør tilskudsyders forventninger til de aktiviteter, resultater eller
virkninger, der forventes opnået med tilskuddet. Resultatkontrakterne har desuden bidraget til en
målrettet rapportering om resultater. Som et eksempel kan nævnes, at Erhvervs- og Byggestyrelsen
har knyttet en resultatkontrakt til et driftstilskud til Dansk Center for Tilgængelighed. I resultat-
kontrakten identificeres de tilskudsberettigede aktiviteter, og der fastsættes resultatkrav, vilkår for
tilsagnet samt krav til rapportering om forbrug og resultater.
Stiller tilskudsyder krav om resultatrapportering?
300. Økonomistyrelsen vurderede i evalueringen af statens tilskudsforvaltning i 2000, at der var
behov for at forbedre ministeriernes opfølgning af de faglige resultater ved tilskudsordningerne.
301. Ved af ordningerne i denne undersøgelse var der stillet særskilte krav om, at tilskudsmod-
tager skulle rapportere om de resultater, der var opnået med tilskuddet. Desuden var der opstillet
en frist for en afsluttende resultatrapportering, og tilskudsyder iværksatte en rykkerprocedure, når
resultatrapporten ikke blev modtaget til den fastsatte frist. Endelig viste undersøgelsen, at tilskuds-
yder ved alle disse ordninger havde gennemgået den modtagne resultatrapportering.
Ved den resterende af ordningerne var der ikke stillet særskilte krav om resultatrapportering.
Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. Hovedparten af disse ordninger havde ka-
rakter af driftstilskud, hvor der ofte mangler klare mål, jf. omtalen ovenfor om opstilling af opera-
tionelle mål.
Evaluerer tilskudsyder, om tilskudsordningerne får de ønskede virkninger?
302. Finansministeriet tilkendegav i rapporten ”Forvaltning af tilskud” fra 1996, at ressortministe-
riet bør føre et overordnet tilsyn med tilskudsordningerne inden for sit lovområde og gennemføre
127
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
systematiske evalueringer af tilskudsordningerne. Anbefalingen blev gentaget efter Økonomisty-
relsens evaluering i 2000 og er indarbejdet i styrelsens nyeste vejledning om effektiv tilskudsfor-
valtning fra 2004. Heri peges der på behovet for, at ministerierne med nogle års mellemrum evalue-
rer tilskudsordninger eller tilskudsområder for herved at vurdere, om pågældende ordninger er den
bedste måde, hvorpå de langsigtede mål for området opnås. Økonomistyrelsen fremhæver herun-
der, at det er vigtigt, at der opstilles klare mål, resultatkrav og succeskriterier, der kan anvendes
som udgangspunkt for evalueringen.
303. Rigsrevisionen har i undersøgelsen belyst, om tilskudsordninger, der har været gældende i 3
år eller mere, er blevet evalueret på et tidspunkt i denne periode. Undersøgelsen har vist, at halvde-
len af ordningerne var blevet evalueret. Evalueringer var gennemført ved ¾ af ordningerne med
projektilskud mod knap af ordningerne med driftstilskud.
Behovet for at evaluere en tilskudsordning vil afhænge nærmere af karakteren af den enkelte
ordning, men Rigsrevisionen vurderer ud fra en samlet betragtning, at det konstaterede omfang af
evalueringer ved ordningerne i denne undersøgelse svarer til anbefalingerne herom.
Stiller tilskudsyder krav til modtagernes regnskabsaflæggelse og revisionsforhold?
304. Tilskudsyder har ansvar for, at tilskud bliver anvendt som forudsat og bør derfor have indse-
ende med midlernes anvendelse. Ved at opstille de rette krav til tilskudsmodtagers regnskabsaf-
læggelse og revisionsforhold kan tilskudsyder opnå en relevant og pålidelig dokumentation for, at
tilskudsmodtager har anvendt midlerne som forudsat og til formålet. Tilskudsyder skal afpasse kra-
vene til regnskab og revision til den beløbsmæssige væsentlighed og de risici, der knytter sig til
den enkelte tilskudsordning.
305. Rigsrevisionen har undersøgt, om tilskudsyder stiller krav til modtagernes regnskabsaflæg-
gelse og revisionsforhold. Det søges herunder vurderet, om kravene er hensigtsmæssige. Endelig
belyses det, om tilskudsyder følger op på, om de stillede krav bliver overholdt.
Fastsætter tilskudsyder hensigtsmæssige krav til aflæggelse af tilskudsregnskaber?
306. Der er kun fastsat få generelle regler om, hvordan modtagere af statslige tilskud skal aflægge
regnskab. Finansministeriet har i Budgetvejledning 2001, pkt. 2.4.8 om tilskud til driften af ikke-
statslige institutioner, fastsat det generelle krav, at tilskudsyder skal stille relevante krav til til-
skudsmodtageren, der kan sikre en god tilskudsforvaltning under hensyn til tilskuddets art og formål.
For driftstilskud har Finansministeriet i rapporten fra 1996 mere specifikt anbefalet, at tilskuds-
yder bl.a. stiller krav om, at tilskuddet fremgår af regnskabet fra tilskudsmodtager, og regnskabet
kan ledsages af en redegørelse for anvendelsen af det statslige tilskud. Tilskudsyder kan desuden
stille krav til den nærmere udformning af regnskabet. For projekttilskud anbefales det, at tilskuds-
yder overvejer at stille krav til bl.a. regnskabsprincipper og opstillingen af regnskabet.
Efter statsregnskabslovens § 2, stk. 2, kan en minister bestemme, at en tilskudsmodtager skal
følge reglerne om statens regnskabsvæsen, hvis modtagerens udgifter eller underskud dækkes af
tilskud fra staten, eller tilskuddet har væsentlig betydning for modtageren.
128
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
307. Rigsrevisionen har i rapporten om modelinstrukser peget på, at det er tilskudsyders ansvar, at
der bliver stillet krav til tilskudsmodtagerens administration og regnskabsaflæggelse, fx i en in-
struks (bekendtgørelse) eller som et vilkår i tilsagnet om tilskud. Tilskudsyder har efterfølgende
ansvar for at føre kontrol og tilsyn med, at kravene til regnskabsaflæggelsen bliver opfyldt.
308. Ved tilskudsordningerne i denne undersøgelse havde tilskudsyder generelt stillet krav til regn-
skabsaflæggelsen, fx om regnskabets opstilling og specifikationer. Ved halvdelen af ordningerne
var kravene fastsat i en bekendtgørelse for ordningen. Ved de øvrige ordninger var kravene fastsat
i tilsagnet om det enkelte tilskud.
Undersøgelsen har kun vist enkelte mangler. Ved en mindre ordning var der således ikke for-
muleret krav til aflæggelsen af regnskab, og ved 2 andre ordninger var der ikke fastsat en tidsfrist
for indsendelse af regnskab.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at de pågældende virksomheder samlet set havde
stillet krav til regnskabsaflæggelsen, der var hensigtsmæssige for at opnå indseende med anvendel-
sen af tilskudsmidlerne.
Fastsætter tilskudsyder hensigtsmæssige krav til revision af tilskudsmodtagers regnskab?
309. Ved etablering af en tilskudsordning skal tilskudsyder tage stilling til, hvordan regnskabet fra
tilskudsmodtager skal revideres. Rigsrevisionen har i samarbejde med revisororganisationerne ud-
arbejdet modelinstrukser for revision af driftstilskud og projekttilskud. Modelinstrukserne angiver
nogle krav til revisors faglige baggrund, revisionens indhold og revisors rapportering. Det er til-
skudsyder, der har ansvar for at fastsætte kravene til revisionen og udforme revisionsbestemmel-
serne i en revisionsinstruks. Rigsrevisionen anbefaler, at dette sker i form af en bekendtgørelse
med hjemmel i lovgrundlaget for ordningen.
Tilskudsyder bør tage udgangspunkt i modelinstruksen, når der fastsættes krav til revisionen af
tilskudsmodtagers regnskab. Modelinstruksen bidrager til, at revisionsbestemmelserne opbygges
på en fagligt forsvarlig måde og indeholder den faglige terminologi og de standarder, som den fag-
uddannede revisor er bekendt med. Modelinstruksen sikrer desuden, at statens tilskud bliver revi-
deret efter God Offentlig Revisionsskik som statens øvrige midler, hvilket bl.a. indebærer kontrol
med, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn ved anvendelse af tilskuddet.
Revisionsinstrukser bør forudgående forelægges i udkast til høring for revisororganisationerne
og skal altid forelægges for Rigsrevisionen, jf. rigsrevisorlovens § 10, stk. 2.
310. Ved 39 af de 41 tilskudsordninger i undersøgelsen var der angivet krav til revisionen af regn-
skabet for tilskuddet. Ved 2 ordninger, hvor tilskudsyder ikke havde formuleret krav til revisionens
indhold eller revisors rapportering, var regnskaberne dog i praksis blevet revideret.
Ved omkring halvdelen af tilskudsordningerne var kravene til revision fastsat i en bekendtgø-
relse. Ved de øvrige tilskudsordninger var kravene til revision fastsat i tilknytning til det enkelte
tilskud i et tilsagnsbrev, som bilag til en resultatkontrakt eller i form af andre generelle retningslin-
jer for tilskudsordningen.
For 3 ordninger var revisionskravene efter Rigsrevisionens vurdering ikke fastsat på en hen-
sigtsmæssig måde. Her fremgik kravene til revision af en fotokopi af modelinstruksen, som til-
129
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
skudsyder havde sendt til tilskudsmodtager. Modelinstruksen er en skabelon, som tilskudsyder for-
udsættes at tilpasse til regelgrundlaget for tilskudsordningen. Hvis tilskudsyder anvender modelin-
struksen i uredigeret form, vil tilskudsmodtagers revisor være overladt til selv at finde regelgrund-
laget for tilskudsordningen, når revisor skal undersøge, om betingelserne for tilskuddet er opfyldt.
Rigsrevisionen finder fremgangsmåden uhensigtsmæssig og anbefaler, at tilskudsyder altid tager
stilling til revisors opgaver og rapportering ved at tilpasse modelinstruksen til den enkelte til-
skudsordning.
311. Rigsrevisionen har undersøgt, om de foreliggende krav til revision ved de undersøgte til-
skudsordninger har væsentlige mangler i forhold til modelinstruksen.
312. Ved 10 af de 41 undersøgte ordninger var der ikke fastsat krav om, at revisionen skulle udfø-
res efter God Offentlig Revisionsskik. Revisionsstandarden God Offentlig Revisionsskik indebæ-
rer, at revisor bl.a. skal vurdere, hvorvidt tilskudsmodtager har anvendt pågældende tilskud fra sta-
ten til formålet og har udvist skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af midlerne. Revisor
skal herunder undersøge sparsommelighed, produktivitet og effektivitet ved anvendelse af tilskud-
det. Ved at følge modelinstruksen bliver der også fastsat en pligt for revisor til at sikre, at tilskuds-
yder straks bliver underrettet om lovovertrædelser, tilsidesættelse af væsentlige forskrifter for mid-
lernes forvaltning eller om forhold, hvor den fortsatte drift er truet.
Undersøgelsen viste desuden, at revisionsbestemmelserne ved disse 10 ordninger ikke havde
undergået den fastsatte høringsprocedure, inden de blev sat i kraft. Dette finder Rigsrevisionen
særligt uheldigt.
Rigsrevisionen finder det betænkeligt, at de fastsatte krav til revision ved ca. ¼ af de undersøg-
te tilskudsordninger ikke sikrer, at revisionen bliver udført efter God Offentlig Revisionsskik. Rigs-
revisionen anbefaler, at ministerier og styrelser altid tager udgangspunkt i modelinstruksen ved
fastsættelsen af krav til revision. De konstaterede mangler ved revisionsbestemmelserne kan redu-
ceres markant, hvis tilskudsyder altid forelægger udkast til retningslinjer for revision til høring for
revisororganisationerne og Rigsrevisionen.
Følger tilskudsyder op på tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse og revisionsforhold?
313. Tilskudsyder kan ved udformningen af formelle retningslinjer for regnskab og revision sikre,
at rapporteringen fra tilskudsmodtager og revisor danner et godt grundlag for at føre tilsyn med
ordningen. Tilsynet med anvendelsen af tilskudsmidlerne og ordningens målopnåelse bliver dog
først effektivt, når tilskudsyder i praksis påser, at tilskudsmodtager aflægger et revideret regnskab.
314. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der ved stort set alle tilskudsordninger var etableret
en effektiv procedure for kontrol med modtagelse af regnskaber. Tilskudsyder havde i praksis ryk-
ket ved manglende indsendelse af regnskab, og kun ved en enkelt ordning havde den etablerede pro-
cedure i praksis ikke ført til rettidig og systematisk rykning for manglende modtagelse af regnskaber.
Ved alle ordninger havde tilskudsyder gennemgået de modtagne regnskaber. Ved af ordnin-
gerne var de modtagne regnskaber således gennemgået 3 måneder efter modtagelsen. For de reste-
rende ordninger var gennemgangen afsluttet 6-12 måneder efter modtagelsen.
130
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Samlet set havde tilskudsyderne indkrævet og gennemgået tilskudsregnskaberne systematisk
og rettidigt. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
Undersøgelsen har dog samtidig vist, at kvaliteten af regnskabsgennemgangen kan forbedres.
Rigsrevisionen konstaterede således ved 10 af de 41 ordninger, at tilskudsyder ikke systematisk
havde reageret på enkelte mangler ved tilskudsmodtagers regnskab eller revisors rapportering.
Manglerne bestod eksempelvis i manglende modtagelse af revisionsprotokollat, mangelfulde op-
lysninger om den udførte revision eller manglende underskrifter fra revisor eller tilskudsmodtager.
Rigsrevisionen fandt desuden ved 6 af ordningerne, at tilskudsyder burde dokumentere regnskabs-
gennemgangen bedre, fx i kortfattede sagsreferater eller noteringer om gennemgangen. Det er
Rigsrevisionens vurdering, at kvaliteten og dokumentationen af tilskudsyders opfølgning i disse til-
fælde ikke var helt tilfredsstillende.
315. Som eksempel på en tilskudsyder, der i de senere år har etableret en systematisk procedure
for gennemgang af et meget stort antal tilskudsregnskaber, kan nævnes Undervisningsministeriets
departement, der hvert år modtager regnskab fra over 1.000 institutioner.
Ministeriet har etableret et it-system, der understøtter ministeriets gennemgang af det store an-
tal regnskaber. I systemet registreres oplysninger fra tilskudsmodtagernes regnskab samt revisors
rapportering. Ministeriet gennemgår indledende centrale nøgletal i regnskabet og revisors rapporte-
ring for at opdele de modtagne regnskaber i risikogrupper. Ministeriet gennemgår herefter de mest
risikobehæftede regnskaber i løbet af ca. 6 måneder. Systemet giver overblik over modtagelsen af
materiale og bidrager med ensartethed i gennemgangen af det betydelige datamateriale, idet gen-
nemgangen struktureres og dokumenteres ved brug af særlige skærmbilleder. Systemet gør det
nemt at identificere og følge enkeltstående og tværgående mangler ved rapporteringen fra såvel til-
skudsmodtagere som revisorer. Resultaterne fra regnskabsgennemgangen indgår desuden i mini-
steriets planlægning af det kommende års tilsynsaktiviteter.
Har tilskudsyder fastsat klare interne retningslinjer for tilskudsforvaltningen?
316. I Økonomistyrelsens vejledninger om regnskabsinstrukser er det forudsat, at institutioner, der
forvalter tilskud, i regnskabsinstruksen beskriver eller henviser til en beskrivelse af forretningsgan-
ge og procedurer for institutionens tilskudsforvaltning.
Finansministeriet har i rapporten fra 1996 angivet en generel model for tilskudsforvaltningen
med henblik på at give ministerierne vejledning og inspiration til at systematisere de enkelte akti-
viteter i forvaltningen af tilskudsordninger. Økonomistyrelsens seneste ”Vejledning om effektiv
tilskudsforvaltning” fra 2004 angiver tilsvarende en generel model for tilskudsforvaltningen med
en omtale af regler, forretningsgange og arbejdsprocesser, der er forbundet med tilskudsforvaltnin-
gen. I vejledningen omtales det særskilt, at en sagsbehandlervejledning kan beskrive regler og ruti-
ner samt bidrage til at standardisere og dokumentere sagsbehandlingen ved en tilskudsordning.
317. Rigsrevisionen har ved undersøgelsen konstateret, at nogle virksomheder har valgt at udar-
bejde en generel vejledning for virksomhedens samlede tilskudsadministration, mens andre har
valgt at udarbejde procedurebeskrivelser for hver enkelt tilskudsordning. Ved knap halvdelen af ord-
ningerne i denne undersøgelse har Rigsrevisionen konstateret, at der enten helt manglede eller var
131
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0132.png
behov for væsentlige forbedringer i beskrivelsen af procedurer og arbejdsgange for forvaltningen
af den pågældende ordning. Rigsrevisionen havde i disse tilfælde anbefalet tilskudsyder, at opga-
verne ved tilskudsforvaltningen blev formaliseret i en procedurebeskrivelse, der angiver de invol-
verede aktører, deres opgaver og ansvar ved behandling af ansøgninger, afgivelse af tilsagn, udbe-
taling af tilskud samt opfølgning på tilskudsmodtagers og revisors rapportering. Rigsrevisionen
finder, at virksomhederne vedrørende beskrivelse af tilskudsforvaltningen i for ringe grad har levet
op til Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af regnskabsinstrukser.
318. Rigsrevisionen vurderer, at mange af de i denne undersøgelse omtalte mangler eller afvigel-
ser fra anbefalingerne om god tilskudsforvaltning kunne være undgået, hvis arbejdsgange og ruti-
ner i tilskudsadministrationen var blevet systematiseret i nogle skriftlige, interne retningslinjer. Den-
ne undersøgelse har eksempelvis vist, at virksomhederne bør være mere opmærksomme på altid at
forelægge kravene til tilskudsmodtagernes revisionsforhold i udkast til høring for revisororganisa-
tionerne og Rigsrevisionen. Virksomhederne kan desuden mindske risikoen for uklarheder eller
forglemmelser ved opfølgning af tilskudsmodtagers regnskab og revisionsforhold ved at fastsætte
nogle kriterier for, hvilke mangler der er væsentlige, og hvordan disse mangler skal sanktioneres.
Sagsbehandlervejledninger, procedurebeskrivelser og tjeklister kan bidrage til at systematisere
den samlede tilskudsforvaltning ved at mindske mangler, forglemmelser og uklarheder og dermed
opretholde en god sikkerhed og ensartethed i tilskudsforvaltningen.
Sammenfatning
Hovedparten af de undersøgte tilskudsordninger forvaltes med fokus på ordningens mål og resultater. Ved en
tredjedel af ordningerne var formålet for ordningen dog ikke formuleret operationelt, og ved en tredjedel af
ordningerne var der ikke stillet særskilte krav om rapportering af de opnåede resultater. Disse svagheder op-
trådte særligt ved driftstilskud. Dette finder Rigsrevisionen ikke helt tilfredsstillende. Anvendelsen af resultat-
kontrakter ved driftstilskud kan efter Rigsrevisionens opfattelse bidrage med mere klare mål og bedre fokus
på resultater i rapporteringen.
Tilskudsyder har generelt stillet hensigtsmæssige krav til tilskudsmodtagers regnskabsaflæggelse, ligesom
tilskudsyder har stillet krav om, at tilskudsmodtagerens regnskab skal revideres. Ved 10 af de 41 undersøgte
ordninger var der imidlertid ikke fastsat krav om, at de statslige tilskud skulle revideres efter God Offentlig Re-
visionsskik. Dette finder Rigsrevisionen betænkeligt. Undersøgelsen har desuden vist, at revisionsbestemmel-
serne for disse 10 ordninger ikke havde undergået den fastsatte høringsprocedure. Dette finder Rigsrevisio-
nen særligt uheldigt. Tilskudsyder har fulgt op på de fastsatte krav til tilskudsmodtagernes aflæggelse af regn-
skab og revisionsforhold. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at tilskudsyder ved omkring en fjerdedel af de
undersøgte ordninger kan forbedre kvaliteten af opfølgningen ved mere systematisk at følge op på de væ-
sentligste mangler ved tilskudsmodtagers regnskab og revisors rapportering.
Tilskudsyder har for ca. halvdelen af de undersøgte ordninger ikke fastsat klare interne retningslinjer for til-
skudsforvaltningen. Rigsrevisionen finder, at tilskudsyderne bør følge Økonomistyrelsens vejledninger og an-
befalinger herom med henblik på at opnå en mere sikker og ensartet tilskudsforvaltning.
132
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
B. Kommunernes styring og administration af kontanthjælp, aktivering og revalidering
Indledning
319. Rigsrevisionen gennemgår årligt i et antal kommuner de dele af kommunernes regnskaber,
hvor staten yder hel eller delvis refusion af de afholdte udgifter, jf. rigsrevisorlovens § 5. Gennem-
gangen har til formål at undersøge, om kommunen har etableret en forvaltning, der sikrer, at vilkå-
rene for modtagelse af statens tilskud mv. er opfyldt, og at revisionen af kommunens regnskab på
refusionsområdet er udført i overensstemmelse med de gældende statslige bestemmelser for revisio-
nens udførelse og rapportering.
I 2004 besøgte Rigsrevisionen 10 kommuner, der var valgt ud fra generelle kriterier om geo-
grafisk beliggenhed, størrelse, valg af revisor, placering i en undersøgelse fra Arbejdsmarkedssty-
relsen af den kommunale aktiveringsindsats i 2001 samt Rigsrevisionens tidligere besøg. Gennem-
gangen blev foretaget i Allerød, Fuglebjerg, Grenaa, Langebæk, Middelfart, Ribe, Struer, Støvring,
Sønderborg og Tårnby Kommuner.
I forbindelse med gennemgangen blev der gennemført en særskilt undersøgelse af kommuner-
nes administration af kontanthjælp, aktivering og revalidering. Formålet med undersøgelsen var at
kortlægge og vurdere, hvordan kommunerne hurtigt og effektivt hjælper borgerne til at komme i
beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse. Følgende spørgsmål er blevet undersøgt:
•
Sikrer kommunernes organisation af administrationen af kontanthjælp, aktivering og revalide-
ring en klar ansvars- og kompetencefordeling?
•
Har kommunerne opstillet operationelle mål for kommunens indsats over for kontanthjælpsmod-
tagere og revalidender?
•
Har kommunerne tilrettelagt sine arbejdsgange og prioriteret sin indsats på en måde, der under-
støtter lovgivningens formål?
Gennemgangen omfattede kortlægning af kommunernes organisation, styrings- og administra-
tionsgrundlag ved interview med relevante ledere og medarbejdere i økonomiafdelinger og social-
forvaltninger samt ved gennemgang af udleverede dokumenter. Derudover omfattede gennemgan-
gen analyse af nøgletal for kommunerne indhentet fra henholdsvis kommunernes regnskaber og
Danmarks Statistik.
Gennemgangen i kommunerne omfattede ikke revisionsmæssig efterprøvelse af kommunernes
forretningsgange og sagsbehandling på baggrund af bilags- og sagsgennemgang, idet dette er for-
udsat udført af den kommunale revisor. Rigsrevisionen har i den sammenhæng derimod drøftet
den udførte revision i 2003 på de gennemgåede områder med den enkelte kommunes revisor.
320. Kontanthjælp gives til personer, der har været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør. En betingelse for modtagelse af hjælpen er, at ændrin-
gerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller fami-
liens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
133
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0134.png
Personer, der er berettiget til kontanthjælp, har ret og pligt til at modtage tilbud om aktivering.
Aktivering omfatter indholdsmæssigt en lang række forskellige beskæftigelses- og uddannelsestil-
bud. Sigtet med deltagelse i aktiviteten er at forbedre eller vedligeholde deltagerens muligheder for
at etablere eller genskabe kontakten til det ordinære arbejdsmarked.
Er der tale om personer, hvis arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsa-
ger, og hvis beskæftigelsesmæssige problemer ikke kan løses gennem tilbud om aktivering, kan
der gives tilbud om revalidering, hvor målet er selvforsørgelse – helt eller delvist – på arbejdsmar-
kedet. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en per-
son med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så den på-
gældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.
321. Undersøgelsen omfatter lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 om aktiv socialpolitik,
som har til formål at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et
arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, samt at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver,
som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie. Formålet med at gi-
ve hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren skal derfor
efter evne udnytte og udvikle sin arbejdsevne, herunder tage imod tilbud om arbejde eller tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Undersøgelsen omfatter endvidere lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, som bl.a. har til formål at bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodta-
gere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, så de kan forsørge sig selv og
deres familie, og støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov
for hjælp til at få arbejde.
322. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trådte i kraft 1. juli 2003 og erstattede hermed lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som bl.a. indeholdt bestemmelser om kommunernes indsats over
for kontanthjælpsmodtagere. Kommunerne kunne bl.a. tilbyde kontanthjælpsmodtagere vejled-
ning, uddannelse og jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere. Hvis kontanthjælpsmod-
tageren kun vanskeligt kunne opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller jobtræning
på det almindelige arbejdsmarked, kunne jobtræningstilbuddene tilrettelægges som særlige forløb,
eventuelt for flere ledige ad gangen.
Med loven om en aktiv beskæftigelsesindsats blev der bl.a. indført en mere fleksibel aktive-
ringsindsats i kommunerne i forhold til den tidligere lov. I den forbindelse blev der indført et indi-
viduelt tilpasset kontaktforløb med personlig kontakt mellem kommunen og den ledige, en mentor-
ordning, en udvidet ungeindsats samt en forenklet redskabsvifte bestående af vejledning og opkva-
lificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Det var beskæftigelsesministerens forventning, at dis-
se tiltag ville medføre øgede kommunale udgifter til aktivering i 2003 og efterfølgende år.
323. Udgifterne til kontanthjælp i faste priser
1)
steg på landsplan med 3,1 % i perioden 2000-
2004, hvilket dækker over et fald i perioden 2000-2002 efterfulgt af en stigning i perioden 2002-
2004. 9 af de besøgte kommuner havde stigende udgifter til kontanthjælp, om end niveauerne var
1)
Satsreguleringsprocenten er anvendt som deflator.
134
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
meget forskellige. Fx steg udgiften til kontanthjælp i en kommune med over 125,5 %, mens udgif-
terne i en anden kommune faldt med 2,2 %.
Udgifterne til aktivering i faste priser faldt på landsplan med 17,8 % i perioden 2000-2004,
hvilket dækker over en moderat stigning i perioden 2000-2002 og et kraftigt fald i perioden 2002-
2004. De besøgte kommuner havde i perioden 2002-2004 generelt faldende udgifter til aktivering,
hvilket kunne indikere, at aktiveringsindsatsen ikke blev intensiveret i perioden på trods af indfø-
relsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Udgifterne til revalidering steg på landsplan med 8,1 % i faste priser i perioden 2000-2004.
Som for kontanthjælp var der også for aktivering og revalidering store forskelle i udgiftsudviklin-
gen i de besøgte kommuner.
Udgiftsudviklingen i 2 kommuner adskilte sig fra de øvrige kommuner, idet disse kommuner
havde en begrænset stigning i udgifterne til kontanthjælp og samtidig havde stigende udgifter til
aktivering i perioden 2000-2004. Dette indikerer, at kommunerne i perioden foretog ændringer i
sin forvaltning af områderne.
324. Rammevilkårene i form af erhvervsstruktur, befolkningssammensætning mv. er forskellige
for de enkelte kommuner, og det er ikke muligt at komme med entydige forklaringer på forskelle-
ne i udgiftsudviklingen for kontanthjælp og aktivering. Derudover har kommunerne tilrettelagt
indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere og revalidender meget forskelligt, hvilket kan afspejle
sig i forskelle i udgiftsudviklingen.
Sikrer kommunernes organisation af administrationen af kontanthjælp, aktivering og revalidering
en klar ansvars- og kompetencefordeling?
325. Rigsrevisionen har undersøgt kommunernes organisation af administrationen af kontanthjælp,
aktivering og revalidering med henblik på at vurdere, om organisationen sikrer en klar ansvars- og
kompetencefordeling. Der er foretaget en opdeling i økonomistyring og faglig styring, idet prin-
cipperne for organiseringen af økonomistyringen skal understøtte tværgående styringsbehov, mens
organiseringen af den faglige styring skal understøtte den interne styring i socialforvaltningerne.
Kommunernes organisering af økonomistyringen
326. I alle 10 kommuner var der etableret centrale økonomifunktioner, som var ansvarlige for ko-
ordineringen af økonomiopgaverne og for fastsættelsen af retningslinjer for budgetlægning, op-
følgning og regnskabsaflæggelse samt udviklings- og analyseopgaver. Herudover fungerede med-
arbejderne i de centrale økonomifunktioner som konsulenter for de budget- og regnskabsansvarlige
ledere i socialforvaltningen i forbindelse med budgetlægning, rapportering mv.
I 8 kommuner var ansvaret for hjemtagelsen af statsrefusion placeret i en central økonomifunk-
tion, mens ansvaret i 2 kommuner var placeret i decentrale økonomifunktioner i socialforvaltnin-
gerne. Under interview gav medarbejdere fra centrale økonomifunktioner udtryk for, at det kunne
være svært at følge udviklingen på det sociale område, idet økonomistyring på det sociale område
fordrer dels et ajourført kendskab til den sociale lovgivning, dels et godt kendskab til den lokale
udvikling.
135
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisionen konstaterede, at i 2 kommuner havde organiseringen af økonomiopgaverne gi-
vet anledning til enkelte problemer med kvalitetssikringen af afregningen over for staten på grund
af uklar ansvarsfordeling mellem økonomifunktion og socialforvaltning.
327. Opgaven med hjemtagelse af statsrefusion var i alle kommuner en specialiseret opgave, som
blev varetaget af en enkelt og ofte meget erfaren medarbejder. Dog blev opgaven i 3 kommuner
varetaget af flere medarbejdere. Kun 2 kommuner havde udarbejdet egentlige beskrivelser af opga-
ven med hjemtagelse af refusion og afregning over for staten.
328. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kommunerne i deres organisering af hjemtagelsen af
statsrefusion generelt var sårbare over for sygdom og personaleskift, idet opgaven blev varetaget
af en enkelt medarbejder, og kun i meget få tilfælde var der udarbejdet en egentlig beskrivelse af
opgaven. I anden sammenhæng har Rigsrevisionen i 2005 erfaret, at en kommune ikke fik hjemta-
get refusion rettidigt fra staten på grund af sygdom hos en medarbejder.
Kommunernes organisering af den faglige styring
329. I forbindelse med administrationen af de gennemgåede områder udfører den kommunale for-
valtning en række forskellige opgaver. Disse opgaver er i det følgende anvendt til at kortlægge de
primære forskelle i kommunernes organisation. Overordnet kan opgaverne opdeles i administrative
opgaver, visitation samt beskæftigelsesindsats og socialfaglig indsats.
Administrative opgaver omfatter modtagelse og godkendelse af ansøgninger om hjælp til for-
sørgelse, registrering og udbetaling. Visitation er en undersøgelse og vurdering af den enkelte an-
søgers resurser, sociale situation mv. med henblik på at afdække vedkommendes evne og vilje til
selvforsørgelse samt tilrettelægge en indsats, der kan bringe borgeren i ordinær beskæftigelse eller
tættere på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter en række forskellige opgaver i form af udarbejdelse af job-
plan og CV, hjælp til jobsøgning, aktiveringsforløb mv. Disse opgaver bliver typisk varetaget af
jobkonsulenter/virksomhedskonsulenter og ofte i selvstændige enheder, hvor også vejlednings- og
afklaringsforløb, aktivering mv. er placeret. Den socialfaglige indsats omfatter hjælp til personer
med problemer ud over ledighed, fx misbrugsproblemer, og bliver varetaget af socialfaglige med-
arbejdere i socialforvaltningen.
330. Undersøgelsen viste, at der var visse forskelle mellem kommunerne i organiseringen af de
administrative opgaver. I 3 kommuner blev godkendelse af ansøgninger om kontanthjælp, herun-
der kontrol af oplysninger og dokumentation, foretaget af administrative medarbejdere. I de øvrige
kommuner blev kontrollen og godkendelsen af ansøgninger og dokumentation foretaget af en social-
faglig medarbejder i forbindelse med visitationen. Én kommune havde en anden praksis, idet social-
forvaltningen holdt ugentlige informationsmøder, hvor borgerne fik hjælp til at udfylde ansøgnin-
ger mv., hvorefter vedkommende fik en tid hos en socialfaglig medarbejder.
Rigsrevisionen fik i flere kommuner oplyst, at de administrative opgaver i forvaltningen af om-
råderne på grund af ændringer i lovgivningen løbende var blevet forøget. De socialfaglige medar-
bejdere var af den opfattelse, at der derfor blev mindre tid til den socialfaglige indsats.
136
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
331. Der var også forskelle i organiseringen af visitationen. Forskellene bestod overordnet i, om
visitationen blev foretaget af en socialfaglig medarbejder i socialforvaltningen eller af en medar-
bejder med ansvar for beskæftigelses-/aktiveringsindsatsen i selvstændige enheder med ansvar for
afviklingen af efterfølgende vejlednings- og afklaringsforløb mv.
I 7 kommuner blev visitationen foretaget af en socialfaglig medarbejder i socialforvaltningen.
Havde borgeren kun ledighed som problem, blev vedkommende visiteret til en beskæftigelsesrettet
indsats i en selvstændig enhed. Såfremt borgeren havde problemer ud over ledighed, var ansvaret
for den efterfølgende indsats placeret hos den socialfaglige medarbejder i forvaltningen. I 3 kom-
muner skete visitationen i enheder med selvstændigt ansvar for tilrettelæggelse af en efterfølgende
beskæftigelsesindsats, og såfremt borgeren havde problemer ud over ledighed, blev vedkommende
visiteret til socialfaglig indsats hos en socialfaglig medarbejder i forvaltningen.
Det blev oplyst, at samarbejdet mellem socialfaglige medarbejdere og jobkonsulenter kunne gi-
ve anledning til forskellige vurderinger af den foretagne visitation. Et problem var, at den social-
faglige medarbejder kunne have vurderet, at en borger kun havde ledighed som problem, mens det
i det efterfølgende aktiveringsforløb blev konstateret, at denne havde væsentlige sociale problemer.
332. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunernes organisering af administrationen af de un-
dersøgte ordninger generelt sikrede en klar ansvars- og kompetencefordeling i såvel økonomisty-
ringen som i den faglige styring. Rigsrevisionen skal dog anbefale, at kommunerne generelt over-
vejer behovet for at få udarbejdet en beskrivelse af opgaven med at hjemtage statsrefusion og fore-
tage afregning over for staten, så sårbarheden i kommunerne reduceres. Det var endvidere Rigsre-
visionens vurdering, at flere kommuner kunne frigøre resurser hos de socialfaglige medarbejdere
ved at placere ansvaret for godkendelse af ansøgninger og dokumentation i administrative funktio-
ner, inden den egentlige visitation finder sted. Endelig var det Rigsrevisionens opfattelse, at flere
kommuner burde overveje mere præcise ansvars- og kompetenceflader mellem den socialfaglige
indsats og beskæftigelsesindsatsen med henblik på at undgå fejlvisiteringer.
Har kommunerne opstillet operationelle mål for kommunens indsats over for kontanthjælps-
modtagere og revalidender?
333. Ifølge § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunerne bistå kontanthjælpsmod-
tagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse med henblik på at blive selv-
forsørgende. Rigsrevisionen undersøgte kommunernes styringsgrundlag med henblik på at vurde-
re, om lovgivningens overordnede målsætning var udmøntet i operationelle mål for kommunens
indsats over for kontanthjælpsmodtagere og revalidender.
Kommunernes styringsprincipper blev kortlagt ved interview og gennemgang af centrale sty-
ringsdokumenter i form af aftaler, kontrakter, budgetter og virksomhedsplaner med henblik på at
vurdere, om der var en klar sammenhæng mellem lovgivningens formål og de opstillede kommu-
nale mål. Herudover blev der foretaget en vurdering af, om de opstillede mål var operationelle, så
målene var præcise og konkrete, samt om der var opstillet klare kriterier for målopfyldelsen.
334. Undersøgelsen viste, at halvdelen af de besøgte kommuner anvendte kontrakt- eller aftalesty-
ring som overordnet styringsprincip, mens de øvrige kommuner i varierende omfang anvendte mål-
137
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
og rammestyring. Det var karakteristisk, at anvendelsen af kontrakt- eller aftalestyring indebar, at
kommunen havde udarbejdet beskrivelser/specifikationer af socialforvaltningens ydelser i form af
formål, proceskrav, kvalitetskontrol, succeskriterier mv. for de undersøgte ordninger. I kommuner
med mål- og rammestyring var der i meget varierende omfang formuleret tilsvarende beskrivelser.
Grundlaget for styringen var i enkelte tilfælde på et overordnet niveau.
335. Alle kommuner arbejdede med opstilling af mål for kontanthjælpsområdet og revalidering,
men der var store forskelle i udviklingsniveauet, idet nogle kommuner havde flere års erfaring her-
med, mens andre var i opstartsfasen. Alle kommuner havde opstillet overordnede mål for indsat-
sen, der var i overensstemmelse med lovgivningens overordnede formål, men der var væsentlige
forskelle i omfanget og kvaliteten i målfastsættelsen på de undersøgte områder. Enkelte kommuner
havde ikke formuleret konkrete mål eller gjort sig særlige overvejelser om effekten af kommunens
indsats, mens andre havde en omfattende og varieret målopstilling.
I 4 kommuner var der etableret et målhierarki, hvor byrådene med udgangspunkt i lovgivnin-
gens overordnede formål havde formuleret kommunens visioner eller politikker, hvor tidshorison-
ten typisk var en valgperiode. De havde med henblik på prioritering af kommunens indsats formu-
leret konkrete mål, hvor tidshorisonten var 1-2 år og i enkelte tilfælde gjaldt hele valgperioden. Ef-
terfølgende var der foretaget en administrativ udmøntning af de politiske mål i konkrete resultat-
krav, som typisk var 1-årige og indgik i aftaler/kontrakter mellem socialforvaltningen og byrådet.
Kommunerne anvendte forskellige styringsredskaber. Et eksempel var en kommune, der havde
udmøntet en politisk vision i 8 overordnede politiske målsætninger. Forvaltningen havde efterføl-
gende operationaliseret de politiske målsætninger i 23 konkrete mål og resultatkrav, der indgik i en
1-årig kontrakt mellem forvaltning og byråd.
Et andet eksempel var en kommune, hvor byrådets aktiverings- og revalideringspolitik var ud-
møntet i en række konkrete mål. Forvaltningen havde efterfølgende operationaliseret de politiske
mål i 13 konkrete mål og resultatkrav, der indgik i en sektorplan og en virksomhedsplan.
336. Der var væsentlige forskelle i indholdet af kommunernes konkrete mål. Enkelte kommuner
havde som mål angivet forskellige påtænkte aktiviteter i form af udvikling af administrative værk-
tøjer, udarbejdelse af handleplaner mv., og kriteriet for målopfyldelse var en nedbringelse af antal-
let af kontanthjælpsmodtagere med x antal personer. En sådan struktur i målopstillingen var meget
overordnet og uden fokus på aktiveringsindsatsen, og Rigsrevisionen konstaterede, at det dels var
vanskeligere at styre indsatsen i løbet af året og eventuelt korrigere indsatsen, dels at det vanske-
liggjorde en efterfølgende vurdering af effekten af de enkelte initiativer.
Endvidere er kontanthjælpsmodtagere en meget sammensat gruppe, og det er væsentligt at prio-
ritere indsatsen i forhold til forskellige grupper og ikke fastsætte et mål for gruppen som helhed.
Endelig kan det være svært for den enkelte sagsbehandler at sammenholde den daglige indsats og
prioriteringer med et overordnet mål om en generel reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
Som et eksempel på en anden tilgang havde en kommune opstillet en række kvantitative mål i
kontrakten for 2004 for forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere, fx at alle nye kontant-
hjælpsmodtagere gennemfører et afklaringsforløb, og at mindst 95 % heraf får udarbejdet jobplan
og CV inden for 30 dage fra kontanthjælpsperiodens start. Endvidere var der fastsat kvantitative
mål for indsatsen i forhold til forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere.
138
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
337. Det er Rigsrevisionens vurdering, at alle kommuner havde opstillet overordnede mål for kon-
tanthjælp, aktivering og revalidering, som var i overensstemmelse med lovgivningens overordnede
formål, men at målene i flere kommuner ikke var tilstrækkelig konkrete og præcise. Det er Rigsre-
visionens opfattelse, at kommunerne med fordel kan fokusere på opstilling af mere konkrete og
præcise mål for indsats og udvikling af forskellige kategorier af kontanthjælpsmodtagere. Endvi-
dere er det Rigsrevisionens opfattelse, at kommunerne med fordel kan opstille mere klare kriterier
for målopfyldelsen. I den sammenhæng indikerer undersøgelsen, at en politisk stillingtagen til de
overordnede og flerårige rammer for kommunens indsats kombineret med forvaltningens udarbej-
delse af årlige resultatkrav medfører opstilling af konkrete og præcise mål.
Rigsrevisionen er opmærksom på, at der er forskellige rammevilkår for kommunerne, men fin-
der dog, at arbejdet med mål- og resultatvurdering er en læreproces, hvor kommunerne løbende
kan få afdækket de lokale karakteristika i kontanthjælpsgruppen med henblik på at opnå bedre vi-
den om sammenhængen mellem indsats og effekt.
Har kommunerne tilrettelagt sine arbejdsgange og prioriteret sin indsats på en måde, der under-
støtter lovgivningens formål?
338. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter en række krav til kommunernes administra-
tion og sagsbehandling. Kommunerne skal give råd og vejledning, når en borger søger om hjælp til
forsørgelse. For kontanthjælpsmodtagere kun med ledighed som problem skal der ske tilmelding
til arbejdsformidlingen, relevante oplysninger indlægges i Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-
bank, udarbejdes jobplaner mv. Kommunerne skal tilrettelægge et kontaktforløb med den enkelte
kontanthjælpsmodtager eller revalidend, som indebærer kontakt minimum hver 3. måned. Kontak-
ten skal dog være hyppigere for personer med problemer ud over ledighed. Formålet med et inten-
sivt kontaktforløb er ved fokus på jobsøgning og jobformidling hurtigt at få folk i ordinær beskæf-
tigelse. Loven indeholder en række minimumskrav til kommunernes tilbud om aktivering, uddan-
nelse mv., hvor kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal have et tilbud efter 12 sammenhængende
måneders udbetaling, mens kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal have et tilbud efter 13 uger.
Kommunerne har endvidere en række muligheder i form af vejlednings- og opkvalificeringsforløb,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
Herudover er en forudsætning for statsrefusion for dele af udgifterne til kontanthjælp, aktive-
ring og revalidering, at kommunerne i deres sagsbehandling overholder en række forskellige krav
til dokumentation, journalisering, bogføring mv.
Rigsrevisionen har ved interview og gennemgang af dokumenter i form af håndbøger, instruk-
ser, vejledninger mv. kortlagt kommunernes grundlag for administrationen af de undersøgte områ-
der.
339. Undersøgelsen viste, at der var væsentlige forskelle mellem kommunerne i opfattelsen af be-
hovet for et skriftligt grundlag for administrationen af områderne i form af forretningsgange, vej-
ledninger og instrukser for sagsbehandlingen mv. I enkelte kommuner var det socialchefernes op-
fattelse, at lovgivningen og vejledninger mv. fra ministerierne var så detaljerede, at der ikke var
behov for udarbejdelse af eget administrationsgrundlag. Endvidere var det opfattelsen, at de fagli-
ge kvalifikationer hos medarbejderne sammen med et løbende ledelsestilsyn og interne møder om
139
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
klientgruppen var tilstrækkelige til at sikre overholdelse af lovgivningen samt til at sikre ensartet
sagsbehandling og prioritering.
I andre kommuner var det socialchefernes opfattelse, at der var behov for et selvstændigt grund-
lag for administrationen med henblik på overholdelse af lovgivningen samt sikring af ensartet og
systematisk sagsbehandling med henblik på at støtte sagsbehandlernes daglige prioriteringer af
borgerne.
340. I 3 kommuner var der udarbejdet et samlet skriftligt grundlag for administrationen af de 3 om-
råder, som omfattede forretningsgangsbeskrivelser, vejledninger, tjeklister mv. Socialcheferne i dis-
se kommuner oplyste, at bl.a. lovgivningskravene var blevet så omfattende og komplekse, at der var
behov for et samlet overblik over regler og etablering af procedurer med henblik på at sikre såvel
overholdelsen af lovgivningen som understøttelse af ensartethed og effektivitet i sagsbehandlingen.
En kommune havde udarbejdet et samlet administrationsgrundlag i form af en kvalitetshånd-
bog, hvilket bl.a. var sket på baggrund af tidligere års bemærkninger fra kommunens revisor om
konstaterede fejl i sagsbehandlingen. I håndbogen indgik en række tjekskemaer til støtte for såvel
sagsbehandling som ledelsestilsyn. Rigsrevisionen konstaterede, at antallet af fejl i sagsbehandlin-
gen var reduceret markant ved brugen af tjekskemaer.
2 kommuner havde udarbejdet et samlet administrationsgrundlag for den aktive beskæftigelses-
indsats, der omfattede alle administrative og faglige retningslinjer for kommunernes samlede ad-
ministration af kontanthjælp, aktivering mv. og understøttede opfyldelsen af opstillede faglige mål.
341. En nødvendig forudsætning for kommunernes efterlevelse af lovgivningens formål om hur-
tigt og effektivt at få kontanthjælpsmodtagere gjort selvforsørgende er, at kommunerne har etable-
ret effektive visitationsprocedurer med henblik på at kunne give relevante og målrettede tilbud til
den enkelte kontanthjælpsmodtager. Lovgivningen sondrer overordnet mellem personer med kun
ledighed som problem og personer med problemer ud over ledighed.
Undersøgelsen viste, at kommunerne i visitationen generelt fokuserede på de samme forhold i
vurderingen af den enkelte klient, og i 9 kommuner var straksaktivering en del af visitationen, der
indebar, at borgeren blev aktiveret umiddelbart efter, vedkommende henvendte sig på kommunen.
Rigsrevisionens undersøgelse viste endvidere, at der var store forskelle på de aktiveringstilbud,
som kommunerne havde til kontanthjælpsmodtagerne. Enkelte kommuner havde etableret et enkelt
projekt med forskellige aktiviteter, mens andre kommuner havde etableret en række projekter mål-
rettet forskellige kategorier af kontanthjælpsmodtagere.
342. Der var store forskelle i kommunernes tilrettelæggelse af visitationen og i de redskaber, som
sagsbehandlerne havde til rådighed. I 4 kommuner var der etableret korte afklaringsforløb på op til
14 dage, hvor formålet var at opfylde lovens krav om udarbejdelse af CV, jobplaner mv. samt at få
afklaret, om vedkommende havde problemer ud over ledighed. Disse forløb foregik enten i relation
til et kommunalt beskæftigelsesprojekt eller i eksterne formidlingsenheder, som havde kontakten
til offentlige og private virksomheder med henblik på jobformidling mv.
6 kommuner anvendte lovgivningens kategorier i visitationen, mens 4 kommuner havde formu-
leret egne kategorier. Et særligt element i administrationsgrundlaget i 2 kommuner var egne udvik-
lede redskaber med henblik på at understøtte sagsbehandlernes vurdering af kontanthjælpsmodta-
140
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0141.png
gernes muligheder og begrænsninger for selvforsørgelse. Kommunerne havde for forskellige klient-
grupper formuleret en række karakteristika/kendetegn, formuleret mål og indsatsområder for grup-
perne samt angivet kommunens tilbudsmuligheder.
Den ene kommune anvendte 5 kategorier, hvor udgangspunktet var klientens evne til at vareta-
ge et arbejde. Kategorierne 1-3 blev visiteret til individuel og konkret arbejdsmarkedsrettet indsats,
mens kategori 4 blev visiteret til socialfaglig indsats i myndighedsgruppen, der omfattede et vej-
ledningsforløb på op til 14 ugers varighed. Dette kunne omfatte social aktivering, hvis borgeren
havde misbrugsproblemer. Kommunen anvendte ikke kategori 5, før alle hidtidige aktiveringstiltag
var dokumenteret perspektivløse. Kommunens tilbud bestod af en bred vifte af muligheder i fleksi-
ble projekter med henblik på at fastholde personer i aktive forløb. Forvaltningen fokuserede på, at
de forskellige klientgrupper skulle øge deres kompetencer, for at de kunne øge mulighederne for
beskæftigelse i ordinære job.
Den anden kommune anvendte 6 kategorier, hvor udgangspunktet var klientens vilje og evne til
selvforsørgelse, og der var indarbejdet en prioritering af indsatsen i forhold til de enkelte kategori-
er. Kommunen havde fra 2000 prioriteret indsatsen til 2 grupper af kontanthjælpsmodtagere, som
enten manglede motivationen til selvforsørgelse eller skulle overvinde visse barrierer, inden selv-
forsørgelse var en realitet. Der var fra 2000 til 2004 i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med
manglende motivation sket et meget markant fald i antallet, mens den anden prioriterede gruppe af
modtagere var forøget og i 2004 udgjorde ca. halvdelen af kommunens kontanthjælpsmodtagere.
Endvidere havde kommunen haft et markant fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere kun med le-
dighed som problem, mens kommunen havde haft en vis stigning i antallet af kontanthjælpsmodta-
gere med væsentlige problemer ud over ledighed, der krævede en særskilt indsats.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at anvendelsen af en detaljeret kategorisering og klar priori-
tering af indsatsen kan være et godt redskab til at understøtte en systematisk og ensartet priorite-
ring i indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere.
343. Det er Rigsrevisionens vurdering, at kommunernes tilrettelæggelse af administrationen gene-
relt medvirkede til at sikre lovens formål om hurtigt og effektivt at få kontanthjælpsmodtagere i
beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse, men at der var store forskelle mellem kommunerne i
grundlaget for administrationen. I 2 kommuner var der etableret et dækkende og meget tilfredsstil-
lende grundlag for administrationen indeholdende et redskab, der understøttede en systematisk og
ensartet visitation samt prioritering af indsatsen. Endvidere var der i de 2 kommuner etableret en
klar sammenhæng mellem de opstillede mål og prioriteringen af kommunens indsats.
Sammenfatning
Kommunerne havde i perioden 2000-2004 generelt faldende udgifter til aktivering, hvilket kunne indikere, at
aktiveringsindsatsen ikke blev intensiveret i perioden. Beskæftigelsesministeren havde på baggrund af en
række tiltag i en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventet øgede udgifter fra 2003 og fremefter.
Der var meget store forskelle i udgiftsudviklingen i de besøgte kommuner, som ikke entydigt kan forklares
på grund af kommunernes forskellige rammevilkår og tilrettelæggelse af indsatsen.
Kommunernes organisering af administrationen af de undersøgte ordninger sikrede generelt en klar an-
svars- og kompetencefordeling i såvel økonomistyringen som i den faglige styring. Rigsrevisionen anbefa-
ler, at kommunerne overvejer:
141
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0142.png
•
behovet for at udarbejde beskrivelser af opgaven med at hjemtage statsrefusion og foretage afregning
over for staten, så sårbarheden i kommunerne reduceres
•
at fastlægge mere præcise ansvars- og kompetenceflader mellem den socialfaglige indsats og beskæfti-
gelsesindsatsen
•
at placere ansvaret for godkendelse af ansøgninger og dokumentation i administrative funktioner, så der
frigøres resurser hos de socialfaglige medarbejdere.
Alle kommuner havde opstillet overordnede mål for kontanthjælp, aktivering og revalidering, men målene
var i flere kommuner ikke tilstrækkelig konkrete og præcise. Rigsrevisionen anbefaler, at kommunerne foku-
serer på opstilling af mere konkrete og præcise mål for indsats og udvikling af forskellige kategorier af kon-
tanthjælpsmodtagere samt opstiller mere klare kriterier for målopfyldelsen.
Kommunernes tilrettelæggelse af administrationen medvirkede generelt til at sikre lovens formål om hur-
tigt og effektivt at få kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse med henblik på selvforsørgelse, men der var
store forskelle mellem kommunerne i grundlaget for administrationen. I 2 kommuner var der etableret et
dækkende og meget tilfredsstillende grundlag for administrationen med en systematisk og ensartet visitation
samt prioritering af indsatsen. Endvidere var der i de 2 kommuner etableret en klar sammenhæng mellem
de opstillede mål og prioriteringen af indsatsen. Den ene kommune havde tillige en bred vifte af tilbud i flek-
sible projekter med henblik på at sikre kontanthjælpsmodtagerne et kontinuerligt aktivt forløb.
142
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
C. Administrative fællesskaber i staten
Indledning
344. I en række ministerier løses administrative opgaver såsom bogholderi, lønadministration, rej-
seadministration, indkøb, it-drift og -udvikling i stigende omfang af administrative fællesskaber.
Tendensen er, at flere og flere opgaveområder varetages af sådanne fællesskaber. Drivkraften bag
udviklingen er en kombination af nye teknologiske muligheder, nye krav til økonomiadministratio-
nerne samt ønske om effektivisering. Endvidere kan etableringen være en måde, hvorpå man kan
undgå problemer med overholdelse af bestemmelserne om funktionsadskillelse mv. i mindre virk-
somheder (jf. Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse).
345. Et administrativt fællesskab er i det følgende defineret som en organisatorisk enhed, der løser
visse administrative opgaver for et helt ministerområde, dele af et ministerområde eller eventuelt
på tværs af ministerområder. Der vil typisk være tale om en enhed med selvstændig ledelse, der re-
fererer til et departement. Som led i etableringen af et administrativt fællesskab indgås en service-
leveranceaftale mellem fællesskabet og den enkelte virksomhed om opgave- og ansvarsfordelingen.
346. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at belyse:
•
Hvor udbredt er administrative fællesskaber, og hvilke opgaver varetager de?
•
Hvilke forventninger har ministerierne til de administrative fællesskaber, og hvad viser de før-
ste erfaringer?
•
Kan etableringen af administrative fællesskaber i højere grad medvirke til at sikre regnskabets
rigtighed?
347. Rigsrevisionens undersøgelse bygger på spørgeskemaer udsendt til samtlige ministerier i maj
2004, en opdatering af disse medio 2005 samt erfaringer fra revisionen.
Endvidere har Rigsrevisionen gennemført interview i januar 2005 i 3 administrative fællesska-
ber. Det drejer sig om Koncernøkonomi (KØ) i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelses-
ministeriets AdministrationsCenter (BAC) samt Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning
(CfK). De 2 førstnævnte er etableret i 2003 og CfK i 2004. De 3 fællesskaber, der alle er nået rela-
tivt langt i implementeringen, er under fortsat udvikling.
Hvor udbredt er administrative fællesskaber, og hvilke opgaver varetager de?
348. 11 af de i alt 19 ministerområder har etableret, er i gang med at etablere eller er omfattet af et
administrativt fællesskab. Det drejer sig om Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministe-
riet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kirkeministeriet, Miljøministeriet samt
Transport- og Energiministeriet. Endvidere har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-
tion besluttet at oprette et administrativt fællesskab.
143
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
349. På små ministerområder kan det være uhensigtsmæssigt at oprette selvstændige administrati-
ve fællesskaber. Kirkeministeriet har derfor valgt at være omfattet af Miljøministeriets administra-
tive fællesskab (Center for Koncernforvaltning) for så vidt angår departementets bogholderi, kas-
se- og regnskabsfunktion inkl. driften af Navision Stat, mens lønanvisningen i Statens Lønsystem
(SLS) varetages af Undervisningsministeriet. Flere ministerier – fx Kulturministeriet – har valgt at
etablere såkaldte driftscenterløsninger, hvor departementet/en styrelse fungerer som administrativt
driftscenter for en række institutioner på ministerområdet. Emnet for nærværende undersøgelse er
de egentlige administrative fællesskaber.
350. De 11 ministerier med administrative fællesskaber angav i spørgeskemaundersøgelsen, hvil-
ke opgaver der løses eller planlægges løst i fællesskaberne. Besvarelserne viser, at lønadministration,
bogholderi og it-relaterede funktioner er de mest udbredte opgaver.
I alt 19 forskellige opgaver løses eller planlægges løst af de administrative fællesskaber, enten
alene eller i en kombination af fællesskabet og de berørte virksomheder. Opgaver som økonomi-
styring, finanslovforberedende arbejde og tilskudsadministration er kun i få ministerier omfattet af
fællesskabernes opgaveløsning, og her sker det i et samarbejde mellem fællesskabet og virksomhe-
derne. Bilag 2 indeholder en oversigt over de opgaver, som ministerierne i øvrigt angiver bliver
varetaget eller planlægges varetaget af de administrative fællesskaber.
351. De fleste ministerier har valgt en finansieringsmodel, hvor fællesskaberne finansieres via in-
terne statslige overførsler, så bevillingerne i løbet af finansåret overføres til det administrative fæl-
lesskab. Der vil her være mulighed for, at virksomhederne via interne overførsler løbende dækker
udgiften til det administrative fællesskab eventuelt i forhold til virksomhedernes relative bevil-
lingsstørrelser. I bilag 3 ses det endvidere, at 4 ministerier har valgt at optage bevillingerne til de
administrative fællesskaber som en driftsbevilling på finansloven, og at 3 ministerier anvender en
model, hvor bevillingen finansieres via indtægtsdækket virksomhed, dvs. at virksomhederne beta-
ler i forhold til mængden af de leverede ydelser.
Hvilke forventninger har ministerierne til de administrative fællesskaber, og hvad viser de første
erfaringer?
352. Den teknologiske udvikling i form af digitalisering og fokus på anvendelsen af statens midler
har resulteret i øget opmærksomhed på ministeriernes udnyttelse af resurserne. Et af de redskaber,
der er taget i anvendelse for at opnå effektivisering, er som nævnt at lade virksomheder gå sammen
om driften af visse interne støtte- og serviceopgaver. Dette giver mulighed for gennem stordrifts-
fordele at opnå effektiviseringsgevinster samtidig med, at det ønskede kvalitetsniveau fastholdes.
Forventninger til de administrative fællesskaber
353. De 11 ministerier har i spørgeskemaundersøgelsen specificeret, hvilke fordele de forventer at
opnå. Samtlige ministerier anfører bedre kvalitet i opgavevaretagelsen samt højere kompetence
hos medarbejderne. Et flertal af ministerier har derudover forventning om bedre koordinering og
deling af viden/ekspertise, administrative lettelser, bedre basis for opbygning af specialviden, min-
144
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
dre sårbarhed grundet bedre mulighed for at kunne erstatte og supplere medarbejdere ved fe-
rie/sygdom samt bedre funktionsadskillelse på regnskabssiden. Derimod er der kun 2 ministerier,
der forventer et forbedret arbejdsmiljø.
Endvidere forventer ministerierne besparelser på lønsum og it-relaterede udgifter samt reduce-
rede udgifter til husleje mv. De fordele, som ministerierne har angivet, fremgår af bilag 3.
354. KØ i Økonomi- og Erhvervsministeriet, BAC i Beskæftigelsesministeriet og CfK i Miljømi-
nisteriet servicerer hovedparten af virksomhederne på deres respektive ministerområder, og de va-
retager alle 3 lønadministration og bogholderi. Derudover varetager de alene eller i kombination
med virksomhederne et varierende antal opgaver, fx rejseadministration og kassefunktioner.
De 3 fællesskaber betragter alle den øgede volumen i opgaverne som en styrke, der kan bidrage
til forbedrede processer og funktionalitet i det administrative fællesskab, og forventer at opnå såvel
besparelser som bedre kvalitet i opgavevaretagelsen mv. som følge af etableringen af fællesskaberne.
Rigsrevisionens undersøgelse i statsrevisorernes beretning nr. 11/04 om statens fællesudgifter
viser, at Beskæftigelsesministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet inden oprettelsen af fæl-
lesskaberne havde gennemført et udredningsarbejde og bl.a. på den baggrund opstillet måltal for
de forventede besparelser frem til 2008, hvor BAC forventede besparelser i 2005 og KØ i 2006.
Hertil kan tilføjes, at oprettelsen af CfK er en del af en større omstrukturering på hele Miljømini-
steriets område.
Erfaringer vedrørende resursebesparelser
355. KØ, BAC og CfK har i forbindelse med etableringen reduceret personaleantallet i forhold til
den bemanding, der var gældende ude i virksomhederne, hvilket bl.a. er foregået ved, at vakante
stillinger ikke er blevet genbesat. Ud over besparelser har ministerierne opnået, at de ansatte nu
oplever en større jobsikkerhed, hvilket forventes at gøre det nemmere at fastholde kvalificerede
medarbejdere.
Af andre besparelser kan nævnes, at KØ ved at samle alle virksomhederne under én enhed har
fået storkunderabat hos Økonomistyrelsen for brug af SLS og Navision Stat. Det er dog udbredt, at
der fortsat sker en række justeringer i fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de administrative
fællesskaber, virksomhederne og ministerierne, som vil betyde justering af de nuværende budget-
tal. Desuden indfører mange administrative fællesskaber sideløbende med etableringsfasen nye
teknologier, der på sigt sparer tid og arbejdsprocesser, men som kræver øgede resurser i imple-
menteringsfasen og eventuelt også efterfølgende kræver en form for understøttelse i relation til
brugere/kunder.
356. Ministerierne har generelt store forventninger til de fordele, som indførelse af administrative
fællesskaber medfører. Det drejer sig såvel om besparelser på lønsum, it-relaterede udgifter og
huslejeudgifter som bedre kvalitet i opgavevaretagelsen, højere kompetence hos medarbejderne
mv. Rigsrevisionens undersøgelse giver i forlængelse heraf grundlag for at pege på en række for-
hold, som ministerierne bør have fokus på forud for etableringen og i startfasen.
145
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
357. Ministerierne skal være opmærksomme på et eventuelt øget resurseforbrug i etableringsfasen
som følge af behovet for oplæring af personale, udarbejdelse af nye forretningsbeskrivelser, in-
strukser, udviklingsopgaver mv. Ministerierne bør tage højde for, om der er truffet beslutning om,
at ny teknologi skal understøtte fællesskabet. Såfremt der startes op med helt nye systemer, bør det
forud for driftsstarten tillige overvejes, i hvilket omfang personale i fællesskabet samt eventuelle
brugere i virksomhederne skal være introduceret i anvendelsen af disse systemer. Endvidere skal
man være opmærksom på, at selv om etablering af et administrativt servicefællesskab foretages, så
der i et vist omfang er fælles drift med en anden virksomhed, vil der være behov for en del intern
administration mv. i servicefællesskabet.
358. Når ministerierne opstiller mål for effektivisering mv., skal de tage højde for de forberedel-
ser, der skal gennemføres forud for etableringen af fællesskaberne. Endvidere skal de sikre, at der
fra starten findes et registreringsgrundlag, så resurseindsatsen efterfølgende kan vurderes i forhold
til eksempelvis mål for kvalitet, resultater mv.
Når ministerierne vurderer potentialet for effektivisering mv., kan benchmarking være en nyt-
tig metode. Benchmarking mellem etablerede administrative fællesskaber vil give mulighed for at
kortlægge potentialet for effektivisering, kvalitetsudvikling samt fleksibilitet og driftssikkerhed i op-
gaveløsningen.
Erfaringer vedrørende teknologiske løsninger
359. Af bilag 3 fremgår det bl.a., hvilke teknologiske løsninger ministerierne har planlagt at be-
nytte. Det fremgår, at 8 af ministerierne har valgt en eller flere teknologiske systemer til løsning af
opgaverne i deres administrative fællesskab.
KØ har anskaffet og ibrugtaget faktura- og rejseadministrationssystemer, hvilket har bidraget
til at effektivisere forretningsgangene. Selve implementeringen var imidlertid arbejdsmæssigt me-
get resursekrævende, og KØ har af resursemæssige årsager sat etablering af et fælles personalead-
ministrativt system i bero.
De elektroniske hjælpesystemer, som ledelsen ved BAC har planlagt at benytte, afventer fortsat
at blive implementeret, heriblandt et human resource-system tiltænkt hele ministeriet.
CfK er i gang med en standardisering af arbejdsgangsprocesser og forretningsgange som forbe-
redelse til en øget digitalisering.
Erfaringer vedrørende opstart af de administrative fællesskaber
360. 2 af fællesskaberne tilkendegav, at der i opstarten har været vanskeligheder med at få videre-
formidlet relevant information om forretningsgange m.m. til brugerne i virksomhederne, hvilket
har gjort det vanskeligere at få processer og forretningsgange til at fungere. Problemerne skyldes
bl.a., at meget kommunikation er foregået på ledelsesniveau, og at der ikke har været superbrugere
mfl. til at videreformidle mere generel brugerrelevant information. Et af fællesskaberne påpegede
desuden, at der i opstarten havde været vanskeligheder med fuldt ud at levere de forventede ydel-
ser og den forventede kvalitet i ydelserne. Undersøgelsen viste, at en af grundene til ovenstående
problemstillinger var, at ministerierne i et vist omfang havde undervurderet, hvor mange ekstra re-
146
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
surser der medgår til at få en ny organisation etableret og gjort funktionsdygtig, når den daglige
produktion samtidig skal fastholdes.
361. Rigsrevisionens undersøgelse har endvidere vist, at virksomhedernes forventninger ikke fuldt
ud har været afstemt til de nye forretningsgange. Da det oftest er overflyttede medarbejdere fra
virksomheden, der i det administrative fællesskab betjener virksomheden, har virksomhedens med-
arbejdere kunnet få det indtryk, at forholdene efter etableringen af det administrative fællesskab
var, som de plejede at være. Der var således ikke taget højde for de nye forretningsgange.
Erfaringer vedrørende finansiering
362. KØ, BAC og CfK finansieres af selvstændige driftsbevillinger på finansloven. Ingen af fæl-
lesskaberne har planer om at blive finansieret via indtægtsdækket virksomhed, men afviser ikke, at
det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt. Dette vil imidlertid bl.a. forudsætte en bedre registre-
ring af resurseforbrug, aktiviteter mv., så der foreligger et grundlag for prisfastsættelse af ydelserne.
Som alternativ kan der anvendes en model, som skelner mellem primære ydelser, der ikke kan
fravælges, samt variable ydelser, der afregnes efter en aktivitetsbaseret model.
363. En af fordelene ved at finansiere administrative fællesskaber via en driftsbevilling – eller
overførsel hentet fra virksomhederne – er, at det ikke kræver kendskab til de faktiske omkostnin-
ger. Endvidere giver en sådan finansiering mere ro til etableringen af fællesskabet. En ulempe ved
denne model er, at virksomhederne betaler det samme, uanset hvor mange ydelser der leveres. Der
er derfor ikke incitamenter, som får virksomhederne til at handle omkostningsbevidst i relation til
det administrative fællesskab. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at der skabes incitament til, at fæl-
lesskaberne ikke pålægges at levere supplerende ydelser i unødigt omfang.
Det er Finansministeriets opfattelse, at finansieringen efter etableringen bør overgå til en helt el-
ler delvist aktivitetsbaseret model. I Finansministeriets publikation ”Administrative fællesskaber –
status og inspiration” er forskellige finansieringsmodeller omtalt.
Kan etableringen af administrative fællesskaber i højere grad medvirke til at sikre regnskabets
rigtighed?
Automatiske kontrolprocedurer, standardisering af opgavevaretagelsen og specialisering
364. Ifølge KØ og BAC har indførelsen af de nye teknologiske løsninger muliggjort, at regnskabs-
data sikres en bedre konsistens og kvalitet som følge af automatiske kontrolprocedurer. Endvidere
er de interne kontroller og mulighederne for opfølgning blevet forbedret.
Som eksempel på forbedrede interne kontroller nævnes KØ’s fakturaadministrationssystem Info-
flow, som indeholder oplysninger om, hvor den enkelte faktura befinder sig, og hvem der har god-
kendt fakturaen eller mangler at godkende den. Tilsvarende gør sig gældende for KØ’s rejseadmi-
nistrationssystem Travel-X, der bl.a. viser udestående og afregnede rejseregninger.
De teknologiske løsninger har tillige betydet, at ikke-kompetencekrævende arbejdsopgaver bli-
ver automatiserede, så medarbejderen kan anvende tiden på andre og mere krævende opgaver.
147
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Det er Rigsrevisionens vurdering, at de administrative fællesskaber på grund af muligheden for
specialisering og stordriftsfordele har bedre vilkår for at tage nye teknologiske/elektroniske løsnin-
ger i anvendelse, end de enkelte virksomheder normalt har. De interviewede administrative fælles-
skaber anfører endvidere, at driftssikkerheden er forbedret ved ferie og sygdom, idet funktionerne
nu dækkes af flere medarbejdere.
365. Det er KØ’s og BAC’s vurdering, at kvaliteten i opgavevaretagelsen og regnskabsaflæggelsen
efter etableringen af servicefællesskabet er blevet væsentligt bedre. Dette begrundes ud over det al-
lerede nævnte med, at fællesskaberne tilstræber ensartede afstemninger med en tilfredsstillende kva-
litet. Tillige forventer fællesskaberne forbedret kvalitet og færre fejl i takt med implementeringen af
ny teknologi omkring sagsbehandling, personaleadministration samt økonomi- og regnskabsområ-
det. BAC udarbejder fx driftsstatistikker med fokus på betalingsfrister samt antal af omposteringer,
ligesom det kortlægges, om forsinkelser skyldes det administrative fællesskab eller virksomheden.
En medvirkende faktor til kvalitetsløftet i opgavevaretagelsen kan også være, at medarbejderne
får mere fokus på kerneopgaverne, når daglige servicerutiner og administrative opgaver samles i et
administrativt fællesskab. Arbejdsopgaverne er ikke længere en biproduktion i en virksomhed, men
derimod et hovedprodukt, hvis kvalitet bliver målt og værdsat af kunderne. Når medarbejdere med
ekspertise inden for et fagområde samles i et administrativt fællesskab, indebærer det mulighed for,
at medarbejdere kan lære af hinanden og opbygge en større specialistviden. Hermed skabes en stør-
re kapacitet af kritiske kompetencer i opgaveløsningen, hvilket igen kan understøtte udvikling af et
fagligt miljø med høj kvalitet og muliggøre specialisering og professionalisering inden for området.
366. KØ og BAC har foretaget standardiseringer af opgavevaretagelsen, hvilket ifølge deres vur-
dering har bidraget til at skabe bedre gennemsigtighed i arbejdsprocesser, så fejl i højere grad und-
gås og lettere opdages. Ligeledes har standardiseringen medført mere effektive arbejdsprocesser.
KØ og BAC arbejder fortsat med standardiseringer af processer og forretningsgange med det for-
mål, at personalet skal kunne afløse hinanden i forhold til arbejdet med de enkelte virksomheder.
CfK har endvidere påbegyndt gennemførelse af fælles personalepolitik mv.
367. Undersøgelsen har vist, at disse tiltag stadig er i opstartsfasen, idet de 3 fællesskaber har or-
ganiseret sig, så den enkelte virksomhed betjenes af de samme medarbejdere. En række forhold
kan tale for, at der i opstartsfasen sker en form for kundeopdeling i betjeningen af virksomhederne,
men det er vigtigt, at der ikke på længere sigt oparbejdes egentlige funktionsområder i relation til
de enkelte virksomheder. Dette vil kunne begrænse de standardiseringer, der er en forudsætning
for, at alle medarbejdere inden for de enkelte funktionsområder kan supplere hinanden i forbindel-
se med sygdom, barsel, ferier mv. og dermed mindske fleksibiliteten.
368. Etableringen af administrative fællesskaber kan medføre en effektiviseringsgevinst. Også her
er standardiseringer af forretningsgange mv. samt udnyttelse af stordriftsfordele relateret til anven-
delse af nye teknologiske løsninger en forudsætning for at realisere gevinsten.
Rigsrevisionens undersøgelse viser endvidere, at det er de administrative fællesskabers erfaring,
at samlingen af arbejdsfunktionerne giver et øget fokus mod medarbejdernes arbejdsopgaver, hvor-
ved der opnås et kompetenceløft samtidig med, at det faglige niveau hæves i forhold til tidligere.
148
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Serviceleveranceaftaler og ansvaret for godkendelsen af regnskaberne
369. Serviceleveranceaftalen er den aftale, der indgås mellem det administrative fællesskab og
virksomheden om opgaveløsningen. Rigsrevisionens undersøgelse af de 3 administrative fælles-
skaber viser, at aftalerne generelt er for overordnede og kendetegnet ved en uklar opgave- og an-
svarsfordeling mellem fællesskabet og de enkelte virksomheder.
370. Rigsrevisionen finder, at fællesskabet og virksomhederne bør aftale, hvornår serviceleveran-
ceaftalen kan genforhandles. BAC, KØ og CfK har fx været i en situation, hvor der er kommet op-
gaver til, der ikke var forudset i serviceleveranceaftalerne, fx overgang til e-faktura og omkost-
ningsbaserede regnskaber, uden at aftalen blev justeret. Virksomhederne har derfor kunnet få det
indtryk, at udviklingsopgaver er gennemført på bekostning af sikring af stabil drift.
371. Ved udformningen af aftalerne skal det sikres, at aftalerne lever op til kravet om, at virksom-
hedernes regnskabsgodkendelser er i overensstemmelse med Finansministeriets regnskabsbekendt-
gørelse. Det er i relation hertil vigtigt, at virksomhederne bibeholder de kompetencer, der er nød-
vendige for fortsat at kunne leve op til deres overordnede ansvar for regnskabet, herunder at kunne
foretage regnskabsgodkendelsen.
372. Det er tillige vigtigt, at virksomhederne beslutter, hvilket materiale de ønsker leveret fra det
administrative fællesskab som grundlag for at kunne godkende regnskabet.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at virksomhedernes regnskabsgodkendelse i udstrakt grad
kan foretages på grundlag af tekniske afstemninger og kontroller foretaget af det administrative
fællesskab, idet dobbeltarbejde derved undgås. Eksempelvis kan det nævnes, at BAC har besluttet,
at centret fremover udarbejder en regnskabserklæring til brug for virksomhedernes godkendelse af
det samlede regnskab.
373. Rigsrevisionen har ved revisioner i 2004 konstateret, at ansvarsfordelingen vedrørende virk-
somhedernes godkendelse af regnskaberne på ét ministerområde ikke var i overensstemmelse med
reglerne i regnskabsbekendtgørelsen. Ifølge bekendtgørelsen har den enkelte virksomhed det fulde
ansvar for godkendelsen af regnskaberne, men revisionerne viste, at ansvaret var delt, så fællesska-
bets godkendelse skulle sikre, at forbruget af givne bevillinger samt aktiver og passiver var opgjort
korrekt, mens virksomhedernes godkendelse skulle sikre, at forbruget af bevillingerne forekom ri-
meligt, og at aktiver og passiver havde en rimelig størrelse.
Rigsrevisionen skal understrege, at oprettelsen af administrative fællesskaber ikke ændrer ved
den overordnede regnskabsmæssige ansvarsfordeling på ministerområderne. Selv om ministerom-
råderne betjenes af et administrativt fællesskab, har virksomhederne fortsat ansvaret for at sikre, at
regnskaberne er rigtige.
374. Rigsrevisionen konstaterede desuden, at virksomhederne ikke modtog relevante afstemninger
fra det administrative fællesskab til brug for regnskabsgodkendelsen. Lignende problemer fandt
Rigsrevisionen ved revisionerne i 2003, hvor et fællesskab i flere tilfælde havde problemer med at le-
vere de nødvendige afstemninger til brug for virksomhedernes afslutning af regnskaberne for 2003.
149
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0150.png
Rigsrevisionen har desuden i forbindelse med revisioner i 2004 i flere tilfælde konstateret, at
de administrative fællesskaber ikke har bragt tildelingen af brugerrettigheder til bl.a. Navision Stat
endeligt på plads, hvilket medfører uklarhed om, hvem der er autoriseret til at gøre hvad. Derved
kan tilrettelæggelsen af interne kontroller blive kompromitteret.
375. Undersøgelsen understreger vigtigheden af, at serviceleveranceaftalerne tydeligt bør fastlæg-
ge opgave- og ansvarsfordelingen mellem det administrative fællesskab og den enkelte virksom-
hed. Endvidere skal grundlaget for aftalerne (fx kvalitetsstandarder, leveringsfrister, produktions-
mål m.m.) være præciseret. Det bør som udgangspunkt være muligt at måle enhver serviceleveran-
ce, så resultatet kan analyseres og afrapporteres. De konkrete beskrivelser af tidsfrister og arbejds-
deling m.m. bør ligge som bilag til aftalerne. Opstilling af detaljerede og præcise målepunkter for
fællesskabet og virksomheden kan være hensigtsmæssigt, da det sætter fokus på processer og for-
retningsgange og dermed kan give anledning til, at eventuelle mangler og svagheder afklares inden
etablering og drift. Aftalernes udformning og indhold har en altafgørende betydning for, om eta-
bleringen af administrative fællesskaber medvirker til i højere grad at sikre regnskabets rigtighed.
Leveranceansvaret i forhold til den enkelte virksomhed vil under alle omstændigheder være place-
ret i det administrative fællesskab.
Rigsrevisionen vurderer i denne forbindelse, at det er vigtigt, at de administrative fællesskaber
påtager sig ejerskab i relation til processer og forretningsgange, så disse kan udvikles hensigts-
mæssigt og under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af de eksisterende resurser.
376. Det er Rigsrevisionens vurdering, at hvis serviceleveranceaftalerne indeholder en klar og
præcis opgave- og ansvarsfordeling og i øvrigt lever op til de andre nævnte krav, kan etableringen
af administrative fællesskaber medvirke til i højere grad at sikre regnskabets rigtighed.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at man ved at samle faglig ekspertise opnår bedre mulighed
for specialisering og professionalisme og som følge deraf øget kvalitet i regnskabsaflæggelsen.
Teknologiske løsninger, standardiseringer og specialisering i opgavevaretagelsen kan endvidere med-
virke til i højere grad til at sikre regnskabets rigtighed.
Sammenfatning
Administrative fællesskaber er udbredte i staten. 11 af de i alt 19 ministerområder har således etableret el-
ler er i gang med at etablere fællesskaber. Opgavevaretagelsen omfatter typisk lønadministration, boghol-
deri og it-relaterede funktioner. Derudover er der stor forskel på, hvor mange og hvilke typer opgaver der er
omfattet.
Ministerierne forventer at opnå såvel besparelser som kvalitetsløft i opgavevaretagelsen, når de etablerer
fællesskaber. Erfaringerne fra 3 fællesskaber viser, at realiseringen af fordelene kræver, at såvel teknologi-
ske forudsætninger som standardiserede procedurer skal være på plads.
Når ministerierne opstiller mål for effektivisering mv., skal de tage højde for de forberedelser, der skal
gennemføres forud for etableringen.
Ved valg af model for finansiering af fællesskaberne finder Rigsrevisionen, at der bør skabes incitament
til, at fællesskaberne ikke pålægges at levere supplerende ydelser i unødigt omfang.
Erfaringerne fra 3 fællesskaber viser, at etableringsfasen har været mere resursekrævende end forventet.
Der bør forud for etableringen sikres et registreringsgrundlag, der skaber forudsætninger for efterfølgende
at kunne vurdere resurseindsatsen i forhold til eksempelvis opstillede mål og resultater.
150
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0151.png
Rigsrevisionen vurderer, at man ved at samle faglig ekspertise i administrative fællesskaber opnår bedre
mulighed for specialisering og professionalisme og som følge deraf øget kvalitet i regnskabsaflæggelsen.
Teknologiske løsninger og standardiseringer i opgavevaretagelsen vil trække i samme retning.
Serviceleveranceaftalen er den aftale, der indgås mellem det administrative fællesskab og virksomheden
om opgaveløsningen. Undersøgelsen af aftalerne i 3 administrative fællesskaber viser, at aftalerne generelt
er for overordnede og kendetegnet ved en uklar opgave- og ansvarsfordeling.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at serviceleveranceaftalerne bør indeholde en klar og præcis opgave-
og ansvarsfordeling mellem det administrative fællesskab og den enkelte virksomhed. Endvidere skal det si-
kres, at aftalerne lever op til kravet om, at virksomhedernes regnskabsgodkendelser er i overensstemmelse
med regnskabsbekendtgørelsen. Oprettelse af administrative fællesskaber ændrer ikke ved den overordne-
de regnskabsmæssige ansvarsfordeling på ministerområderne.
Hvis serviceleveranceaftalerne indeholder en klar og præcis opgave- og ansvarsfordeling m.m., kan eta-
bleringen af administrative fællesskaber i højere grad medvirke til at sikre regnskabets rigtighed.
Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriernes overvejelser har resulteret i en bred udbredelse af ad-
ministrative fællesskaber.
151
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
V. Revisionsprincipper
God Offentlig Revisionsskik
377. Rigsrevisionen efterprøver i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 3, om regnskabet er
rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved
forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
378. Rigsrevisionen gennemgår i overensstemmelse med rigsrevisorlovens §§ 4 og 5 tillige regn-
skaberne fra en række tilskudsmodtagende institutioner, fonde mv. samt regnskaber fra amtskom-
muner og kommuner vedrørende virksomhed og aktiviteter, for hvilken der skal ske afregning over
for staten.
Ved gennemgangen af regnskaberne bliver navnlig påset, at regnskaberne er underkastet be-
tryggende revision, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmel-
se med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltnin-
gen af midlerne, jf. rigsrevisorlovens § 6.
379. Rigsrevisionen afstemmer i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 17, stk. 1, statsregn-
skabet med særregnskaberne og sammenholder bevillings- og regnskabstal.
380. Rigsrevisionen udfører revisionen efter God Offentlig Revisionsskik. Vejledningen om God
Offentlig Revisionsskik fra november 1998 præciserer forudsætninger og indhold af begrebet God
Offentlig Revisionsskik. Vejledningen kan ses på www.rigsrevisionen.dk.
Revisionsmetode
381. Det overordnede formål med den finansielle revision og bevillingskontrollen er at få en be-
grundet overbevisning om, at statsregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at
bevillingerne er overholdt. Da statsregnskabet udgøres af en række virksomheders regnskaber,
bygger den begrundede overbevisning på kvaliteten af mange enkeltvirksomheders regnskaber og
interne kontroller.
Revisionen udføres med udgangspunkt i væsentlighed og risiko. Rigsrevisionen søger ved den
stikprøvevise udvælgelse af virksomheder til revision at opnå den bedst mulige dækning af stats-
regnskabet.
382. Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender Rigsrevisionen systemanalytisk revision
som det overordnede revisionsprincip. Herudover anvender Rigsrevisionen substansrevision.
Systemanalytisk revision har til formål at konstatere, om der i virksomheden er etableret en
række hensigtsmæssige forretningsgange og interne kontroller, og om forretningsgangene og de
interne kontroller har virket i den reviderede periode. Dette kontrolleres ved gennemgang af bila-
genes beløb, kontering, attestation/godkendelse samt eventuelle underliggende kontrakter mv.
152
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Substansrevisionen har til formål at verificere indholdet af konkrete regnskabsposter og/eller
enkeltbilag og at vurdere, om dispositionerne har været i overensstemmelse med meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
383. Rigsrevisionen har for statsregnskabet 2004 som supplement til revisionen af de enkelte virk-
somheder udført statistisk stikprøverevision på 5 ministerområder.
Resultaterne af stikprøverevisionerne for de enkelte ministerområder har sammen med resulta-
tet af den øvrige revision dannet baggrund for Rigsrevisionens erklæring om ministerområdets
regnskab.
I kap. III er resultatet af stikprøverevisionerne nærmere beskrevet under hvert af ministerområ-
derne.
384. Rigsrevisionen gennemfører større undersøgelser af dele af den statslige forvaltning. Under-
søgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning og relaterer sig kun i mindre
omfang specifikt til kvaliteten af regnskabet.
Karakterer, der anvendes ved bedømmelsen
385. Rigsrevisionen udfører revision i årets løb, afsluttende revision, bevillingskontrol, it-revision,
tilskudsrevision mv. Visse revisioner udføres hvert år, mens andre udføres med større mellemrum i
henhold til en turnus og på grundlag af en vurdering af væsentlighed og risiko.
386. En revision omfatter typisk forskellige revisionsområder. Revision i årets løb omfatter fx
”Forvaltning af udgifter”, ”Forvaltning af indtægter” og ”Regnskabsmæssig registrering”.
For hvert område har Rigsrevisionen opstillet en række standarder for forvaltningen, og ved re-
visionen undersøges, i hvilket omfang virksomheden har levet op til disse standarder. Standarderne
indgår med forskellig vægt i den samlede bedømmelse, og der tages endvidere hensyn til, om den
enkelte standard er særlig vigtig i relation til den konkrete virksomhed.
Ved revision i årets løb vægtes standarden for forretningsområdet ”Administration af betalings-
forretninger” eksempelvis særlig højt i virksomheder med store likvide beholdninger og bevægel-
ser, mens standarden for forretningsområdet ”Administration af indtægter” vægtes lavt, hvis virk-
somheden kun har beskedne indbetalinger.
387. Rigsrevisionen anvender 4 karakterer ved bedømmelser af revisionen og de tværgående un-
dersøgelser:
•
•
•
•
meget tilfredsstillende
tilfredsstillende
ikke helt tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende.
388. Hvis bedømmelsen ”meget tilfredsstillende” gives, har virksomheden opfyldt alle væsentlige
standarder, og der er alene basis for mindre forbedringer af ordensmæssig karakter.
153
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Ved bedømmelsen ”tilfredsstillende” har virksomheden opfyldt hovedparten af de væsentlige
standarder, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.
Bedømmelsen ”ikke helt tilfredsstillende” gives, hvis virksomheden ikke har opfyldt flere af de
væsentlige standarder. Der bør foretages forbedringer.
Hvis bedømmelsen ”ikke tilfredsstillende” gives, har virksomheden ikke opfyldt hovedparten af
de væsentligste standarder. Der skal snarest foretages forbedringer.
154
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Statsrevisorernes bemærkning
Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-
stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i
forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.
Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for finansåret 2004 er fundet rigtigt, og at dispo-
sitionerne generelt er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter. Hovedparten
af de udførte revisioner (84 %) fik bedømmelsen ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende”.
Revisionen har dog også afdækket, at regnskabet på en række områder ikke er tilfredsstillende, og
at der på nogle områder snarest bør foretages forbedringer.
Statsrevisorerne skal pege på, at forretningsgange og interne kontroller i flere ministerier og
virksomheder skal styrkes, så de kan opfylde de krav, som stilles til en god og pålidelig regnskabs-
forvaltning og medvirker til at sikre regnskabets rigtighed. Statsrevisorerne finder atter anledning
til at fremhæve 2 områder, som en lang række ministerier og virksomheder bør forbedre: it-sikker-
hed og afstemninger af statuskonti.
Statsrevisorerne har derudover hæftet sig ved og udtaler kritik i følgende enkeltsager:
Udenrigsministeriets
oplysninger til Finansudvalget om status for de finansielle forhold i Pro-
gram- og Projektorientering (PPO) har ikke været fuldstændige og korrekte. Ministeriet har fort-
sat problemer med rettidig modtagelse og gennemgang af tilskudsregnskaber.
Under
Økonomi- og Erhvervsministeriet
har
Energitilsynet
ikke fuldt ud efterlevet bestemmel-
serne i varmeforsyningsloven om bl.a. drift af et register over varmeforsyningsvirksomheder til si-
kring af gennemsigtighed på området.
Finansministeriets
anmærkninger til finanslovforslaget om § 34. Arbejdsmarkedsfondens ud-
gifter og indtægter har været mangelfulde og ukorrekte.
Under
Forsvarsministeriet
er der konstateret en meget stor fejlprocent i
Hjemmeværnets
la-
gerbeholdninger. Endvidere har der været mange fejl i
Forsvarskommandoens
lønadministration
efter overgangen til DeMars løn.
På
Syddansk Universitet
under
Videnskabsministeriet
har den generelle it-sikkerhed ikke væ-
ret tilfredsstillende med risiko for systemnedbrud og misbrug.
Undervisningsministeriets
departement har aflagt et fejlbehæftet regnskab for driftsudgifter og
-indtægter bl.a. som følge af fejl i fakturabetalinger og periodisering.
Nævnet vedrørende EU-op-
lysning
har ligeledes aflagt fejlbehæftet regnskab, og
komitéstyrelsen under Folkeuniversitetet
har ikke aflagt rigtigt regnskab.
Under
Kulturministeriet
har regnskabsaflæggelsen for
Nationalmuseet
og
Statens Museum
for Kunst
været mangelfuld, og forvaltningen af kunstsamlingerne på Statens Museum for Kunst
har ikke været tilfredsstillende.
155
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Under
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
har
Danmarks Fødevare- og Vete-
rinærforskning
(indtil august 2004 under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
aflagt
et fejlbehæftet regnskab og haft en usikker økonomistyring.
Under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har Rigsrevisionen været nødt til at ta-
ge forbehold i revisionspåtegningen til
Fiskeribankens
årsrapport vedrørende størrelsen af mer-
hensættelsen til tab på bankens engagementer.
Under
Transport- og Energiministeriet
har Rigsrevisionen taget forbehold i revisionspåteg-
ningen til årsrapporterne for
Ørestadsselskabet I/S
og
Frederiksbergbaneselskabet I/S
på grund
af usikkerhed om størrelsen af takstindtægten. Statsrevisorerne er enige med rigsrevisor i, at mini-
steriet snarest bør træffe afgørelse om indtægtsfordelingen.
Banedanmarks
årsrapport var ikke
rigtig, og omfanget af fejl vidner om, at Banedanmarks økonomistyring, interne kontroller og for-
retningsgange stadig ikke fungerer tilfredsstillende.
I beretningens kap. IV gennemgår rigsrevisor 3
tværgående emner,
hvoraf det ene behandler
tilskudsordninger:
I den stikprøvevise gennemgang af tilskudsordninger fokuseres på, om ordningernes formål og
resultater er veldefinerede, om der er stillet krav til modtagernes regnskabsaflæggelse og revisions-
forhold, og om tilskudsyder har fastsat klare retningslinjer for tilskudsforvaltningen.
Statsrevisorerne kritiserer, at forvaltningen af en stor del af tilskudsordningerne ikke lever
op til gældende regler og anbefalinger, som nu er samlet i Økonomistyrelsens ”Vejledning om
effektiv tilskudsforvaltning”.
156
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0157.png
Bilag 1
Oversigt over bedømmelser pr. produkt for hver virksomhed
Revision af regnskaber med intern revision
MT
T
T
T
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Statsministeriet:
Statsministeriets departement
Rigsombudet i Grønland
Rigsombudet på Færøerne
Udenrigsministeriet:
Udenrigstjenesten
Dansk Center for Internationale Studier og Menneske-
rettigheder
Finansministeriet:
Finansministeriets departement
Økonomistyrelsen
Personalestyrelsen
Slots- og Ejendomsstyrelsen
Økonomi- og Erhvervsministeriet:
Økonomi- og Erhvervsministeriets departement med
Koncernøkonomi
Konkurrencestyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Forbrugerstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Finanstilsynet
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Statens Byggeforskningsinstitut
1)
I
I
I
B
I
I
I
I
I
I
MT
MT
T
IHT
T
T
IHT IHT
I
I
I
I
I
B
I
I
MT
T
T
T
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
T
1)
T
IHT
IHT
T
T
T
T
T
IHT
IHT
T
IHT
T
Lønrevisionen er alene udført ved Koncernøkonomi.
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
157
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0158.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Danmarks Statistik
Energistyrelsen
Søfartsstyrelsen
Skatteministeriet:
Skatteministeriets departement
Landsskatteretten
ToldSkat
Justitsministeriet:
Justitsministeriets departement
Civilretsdirektoratet
Erstatningsnævnet
Retslægerådet
Sekretariatet for Retsinformation
Datatilsynet
Rigspolitichefen
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Domstolsstyrelsen
Forsvarsministeriet:
Forsvarsministeriets departement
Forsvarsministeriets regnskabssekretariat
Forsvarets Interne Revision
Forsvarskommandoen
Hjemmeværnet
Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Bygningstjeneste
Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste
Farvandsvæsenet
I
I
I
B
I
I
IHT
T
T
T
B
I
B
I
I
I
T
T
T
T
T
T
T
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
MT
T
MT
T
T
T
T
MT
T
T
T
T
T
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
T
I
T
T
T
I
I
I
T
T
T
T
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
158
Revision af regnskaber med intern revision
T
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0159.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Forsvarsministeriets særstatusområder
Redningsberedskabet
Militærnægteradministrationen
Socialministeriet:
Socialministeriets departement
Børnerådet
Socialforskningsinstituttet
Den Sociale Sikringsstyrelse
Styrelsen for Social Service
Ankestyrelsen
John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik
Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde
Psykolognævnet
Kofoeds Skole
Indenrigs- og Sundhedsministeriet:
Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement
Sundhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Patientskadeankenævnet
Det Etiske Råd
Statsamterne
Statens Institut for Folkesundhed
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behand-
ling
Statens Serum Institut
I
I
I
I
I
I
T
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
T
IHT
T
IHT
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
T
T
T
T
T
T
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
IHT
T
T
T
T
T
T
T
T
T
159
Revision af regnskaber med intern revision
T
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0160.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Beskæftigelsesministeriet:
Beskæftigelsesministeriets departement
Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøinstituttet
Arbejdsmiljørådets Service Center
Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsdirektoratet
Arbejdsmarkedsstyrelsen
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
IHT
T
T
T
IHT
T
T
IHT IHT
T
IHT
T
IHT
IHT
T
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
departement
Udlændingestyrelsen
Flygtningenævnet
Dansk Rødekors’ Asylafdeling
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling:
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
departement
Forskningsstyrelsen
IT- og Telestyrelsen
Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
Studenterrådgivningen
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Roskilde Universitetscenter
Aalborg Universitet
Handelshøjskolen i København
Handelshøjskolen i Århus
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
I
B
I
I
I
I
I
IHT
T
T
IHT
T
IHT
T
T
IT
T
T
T
T
T
T
T
T
I
I
I
I
I
I
I
T
T
T
T
T
T
T
T
T
160
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
Revision af regnskaber med intern revision
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0161.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Danmarks Farmaceutiske Universitet
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
IT-Universitetet
IT-Vest
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Pædagogiske Universitet
Rektorkollegiets Sekretariat
Forskningscenter Risø
Dansk Dekommissionering
Danmarks Rumcenter
Dansk Polarcenter
Det Administrative Bibliotek
Undervisningsministeriet:
Undervisningsministeriets departement
SUstyrelsen
Statens Pædagogiske Forsøgscenter
Sorø Akademis Skole
Danmarks Journalisthøjskole
Danmarks Evalueringsinstitut
UNI-C Danmarks IT-center for Uddannelse og
Forskning
Center for Information og Rådgivning om Internatio-
nale Uddannelses- og Samarbejdsinitiativer (CIRIUS)
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Folkeuniversitetet
Nævnet vedrørende EU-oplysning
Tipsungdomsnævnet
68 CVU’er mv.
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
B
I
I
I
T
T
IHT
IHT
T
I
I
B
B
I
B
I
T
IHT
T
T
T
T
T
T
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
I
I
I
B
I
I
I
I
B
I
IHT
T
T
T
T
T
T
T
T
IHT
T
T
T
T
IT
IHT
161
Revision af regnskaber med intern revision
T
T
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0162.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Kulturministeriet:
Kulturministeriets departement
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster
Charlottenborg Udstillingsbygning
Statens Værksteder for Kunst og Håndværk
Kunststyrelsen
Informationscenter for dansk kunsthåndværk
Det Kongelige Teater og Kapel
Det Danske Filminstitut
Medierådet for Børn og Unge
Biblioteksstyrelsen
Det Kongelige Bibliotek
Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
Statsbiblioteket og statens avissamling i Århus
Danmarks Blindebibliotek
Danmarks Kunstbibliotek
Statens Arkiver
Dansk Folkemindesamling
Dansk Sprognævn
Kulturarvsstyrelsen
Nationalmuseet
Tøjhusmuseet
Dansk Landbrugsmuseum
Jagt- og Skovbrugsmuseet
Statens Museum for Kunst
Den Hirschsprungske Samling
Ordrupgaardsamlingen
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
B
B
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
B
I
I
I
I
I
I
T
T
IHT
IHT
T
T
IHT
T
T
T
T
T
T
MT
MT
T
T
T
T
IHT
T
T
T
T
T
T
T
T
T
162
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
Revision af regnskaber med intern revision
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0163.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Arkitektskolen Aarhus
Kunstakademiets Arkitektskole
Kunstakademiets Billedkunstskoler
Kunstakademiets Konservatorskole
Danmarks Designskole
Glas- og Keramikskolen på Bornholm
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Det Jyske Musikkonservatorium
Vestjysk Musikkonservatorium
Det Fynske Musikkonservatorium
Nordjysk Musikkonservatorium
Rytmisk Musikkonservatorium
Statens Teaterskole
Den Danske Filmskole
Danmarks Biblioteksskole
Mediesekretariatet
Kirkeministeriet:
Kirkeministeriets departement
Miljøministeriet:
Miljøministeriets departement
Nævn og Råd
Center for Koncernforvaltning
Miljøstyrelsen
Danmarks Miljøundersøgelser
Skov- og Naturstyrelsen
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Kort- og Matrikelstyrelsen
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
T
T
T
T
T
I
I
T
T
IHT IHT
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
T
T
MT
T
T
T
T
T
T
IHT
T
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
163
Revision af regnskaber med intern revision
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0164.png
I
B
T
IT
= Ingen bemærkninger
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
Bevillingskontrol
Udvidet gennemgang af årsrapporter
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
departement
Direktoratet for FødevareErhverv
Plantedirektoratet
Fødevaredirektoratet
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning
Danmarks JordbrugsForskning
Fiskeridirektoratet
Danmarks Fiskeriundersøgelser
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders
departement
Transport- og Energiministeriet:
Transport- og Energiministeriets departement
Danmarks TransportForskning
Jernbanetilsynet
Havarikommissionen for Civil Luftfart
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
Auditøren under Trafikministeriet
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland
Vejdirektoratet
Færdselsstyrelsen
Statens Bilinspektion
Statens Luftfartsvæsen
Danmarks Meteorologiske Institut
Flyvesikringstjenesten
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
T
T
T
T
T
T
T
T
T
T
I
I
I
I
I
I
B
I
I
I
I
I
I
B
I
T
T
IHT
T
T
T
I
T
T
T
T
T
T
MT
IHT
T
T
T
MT
T
T
164
Revision af kommunal afregning
MT = Meget tilfredsstillende
Revision af regnskaber med intern revision
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Læsevejledning:
Bygge- og anlægsrevision
Tilskudsrevision
Lønrevision
It-revision
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0165.png
I
T
B
IT
Banedanmark
= Bemærkninger
= Tilfredsstillende
= Ikke tilfredsstillende
= Ingen bemærkninger
I
I
T
MT
T
T
IHT
I
I
B
B
Bevillingskontrol
I
I
Afsluttende revision
Revision i årets løb
Lønrevision
Tilskudsrevision
It-revision
Udvidet gennemgang af årsrapporter
Bygge- og anlægsrevision
Revision af kommunal afregning
Gennemgang af regnskaber for fonde mv.
Revision af regnskaber med intern revision
Kystdirektoratet
Læsevejledning:
BornholmsTrafikken
MT = Meget tilfredsstillende
IHT = Ikke helt tilfredsstillende
Trafikstyrelsen for jernbane og færger
165
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0166.png
Bilag 2
Opgaver, der varetages eller planlægges varetaget af administrative fællesskaber
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Varetages af administrative fællesskaber, i alt (A)
Varetages af virksomhed/departement, i alt (S)
1
7
7
7
5
6
8
7
4
3
6
7
2
2
1
3
6
7
7
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 28. Transport- og Energiministeriet
Lønadministration
Ansættelse og afskedigelse
Kursusadministration
Kompetenceudvikling
Rejseadministration
Øvrig personaleadministration
Økonomistyring
Finanslovforberedende og
bevillingsmæssigt arbejde
Finansfunktioner
Bogholderi
Kassefunktioner
Tilskudsadministration
Udviklingsopgaver i relation til
varetagelsen af fællesfunktioner
Administration af indkøb
It-drift og indkøb
It-support
Facility management
Telefonomstilling, reception og
betjentfunktion
Varemodtagelse
Signaturforklaring:
A:
D:
S:
-:
A
S
S
S
S
S
S
S
A
A
S
S
D
D
A
A
S
S
S
A
S
S
S
A
S
S
S
A
A
S
S
D
D
D
A
S
S
S
D
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
A
A
S
S
S
S
S
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
A
A
-
-
-
A
A
A
A
D
A
S
D
A
A
A
-
D
A
A
A
A
D
A
A
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
D
D
S
S
S
S
A
S
S
S
A
D
D
D
A
A
A
D
A
D
A
A
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
S
A
S
A
A
-
S
S
A
-
-
-
-
-
-
-
-
A
A
-
-
-
A
A
A
A
A
A
D
D
D
D
D
S
S
S
A
A
S
A
D
A
A
D
A
D
A
S
S
S
S
S
S
S
A
A
S
S
S
S
A
S
S
S
S
8
1
1
1
2
1
0
0
5
7
4
0
4
2
8
8
2
1
2
1
1
1
1
2
2
1
2
0
0
0
1
3
5
2
0
1
2
1
Varetages primært af et administrativt fællesskab.
Både det administrative fællesskab og virksomhederne deltager i opgavevaretagelsen.
Varetages primært af virksomhed/departement.
Ikke taget stilling/uoplyst.
Note: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration påtænker at oprette et administrativt fællesskab, der skal varetage
opgaver inden for løn- og personaleadministration samt regnskabsfunktioner.
166
Ikke taget stilling/uoplyst, i alt (-)
1
2
2
2
2
2
2
2
2
1
1
3
2
2
0
0
2
1
1
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
§ 12. Forsvarsministeriet
§ 11. Justitsministeriet
§ 15. Socialministeriet
§ 7. Finansministeriet
§ 9. Skatteministeriet
§ 22. Kirkeministeriet
§ 23. Miljøministeriet
Er delt, i alt (D)
 Statsrevisorerne beretning SB18/2004 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
1033431_0167.png
Bilag 3
Faktiske og planlagte teknologiske hjælpesystemer samt forventede fordele
§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet
Teknologisk løsning
Fakturaflowsystem (digitale bilag)
X
X
X
X
X
X
Digital godkendelse
X
X
X
X
X
X
X
Rejsesystem
X
X
X
X
X
X
X
Digitalt journalsystem
X
X
X
X
X
X
Materielle fordele
Årsværk/lønsum (fx reduceret administrativt personaleforbrug)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
It-relaterede omkostninger (herunder besparelser på drift, licenser,
X
X
X
X
X
X
X
udviklingsomkostninger mv.)
Drifts- og fællesomkostninger (fx reducerede udgifter til husleje,
X
X
X
X
X
X
X
betjentfunktioner e.l.)
Immaterielle fordele
Bedre kvalitet i opgavevaretagelsen
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Højere kompetence hos medarbejdere
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Forbedret arbejdsmiljø
X
X
Bedre koordinering og deling af viden/ekspertise
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Administrative lettelser
X
X
X
X
X
X
X
X
Bedre basis for etablering af specialviden
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Driftssikkerhed/funktionalitet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Mindre sårbarhed via bedre ”backup”
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Bedre funktionsadskillelse
X
X
X
X
X
X
X
X
Forbedret kontrolmiljø
X
X
X
X
X
X
X
Ens standarder
X
X
X
X
X
X
X
X
Finansiering
Driftsbevilling
X
X
X
1)
X
Rammeoverførsel/fra virksomhedernes almindelige bevilling via
X
2)
X
X
3)
X
X
X
intern statslig overførsel (bevillingslovene)
Indtægtsfinansieret/indtægtsdækket virksomhed
X
X
X
1)
Betales af folkekirkens Fællesfond. Departementet refunderer Fællesfonden sin andel, og sognene betaler selv for en del af
ydelserne.
2)
Betales som intern statslig overførsel, men på grundlag af specifik betalingsmetode, der tager udgangspunkt i forbruget hos
den enkelte institution.
3)
Finansieres inden for forsvarsrammen.
Note: Justitsministeriet har ikke afgivet oplysninger om ovenstående.
167
§ 28. Transport- og Energiministeriet
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
§ 12. Forsvarsministeriet
§ 15. Socialministeriet
§ 7. Finansministeriet
§ 9. Skatteministeriet
§ 22. Kirkeministeriet
§ 23. Miljøministeriet