Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
SB 10 2
Offentligt
1101600_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om Trafikministeriets
håndtering af kontrakten med ARRIVA
April
2012
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA
(beretning nr. 10/04)
30. marts 2012
RN A404/12
1. I dette notat følger jeg op på sagen om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med
ARRIVA, som blev indledt med en beretning i 2005. Kontrakten med ARRIVA var et resul-
tat af Trafikministeriets udbud af jernbanetrafik i Midt- og Vestjylland i 2001. Kontrakten løb
fra den 5. januar 2003 til og med den 11. december 2010.
Trafikministeriet har – efter beretningen blev afgivet – ændret navn flere gange og betegnes
nu Transportministeriet. Jeg vil derfor anvende betegnelsen Transportministeriet i dette no-
tat.
Notatet handler om, hvorvidt Transportministeriet har opnået den forventede besparelse ved
udbuddet, og om der samtidig er opnået en uændret eller forbedret trafikbetjening.
De samlede udgifter til kontrakten har først kunnet opgøres primo 2012. Opgørelsen har af-
ventet en endelig afregning af takstforhold mellem ARRIVA og andre trafikselskaber i Midt-
og Vestjylland.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat(te) notat(er)
Notatet indeholder følgende konklusion:
Transportministeriet har opnået en besparelse ved udbuddet af jernbanetrafikken i
Midt- og Vestjylland. Besparelsen er dog blevet lavere end det forventede. Trafikbe-
tjeningen på strækningen er øget i forhold til tiden inden udbuddet. Samtidig har kva-
liteten af trafikbetjeningen været på et tilfredsstillende niveau. Med dette notat er det
min vurdering, at sagen om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA
kan afsluttes.
Jeg bygger min konklusion på følgende:
Transportministeriet opnåede en samlet besparelse ved udbuddet af jernbanetra-
fikken i Midt- og Vestjylland. Besparelsen kan for perioden 2003-2010 estimeres
til 303,9 mio. kr. mod forventet 416,3 mio. kr.
I den første del af kontraktperioden måtte Transportministeriet afholde flere eks-
traudgifter for at sikre trafikken på de udbudte strækninger. Siden 2005 har udgif-
terne imidlertid været på niveau med det forventede.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0003.png
2
ARRIVA har i overensstemmelse med kontrakten kørt flere togkilometer pr. år på
strækningerne, end der blev kørt inden udbuddet.
Transportministeriets målinger af antal togkilometer, togenes pålidelighed og retti-
dighed samt kundernes tilfredshed viser, at kvaliteten af trafikbetjeningen har væ-
ret på et tilfredsstillende niveau.
I.
Baggrund
2. Jeg afgav i februar 2005 en beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med
ARRIVA. Det fremgik bl.a. af beretningen, at en samlet opgørelse over de økonomiske virk-
ninger ved udbuddet måtte afvente kontraktens udløb.
Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det endnu var for tidligt at
vurdere, om målsætningerne med udbuddet var nået: Besparelser, øgede markedsandele,
bedre dækning af passagernes behov mv. Vurderingen heraf måtte afvente kontraktens ud-
løb i 2010. Statsrevisorerne bemærkede dog, at Transportministeriet ikke havde opnået de
forudsatte besparelser de første 2 år.
Som svar på beretningen afgav transportministeren en redegørelse til Statsrevisorerne den
20. juni 2005. Heri oplyste transportministeren, at ministeren var enig med Statsrevisorerne
i, at det først efter kontraktudløbet i 2010 ville være muligt at foretage en endelig opgørelse
over de opnåede besparelser ved udbuddet. Ministeren tilkendegav desuden, at et godt ud-
gangspunkt for at anslå besparelsen i hele perioden frem til 2010 – efter ministerens opfat-
telse – ville være den kontraktbetaling, som ARRIVA skulle have fra Transportministeriet.
På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg den 20. juli 2005 et notat i henhold til rigs-
revisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på be-
retningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2004,
s. 167-168. I notatet lovede jeg, at jeg ville følge den årlige kontraktbetaling til ARRIVA og
orientere Statsrevisorerne om besparelserne ved udbuddet efter kontraktudløbet i 2010.
3. Det fremgik af udbudsmaterialet, at den overordnede målsætning med udbuddet af de
midt- og vestjyske jernbanestrækninger var at sikre en højere kvalitet og effektivitet i den
offentlige servicetrafik på de udbudte strækninger. En væsentlig delmålsætning var i forlæn-
gelse heraf, at udbuddet skulle skabe effektivisering – forstået som nedbringelse af det stats-
lige udgiftsniveau for en uændret eller forbedret trafikbetjening – såvel kvalitativt som kvan-
titativt.
Jeg har derfor valgt ikke blot at følge op på, om udbuddet har ført til den forventede bespa-
relse, men også at følge op på, om der har været en uændret eller forbedret trafikbetjening
på de udbudte strækninger.
I dette notat redegør jeg for resultaterne af min opfølgning på det nævnte punkt.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0004.png
3
II.
Resultaterne af opfølgningen
4. Jeg gennemgår i det følgende min opfølgning på det udestående punkt. Opfølgningen er
baseret på brevveksling og møder med Trafikstyrelsen, der har varetaget Transportministe-
riets kontraktopfølgning. De økonomiske beregninger i notatet er opgjort i 2002-priser.
Udgifterne til den udbudte jernbanetrafik
5. Forventningerne til ARRIVA-kontraktens økonomi og besparelserne i forbindelse med ud-
buddet fremgår af Akt 107 10/4 2002.
6. Tabel 1 viser de forventede maksimale årlige vederlag til ARRIVA i perioden 2002-2010.
Tabel 1. Forventede maksimale årlige vederlag til ARRIVA i perioden 2002-2010 (2002-priser)
(Mio. kr.)
2002
Fast vederlag
Variabelt vederlag
I alt
0,0
0,1
0,1
2003
160,4
61,7
222,1
2004
149,5
29,2
178,7
2005
148,7
8,7
157,4
2006
165,1
9,6
174,7
2007
165,1
9,6
174,7
2008
165,1
9,6
174,7
2009
165,1
9,6
174,7
2010
157,4
9,2
166,6
I alt
1.276,4
147,3
1.423,7
Som det fremgår af tabel 1, forventedes de samlede vederlag til ARRIVA over hele kontrakt-
perioden at udgøre 1.423,7 mio. kr. Vederlagene består af faste og variable vederlag. De
variable vederlag dækker i 2003 og 2004 en række etableringsudgifter og indeholder i hele
perioden den maksimale bonus, som ARRIVA kunne opnå, hvis ARRIVA leverede en tilfreds-
stillende togdrift målt på pålidelighed og regularitet, og hvis ARRIVA opnåede en nærmere
specificeret kundetilfredshed.
7. Det var Transportministeriets forventning, at der kunne opnås besparelser ved udbuddet,
når ARRIVA overtog driften på jernbanestrækningen i Midt- og Vestjylland. Reduktionen af
DSB’s kontraktbetaling forventedes at overstige betalingen til ARRIVA og ville derfor med-
føre en årlig besparelse. Det fremgår af Akt 107 10/4 2002, at kontraktbetalingerne til DSB
ville blive reduceret med ca. 230 mio. kr. i gennemsnit pr. år i kontraktperioden. Det svarer
til en samlet reduktion på 1.840 mio. kr. Med en forventet betaling på 1.423,7 mio. kr. forven-
tede Transportministeriet dermed en samlet besparelse på 416,3 mio. kr.
Reduktionen af kontraktbetalingen skete for 2003 og 2004 ved, at Transportministeriet indgik
en tillægsaftale til den eksisterende forhandlede kontrakt med DSB for perioden 2000-2004.
Kontrakten om betalingerne til DSB for 2005 og frem var ikke indgået på tidspunktet for ud-
buddet. Transportministeriet har i stedet taget højde for DSB’s reducerede kørsel i forbindel-
se med forhandlingen af den nye kontrakt med DSB for perioden 2005-2014.
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0005.png
4
8. Transportministeriets vederlag til ARRIVA i perioden 2002-2010 fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Vederlag til ARRIVA i perioden 2002-2010 (2002-priser)
(Mio. kr.)
2002
Fast vederlag
Variabelt vederlag
I alt
0,0
0,0
0,0
2003
121,9
36,2
158,1
2004
142,3
22,4
164,7
2005
143,6
18,0
161,6
2006
147,7
13,7
161,4
2007
149,1
18,3
167,4
2008
149,4
12,0
161,4
2009
149,1
12,6
161,7
2010
140,9
6,2
147,1
I alt
1.144,0
139,4
1.283,4
Note: Vederlaget for 2010 er opgjort inkl. en mindre efterregulering for takstforhold, der vedrører regnskabsåret 2011. Veder-
laget for 2010 er lidt lavere end tidligere år, da kontrakten udløb den 11. december 2010. Kontraktudløb var oprindeligt
den 14. december 2010. Af køreplanstekniske årsager blev kontraktudløbet i løbet af kontraktperioden ændret til den
11. december 2010. Vederlaget til ARRIVA er reguleret i overensstemmelse hermed.
Kilde: Statsregnskaberne for 2002-2010 (konto 28.61.03.10 og 28.61.03.20) omregnet til 2002-priser med nettoprisindekset.
Tabel 2 viser, at Transportministeriet samlet har betalt 1.283,4 mio. kr. i vederlag til ARRIVA
i kontraktperioden.
De faste vederlag til ARRIVA har været lavere end forventet. Det skyldes bl.a., at vederla-
get i 2003 blev reduceret med 44,6 mio. kr. som følge af, at DSB måtte overtage driften på
en af ARRIVAs strækninger i en periode. Desuden er de faste vederlag fra 2004 blevet re-
duceret med i gennemsnit ca. 15 mio. kr. pr. år på grund af, at ARRIVA skulle betale mindre
baneafgifter end forventet.
Set over hele kontraktperioden er de variable vederlag ligeledes blevet lavere end forven-
tet.
9. Transportministeriet har – ud over vederlagene til ARRIVA – afholdt udgifter i tilknytning
til udbuddet og til ARRIVAs drift. Disse udgifter fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Udgifter vedrørende ARRIVAs drift afholdt på andre konti i perioden 2002-2010 (2002-priser)
(Mio. kr.)
2002
DSB’s erstatningskørsel
på strækningen Århus-
Struer (fratrukket ARRIVAs
vederlag)
ATC-sikkerhedsudstyr
(afholdt af Banedanmark)
Udgifter til uddannelse af
ARRIVA-lokomotivførere
hos DSB
Kompensation til DSB for
lokomotivførere
I alt
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
I alt
-
-
44,6
20,0
-
22,3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
44,6
42,3
11,9
-
11,9
8,4
7,1
80,1
-
7,1
19,4
-
7,1
7,1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
20,3
21.3
128,5
Tabel 3 viser, at Transportministeriet – ud over vederlagene til ARRIVA – har afholdt udgif-
ter på 128,5 mio. kr. i tilknytning til udbuddet og ARRIVAs drift på strækningerne i Midt- og
Vestjylland.
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0006.png
5
10. Som det fremgår af beretningen, måtte Transportministeriet særligt i kontraktens første
år ansøge Finansudvalget om ekstrabevillinger i tilknytning til ARRIVA-kontrakten. Det dre-
jede sig bl.a. om bevillinger til uddannelse af lokomotivførere og til ekstra togbetjening i en
periode (såkaldt myldretidsbetjening). Udgifterne som følge af ekstrabevillingerne er inde-
holdt i opgørelserne i tabel 3 og 4.
11. Samlet kan udgifterne til udbuddet og ARRIVAs drift således opgøres til 1.411,9 mio. kr.
De forventede udgifter udgjorde 1.423,7 mio. kr., jf. tabel 1. De faktiske udgifter på 1.411,9
mio. kr. var dermed lidt lavere end forventet.
Den estimerede besparelse ved udbuddet
12. Rigsrevisionen har estimeret besparelsen ved udbuddet ved at sammenholde kontrakt-
betalingerne til ARRIVA med de betalinger, som DSB ville have modtaget, hvis DSB havde
kørt på strækningerne under samme betingelser. Opgørelsen over besparelsen fremgår af
tabel 4.
Tabel 4. Beregning af besparelse ved udbuddet (2002-priser)
(Mio. kr.)
Forventet
2003-2010
Betaling til DSB
Vederlag til ARRIVA mv.
Øvrige udgifter vedrørende ARRIVAs drift
Udgifter til udbuddet
Korrektion for baneafgifter
Besparelse
1.840,0
÷1.423,7
-
-
-
416,3
Realiseret
2003-2010
1.840,0
÷1.283,4
÷128,5
÷16,7
÷107,5
303,9
Note: I beregningen indgår ikke en opgørelse over en eventuel påvirkning af DSB’s øko-
nomi og udbytte til staten som følge af, at DSB ikke længere er operatør på de ud-
budte strækninger.
Tabel 4 viser, at DSB’s kontraktbetaling forventedes at blive reduceret med i alt 1.840 mio.
kr. over hele kontraktperioden. Det svarer til 230 mio. kr. i gennemsnit pr. år. Betalingen til
ARRIVA forventedes over hele perioden at være 1.423,7 mio. kr. Den samlede forventede
besparelse i hele kontraktperioden var derfor 416,3 mio. kr.
Tabellen viser desuden, at den realiserede betaling til ARRIVA over hele kontraktperioden
udgjorde 1.283,4 mio. kr. Øvrige udgifter i tilknytning til ARRIVAs drift udgjorde 128,5 mio. kr.
Herudover afholdt Transportministeriet inden kontraktindgåelsen udgifter til selve udbuddet
og forberedelsen heraf. Disse udgifter er opgjort til 16,7 mio. kr.
Ved beregningen af besparelsen bør der samtidig tages forbehold for, at kontraktbetalinger-
ne til ARRIVA er blevet lavere som følge af, at baneafgifterne fra 2004 blev reduceret med
ca. 15 mio. kr. årligt, svarende til i alt 107,5 mio. kr. Reduktionen ville også have medført en
lavere betaling til DSB, hvis DSB havde kørt på strækningen. Den realiserede besparelse
kan derfor opgøres til 303,9 mio. kr.
13. Samlet viser min opfølgning, at Transportministeriet med udbuddet har opnået en be-
sparelse. Besparelsen har dog været lavere end forventet.
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0007.png
6
Trafikbetjeningens kvantitet og kvalitet
14. Transportministeriet har i hele kontraktperioden fulgt op på både
kvantiteten
og
kvaliteten
af trafikbetjeningen.
15.
Kvantiteten
af trafikbetjeningen er fulgt ved hjælp af opgørelser af den planlagte og reali-
serede togkilometerproduktion.
Udbuddet omfattede oprindeligt 6,6 mio. togkilometer pr. år., hvilket svarede til antallet af
togkilometer, som DSB kørte på strækninger inden udbuddet. Fra 2004 skulle trafikbetjenin-
gen udvides med 0,165 mio. togkilometer, og fra 2006 skulle trafikbetjeningen udvides yder-
ligere til i alt 7,6 mio. togkilometer.
Transportministeriet har opgjort de kørte antal togkilometer i kontraktperioden, jf. tabel 5.
Tabel 5. Kørte togkilometer i kontraktperioden
(1.000)
2003
6.507
2004
6.872
2005
6.889
2006
7.614
2007
7.656
2008
7.560
2009
7.768
2010
7.788
Note: ARRIVA har i 2003 og 2008 kørt færre togkilometer end det kontraktfastsatte. I 2003
skyldtes det ARRIVAs startvanskeligheder på strækningerne. I 2008 skyldtes det en
overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt lokomotivførerne.
Tabel 5 viser, at ARRIVA – bortset fra i 2003 – har kørt mere end 6,6 mio. togkilometer, som
var udgangspunktet inden udbuddet. Tabellen viser også, at trafikbetjeningen af de udbud-
te strækninger hen over perioden er blevet udvidet i overensstemmelse med kontrakten.
16. Transportministeriet har fulgt op på
kvaliteten
gennem målinger af, hvor stor en andel
af ARRIVAs planlagte tog der har kørt (pålideligheden), og hvor stor en andel af togene der
har været rettidige eller forsinkede i under 5 minutter (regulariteten). Ministeriet har desuden
fulgt op på kvaliteten ved at måle kundernes tilfredshed.
17. Transportministeriets opgørelser over ARRIVAs pålidelighed og regularitet er sammen-
regnet i en faktor, der fremgår af tabel 6. ARRIVA har opnået maksimal bonus på 2,5 % af
de faste vederlag, hvis faktoren har været højere end 97 %. En faktor i intervallet 95-97 %
har betydet, at ARRIVA alene har modtaget det faste vederlag. Hvis ARRIVA har opnået
en faktor, der er lavere end 95 %, har ARRIVA skullet betale en bod til ministeriet på 2,5 %
af det faste vederlag.
Tabel 6. ARRIVAs pålidelighed og regularitet i kontraktperioden
(%)
2003
92,5
2004
97,4
2005
97,7
2006
97,7
2007
97,7
2008
96,8
2009
98,6
2010
98,3
Tabel 6 viser, at ARRIVA i 6 ud af 8 år har haft en pålidelighed og regularitet, der samlet har
været højere end 97 %.
Der foreligger ikke opgørelser over pålideligheden og regulariteten for perioden, før ARRIVA
overtog driften. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om ARRIVAs tog har været mere pålide-
lige og mindre forsinkede end DSB’s tog.
Statsrevisorerne beretning SB10/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 30. marts 2012
1101600_0008.png
7
18. Vurderingerne af kundetilfredsheden med ARRIVAs trafikbetjening er sket ud fra en skala
fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. En kundetilfredshed på mellem 3,5 og 4,0 har udløst en bonus på
1,5 % af det faste vederlag, mens en kundetilfredshed på mellem 4,0 og 5,0 har udløst den
maksimale bonus på 2,5 % af det faste vederlag. Vurderingerne af kundetilfredsheden frem-
går af tabel 7.
Tabel 7. Kundernes tilfredshed med ARRIVAs trafikbetjening i kontraktperioden
(Vægtet gennemsnit)
2003
1. halvår
2. halvår
3,60
3,72
2004
3,79
3,79
2005
3,92
3,94
2006
3,89
3,89
2007
3,93
3,94
2008
3,95
3,95
2009
4,04
4,01
2010
4,04
4,02
Tabel 7 viser, at kundernes tilfredshed kunne opgøres til 3,60 i 1. halvår 2003, mens tilfreds-
heden ved kontraktens udløb i 2. halvår 2010 kunne opgøres til 4,02. Tabellen viser desu-
den, at der har været en positiv udvikling i kundernes tilfredshed i løbet af kontraktperioden.
ARRIVA har i hele perioden opnået bonus for kundetilfredsheden.
19. En forundersøgelse af kundetilfredsheden foretaget af Færdselsstyrelsen i september
2002 – dvs. inden ARRIVA havde overtaget driften på strækningerne – viste et vægtet gen-
nemsnit på 3,4. ARRIVA har således i hele perioden opnået en højere kundetilfredshed,
end tilfældet var i september 2002 inden udbuddet.
Det er min vurdering, at Transportministeriets målinger af antal togkilometer og af pålidelig-
heden, regulariteten og kundetilfredsheden viser, at kvantiteten og kvaliteten har været på
et tilfredsstillende niveau.
20. I 2009 indgik Transportministeriet i øvrigt en ny kontrakt med ARRIVA om driften af de
midt- og vestjyske strækninger for perioden 2010-2018.
III.
Afslutning
21. Transportministeriets kontrakt med ARRIVA for perioden 2003-2010 er udløbet, og det
har nu været muligt at opgøre de samlede udgifter i forbindelse med udbuddet og driften af
trafikken på de midt- og vestjyske jernbanestrækninger.
I den første del af kontraktperioden måtte ministeriet afholde flere ekstraudgifter for at sikre
trafikken på de udbudte strækninger. Jeg kan imidlertid konstatere, at udgifterne siden 2005
har været på niveau med det forventede. Ministeriet har derfor opnået en besparelse. Bespa-
relsen er dog lavere end det forventede ved udbuddet af jernbanetrafikken i Midt- og Vest-
jylland. Jeg kan samtidig konstatere, at trafikbetjeningen på strækningen, i overensstemmel-
se med den indgåede kontrakt, er øget i forhold til betjeningen inden udbuddet, ligesom kva-
liteten af trafikbetjeningen har været på et tilfredsstillende niveau.
22. Da ovenstående var det eneste udestående punkt i sagen om Trafikministeriets hånd-
tering af kontrakten med ARRIVA, er det min vurdering, at sagen nu kan afsluttes.
Annie Nørskov