Kirkeudvalget 2002-03
SB 10 2
Offentligt
965748_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om folkekirkens Fællesfond
April
2010
 Statsrevisorerne beretning SB10/2002 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 9. april 2010
965748_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02)
9. april 2010
RN A203/10
I.
Indledning
1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 25. april 2008, at jeg ville følge udviklingen
i 2 af initiativerne til genopretningen af fællesfondens økonomi og forbedringen af ministe-
riets økonomistyring af fonden. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet
for 2007, s. 233-238. Statsrevisorerne fandt i deres bemærkninger til notatet, at de var til-
fredse med Kirkeministeriets indsats for at genoprette fællesfondens økonomi og indsatsen
for at forbedre økonomistyringen og regnskabsrapporteringen. Statsrevisorerne fandt det
dog ikke tilfredsstillende, at Kirkeministeriet efter mere end 4 år stadig ikke havde fulgt op
på alle Finansministeriets anbefalinger om forbedring af fællesfondens styring, regnskabs-
rapportering mv. Det gjaldt særligt anbefalingerne omkring mål- og resultatstyring i stifter og
institutioner.
Finansministeriet afgav i december 2003 rapporten ”Udvikling af økonomistyringen på Kirke-
ministeriets område” med en række anbefalinger til Kirkeministeriet. Rapporten indeholdt
oprindeligt 69 anbefalinger til præcisering af økonomiloven og forbedring af fællesfondens
styring, regnskabsrapportering mv. Ved afgivelse af det forrige notat var langt hovedparten
af anbefalingerne gennemført, men der resterede endnu 8 anbefalinger. De resterende 8
anbefalinger omfattede udarbejdelsen af en normeringsmodel for fordeling af præstestillin-
ger og indførelse af mål- og resultatstyring i stifter og institutioner.
2. Jeg vil i dette notat orientere Statsrevisorerne om:
•
•
udarbejdelsen af en normeringsmodel for fordeling af præstestillinger mellem stifterne
implementering af mål- og resultatstyring i stifter og institutioner.
Rigsrevisionens opfølgning er baseret på et møde og brevveksling med Kirkeministeriet og
det materiale, ministeriet har sendt som dokumentation for udviklingen. Desuden har Rigs-
revisionen gennemgået Kirkeministeriets notat af 14. december 2009 og ministeriets rede-
gørelse af 12. januar 2010.
II. Udarbejdelsen af en normeringsmodel for fordeling af præstestillinger mellem
stifterne
3. Kirkeministeriet og landets biskopper har udarbejdet en normeringsmodel for fordeling
af præstestillinger mellem stifterne. Modellen afspejler ønsket om at tilpasse fordelingen af
præstestillinger mellem stifterne til de demografiske ændringer, der er sket i Danmark inden
for de seneste årtier. Forarbejderne til modellen fremgår af betænkning nr. 1491 om folke-
kirkens lokale økonomi.
 Statsrevisorerne beretning SB10/2002 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 9. april 2010
965748_0003.png
2
4. Tabel 1 viser fordelingen af præstestillinger før og efter indfasningen af normeringsmo-
dellen.
Tabel 1. Fordelingen af præstestillinger før og efter indfasningen af normerings-
modellen, 2009 og 2016
(Antal)
Stift
København
Helsingør
Roskilde
Lolland-Falster
Fyn
Aalborg
Viborg
Århus
Ribe
Haderslev
I alt
Kilde: Kirkeministeriet.
Fordeling
2009
217,5
268,4
250,1
63,0
187,0
221,1
176,8
273,9
154,7
179,3
1.991,8
Fordeling
2016
210,3
281,9
257,7
59,4
184,5
213,3
174,7
279,2
154,0
176,8
1.991,8
Ændringer i
fordelingen
÷7,2
13,5
7,6
÷3,6
÷2,5
÷7,8
÷2,1
5,3
÷0,7
÷2,5
0,0
Det fremgår af tabellen, at der i alt fordeles ca. 1.990 præstestillinger på de 10 stifter i 2009,
og når modellen er fuldt indfaset i 2016. Det fremgår endvidere af tabellen, at Helsingør Stift
vil modtage flest præstestillinger, og at Aalborg Stift sammen med Københavns Stift vil af-
give flest stillinger.
5. Det fremgår af Kirkeministeriets notat af 14. december 2009, at tilpasningen til den nye
fordeling vil ske gradvist inden for en periode på 6 år. Normeringsmodellen vil således væ-
re fuldt indfaset i 2016. For de stifter, der skal afgive stillinger, giver den lange indfasnings-
periode bl.a. mulighed for, at dette kan finde sted ved naturlig afgang blandt stiftets præster.
Der finder en bevillingsoverførsel sted fra det stift, der afgiver en præstestilling, til det stift,
der modtager denne stilling. Ministeriet overvåger stifternes indfasning af modellen, bl.a.
gennem disse løbende bevillingsoverførsler.
6. Den nye fordeling af præstestillinger finder sted på baggrund af en række kriterier, der
afspejler og rummer de vigtigste aktiviteter i stifterne. Langt hovedparten af præstestillinger-
ne fordeles efter disse kriterier. Der er imidlertid en mindre pulje på 60 af de ca. 1.990 præ-
stestillinger, der fordeles efter andre kriterier. Kirkeministeriet har oplyst, at en pulje på 52
præstestillinger fordeles mellem stifterne for at korrigere for, at det kirkelige liv er forskelligt
fra stift til stift. Derudover er der en særlig pulje på 8 årsværk, hvor forhold omkring døve og
hørehæmmede tilgodeses.
7. Tabel 2 viser de fordelingskriterier, der indgår i normeringsmodellen, og de tilknyttede
vægte.
 Statsrevisorerne beretning SB10/2002 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 9. april 2010
965748_0004.png
3
Tabel 2. Fordelingskriterier i normeringsmodellen og de tilknyttede vægte
(%)
Kriterium
Sognearbejde
Antallet af kirker i stiftet
Antallet af kirkelige handlinger
Aktiviteter i forhold til ikke-medlemmer
I alt
Kilde: Kirkeministeriet.
Vægt
73,5
12,2
4,5
9,8
100,0
Det fremgår af tabellen, at sognearbejde er det fordelingskriterium i normeringsmodellen, der
har den største vægt. Sognearbejde opgøres på baggrund af antallet af medlemmer af folke-
kirken i stiftet. Der finder imidlertid en korrektion sted, ved at sogne med færre end 2.500
medlemmer vægter med 50 % ekstra i modellen. Kirkeministeriet oplyser, at dette sker for
at tilgodese stifter med mange små sogne, idet der er forskel på præsternes opgaver og vil-
kår i henholdsvis små og store sogne.
Derudover ses det af tabellen, at antallet af kirker i stiftet, antallet af kirkelige handlinger og
opgaver omkring personer, der ikke er medlem af folkekirken, indgår i modellen. Sidstnævn-
te omfatter personregistrering og myndighedsopgaver i forbindelse med begravelser for per-
soner, der ikke er medlem af folkekirken.
Kirkeministeriet oplyser, at identificering og vægtning af kriterierne i modellen er fastsat i
samarbejde med biskopperne.
8. I forbindelse med den årlige fastlæggelse af fællesfondens budget vil Kirkeministeriet og
biskopperne drøfte, om der er sket ændringer i forudsætningerne for modellen. Det er des-
uden aftalt, at modellen tages op på et samråd mellem kirkeministeren og biskopperne i
2012 med henblik på en eventuel justering af den eksisterende model.
9. Jeg finder det tilfredsstillende, at Kirkeministeriet nu har igangsat implementeringen af en
normeringsmodel, der skaber en bedre sammenhæng mellem aktiviteterne i stifterne og for-
delingen af præstestillinger.
III.
Implementering af mål- og resultatstyring
10. Kirkeministeriet har siden 2008 anvendt resultatkontrakter, der dog i Kirkeministeriet be-
tegnes resultataftaler. Resultataftalerne er indgået med Folkekirkens Administrative Fælles-
skab og fra og med 2009 også med stifterne, folkekirkens uddannelsesinstitutioner og Kirke-
ministeriets it-kontor.
Rigsrevisionens gennemgang af aftalerne viste bl.a., at der nu er udviklet en række aftaler
med mål, herunder mål for it-udviklingen og mål for den interne økonomiske rapportering.
Kirkeministeriet har desuden oplyst, at ministeriet fortsat vil udvikle målene i aftalerne, så
der bliver flere eksternt rettede mål. Ministeriet har herudover overvejelser vedrørende ind-
førelsen af resultatløn i stifter og institutioner.
11. Jeg finder det tilfredsstillende, at der nu er etableret et grundlag for det videre arbejde
med mål- og resultatstyringen i Kirkeministeriet.
 Statsrevisorerne beretning SB10/2002 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 9. april 2010
965748_0005.png
4
IV.
Sammenfatning
12. Jeg finder, at Kirkeministeriet på en tilfredsstillende måde har iværksat initiativer på de
områder, som jeg tilkendegav, at jeg ville følge op på.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
Henrik Otbo