V 4 Om inddragelse af civilsamfundet.

Samling: 2024-25
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-11-2024
Forslag til vedtagelse:
Folketinget og regeringen er enige om, at civilsamfundet udgør en grundpille for sammenhængskraften i Danmark. Derfor skal civilsamfundet fortsat have gode rammer. Folketinget noterer sig, at regeringen i regi af SSA24 har igangsat et arbejde om en ny model for stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Målet er at sikre, at det ud fra gennemsigtige kriterier i højere grad bliver muligt at planlægge langsigtet. Folketinget noterer sig ønsket om en inddragende og åben proces, hvor man med civilsamfundet kan drøfte de dilemmaer og balancer, en ny model indebærer. Folketinget konstaterer, at regeringen vil tage initiativ til et stormøde med civilsamfundet og partierne i SSA-kredsen omkring årsskiftet med henblik på høring af interessenterne. Det noteres, at regeringen forventer at indkalde til forhandlinger om en model i foråret 2025. Folketinget anerkender det store arbejde, civilsamfundet laver, samt vigtigheden af, at civilsamfundet, hvor det er relevant, tænkes med i politikudviklingen.
Afstemning:
Vedtaget For stemte 56 (S, V, M,) imod stemte 52 (DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, UFG,) hverken for eller imod stemte 0 ()
Fremsat under: