Spm. nr. US 5

Jeg må indrømme, at jeg synes, at det her er en pinlig omgang fra statsministeren. I Folketingets dagsorden står der spørgetime. Så møder mine kollegaer frem og stiller fuldstændig legitime spørgsmål ud fra en bekymring for landområderne og andre spørgsmål, som danskerne rundtomkring taler om, og så kommer statsministeren med en skældudtale om, at vi ikke taler om det samme som hende. Hvad er det her efterhånden for et pseudodemokrati, statsministeren er ved at indlulle os i? Hvorfor må man ikke stille spørgsmål om de fuldstændig legitime ting, mine kollegaer spurgte til, uden at få en bandbulle om, at man ikke tager truslen fra Rusland, truslen fra Mellemøsten, truslen fra Kina alvorligt? Hvad i alverden bilder statsministeren sig ind?

Må jeg i den forbindelse minde om, at det er hende og hendes parti, som har bragt Vesten eller været med til at bringe Vesten i den uorden, som vi befinder os i i dag. Der er ikke et eneste tidspunkt i EU, hvor Socialdemokratiet ikke har været toneangivende og har bakket op om den Kommission, det budget, det flertal, der er. Hvor var Socialdemokratiet, da Putin gik ind i Krim? Hvor var Socialdemokratiet, da Putin gik ind i Georgien? Jo, så er det rigtigt, at man er vågnet nu, efter at vi igennem årtier har advaret mod doktrinen fra Francis Fukuyama om, at hvis bare folk bliver rige, så bliver de også demokratiske og liberale. Hvem har ansvaret for, at Iran har vokset sig stærkt? Det har Socialdemokratiet i Danmark og hele den liberale bevægelse i Vesten, der har lempet sanktionerne. Hvem har ansvaret for, at Kina i dag kan funde Putin? Det har Socialdemokratiet og hele den liberale tankegang, der gjorde, at man troede, at bare de kom med i WTO, bare de kom med ind i frihandelen, så blev de også demokrater. Det gjorde de ikke.

Med al respekt, statsminister, var det os, der advarede statsministeren og alle de andre liberale, som ikke så, hvad det var for en verdensorden, der var ved at åbne sig efter 1989. Men at statsministeren ikke alene tager patent på alt det, hvor hendes parti ellers har taget fejl i 20 år, men ovenikøbet tillader sig at sætte mine kollegaer på plads, fordi de stiller legitime spørgsmål i det, der i forretningsordenen hedder en spørgetime, er simpelt hen ikke en statsminister værdigt.

Statsministeren.

Der ramte vi lige en øm tå i blå blok. Det tror jeg vi gjorde. Ellers ville man vel ikke fremvise og opvise det, vi lige har set her. Jeg tror, at situationen er den, at de blå partier har sat sig ned og spurgt: Hvordan kan vi drille regeringen, uagtet hvad der måtte ske ude i vores verden? Det kan man bl.a. gøre ved at lave et forløb omkring finanslovsforhandlingerne, hvor man ikke har tænkt sig at sætte sig ind til bordet. Det var sådan set bare det, jeg talte om.

For jeg tror godt, vi kan blive enige i Folketinget om sorgorlov til familier. Jeg tror godt, vi kan blive enige om klimapolitikken. Jeg tror godt, vi kan blive enige om at ville have mere vedvarende energi. Jeg tror godt, vi kan blive enige om en kinapolitik, ligesom jeg tror, vi kan blive enige om at fortsætte vores støtte til Ukraine. Men det kræver jo, at partierne vil tage ansvar, og lige nu er de blå partier på nogle områder ved at bevæge sig væk fra ansvaret, væk fra aftalerne.

Er der begået fejltagelser historisk i udenrigspolitikken? Ja. Det må man sige at alle partier og alle skiftende regeringer nok har en del af ansvaret for. Kan vi rette op på alt? Det ved jeg ikke om vi kan, men vi kan i hvert fald indtage den rolle og påtage os den opgave, jeg synes Danmark skylder at påtage sig i den situation, vi står i. Det er derfor, jeg og regeringen er fortalere for at ligge i front, hvad angår hjælpen til Ukraine, og vi ryster ikke på hånden, som kræfter i Dansk Folkeparti opfordrer os til at gøre. Vi kommer til at fortsætte vores forsvar for Europa og for Danmark. Det er derfor, vi er i gang med en oprustning af dansk forsvar, og vi står vagt om de alliancer, som er de vestlige. Det vil sige NATO, men det vil også sige EU. For man kan ikke holde den der tale, hvor alt i øvrigt ikke var helt historisk korrekt, og samtidig underminere det vestlige sammenhold og dermed gøre det ærinde, Rusland og Putin har, så meget lettere, som Dansk Folkeparti gør.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen er det ikke mageløst – er det ikke mageløst? Det er jo spin og retorik på et niveau, man ikke har set siden Jacob Haugaard. Altså, når vi i blå blok eller i oppositionen, for det er jo begge oppositionsfløjene, stiller kritiske spørgsmål, så er det drilleri; uha, så handler det om, at vi i en tid, hvor vi er truet af Putin og Kina og Iran, hvad vi givetvis er, fuldstændig utidigt stiller spørgsmål til den åbenlyse uenighed, der er internt i regeringen, fordi statsministeren har en udenrigsminister, som hellere selv vil være statsminister i stedet for statsministeren. Det kan statsministeren sige. Men når jeg så stiller et spørgsmål, hvad er det så? Så er det blå bloks drillerier. Jamen altså, jeg håber virkelig, at pressens repræsentanter får taget notater, for det her er da et spil ud over det sædvanlige.

Så vil jeg gerne høre, hvad det egentlig var i min udlægning af den verdenshistorie, som vi har gennemlevet – på hver vores side, må man sige – der var forkert. Er det ikke rigtigt, at Socialdemokratiet og hele den liberale verden tog fejl af Putin, tog fejl af Iran, tog fejl af Kina og tog fejl af samtlige de her autokratier rundtom i verden, mens Dansk Folkeparti advarede om, at når I gjorde dem stærke ved at lukke dem ind i WTO og alle mulige andre internationale organisationer, så satte I ulven til at vogte får?

Statsministeren.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har undervurderet, hvad det var, vi stod over for, og det fortsatte jo langt, langt, langt ind i nyere tid. (Morten Messerschmidt (DF): Det må man sige). Jeg er ikke enig i, at det at have et internationalt samarbejde er den forkerte vej at gå. Men det er indholdet af samarbejdet, og det er vores evne og vores vilje til at træffe de nødvendige beslutninger i det samarbejde, der er afgørende for, om det kan fungere.

Så tror jeg, at spørgeren har ret i, at udenrigsministeren gerne vil være statsminister. Det er jeg pinligt bevidst om at udenrigsministeren rigtig gerne vil, men nu er det nu engang mig, der er statsminister, og det har jeg tænkt mig at blive ved med at være i den her valgperiode, og jeg vil også forsøge at blive genvalgt derefter.

Morten Messerschmidt med et afsluttende spørgsmål.

Se, så kan det jo være, at det slutter helt salomonisk, for nu kommer vi ind på et område, hvor statsministeren og jeg er rørende enige, nemlig om, at udenrigsministeren ikke skal være statsminister; han skal faktisk slet ikke være minister! Og det kunne jo være, at vi kunne hjælpes ad om det.

Nå, jeg synes, det her tjener til, at statsministeren måske overvejer lidt, hvad det egentlig er, hun vil med de her spørgetimer i Folketinget. For det giver ikke nogen mening, at vi oppositionspolitikere forventes at danse efter statsministerens pibe. Vi kommer med sager, som vi hver især går op i, hvad enten det handler om solceller, sorgordning, klima, Kina eller vedvarende energi. Ingen kan sige, at det ikke er relevant, og at man skal have skældud for at komme og bede om statsministerens holdning til den slags ting og få at vide, at man ikke tager verdenssituationen alvorligt. Det er ikke en statsminister værdigt.

Jeg har ikke flere spørgsmål. Jeg synes bare, det her tjener til eftertanke. Det må det også gøre for statsministeren. Tak, formand.

Statsministeren.

Jeg synes, det er en meget god politisk debat, vi har i dag, og vi bliver jo også nødt til at kunne diskutere tingene meget direkte med hinanden. Jeg skal nok svare på de spørgsmål, jeg får, men jeg bliver også nødt til at sige, at hvis man ikke ønsker så meget vedvarende energi, har det jo en konsekvens; man kan jo ikke både stå at sige, at man vil være fri af Ruslands fossile brændstoffer, og samtidig med det sige: Hm, det er ikke sikkert, at Danmark skal eksportere grøn energi ud over vores landegrænser. Hvis man går op i sorgorlov, som jeg synes er en ædel sag, så synes jeg, at man skal blive i finanslovsforhandlingerne. Og jeg synes, at det er lige frisk fyr-agtigt nok at bruge al sin taletid på noget, der mest af alt er politisk drilleri, i stedet for at gå ind i opgaven.

Men jeg vil bekræfte her til sidst, at vi er enige om, at den nuværende udenrigsminister ikke skal være statsminister igen. (Morten Messerschmidt (DF): Happy ending).

Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt

Jeg byder velkommen til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Værsgo.