Spm. nr. US 35

Spm. nr. US 35

Tak for det. Statsministeren sagde i dag, at danskerne skulle forvente en ny virkelighed, og at det bliver dyrt at finansiere forsvaret. Vi hører også takterne fra socialisterne, som mener, at danskerne skal til lommerne og betale mere i krigsskat, og der bliver også talt om at efterlade en regning i børneværelset. På Borgernes Partis vegne vil jeg gerne anbefale, at vores generation tager ansvaret på os, og at vi måske kigger lidt på, hvordan vi prioriterer de midler, som vi allerede har, og som borgerne afleverer herinde til politikerne. Et oplagt sted at kigge på det er at kigge på de mennesker, som kommer fra MENAPT-landene. Vi kan se på den seneste opgørelse fra 2023, at der er et nettooverskud på 24 mia. kr. over en livscyklus for de mennesker. Vi mener ganske enkelt ikke, at det er holdbart, hvis man beder danskerne om at bidrage mere, hvis man ikke også leverer konkrete løsninger på, hvordan vi kan sikre, at folk, der kommer hertil, bliver til en positiv økonomisk gevinst for landet.

Så mit spørgsmål til statsministeren er: Hvad vil man konkret fra regeringens side gøre, således at vi får nedbragt det fra de 24 mia. kr., eller hvad tallet nu er, til at det bliver 0 og gerne et plus?

Værsgo til statsministeren.

Først vil jeg sige velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen. (Lars Boje Mathiesen (BP): Tak.) Det er første spørgetime, og jeg ser frem til samarbejdet. Jeg tror ikke, at det kommer til at gælde på alle områder, og jeg er usikker på, hvor mange områder, men mon ikke der er et hjørne eller to, hvor vi vil kunne lave et politisk samarbejde? Velkommen til.

Er der en økonomisk udfordring med dele af dem, der er indvandret eller flygtet til Danmark? Ja, det er der, og den er også for høj. For mig er det et grundlæggende problem, at man kommer til det, jeg jo mener er verdens bedste land, nemlig Danmark, som er et fantastisk land at leve i, hvor der er masser af muligheder, også selv om man er ny i vores samfund, og man så kvitterer for den velkomst ved enten at begå kriminalitet eller ved ikke at ville arbejde. Jeg forstår det helt grundlæggende ikke, og jeg synes, at vi skal være hårdere i vores krav, og jeg synes, at vi skal være hårdere i, hvor mange der kommer hertil, og jeg synes, vi skal være hårdere i, hvor mange vi også skal sende ud af Danmark igen, hvis ikke man opfører sig ordentligt her.

Jeg forventer, at alle, der kommer her til Danmark, hvis de overhovedet kan, arbejder og forsørger sig selv. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi nu endelig har fået gennemført en arbejdspligt, f.eks. til ikkevestlige kvinder med et integrationsbehov, for det skulle vi have gjort for længst, for længst af hensyn til samfundsøkonomien, men faktisk også af hensyn til deres børn og til ligestillingen mellem mænd og kvinder. Alt, hvad vi kan gøre endnu mere for at sikre, at folk, der så er her, bidrager positivt, vil jeg altid gerne være med til at diskutere.

Værsgo til spørgeren.

Hvis jeg nu lige skal oversætte fra christiansborgsk til almen dansk for alle dem, der lytter med, så var det jo ikke nogen konkrete tiltag, som man rent faktisk vil gøre. Jeg efterspurgte, hvordan man vil få det her tal ned på nul, inden man beder danskerne om at bidrage mere.

Et andet område, som vi i Borgernes Parti mener, at man kan lave en ændring på, er udviklingsbistanden, som man kan gøre frivillig for danskerne. Jeg har stor forståelse for folk, der gerne vil bidrage, og man kunne jo vinge af på sin forskudsopgørelse, hvis man gerne vil bidrage; men jeg har godt nok også stor forståelse for de pensionister, der sidder derude, som har det svært, og de børnefamilier, som har svært ved at se, at de skal bidrage med mere, samtidig med at vi sender milliarder ud af landet. Og hvis man har statsministerens ord på, at borgerne mener, at det er en god idé, så vil pengene jo komme ind alligevel, men det vil frigøre måske omkring 20 mia. kr. på vores statsbudget, som vi så kunne bruge til et forsvar.

Værsgo til statsministeren.

Men det er jo helt frivilligt. Vi lever i et repræsentativt demokrati, og jeg kan også godt oversætte fra christiansborgsk til dansk – hr. Lars Boje Mathiesen er jo lige så meget politiker, som jeg er. Jeg kan snart ikke huske, hvornår hr. Lars Boje Mathiesen Matthiesen kom ind i Folketinget. Jeg kan efterhånden ikke huske tiden, før hr. Lars Boje Mathiesen kom i Folketinget.

Det er jo frivilligt, for når man går ned og stemmer, kan man stemme på partier, som ønsker, at der skal være udviklingsbistand, og man kan stemme på partier, der ikke ønsker, at der skal være udviklingsbistand. Men ligegyldigt hvad man måtte mene om udviklingsbistand – jeg er personligt tilhænger af den, fordi der er rigtig mange mennesker rundtomkring på jorden, som vi også har en forpligtelse til at hjælpe – så har det faktisk en sammenhæng med det, vi netop diskuterede, for hvis vi vil undgå meget, meget store migrationsstrømme, indvandring mod Europa, så bliver vi nødt til at være med til at sikre, at der er bedre levevilkår, f.eks. i Afrika, og til at undgå de meget store konsekvenser af krige eller klimaforandringer og sikre, at endnu flere piger kommer i skole.

Når jeg nævner de her konkrete eksempler, er det, fordi det er noget af det, vi bruger vores udviklingsbistand på; det er at sikre, at der er flere unge mennesker i Afrika, der kan se en fremtid i Afrika i stedet for i Europa. Så jeg er uenig i den politiske tilgang, men jeg bliver nødt til at sige, at der er fuld frihed i Danmark i forhold til udviklingsbistand, for hvis ikke man ønsker udviklingsbistanden, kan man stemme på et parti, som ikke ønsker den.

Værsgo til spørgeren.

Jamen jeg er da glad for, at jeg har sat sådan et varigt indtryk hos statsministeren, at hun ikke kan huske tiden, før jeg kom i Folketinget. Det tager jeg som et kompliment. Men til gengæld synes jeg, det er trist, at man som venstrefløjen siger, at danskerne skal til lommerne og betale en krigsskat. Vi vil efterlade en regning med den her nye krigsfond, som reelt set bare bliver en smart anordning på en øget statsgæld og øget gældsætning, i børneværelset. På intet tidspunkt mener man, at udlændinge, der kommer til landet, skal bidrage; på intet tidspunkt mener man, at penge, vi sender ud af landet, også skal registreres, og at vi skal gøre det anderledes.

Et sidste sted, hvor vi også kunne finde pengene, er f.eks. hos Danmarks Radio. Vi betaler lige nu 3,7 til 4 mia. kr. til Danmarks Radio. Vi står i en tid, hvor statsministeren har sagt, at det er svære tider, og hvor vi skal fokusere på at levere den grundlæggende kernevelfærd, den grundlæggende borgernære kernevelfærd. Og der må vi jo prioritere. Vi skal ikke efter vores partis mening skære ned på sosu-assistenter, på sygeplejersker, på pædagoger og alt mulig andet, så længe vi også bruger 3,7 mia. kr. på Danmarks Radio.

Vi siger 2025. Mon ikke tiden er til, at danskerne godt selv kan beslutte, hvilke tv- og radiokanaler de gerne vil købe til, og så få et opgør med det her stats-tv, som hører østblokken til?

Tak. Der er en afsluttende bemærkning fra statsministeren.

Jeg vil sige helt generelt, at vi i morgen fremlægger vores planer fra regeringens side, både hvad angår kampkraft, forsvar og robustgørelse af forsvaret og tilhørende finansiering. Jeg er sikker på, at de forskellige partier i Folketinget har forskellige holdninger til, hvordan man kan finansiere forsvaret. Jeg vil allerede nu sige, at det ikke er gjort med det, vi kommer til at gøre i morgen. Vi kommer til at skulle forøge vores forsvarsudgifter i Danmark på et senere tidspunkt igen – så alle gode idéer er selvfølgelig velkomne. Men jeg starter ikke forhandlinger her i dag. I morgen fremlægger vi regeringens planer, og så vil de politiske diskussioner starte derefter.

Så siger vi tak til hr. Lars Boje Mathiesen og til statsministeren.

Spørgetimen er nu afsluttet.