Spm. nr. US 33

Spm. nr. US 33

Mange tak. Må jeg ikke starte med at anerkende statsministerens enorme indsats i de forgangne uger, som jeg tror at vi alle sammen kan være tilfredse med. Mit spørgsmål ligger også i direkte forlængelse af den sikkerhedspolitiske diskussion og fokuserer på noget, der om muligt har lige så stor betydning for Danmarks og Europas sikkerhed som oprustning og et stærkere forsvar. Siden krigen i Ukraine startede, har man opgjort, at EU har bidraget med ca. 140 mia. euro til Ukraine i donationer. Men i samme periode har vi bidraget med 205 mia. euro til Putins krigsøkonomi gennem vores import af olie og gas. Derfor er det jo ikke nogen lille sikkerhedspolitisk detalje; det er faktisk det, der kan afgøre, om det bliver en sejr eller et nederlag for Putin.

Derfor er det også naturligt i forbindelse med den her nye skærpede indsats, vi står med, at spørge statsministeren om noget. Der skal jo to ting til for at få stoppet det her vanvid: Det ene er, at hvert enkelt EU-land skruer helt ned for sit forbrug af naturgas, og det andet, der skal ske, er, at man i EU så bliver enige om, at det mindre forbrug selvfølgelig skal gå fra vores import af gas fra Rusland. Og i forlængelse af det vil jeg spørge: Hvornår er det tid til, at Danmark stopper sin import af russisk gas og får nedbragt sit naturgasforbrug? For i øjeblikket går det den modsatte vej; der stiger vores gasforbrug. Og det andet, jeg vil spørge om, er, om det her spørgsmål overhovedet er noget, der er blevet diskuteret på de mange møder, der har været. For det har jo så kolossal betydning for Ruslands evne til at fortsætte krigen.

Når jeg spørger til vores nationale indsats, ved jeg jo godt det, som mange har påpeget, nemlig at den danske indsats ikke kan stå alene. Men hvis alle lande gjorde som Danmark, nemlig at man lod naturgasforbruget stige og installerede flere gasfyr end før, ja, så ville vi stå et meget ringe sted i EU generelt betragtet. Så er statsministeren ikke enig i, at det både er et nationalt ansvar at få gasforbruget bragt ned og et europæisk ansvar at få mindre import af russisk gas? Og deraf følger det spørgsmål, jeg har stillet et par gange: Hvornår stopper den danske import af russisk gas?

Statsministeren.

Ja, og jeg vil overhovedet ikke lade, som om jeg er uenig. Det irriterer også mig – nu skulle jeg til at bande, og det må man ikke, så det gør jeg ikke – helt vildt, at vi bliver ved med at importere fra Rusland. Jeg synes, at vi skylder at sige, når nu vi har den her scene sammen, at det er blevet nedbragt væsentligt i forhold til udgangspunktet, da krigen startede, og Kommissionen, som er dem, der sidder med den her opgave, har gjort rigtig, rigtig meget for at få andre energikilder ind, herunder jo også at importere gassen fra andre. Det gælder bl.a. Norge, det gælder nogle lande i Mellemøsten, og det gælder også USA. Så det er ikke, fordi der ikke er sket en masse og det ikke også er blevet reduceret. Men skal vi gøre endnu mere? Ja, det skal vi, og jeg vil ikke stå her og sige nej til nogen gode idéer. Der er også en grund til, at vi fra dansk side har ønsket, at vores EU-kommissær blev energikommissær, og det er, at vi synes, det her er vigtigt, og jeg har meget store forventninger til, at Dan Jørgensen kommer til at fremlægge noget, der også får bragt Europa i den rigtige retning.

Så jeg tror, at jeg vil nøjes med at erklære mig enig i grundanalysen og sådan set også enig i konklusionen om, at vi skal videre, og jeg kommer ikke til at udelukke nogen gode idéer til, hvordan vi kommer derhen. Det skal jo selvfølgelig også kunne fungere i en virkelighed for danskerne, for der er nogle, der har et gasfyr, som skal over på nogle andre energikilder, og vi ser desværre forsinkelser på fjernvarme, og priserne er steget, og der er jo sket alt muligt i løbet af de her 3 år. Men vi er ikke uenige om udgangspunktet for den her diskussion, og det bliver vi altså heller ikke. Så nogle gode idéer til, hvad vi kan gøre yderligere, modtager jeg gerne, og det er jeg helt sikker på at den nye danske EU-kommissær også gør, og ham ved jeg i øvrigt at hr. Martin Lidegaard har en god dialog med og allerede er i gang med at påvirke – tak for det.

Hr. Martin Lidegaard.

Nu er det ikke for at være polemisk, men statsministeren får det jo til at lyde, som om vi er på rette spor, og det er vi ikke. Det er jo rigtigt, at efter krigens udbrud skete der et stort fald i vores import af russisk gas i EU og i Danmark, men det er steget det seneste år. Altså, bare sidste år blev der installeret 4.200 nye gasfyr i Danmark, fordi folk ikke kunne få billig fjernvarme, og efterspørgslen på varmepumper er gået ned på grund af udløbne puljer osv. Vi har foreslået at sige: Skal ikke stoppe installationen af nye gasfyr og i stedet for lave billigere fjernvarme? Der er i stedet for kommet nyt prisloft på fjernvarme, og der er udløbne puljer på varmepumper, og den resoluthed og den handlekraft, som statsministeren har på forsvarsområdet, bliver jeg altså nødt til at sige at jeg savner på det her andet område, som er af lige så stor betydning for vores fremtidige sikkerhed. Vi bliver nødt til at tage nogle ret kontante beslutninger, og derfor må vi jo starte med et mål. Vi aftalte for næsten 3 år siden, at vi skulle stoppe med gasimport i 2035, men lige nu siger NEKST, altså regeringens egen arbejdsgruppe, at vi står til stadig væk at have 135.000, tror jeg, installerede gasfyr i 2035, fordi den danske indsats er gået i stå. Så vi har jo ligesom brug for at se hinanden i øjnene og sige: Vi må tage nogle meget konkrete tiltag. Nu har jeg nævnt et par stykker af dem, og vi har et mål om det, og jeg så gerne, at det var inden for 2-3 år, at vi kunne stoppe i hvert fald den danske import af naturgas.

Statsministeren.

Jeg vil ikke foregive at have større ekspertise på det her område end spørgeren, for det har jeg ikke. Så der er lidt ubalance i dialogen her, for hr. Martin Lidegaard ved ganske enkelt mere om det her, end jeg gør. Så jeg prøver at følge med, så godt kan, og jeg vil også gerne bruge endnu mere tid på det. Jeg er bange for, at det kommer til at lyde en lille smule for let, når man siger, at det bare lige er i løbet af et par år, fordi danskerne også bor meget, meget forskelligt, og nogle steder er det let at få fjernvarme – der er ikke noget, der er let, men det er i hvert fald lettere at blive koblet på – og det er der, hvor vi kan have kollektive løsninger. Og så er der dem, der bor lidt længere væk fra alfarvej, hvor man ikke bare lige får lagt fjernvarme ind, og der har været prisstigninger og forsinkelser osv. Så jeg tror, at det der med bare lige at sige, at okay, så skal det være i løbet af et par år, kan komme til at ramme geografisk og socialt skævt. Og så er det jo et element, som jeg vil insistere på at vi også har med i den her diskussion, at tingene skal foregå på en måde, hvor vi kan følge med som husholdninger, som familier, som danskere, som virksomheder og som lønmodtagere. Altså, der skal være en social balance, og der skal være nogle grønne fremskridt. Men selvfølgelig er jeg åben for at diskutere det igen, og jeg tror, at meget af det også skal være på europæisk plan. Jeg kan ikke bare lige siger ja til det der med 2-3 år, for jeg tror simpelt hen, at det kommer til at ramme, også i nogle landdistrikter, meget, meget, meget hårdt.

Hr. Martin Lidegaard for et afsluttende spørgsmål.

Det glæder mig, er der er et tilsagn om at diskutere et mål og måske også nye datoer. Det er også, fordi regeringens klimaminister har været ude at sige, at han ikke mener, at det er det store problem, at vores gasforbrug er stigende, og han nærmest mener, det er manipulerende, at nogle mener, at der er en sammenhæng imellem vores gasforbrug og importen til EU, selv om det jo er den samme pulje, vi alle sammen tapper fra. Så jeg er glad for, at der er den vilje, og jeg er selvfølgelig enig i det med de sociale balancer og i, at man ikke kan rulle fjernvarme ud til alle områder af Danmark – selvfølgelig ikke. Jeg tror så i øvrigt, det ville give billigere energipriser, fordi gaspriserne og kvotepriserne stiger.

Én del af mit spørgsmål fik jeg ikke svar på, og det er, om det er noget, man har diskuteret på de mange møder i Europa, som statsministeren har deltaget i. Er det overhovedet på radaren, og er det noget, at Danmark tager med ind, når man sidder med ved de mange gode borde, som statsministeren sidder ved?

Statsministeren.

Lad mig være ærlig og sige, at det ikke er det, der har fyldt mest i de europæiske diskussioner her den sidste måned eller halvanden; det har været den anden del af sikkerhedspolitikken, kan man sige. Og det er ikke, fordi jeg ikke anerkender det med grøn energi. Men måske hørte hr. Martin Lidegaard det svar, jeg gav til en af vores kolleger, nemlig hr. Pelle Dragsted, om, at den opgave, Europa står over for lige nu, jo på en og samme tid er at opruste, når vi kigger på den snævre forsvars- og sikkerhedspolitiske søjle, herunder at hjælpe Ukraine, omstille til grøn, billigere og renere energi, samtidig med at vi øger vores konkurrenceevne og fastholder og skaber arbejdspladser, og der skal være en rimelig social balance i tingene, og så skal vi have styr på den ydre grænse og – i mine øjne – få dem, som ikke behandler Europa ordentligt og ikke opfører sig, som de skal, når de er her, sendt ud af Europa, og så skal vi passe på vores sætte demokrati. Det er jo en kæmpe, kæmpe opgave, men det hele hænger faktisk sammen. Det tror jeg også at De Radikale anerkender, for vi har jo arbejdet med alle de her elementer igennem rigtig mange år i Danmark og har vel sådan set også bevist, at det godt kan lade sig gøre at opnå fremskridt på alle områder samtidig, hvis man gør det klogt og velovervejet. Så siger Martin Lidegaard jo også lige: Den danske gas er jo en del af en fælles europæisk pulje. Derfor er det nogle fælles europæiske svar, der skal på banen, og lad os sætte vores lid til, at den nye danske kommissær snart foreslår noget, som vi kan bruge.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Martin Lidegaard, og vi kan byde velkommen til fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.