Spm. nr. US 3

Tak for det. Det har jo været lidt af et mysterium lige siden regeringens fødsel, hvorfor det var sådan, at Danmark pludselig havde brug for en regering hen over midten. I starten begrundede man det lidt med, at Danmark stod over for historisk store kriser. Det gik man lidt væk fra igen, for det var åbenbart ikke så slemt, og i stedet har vi jo så set en regering, der har malet sådan et selvglad selvbillede op om, at grunden til, at man skulle have en regering hen over midten, var, at man kunne lave historisk store reformer.

Jeg vil jo gerne medgive både statsministeren og regeringen, at man er godt i gang med at skrive sig ind i historiebøgerne. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at afskaffelsen af store bededag går over i historiebøgerne, at indførelsen af koranloven går over i historiebøgerne, og at regeringens mangel på popularitet nok også går over i historiebøgerne. Men det var jo trods alt nok ikke den type historieskrivning, som statsministeren og regeringen ønskede med en regering hen over midten, men nok snarere det her med den historiske handlekraft og de store reformer. Der synes jeg jo, det var interessant at læse – det er det jo ofte – hvad udenrigsministeren sagde i et interview med Berlingske her i weekenden, og nu citerer jeg:

Idéen med en regering over midten var at sige, at nok går det godt i Danmark, men vi er nødt til at have det lange lys på og forstå, at det kun bliver ved med at gå godt, hvis vi træffer nogle modige beslutninger, men nu er gassen gået lidt af den ballon. Citat slut.

Det er jo ærlig snak: Gassen er gået ud af ballonen hos regeringen, man er blevet metaltræt og har tabt modet og retningen – kært barn har mange navne. Her til en start vil jeg egentlig bare høre, om statsministeren er enig med udenrigsministeren i, at gassen er gået ud af ballonen hos regeringen.

Statsministeren.

Kunne vi måske lægge den ironiske distance og underholdningsværdien bare en lille smule til side og så prøve at kigge på den verden, Danmark er en del af? For mig er det ikke noget mysterium, at vi har behov for en regering, der samarbejder hen over midten, og efter at have hørt indlægget her i dag synes jeg kun, at behovet er blevet endnu større.

Altså, er vi i en situation, hvor vi kan tillade os at bruge en spørgetime til at muntre os? Nordkorea er på vej ind i krigen i Europa; vi ved ikke, hvad der sker i USA efter valget om ganske få timer; Rusland opruster; vi ved, at Rusland er klar til at kunne lave et angreb ind i et NATO-land i løbet af 2 til 5 år; vi står i den sværeste sikkerhedspolitiske situation i mands minde. Samtidig med det har vi en galopperende klimakrise, og Europa taber konkurrenceevne. Så er vi der, hvor man sådan lidt friskfyragtigt lige kan stå og sige, at der ikke rigtig var nogen kriser, og der er nogle meningsmålinger, der er dårlige for nogle andre partier? Det er jo ligegyldigt; vores meningsmålinger er ligegyldige. Vi bliver jo nødt til at have fokus på det, det drejer sig om.

Europa har ikke befundet sig i en sværere situation i min levetid end den, vi befinder os i nu. Det er derfor, vi skal samarbejde, og i al respekt: Gem nu den der retorik lidt til side, og vær med til at løse de opgaver, der er foran os, så vi er sikre på, at vi er med til at levere et Danmark videre, der er stærkere, og at vi gør det, der skal til, for at Europa kan forsvare sig selv.

Så jo, der bliver sagt og der bliver skrevet alt muligt frem og tilbage, men i en verden med splittelse, med mere uro, mere konflikt og mere krig er det da meget godt, at vi i Danmark kan finde ud af at samarbejde med hinanden og turde at være voksne og ansvarlige.

Hr. Alex Vanopslagh.

Netop en kritisk tid, hvor man har brug for en handlekraftig regering, ville det da være bekymrende, hvis gassen er gået ud af regeringens ballon. Netop i disse kritiske tider er det da vigtigt, at man ved, hvad det er for en retning, og hvad det er for en politik, regeringen står for. Og der synes jeg, at vi igen og igen ser, at statsministeren og udenrigsministeren har vidt forskellige meldinger, også på de store udenrigspolitiske spørgsmål.

Hvis man ringer til udenrigsministeren, får man i forhold til Kina indtryk af, at det vigtigste er, at vi indgår og dyrker strategiske partnerskaber. Ringer man til statsministeren, får man en anden sang, nemlig at vi skal have en skærpet og måske mere kritisk linje over for det kinesiske styre. Hvis man ringer til udenrigsministeren, er der ikke råd til alle de ønsker, der er i regeringen i forhold til at sikre danskernes sikkerhed og opruste forsvaret; det er lidt en anden sang, man får fra statsministeren.

Dertil kan man så lægge, at der uenigheder i forhold til danskernes pensionsalder og hvordan man skal bruge fremtidens råderum. Der er også uenighed internt i regeringen i forhold til tildelingen af statsborgerskaber og det forslag, vi er kommet med fra Liberal Alliances side.

Så undskyld mig, men netop fordi, vi er i en kritisk tid, er det da vigtigt at vide, hvem det er, man skal ringe til, hvis man vil vide, hvad regeringen mener. Er det statsministeren, eller er det udenrigsministeren? For det er jo med jævne mellemrum, at der er nogle åbenlyse uenigheder mellem statsministeren og udenrigsministeren.

Statsministeren.

Vorherre til hest eller bevares – eller hvad man nu må sige i Folketingssalen. Liberal Alliance har været i regering én gang i Danmarkshistorien, og I kørte det fuldstændig i hegnet. I kunne ikke engang finde ud af at blive enige med hinanden om en finanslovsaftale. Så blev der truet med valg, og så blev der truet med det ene og det andet og det tredje. I har været i regering én gang. I kunne ikke stå distancen. I kunne ikke stå distancen!

Er der politiske uenigheder mellem udenrigsministeren og mig? Ja, selvfølgelig, og det har der været hele vores liv. Er der nogen, der tror på, at de politiske uenigheder forsvinder, fordi man går i regering sammen? Nej. Er vi uenige om tilbagetrækning og pension? Ja, og det har udenrigsminister hr. Lars Løkke Rasmussen og jeg været hele vores liv. Betyder det, at vi ikke kan sidde i regering sammen? Nej, det gør det ikke. Vi skal nok håndtere de uenigheder, vi har, og vi skal nok drive Danmark fremad.

Men at stå – i en situation, hvor verden er så udfordret, og hvor alle de forkerte pile desværre vender mod Europa – og gøre nogle politiske uenigheder, som der, nuvel, er på nogle centrale områder, men som er håndterbare, til det, der er det altoverskyggende, er jo ikke en rigtig måde at lave politik på.

Det, man gør, når man er i regering og har modsatrettede interesser, er, at man sætter sig ned, og så finder man en løsning, som vi gjorde med den grønne trepart, som vi gjorde med et historisk lønløft, som ikke er set før i den offentlige sektor, og som vi har gjort med andre ting, som jeg kunne fortsætte med at tale om derudad. Og det har vi i øvrigt tænkt os at blive ved med at gøre.

Jeg vil gøre statsministeren opmærksom på, at vi ikke påkalder os de højere magter her. Med det vil jeg så give ordet til hr. Alex Vanopslagh igen for et sidste spørgsmål.

Jeg ved jo ikke, om det nødvendigvis siger noget godt om regeringen, at den klarer det mindre amatøragtigt end Liberal Alliance, da vi var i regering. Det er jo ikke noget, der nødvendigvis siger noget positivt om den her regering.

Jeg synes faktisk, det er alvorligt. Når det kommer til sådan noget som positionen over for Kina, har statsministeren i det her svar og i tidligere svar og i de indledende ord i dag markeret en retning og en linje, som jeg i øvrigt er helt enig i, altså i forhold til Kina. Det er en trussel, som vi har undervurderet i Europa. Vi skal ikke være afhængige af kineserne. Men det er nogle helt modsatrettede signaler, man får fra udenrigsministeren.

Amerikanerne skal da vide, hvad man kan regne med i forhold til Danmark. Danskerne skal da vide, hvad man kan regne med i forhold til regeringen i al almindelighed. Vi står netop i en kritisk tid, hvor vi formentlig ser ind i nogle øgede styrkemål fra NATO's side, som vi skal leve op til. Og så har vi en udenrigsminister, der siger: Der er ikke råd til det hele på en gang.

Man kan så læse andre steder i medierne, at regeringen så overvejer en ny krigsskat for at imødekomme de her udfordringer, og samtidig har man så også et regeringsgrundlag, hvor der er formuleret et skattestop, så lad os slutte af med det i dag: Kan statsministeren garantere, at det skattestop, der er formuleret i regeringsgrundlaget, vil blive respekteret i resten af valgperioden?

Statsministeren.

Spørgeren kan være fuldstændig sikker på, at amerikanerne ikke er et sekund i tvivl om, hvor Danmark står, og det hænger måske sammen med flere ting. Det kunne selvfølgelig hænge sammen med, at vi er det land, der ligger i front i vores opbakning til Ukraine. Da andre tøvede, tøvede vi ikke, og hvis nogen begynder at vakle, vakler vi ikke.

Det kunne også være, fordi at jeg, modsat borgerlige forgængere i mit embede, der har skåret ned på dansk forsvar, har gjort det modsatte som statsminister – det modsatte! Det handler om de to ting lagt sammen, og nok også – og ja, det vedkender jeg mig gerne – om, at jeg er ret hård på sikkerhedspolitikken. For jeg vil ikke se Europa tabe, jeg vil ikke se Vesten tabe, og jeg vil ikke se demokratiet og friheden tabe, så der er ingen i USA, der er i tvivl om, hvor Danmark står. Og så længe jeg er statsminister, kommer vi heller ikke i en situation, hvor nogen er i tvivl om Danmarks position.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.