Spm. nr. US 27

Tak for det. Ved sidste spørgetime, hvor jeg skulle være med, havde statsministeren en hilsen til mig. Jeg var her desværre ikke, men tak for den. Tak også for indsatsen de sidste uger. Den har været meget, meget fin for hele riget, synes jeg. Jeg tror også, at jeg taler på vegne af de fleste på Færøerne, når jeg siger, at man sætter pris på statsministerens vilje, som lige blev tilkendegivet en gang til, til, at Færøernes selvstændighed udvides, også dér, hvor embedsværket siger, at grundloven står i vejen, når det gælder det her medlemskab af WTO. Selv er jeg meget overbevist om, at i forbindelse med det nævn, der nu er nedsat, vil de tre højesteretsdommere i sidste ende komme frem til, at vi kan sejle uden om de politiske skær, som grundloven lægger, og komme frem til et politisk mål, som heldigvis er vores fælles mål, regeringens og Danmarks fælles mål, nemlig at vi kan få en større rolle på den internationale scene.

Nogle ville mene, at flere selvstændige beføjelser til Færøerne på den internationale scene vil medføre, at fællesskabet mellem Danmark og Færøerne bliver svagere. Med afsæt i WTO-sagen her, hvordan ser statsministeren, hvis statsministeren kravler op i det filosofiske hjørne, så helt overordnet på forholdet mellem selvstændighed på den ene side og fællesskab på den anden side? Ser hun de to som modsætninger, eller kan det tænkes, at et stærkere fællesskab også kan give en stærkere selvstændighed?

Statsministeren.

Jeg prøver gerne at kravle op i mit filosofiske hjørne. Jeg ser det grundlæggende på den her måde, at rigsfællesskabet jo både er et produkt af vores fælles historie og den nutid, vi er i, og den fremtid, vi selv beslutter hvordan skal se ud, og derfor tror jeg ikke på statiske størrelser. Jeg tror ikke på, at et EU skal se ud, som dengang det hed EF, jeg tror ikke på, at et rigsfællesskab skal se ud som dengang, vi levede i 1980'erne eller 1990'erne eller for 10 eller 20 år siden, for verden forandrer sig, og det gør rigsfællesskabet også, og det gør landene også. Selvfølgelig forandrer de tre lande i rigsfællesskabet sig, og det gør vi på nogle måder i samme retning, fordi vi er et velfærdssamfund, og fordi vi er stærke europæere. Det har man jo kunnet se med Ruslands krig mod et europæisk land, hvor vi har stået skulder ved skulder, så der er mange ting, vi er fælles om. Og så er vi også bare vidt forskellige, hvad de seneste uger jo også har været med til at understrege.

Jeg tror, at fællesskaber er stærkest, hvis dem, der er i dem, faktisk har valgt at være der og gerne vil være der og kan se sig selv i dem, og hvis der er en respektfuld, ligeværdig tone og omgang, hvor man udvikler sammen. Jeg tænker ikke selv i modsætningsforhold, jeg tænker heller ikke i sort-hvid, hvad angår rigsfællesskabet.

Jeg er meget, meget glad for det, hr. Sjúrður Skaale også siger, nemlig at der ikke er nogen politisk modvilje i regeringen og hos mig i forhold til færøsk medlemskab af WTO. Jeg forstår det, jeg er enig i det, og jeg bakker det op. Og jeg synes – nu kommer jeg til at gentage mig selv, jeg beklager – at det, der er skønheden ved det arbejde, der er igangsat, er, at det netop ikke bare er en afklaring. Der er et fælles politisk ønske om, at højesteretsdommerne, og de eksperter, vi selv har udpeget, forhåbentlig en dag kommer ud og siger: Det kan lade sig gøre, de forhindringer, man har vurderet indtil nu, kan vi faktisk se en vej igennem. Det ville jo være en lykkelig dag for Færøerne, og det, der er en lykkelig dag for Færøerne, mener jeg også er en lykkelig dag for Danmark.

Spørgeren.

Jeg kommer desværre til at gentage noget af Anna Falkenbergs spørgsmål, men det er jo den sag, som er oppe i tiden. Jeg bliver i de her dage ofte spurgt, hvorfor der ikke er noget løsrivelseskrav fra Færøerne, apropos debatten i Grønland. Jeg tror, at når man er i en relation, hvor man er meget afhængig af den anden part, så vil man ud af relationen, fordi man ikke kan lide at være afhængig. Men der er vi jo ikke længere. Jeg tror, at når man er i en relation, som man ikke kan komme ud af, så vil man ud af den, fordi man ikke kan komme ud af den. Og der er vi jo heller ikke. Og når man er i en relation som begrænser en, så kan man ville ud af den, fordi den begrænser en, og det er jo der, vi er sådan delvis, når det gælder f.eks. WTO. Derfor sætter jeg meget stor pris på regeringens vilje til at undersøge det her.

Så vil jeg en gang til nævne det samme, som Anna Falkenberg spurgte. Vi kan jo blive meget overraskede. Nævnet kan komme frem til, at den dør er lukket, og så vil der være den her følelse af, at vi ikke kan udfolde os, som vi vil, i det her fællesskab, og så vil der komme pres på. Har statsministeren ikke tænkt på det scenarie?

Statsministeren.

Jamen man kan forestille sig mange forskellige scenarier. Jeg prøver jo at arbejde på den måde, at vi selv former scenarierne i videst muligt omfang. Derfor synes jeg, det ville have været forkert, hvis man havde igangsat et arbejde bare med henblik på ligesom at få tydeliggjort, hvad der er gældende ret. Den måde kunne man jo også arbejde på. Jeg synes, at det, der er styrken her, er, at vi faktisk har givet i opdrag, at der skal findes en løsning.

Nu arbejder jeg sjældent med håb som strategi, og det gør jeg heller ikke, hvad angår rigsfællesskabet, men jeg sætter min lid til – og her håber jeg faktisk også – at tvistløsningnævnet, også kaldet § 6-nævnet, hjælper os med at finde en mere farbar vej frem i den dansk-færøske relation. Jeg vil meget, meget nødig med det arbejde, der nu er igangsat, begynde at igangsætte et andet arbejde, hvis det ikke skulle gå så godt, som vi håber og også tror på. For hvis ikke vi troede på det her, ville vi ikke igangsætte arbejdet, og det tror jeg faktisk både gælder for færøske politikere og for os som regering.

Hr. Sjúrður Skaale med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Jeg vil sige, at jeg også er helt, helt overbevist om, at vi kommer frem til, at et færøsk medlemskab af WTO er i fuld overensstemmelse med de erfaringer, vi har gjort os med hjemmestyreloven over de sidste 80 år. Sagen er jo, at hvis man ikke kan det her, så er der så uendelig meget andet, som vi allerede gør, som man heller ikke kan formelt set. For der er mange steder, hvor man kan sige: Det her er ikke i overensstemmelse med grundloven. Så må det formelt set rulles tilbage, og det er jo umulig en utænkelig situation, synes jeg. Skulle det ske, håber jeg bare, at man er åben for at diskutere en anden ordning, for så kommer der virkelig pres på, og man vil sige, at nu er buret for trangt, og at nu må vi ændre det. Når statsministeren siger, at man i opdraget har sagt, at man ønsker en løsning, og at det er det, der skal sigtes mod, kan statsministeren så fortælle lidt om, hvad der står i det opdrag, og hvad den konkrete opgave, som nævnet har fået, er.

Statsministeren.

Jamen det her med, at vi kan aktivere tvistløsningsnævnet, er jo faktisk en relativt gammel bestemmelse. Jeg var ikke meget bekendt med arbejdsmetoden, vil jeg sige, før jeg blev statsminister, og jeg tror faktisk også, at der gik lidt tid, før det rigtig gik op for mig, at vi havde den her mulighed. Den har aldrig været aktiveret før. Jeg tror ikke, at mange i Folketinget har været bekendt med dens indre mekanisme. Da vi havde diskuteret det her spørgsmål om bl.a. WTO, men også Nordisk Råd og andre ting, efterhånden et langt stykke tid og det stod klart, tror jeg, for alle, faktisk også lagmanden og kollegerne, at det ikke handler om et politisk modvilje, så fandt vi frem til i fællesskab at sige: Hvorfor aktiverer vi så ikke det her?

Opdraget er ligesom at se på det juridiske i forhold til et færøsk ønske om eget medlemskab af WTO. Så opdraget er så enkelt som det, vi egentlig har diskuteret i dag. Det er vurderingen, at det ikke kan lade sig gøre i dag. Færøerne og Danmark har et fælles politisk ønske om, at det skal kunne lade sig gøre. Så nedsætter man det her tvistløsningsnævn, der består af både nogle eksperter fra Færøerne og fra Danmark og så tre højesteretsdommere, og de går så i gang med deres arbejde, og forhåbentlig slår de en dag dørene op og siger: Vi har fundet en løsning. Det håber jeg på, men det er også det opdrag, vi har givet. Om det kan lade sig gøre, ved vi ikke endnu, men det håber jeg.

Tak for det. Vi siger tak til Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, og jeg byder nu velkommen til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.