Spm. nr. US 19

Tak til statsministeren for rosen til Folketinget. SF er med i alle de aftaler, statsministeren nævnte, og det synes vi er gode aftaler. På den måde kan man jo sige, at det egentlig går meget godt i Danmark, på trods af at vi har en mærkelig regering, som vi egentlig gerne vil af med i SF. Men ude i verden går det knap så godt.

Nu har vi set Syrien, hvor Assad er faldet. Det vil jeg sige at jeg selv hilser velkommen. Men vi ser jo generelt ind i en meget mere urolig verden både med Syrien, hvor vi ser Israel rykke ind lige nu, og vi ser et Rusland, der har militærbaser i Syrien, som nu i virkeligheden er i højeste alarmberedskab. Generelt er verden jo mere usikker, og derfor synes jeg, at det er en god idé, at vi har lavet en national forsvarsaftale, hvor næsten alle partier er med, og hvor vi kommer til at investere.

En del af den aftale er sådan set også, at vi skal investere i vores cybersikkerhed. Hvorfor er det vigtigt lige nu? Jo, fordi det ikke kun er militært, at verden er blevet mere farlig; det er sådan set også i forhold til vores cybersikkerhed. Danskerne har jo oplevet nedbrud på deres telefon, på deres it, på S-togene. Jeg synes selv, at de billeder, der var på tv, hvor man så, at folk nogle steder måtte ud på gaden for at hente en ambulance eller en politibil, fordi 3 millioner danskere ikke kunne komme igennem på 112; det var katastrofalt.

På trods af, at regeringen har gjort noget så fornuftigt som at oprette Beredskabministeriet, har vi ikke et beredskab på det her område. Det er jo ikke første gang, vi har diskussionen. Vi havde den helt tilbage, dengang vi lavede det nationale kompromis, nemlig at vi skulle have et øget fokus på cybersikkerhed. Det er stadig væk ikke rigtig sket. De investeringer er ikke kommet, og det er, på trods af at det bliver mere og mere presserende.

Jeg vil derfor egentlig spørge statsministeren: Hvad skal der ske? For det, vi hører fra beredskabsministeren, er, at han vil have en aftale omkring kommunerne inden juleferien. Det er fint nok, det skal vi nok finde ud af. Men det er jo ikke det, der løser vores udfordringer i forhold til cybersikkerhed. Russerne, kineserne, ja, vi kan sikkert finde på flere i fællesskab, er jo faktisk en reel trussel i forhold til vores digitale infrastruktur.

Statsministeren.

Ja, og derfor skal man også være meget varsom med det, nogle har foreslået her i Folketinget, nemlig at give efter for Putin og Ruslands krav. Det, vi kigger ind i lige nu, er jo ikke kun en territorial konflikt omkring Ukraine og Ukraines grænser. Vi ser et stadig mere aggressivt Rusland på en række parametre. Jeg minder bare om det valg, der netop har været afholdt i Rumænien, og de påstande om russisk indblanding der har været. Det er altså et EU og et NATO-land. Vi har set Rusland spille en destabiliserende rolle i Georgien, og vi har set det i Moldova, for slet ikke at tale om Ruslands meget, meget kedelige destruktive rolle i hele Sahelregionen i Afrika. Og som det blev sagt før, sker det også i Syrien, hvor vi jo så kan glæde os over et nederlag til Rusland. Men vi bliver nødt til at påføre Rusland markant flere nederlag, for Rusland truer os alle sammen; og det gør de jo så også, f.eks. hvad angår cyberangreb, misinformation og påvirkningskampagner bredere ind i vores demokratier.

Vi er i gang som samfund med at ruste os til en ny virkelighed. Det gælder på cyberområdet, som det gælder andre steder. Er der behov for at gøre mere? Ja, det er der. Det er derfor, vi har sagt fra regeringens side, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på forsvar. Når vi siger »bruge flere penge på forsvar«, er det jo ikke kun krudt og kugler; så er det jo det samlede forsvar af Danmark, herunder cybersikkerhedsområdet.

Jeg tror ikke, det er sådan, at man kan forestille sig, at vi laver én aftale, og så er vi sikre. Fru Pia Olsen Dyhr har fuldstændig ret i, at det er en markant mere urolig verden, og trusselsbilledet er, jeg vil ikke sige permanent forandret, men det er i hvert fald så langt mit øje rækker forandret nu. Derfor ser vi det sådan som regering, at vi hele tiden bygger op og gør tingene mere robuste og stærkere. Det gælder på cybersikkerhed, som det gælder i forhold til beredskabet for vind og vejr, i forhold til det arbejde, der er i gang omkring kritisk infrastruktur, energiforsyning, og som det gælder det brede nationale forsvar. (En telefon ringer: Statsministeren (Mette Frederiksen): Så er der en, der skal op, eller også er det, fordi jeg skal holde min mund, det ved jeg ikke). Men jeg er enig i, vi skal blive ved med at styrke vores indsats mod cyberangreb, og det er vi jo fælles om at gøre, også i den forsvarspolitiske kreds.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg er jo ikke uenig med statsministeren, når man diskuterer indsatsen i forhold til Ukraine. SF mener jo, at vi fortsat skal levere, så ukrainerne kan holde stand i forhold til Rusland. Jeg mener, det var et forkert tidspunkt overhovedet fra dansk side at melde ud, hvad forudsætningen skal være for fred i Ukraine. Jeg mener sådan set, at ukrainerne skal have lov til at bestemme, hvornår den plan skal lægges, og ikke Dansk Folkeparti i Folketinget.

Når alt det er sagt, er det jo dansk forsvar, som det i sidste ende handler om. For forudsætningen for at beskytte os er i virkeligheden, at vi fysisk kan klare os militært, men også digitalt. Statsrevisorerne sagde for, jeg tror, det snart er 2 år siden, at 7 ud af 12 samfundskritiske it-systemer ikke er sikre nok. Vi er et af verdens mest digitale lande, og vi er ekstremt sårbare. Jeg er lidt bekymret for, at vi, hvis Statsrevisorerne laver den her rapport igen lige om lidt, vil se næsten det samme billede.

Det er jo ikke, fordi vi ikke er tålmodige i SF. Det er vi sådan set, men nu er det ved at være et stykke tid siden, at vi overhovedet indledte diskussionen, og der sker ingenting i forhold til cybersikkerhed. Når vi indkalder ministrene i samråd, får vi at vide, at det er en styrelse et eller andet sted, i stedet for at de faktisk indkalder til forhandlinger om lige præcis cybersikkerhed. For Dansk Industri, ingeniørerne og mange andre sidder jo kun og venter på, at de kan få hjælp til at løse den her udfordring.

Statsministeren.

Det er heldigvis ikke rigtigt, at der ingenting sker. Men der er ingen tvivl om, at vi har behov for at gøre endnu mere. Det har vi som stat, og hvad angår myndighedssporet. Det har man jo også ude i de enkelte virksomheder. Det er ikke mit indtryk, at Dansk Industri sidder og venter, for mange virksomheder er i fuld gang med at forstærke deres eget beredskab.

Vi er i en situation, hvor trusselsbilledet er så komplekst nu, at det ikke er én aktør, der kommer til at tilvejebringe vores sikkerhed. Altså, alle skal ligesom hæve vores beredskabsniveau. Det starter og slutter selvfølgelig i vores beredskab og vores forsvar, og hvad vi gør som myndigheder, men der er et meget, meget tæt samarbejde med danske virksomheder på cyberområdet, fordi de jo igennem en længere periode har været udsat for angreb – i en længere periode.

Så er jeg meget enig i det, der bliver sagt om Ukraine. I det hele taget er det jo sådan, når man er i krig, at hvis man viser sine kort til sin modstander og det er en voldsparat modstander, som ikke har nogen respekt for den demokratiske samtale, så er man sikker på at tabe. Spørgsmålet er ikke, om man taber; det er bare hvornår, desværre.

Fru Pia Olsen Dyhr med det afsluttende spørgsmål.

Det sidste er jeg enig i. Altså, det, der er interessant i forhold til de her beredskabsforhandlinger inden jul, er, at regeringen har sagt, at der ikke kommer nogen nye penge i forhold til de forhandlinger, men at man gerne vil kigge på, om der kan være watertubes til kommunerne. Det er vi sådan set åbne over for i SF. Der skal ingen tvivl være om det. Pointen er ikke, at det er den debat, vi mener haster mest.

Danske virksomheder har investeret meget i digital infrastruktur og sikkerhed. Pointen er bare, at de statslige it-systemer slet ikke på samme niveau lever op til standarden. Det skal jo helst ikke være sådan, at man som dansker skal ud og råbe på Rådhuspladsen efter en politibil, og at det derved bliver TDC, der skal indgå en aftale med en anden privat leverandør om, at hvis deres system går ned, er der en anden privat leverandør, der tager over. Det er fint og helt i orden, og jeg har meget respekt for, at TDC gør det.

Men det bør jo være en statslig opgave at sige, hvordan vi skal håndtere det, hvis systemerne går ned. Det er i virkeligheden bare det, vi stærkt opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om, ud over hvad vi ellers deltager i forhandlinger om. Det gør vi gerne fra SF's side – men det her haster altså. Og det kan godt gøres ordentligt, selv om det haster.

Statsministeren.

Jeg kommer lidt i tvivl om nu, om SF foreslog at bruge flere penge på cybersikkerhed i de forhandlinger, vi lige har haft omkring finansloven. Jeg kan ikke huske det. (Pia Olsen Dyhr (SF): Vi gjorde det i forbindelse med forsvarsaftalen.) Ja, men vi har lige siddet og forhandlet finanslov, og der tror jeg ikke, at det var et ønske fra SF. Men det er sådan set fint, at det er et ønske nu. (Pia Olsen Dyhr (SF): Det ligger i forsvarsaftalen.)

Det er statsministeren, der svarer på spørgsmålet. Tak.

Når jeg vælger at tage det op på den her måde, er det, fordi jeg kan se, at der generelt har været en nedprioritering i en årrække af det, vi kan kalde fundamentet for vores samfund. Altså, i tidligere tider er der blevet skåret meget ned på SKAT – det har ikke noget med SF at gøre, vil jeg gerne sige. Nu er vi så nogle, der har brugt nogle år på at rette op på det. Så er der blevet skåret ned nogle andre steder, og det kommer jo med en pris.

Jeg er enig i, at vi skal opprioritere og bruge flere penge på det brede beredskab og det brede forsvar, men jeg tror, det vil være klogt, at vi alle sammen begynder også at prioritere det, når vi sidder omkring forhandlingsbordene, for det her kommer selvfølgelig med en høj pris. Hvis vi skal kigge ind i de kommunale beredskaber nu, står det ikke i modsætning til de andre steder, hvor vi også skal styrke vores beredskab. Og jeg er glad for, at SF vil være med til det hele, for det får vi brug for.

Tak for det. Vi siger tak til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Værsgo.