Spm. nr. US 14

Tak for det. Vi kender efterhånden alle sammen nogle, der har stået i vand til knæene, ikke sådan om sommeren ude ved stranden, hvor det er hyggeligt, men derhjemme i husene. Det bliver mere og mere almindeligt, at man står i sin kælder og der har været stormflod; der er ballade; der er kæmpestore udfordringer. Det mere ekstreme vejr er jo ikke bare sådan en fiktionserie fra fremtiden; det er også Danmark nu og her, for huse både i byerne og ved kysterne, for virksomhederne, for vejene, for vores tunneller, for vores natur, hvor vi kan se, at mere og mere sker, f.eks. ødelæggende jordskred.

Forleden mødtes jeg med en, der hedder Thorkild, som bor i Stenderup ved Kolding, og han har allerede mærket konsekvenserne meget kraftigt. Han har brugt ½ mio. kr. på at hæve sit hus op på pæle, og så har han været genhuset i et år. Det er jo vildt mange penge, men det er bare ikke pengene, der gør mest ondt, kunne jeg ligesom fornemme – det er det også, men det er det der med at have ondt i maven, mærke usikkerheden, utrygheden, frustrationen og ensomheden i kampen mod mange af de ubegribelige regler, som vi ikke har formået at ændre på.

Det er derfor, vi i Det Konservative Folkeparti har fremlagt en plan for fremtidens klimasikring af Danmark. Vi kan nemlig stadig væk nå det. Vi kan nå at tage de nødvendige skridt, hvis vi udviser rettidig omhu, og rettidig omhu er nu. Jeg synes faktisk, at vi politisk på tværs har været for dårlige til at tage situationen alvorligt. Vi har ikke taget danskernes tryghed alvorligt på det her punkt. Og gør vi det ikke nu, vil fremtidens vandmasser måske betyde en regning på 400 mia. kr. ifølge DTU. Det er helt vildt, så mange penge det vil koste.

Derfor kan jeg simpelt hen ikke se, hvordan vi skal finde midlerne til det, når vi også skal finde dem til alt muligt andet, og slet ikke i de her år, hvor vi jo skal passe på Danmark og vores forsvar skal styrkes. Så mit spørgsmål er helt enkelt: Hvad er regeringens planer, når det handler om klimasikring? Hvordan er det, regeringen konkret vil håndtere det at forebygge og klimasikre Danmark?

Statsministeren.

Indledningsvis vil jeg erklære mig meget enig i meget af det, der er blevet sagt. Det her er en kæmpestor opgave, og vi kan alle sammen mærke, hvor hurtigt det går med de klimaforandringer. Derfor vil jeg gerne kvittere for, at Det Konservative Folkeparti er et af de få blå partier, der faktisk tager spørgsmålet omkring klimaforandringerne alvorligt. Det er jo ikke det, der præger, sådan generelt, mange af partierne i blå blok; der er det nærmest det modsatte. Men Det Konservative Folkeparti står faktisk på vigtigheden af det her. Det er jo også i det lys, tænker jeg, man skal se, at vi har kunnet lave en aftale omkring den grønne trepart, som også er vigtig i forhold til det her.

Klimatilpasning sidder vi og arbejder med. Det første arbejde er kommet ud over stepperne, og vi sidder allerede nu og arbejder med det næste. Det er rigtigt, at der skal foretages meget store investeringer, og det her er relativt komplekst, fordi det går på tværs af både kommuner og stat, det går på tværs af lodsejere, på, hvor vi bygger nye boliger, hvordan vi bygger diger, og om der i virkeligheden er noget klimatilpasning, der bliver forsinket de her år på grund af indsigelser mod, at det bliver bygget. Altså, vi kan kun klimasikre Danmark, hvis der bliver bygget klimasikring rundtomkring, og det kan blive forsinket. Og hvordan sikrer vi, at de arme mennesker – og jeg mener virkelig de arme mennesker – der er ramt af det her, får afdækket deres forsikringsforhold inden for en rimelig tid?

Der er rigtig, rigtig mange spørgsmål i det her, og derfor kommer vi jo til at lægge op til både yderligere aftaler på klimatilpasningsområdet og beredskabet i det hele taget, for de to ting kommer også til at hænge sammen. Jeg kan godt lide begrebet rettidig omhu, og det er det, der skal udvises – enig.

Fru Mona Juul.

Det er jeg rigtig glad for, for jeg er faktisk blevet lidt bekymret. Her for et par uger siden var der en stor konference lige præcis om klimasikring, hvor ministeren for samfundssikkerhed og beredskab jo sagde, at regeringen vil nedsætte en kommission. Og der mangler jeg nok at se, at I trækker i arbejdstøjet, og at regeringen ligesom tager det mere seriøst og begynder at arbejde konkret med de ting, vi allerede nu kan tage fat i. Jeg mangler virkelig ikke en ny kommission om det. Jeg mangler egentlig mere, at vi tager fat i de ting, som vi kan løse nu og her. Vi ved allerede nu, at anlægsloftet er en udfordring for rigtig mange kommuner; det kunne være et af de tiltag, vi kiggede på. Der er rigtig mange af vores klimasikringspuljer, som er tømt, og de bliver tømt lynhurtigt – hvordan får vi sikret, at der kommer mere på dér?

Så det her med, at det kan blive meget dyrt og meget svært for det enkelte menneske at stå i, er jo i hvert fald noget, vi ikke på nogen som helst måde skal undervurdere. Så hvad er det, der forhindrer, at regeringen kommer i gang nu med nogle af de tiltag, som vi jo sagtens kan tage nu og komme i gang med?

Statsministeren.

Jamen jeg mener heller ikke, at man skal se det på den måde, at det er et enten-eller; det bliver nødt til at være et både-og, for vi har fremlagt klimatilpasningsplan 1, og der kigger vi bl.a. på noget omkring grundvand og andre ting. Så hvad enten vi taler klimatilpasning – det er der i øvrigt også blevet afsat penge til i nogle af de aftaler, der er lavet – eller beredskab, så er der ting at gøre her og nu. Men jeg tror omvendt også, man må sige, at hvis vi ser ind i så uroligt vejr, at vi måske flere gange om året i Danmark oplever situationer, hvor folk får oversvømmet deres hjem, hvor virksomheder bliver ødelagt, hvor trafikken går i stå og mange andre ting, der kan opstå, så har vi et behov for noget mere gennemarbejdet i forhold til det samlede beredskab.

Men jeg synes ikke, det skal være et enten-eller; det skal være et både-og, så vi både gør noget her og nu, og det er vi i gang med, men også får tilrettelagt en mere grundig indsats. Jeg tror faktisk ikke, vi er uenige på det her område. Men det er i øvrigt interessant, at der bliver sagt nu, at det kan være, at vi skal kigge på de der anlægslofter, for det har jeg aldrig hørt før fra Det Konservative Folkeparti, men det vil jeg da tage med mig.

Fru Mona Juul med et afsluttende spørgsmål.

Det lyder godt, for det er en alvorlig situation, og det er også derfor, at vi i Det Konservative Folkeparti ryster posen og siger: Det her er så alvorligt for Danmark, at vi er nødt til at finde ud af at kigge på nogle af de værktøjer, vi ikke nødvendigvis vil bringe i brug i ret mange andre sammenhænge. Men jeg er ikke bange for overophedning ved at øge anlægsloftet lige præcis på det her område.

Men jeg har også behov for at spørge – for jeg tror nemlig også, at vi både skal løse noget hen ad vejen, og at der så er noget, vi skal blive klogere på – om regeringen har gjort sig nogle tanker om, hvordan vi skal finde nogle af de milliarder. Det bliver forhåbentlig ikke de 400 mia. kr., som DTU har forudset, for nu vælger vi jo at gøre noget, lytter jeg mig til, og det vil vi selvfølgelig nidkært følge. Men hvad har regeringen tænkt sig, i forhold til hvordan vi skal finde midlerne? Vi står med et forsvar, hvor Venstre lige har stået og sagt, at det koster 300 mia. kr. ekstra, og vi kan se, at der ikke er sket noget som helst endnu i forhold til hverken kaserner her osv. Hvor finder vi pengene fra?

Statsministeren.

Det er ikke rigtigt, at der ikke er blevet gjort noget; forsvaret er løftet markant, mere under min tid som statsminister end under konservativ deltagelse i regeringer. Men det er godt, at vi nu endelig laver det løft, der skal til, af dansk forsvar, og vi kommer til at skulle gøre mere. Alle tre partiledere i regeringen har meget klart sagt, at med det, vi kigger ind i med nye styrkemål og den sikkerhedspolitiske situation, skal vi bruge endnu flere penge på forsvar end det, der allerede er afsat.

Vi kommer også til at skulle bruge flere penge på den grønne omstilling. Der har vi jo finansieret noget af det. Og vi kigger selvfølgelig i de kommende år ind i, hvordan vi får tilrettelagt en økonomisk politik, der har den investeringskapacitet, der er behov for. Det er et arbejde, der pågår i regeringen, og som er et svært stykke arbejde. Det kommer vi selvfølgelig også til at diskutere med Folketingets partier. Men det er hævet over enhver tvivl, at vi står over for meget, meget store samfundsinvesteringer i de kommende år.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.