Spm. nr. US 12

Først vil jeg gerne rose Præsidiet for beslutningen om, at der skal simultantolkes mellem både grønlandsk og dansk og færøsk og dansk. Jeg er meget enig med statsministeren i forhold til at understrege behovet for ligeværdigheden herinde. Det udgangspunkt deler jeg helt.

Så vil jeg også gerne takke for nogle af de vigtige aftaler, vi har indgået i den sidste tid: Det gælder på sundhedsområdet, hvor der har været et fantastisk forhandlingsforløb; det gælder treparten, hvor der har været et godt forhandlingsforløb; og det gælder ikke mindst finansloven. Nu synes jeg så, at tiden er til det næste forhandlingsforløb, for i august sagde statsministeren jo, at nu skulle vi til at kigge på det her med pensionen. Det var vigtigt, at vi ikke bare lod pensionsalderen stige i al evighed, og derfor ville Socialdemokratiet lægge op til en genforhandling af velfærdsaftalen fra 2006. Det synes jeg er en vigtig besked til mange af de danskere, der i dag har haft hårde arbejdsliv, og som har leveret rigtig meget i skat, men i virkeligheden også på den måde, at de skal mærke, at de har mulighed for ikke kun at gå på pension, når de er slidte, men i virkeligheden også komme på pension, så de har år på pension med deres børn og børnebørn.

Desværre synes jeg også samtidig, der er sket det for Socialdemokratiet og i virkeligheden for regeringen, at man har skubbet diskussionen ud i årene. Det hjælper ikke de mange danskere, der er bekymrede for, hvordan det kommer til at se ud, altså om de skal arbejde, til de er 70 eller over 70, som pensionsalderen bliver næste gang. For et par måneder siden kom FH så med et konkret udspil til, hvordan man kunne forestille sig de forhandlinger kunne se ud, både på den lange bane, men også nogle konkrete tiltag, før vi skal stemme om en forhøjelse af pensionsalderen til de 70 år, både i forhold til retten til tidlig pension, altså Arne, men også i forhold til seniorpension, som jeg synes ser meget fornuftig ud.

Derfor er mit spørgsmål: Hvorfor indkalder regeringen ikke til forhandlinger om en ny velfærdsaftale inden afstemningen næste år, så vi kan sikre en mere fair pension til alle danskere?

Statsministeren.

For det første er jeg glad for også at diskutere pension i Folketingssalen i dag. Det er helt rigtigt, at vi på vegne af Socialdemokratiet har sagt, at når vi går hen og stemmer næste gang om en forhøjelse af pensionsalderen, med den automatik, der ligger deri, er det sidste gang, vi kommer til at gøre det. Velfærdsaftalen tilbage fra 2006 er i vores øjne grundlæggende en god aftale, men dengang man lavede den, fik man ikke taget stilling til, hvad der sker efter det 70. år. Vi skal forholde os til, hvad der skal ske efter det 70. år i 2030, dvs. om 6 år fra nu, og det betyder, at vi har tid til at få truffet de rigtige beslutninger. Jeg sagde tilbage i august, at det her skal ske i god tid, inden vi stemmer i 2030. Det er stadig væk det, vi ønsker, og det er den måde, vi kommer til at foreslå arbejdet tilrettelægges på.

Når jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på, er det, fordi vi på den ene side selvfølgelig står ved velfærdsaftalen tilbage fra 2006 – jeg vil i øvrigt foreslå SF at gå med ind, så man kan søge indflydelse på også de kommende diskussioner – men den bliver nødt til at se anderledes ud efter det 70. år, dvs. i 2045, og det er det, vi diskuterer. Vi diskuterer ikke pensionsalderen, som den er nu, med hvad der skal ske i 2045. Og der er trods alt en god rum tid til, at vi både kan få foretaget de rigtige vurderinger, få truffet de rigtige beslutninger, og det er den måde, vi gerne vil arbejde på. Så det ser jeg frem til, ikke mindst af hensyn til dem, der er nedslidt og har de hårdeste job.

Så vil jeg bare gentage rosen og taknemligheden. Vi har lavet en stribe gode aftaler med SF inden for de seneste uger, og det er alle sammen gode aftaler, som kommer til at stå, og som kommer til at ændre rigtig meget for rigtig mange mennesker i Danmark. Så tusind tak for et godt samarbejde.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Derfor er vi også klar til næste aftale, for jeg synes egentlig, at det her haster en smule. Nu ved jeg, at statsministeren er en god forhandler, og når man skal forhandle noget, skal man jo også gøre det med en eller anden bagkant, og udfordringen er, at hvis man bare stemmer for de 70 år næste år, går der over 5 år, før diskussionen igen bliver vigtig. Jeg tænker, at hvis vi skal lave de forbedringer af Arnepensionen, som jeg egentlig tror statsministeren og jeg er enige om, kan vi måske kigge på, når pensionsalderen stiger, at udvide retten til tidlig pension. Pensionsalderen i dag er 67, og det skal ikke være sådan, at man skal på Arnepension, når man er 74. Vi kunne for den sags skyld også kigge på en forbedring af seniorpensionen, eller hvad det nu skulle være. Hvis man skal forhandle det, skal man gøre det op imod en bagkant. Bagkanten er enten 70 år, altså afstemningen næste år, eller igen i 2030.

Er det, statsministeren siger til mig igen: Vi er klar til at stemme om det eller diskutere det frem imod 2030? Det er jo ikke, fordi jeg er bekymret for Socialdemokratiet, men Socialdemokratiet sidder jo i regering og har vel at mærke en aftale med bl.a. Venstre, som jo ikke har virket specielt interesseret i at forbedre pensionsalderen.

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at jeg heller ikke tror, at der er så langt mellem SF og Socialdemokratiet. Vi foreslog Arnepensionen for år tilbage, jeg tror, at SF var et af de allerførste partier sammen med Dansk Folkeparti dengang til at sige, at de gerne ville samarbejde om det, og så fik vi lavet Arnepensionen. Jeg har haft mange samtaler med fru Pia Olsen Dyhr igennem årene omkring tilbagetrækning og pension, og jeg ved ikke, om der er mange forskelle imellem os, men de er i hvert fald små. Så når det handler om tilbagetrækning og pension, ser jeg som socialdemokrat SF som en meget, meget naturlig samarbejdspartner.

Det er også vigtigt for mig her at understrege, at SF jo faktisk ikke er med i det velfærdsforlig, der er hele grundmotoren i det her. Og vi står selvfølgelig ved den aftale, der er – og det gør SF også, det ved jeg godt – og derfor skal vi stemme næste år, og så har vi tid, inden der skal stemmes næste gang, dvs. i 2030. Jeg sagde faktisk det her allerede i august. I ordentlig tid inden 2030 ønsker vi en genforhandling eller en nyfortolkning, eller hvad vi nu skal kalde det, af velfærdsforliget, og det vil jeg gerne gentage her i dag, hvor det er blevet november. Så vores position er den samme. Det er sidste gang, vi stemmer for en automatisk indeksering af pensionsalderen, som det ser ud i dag.

Fru Pia Olsen Dyhr med et afsluttende spørgsmål.

Og SF's position er den samme, som vi sagde i maj, nemlig at vi faktisk er villige til at indgå i velfærdsforliget, altså stemme for en forhøjelse af pensionsalderen, hvis vi vel at mærke kan se, at der er nogle forbedringer til de mennesker, der er nedslidt i vores samfund, altså dem med retten til tidlig pension og dem på seniorpension. Så vil vi være villige til at gå ind i velfærdsforliget. SF har ikke på noget tidspunkt stemt for tidligere, så det vil jo være en forandring, men forudsætningen er, at vi kan se nogle forbedringer. Jeg forstår jo, at vi har forskellige positioner, men skal Venstre have vetoret, i forhold til om vi kan forandre noget på det her pensionsområde? Er det først, når Socialdemokratiet ikke længere er i regering med Venstre, eller hvad er det, vi venter på?

Statsministeren.

Vi venter ikke på noget, men vi har valgt at starte diskussionen tidligt fra Socialdemokratiets side, og det har vi gjort allerede i år. Vi har sagt meget klart, at inden der skal stemmes i 2030, skal der være en ny aftale på det her område. Jeg ønsker ikke at deponere nogen vetoret til andre partier, men jeg anerkender og respekterer den forligspraksis, vi har på Christiansborg. Socialdemokratiet bryder ikke aftaler, og det synes jeg jo ingen partier skal, men vi har tid til at få fundet den rigtige løsning, og det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, for det her er både noget, der betyder noget for rigtig, rigtig mange mennesker, ikke mindst lønmodtagere, der har hårde jobs, og det betyder også rigtig meget for dansk økonomi. Så i god tid inden 2030 skal der være en ny aftale på plads, og det er kun godt, hvis SF ønsker at tilslutte sig velfærdsforliget allerede nu.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Værsgo.