Spm. nr. US 8

»Qujanaq. Maannakkut oqaluttuarisaanermi aamma allannguineq pivoq aatsaavissuaq folketingiminngaaniit toqqaannartumik nutserisoqarluni oqallinneq ingerlavoq. Ajunngila? Torrak. Kikkulluunniit aamma paasisariaqarpaat uannut kisimi tunnganngimmat kisianni tamat oqartussaaneranut tunngammat. Ukiut arlallit, tassami oqaluttuarisaanerput tamaat killilimmik oqartussaaneq ingerlasimavoq nunatsinnut, kisianni kikkulluunniit massakkut qallunaatulluunniit oqqarlukkaluarunik imminnut ajukkunnatik paasissavaat sassarsinnaatitaallutik, tamat oqartussaaneranut peqataallutik qinigassanngortinneqarsinnaanngorlutik. Kingullermimi aamma qineqqusaarneq takuunnassagaanni allaat tassani eqqaaneqarpoq, ilumut qallunaatut oqallorippiit taamaanngippammi qinigaasinnaanngilatit. Tamanna massakkut allanngortilerparput qutsavigerusuppara aamma Ministeriuneq tapersersuisarsimanernut tassuuna.

Akunneq ataaseq qaangiuppoq Canadamiit tikikkama. Nuanneqaaq aamma takullugu Canadami oqaatsit arlallit Inatsisartuminni nutserullugillu atortaraat, assut aamma ilikkagaqarfigisinnaavagut. Ilaatigut aamma ilikkagaqarfigisinnaavagut suleqatigillugillu allatigut, soorlu nunat inoqaavisa pisinnaatitaaffii pillugit. Tassani aamma pingaaruteqarpoq eqqaassallugu massakkut eqqartorneqartut arsaagaasarnerit pillugit neriuppunga aamma tassani FKU-mik taaneqartartut misissuisarnerit naleqqussagassagut aamma ingerlatiinnarneqassasoq, qanoq isumaqarpit tassunga tunngatillugu Ministeriuneq?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 29. november 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak. Der sker nu også en historisk ændring, hvor der for første gang nogensinde bliver tolket direkte fra Folketinget under en debat. Er det iorden? Godt. Alle skal forstå, at dette ikke kun handler om mig, men også om demokratiet som helhed. Gennem flere år, ja hele vores historie, har magten været begrænset i forhold til vores land, men nu kan alle – også selvom de taler dårlig dansk vide, at de ikke skal føle sig mindreværdig, men at de har ret til at stå frem, deltage i demokratiet og stille op som kandidater. Under den sidste valgkamp blev det endda nævnt, at hvis du ikke taler dansk flydende, kan du ikke blive valgt. Det er netop det, vi nu begynder at lave om på, og jeg vil gerne takke statsministeren for støtten i denne proces.

Det er en time siden, jeg kom tilbage fra Canada. Det er inspirerende at se, hvordan de i Canada bruger flere sprog i deres parlament og oversætter dem – vi kan lære meget af det. Vi kan også lære meget ved at samarbejde med dem om andre emner, for eksempel oprindelige folks rettigheder. Det er også vigtigt at nævne de tvangsfjernelser, der bliver diskuteret i øjeblikket, og jeg håber, at de såkaldte undersøgelser fra FKU (Forældrekompetenceundersøgelser) bliver tilpasset og videreført. Hvad mener statsministeren om dette?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 29. november 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Statsministeren.

For det første vil jeg sige, at det er en historisk dag med simultantolkning her i Folketingssalen. Jeg bifalder det meget og synes, at det er en rigtig beslutning, der er truffet i Præsidiet. Jeg deltager i rigtig mange forskellige internationale møder, hvor der er simultantolkning, og det kan vi sagtens få til at fungere. Jeg vil også sige, at f.eks. i EU-samarbejdet, hvor mange taler engelsk sammen, kan der en gang imellem være en kollega, der siger: Nu vil jeg gerne tale på mit modersmål, for her er der noget, der er særlig vigtigt for mig, og jeg udtrykker mig bedst på det sprog, jeg føler mig mest hjemme i. Så jeg bifalder det meget og ser det som en yderligere modernisering af vores rigsfællesskab. Så tak til Præsidiet, og jeg er også nødt til sige tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam for at være pioner på det her område og for at have presset på for en nødvendig udvikling af det demokrati, der er her i Folketingssalen.

Så til et andet og mindst lige så vigtigt og alvorligt emne, nemlig anbringelser af børn, hvilket er svært, for når man overhovedet overvejer en anbringelse af et barn, er det, fordi der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Nogle gange er en anbringelse uden for hjemmet den rigtige løsning for at kunne beskytte børn mod overgreb, vold, misrøgt eller omsorgssvigt. Det skal selvfølgelig altid foregå på et oplyst og meget stærkt fagligt funderet fundament, hvad enten det er etnisk danske børn eller det er børn, der kommer hertil fra andre lande og fra andre kulturer. Jeg har grundlæggende tillid til, at myndighederne passer deres arbejde. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på det, hvis der opstår fejl, hvilket der kan, og det ved jeg også at socialministeren er meget optaget af. Og det er klart, at i et rigsfællesskab som vores, hvor vi kan flytte os på tværs af landegrænser, skal vi være særlig opmærksomme på, om der er noget, man skal vide i den sådan helt konkrete sagsbehandling omkring det enkelte barn og den enkelte familie. Jeg ved, at der er en god dialog mellem naalakkersuisut og den danske socialminister, og det samarbejde synes jeg skal fortsætte. Men jeg vil selvfølgelig også holde fast i – som en, der altid har kæmpet for de mest udsatte børn – at nogle gange er det rigtige for et barn at komme væk hjemmefra, så vi andre kan passe på det.

Spørgeren.

»Qujanaq akissummut. Isumaqataavunga pingaarnerpaasuaannartoq meeraq aallaavigissallugu. Uanga aamma oqaloqatigisarsimaqaakka meeqqat kalaallit arsaanneqarsimasut, arlallit aamma isumaqartarput eqqortuusoq arsaarneqanertik. Kisianni immitsinnut aamma aperisariaqarpugut, meeraq aallaavigissagutsigu aamma meeqqat taakku arlallit kinaassutsimikkut anniaateqartarput arsaarneqarnerup kingorna, aali eqqortuugaluartorluunniit. Periarfissanik ujartuinitsinnut ilaatigut aamma misissorsimasatsinni paasivarput, meeqqat arsaarneqarnikut ilaquttami imaluunniit qanigisami iluani nuunneqartaraangami, soorlu immaqa nunatsinnut nuunneqarlutik kinaassutsimikkut kisianni aamma toqqissisimanermikkut ingerlariaqqinnerusarput. Taanna aamma periarfissatut takorloorneqarsinnaava ammaanneqassasoq?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 29. november 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak for svaret. Jeg er enig i, at barnet altid bør sættes i centrum. Jeg har talt med flere grønlandske børn, der er blevet tvangsfjernet fra deres familier, og mange af dem mener, at det var det rigtige at gøre. Men vi skal også spørge os selv: Når vi sætter barnet i centrum, hvordan sikrer vi, at disse børn ikke får identitetskriser efter at være blevet fjernet, selv hvis beslutningen var rigtig?

I vores søgen for muligheder viser blandt andet, at børn, der bliver fjernet fra deres hjem, ofte klarer sig bedre, både identitets- og tryghedsmæssigt, når de bliver placeret hos slægtninge eller flyttet tilbage til Grønland. Kunne det være en mulighed, vi åbner op for?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 29. november 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Statsministeren.

Vi er nok et stykke væk fra det, der er min kompetence som statsminister, men i vores gældende sociallovgivning har man jo mulighed for, hvis et barn ikke kan være derhjemme, at anbringe det på forskellig vis. Noget af det, som Folketinget har været optaget af igennem en årrække, er jo det, vi kalder netværksanbringelser, altså hvor man kan blive anbragt ved familie eller ved pårørende eller ved venner, som kan påtage sig opgaven. Og det kan være en god løsning, men det er jo kun en god løsning der, hvor der er nogle, der faktisk kan løfte opgaven, for hvis det er familiemedlemmer, der f.eks. har set igennem fingre med vold, så er det ikke nødvendigvis en god løsning for barnet. Det er det i mit udgangspunkt ikke. Men man kan sige, at hvis der i et rigsfællesskab er et barn med grønlandske rødder, som ikke kan bo derhjemme, så kan man gøre en målrettet indsats for at finde en plejefamilie, hvor der er en større kulturel sammenhængskraft. Det synes jeg da bestemt er noget der skal tænkes videre over.

Fru Aki-Matilda Høegh-Dam med et afsluttende spørgsmål.

»Aap qujanaq. Aatsaannguaq apeqqutinni pulaffigillatsiarpara meeqqat arsaarneqartariaqavikkaangamik aamma pisinnaatitaaffiat. Uanili aamma eqqaalaarusuppara assut ullutsinni eqqartugaanikoq, uanga aamma qinigaaqqaaramali assut eqqartortarsimasagara, tassa qallunaatut taaneqartartoq ”forældre kompetence undersøgelser” taakkua uppernarsineqarnikuupput arlaleriarlutik tulluanngittut nunap inoqqaavinut taamaammat aamma aningaasaliinikuuvugut Isumaginninnermut Ministeriusoq peqatingalugu kalaallinut naleqqussagaasumik aamma pilersititsinissamut. Suliaq taanna kinguartittaqattaarnerani allagaqarnikuungaluarpoq Ministeriunerusoq eqqummaariffinigssagaat taakku atorneqartarneri kalaallinut tulluanngittoq, kommuunilli arlallit itigartippaat tusagassiutikkut. Qanoq aamma qisuariarsinnaavugut nunap inoqqaavi kalaallit Danmarkimi pisinnaatitaaffiat eqquutinneqarnissaanut?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 29. november 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Ja, tak. Jeg kom lige kort ind på spørgsmålet før, om børns rettigheder, når de absolut må fjernes. Men her vil jeg også nævne et emne, der ofte bliver diskuteret i dag, og som jeg har talt meget om, siden jeg blev valgt: det der på dansk kaldes »forældrekompetenceundersøgelser«. Det er blevet bevist flere gange, at disse undersøgelser er uegnede til oprindelige folk, og derfor har vi, i samarbejde med Socialministeren, afsat midler til at udvikle en version, der er tilpasset grønlandske forhold.

Men sagen trækker ud, og mens det sker, har jeg skrevet flere gange til statsministeren og gjort opmærksom på, at brugen af disse undersøgelser er skadelig for grønlandske familier. Men flere kommuner afviser det gennem medierne. Hvordan kan vi reagere for at sikre, at grønlandske oprindelige folks rettigheder bliver realiseret i Danmark?«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 29. november 2024. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Statsministeren.

Først og fremmest synes jeg, at man skal huske på, at det oprindelige folk jo både er forældre og børn, og at børn og forældre ikke altid har samme interesser. Altså, nogle gange – det har jeg selv været fortaler for i mange år – skal man faktisk sætte forældrenes interesser til side for at kunne passe på et barn. Jeg har selv i en årrække været fortaler for, at vi skal udvide de mest udsatte børns rettigheder i Danmark. Det er stadig væk lidt svært at få det igennem i det her Folketing, desværre, for jeg mener, at man entydigt skal stå på børnenes side. Når vi så taler om oprindelige folk, er det klart, at i et rigsfællesskab som vores, hvor vi med fuldstændig gennemsigtig ret kan bevæge os på tværs af landegrænser, skal der tages nogle særlige hensyn, som jeg ikke mener man skal tage til alle mulige andre kulturer, men fordi rigsfællesskabet er så særligt, skal man hele tiden være opmærksom på det. Jeg ved, at socialministeren er i kontakt med landets kommuner omkring det her, og jeg ved, at der også er et tæt samarbejde med naalakkersuisut, og det synes jeg selvfølgelig vi skal fortsætte.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.

Jeg byder nu velkommen til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Værsgo.