Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7584
Doknr.
925941
Dato
21-10-2024
Medlem af Folketinget Charlotte Broman Mølbæk (SF) har d. 14. oktober 2024
stillet følgende spørgsmål nr. S 99 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 99:
”Hvordan mener ministeren, at det harmonerer med statsministerens åbnings-
tale i Folketinget og regeringens ambitioner om en værdighedsreform at fjerne
det statslige tilskud til Center for Rusmiddelforskning?”
Svar:
Som minister er jeg meget optaget at, at vi som samfund formår at tage hånd
om vores allermest udsatte borgere. De allermest udsatte borgere lever deres
liv på kanten af samfundet og kæmper med en lang række problemer – fx
hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser.
Regeringen ønsker at skabe muligheder for et bedre og mere værdigt liv for de
allermest udsatte borgere og har derfor på finanslovforslaget for 2025 afsat
midler til en værdighedsreform.
Arbejdet med en værdighedsreform er i gang, og jeg ser frem til, at regeringen
kan præsentere et udspil. Som led i værdighedsreformen vil regeringen bl.a. se
på tiltag, der kan skabe bedre vilkår for de mennesker, der kæmper med et
massivt misbrug.
I tilrettelæggelsen af udspillet vil regeringen naturligvis trække på eksisterende
viden, herunder specifik viden om forholdene for borgere i hjemløshed, psykisk
sårbare og borgere med massive misbrugsproblemer.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1