Transportudvalget 2024-25
S 911
Offentligt
3003261_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
9. april 2025
2025-1784
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har den 1. april 2025
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 909:
Mener ministeren ikke, at det er dybt problematisk, at helt almin-
delige bilister i Aarhus flås i parkeringsbøder, alene fordi borgme-
steren nægter at gøre noget ved de alt for smalle parkeringsplad-
ser?
Svar:
Den helt overordnede regel for afmærkningen er, at parkeringsbås
og parkeringsbane skal have dimensioner, så relevante køretøjer
kan holde inden for eller på afmærkningen.
Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte hvide kantlinjer.
Mod kørebanen kan dog anvendes bred kantlinje. Ved parkering i
afmærkede parkeringsbåse skal køretøjet parkeres inden for båsen.
Når der anvendes bred kantlinje mod kørebanen ved parkerings-
båse i vejens længderetning, er det tilladt at holde med køretøjets
hjul på kantlinjen. Køretøjets hjul må ved parkering ikke over-
skride den brede kantlinje.
De forholdsvis simple regler for dimensioner på parkeringsbåse og
parkeringsbaner skaber mulighed for at afmærke parkeringsplad-
ser til alle typer af relevante køretøjer. Dette er netop for at give
kommunerne mulighed for at tage stilling til, hvilke dimensioner
der er mest hensigtsmæssige på det kommunale vejnet i den en-
kelte kommune. Der kan være stor forskel på behovet forskellige
steder i landet.
Det følger af Vejdirektoratets Håndbog om afmærkning på køreba-
nen, standsning og parkering fra januar 2020, at almindelige per-
sonbiler i dag er op mod 2,0 meter brede, hvilket stiller krav til
bredden af parkeringsbaner og parkeringsbåse. Bredden på parke-
ringsbaner og parkeringsbåse for længdeparkering bør derfor være
minimum 2,10 meter eksklusive kantlinjerne.
S 911 - 2024-25 - Endeligt svar på S 911: Hvilke initiativer vil ministeren tage for at få byrådet, borgmesteren og rådmanden i Aarhus Kommune til at tage sig sammen og få rettet op på de absurde parkeringsforhold, der belaster borgerne i kommunen urimeligt?
3003261_0002.png
Side 2/2
Men man kan også se, at der løbende sker en udvikling i Vejdirek-
toratets anbefalinger for bredden på parkeringsbåse. Det følger af
Vejdirektoratets Håndbog om anlæg for parkering og standsning i
byer fra oktober 2023, at det anbefales, at parkeringsbåses bredde
for længdeparkering er 2,2 meter i bredden eksklusive bredden på
den ubrudte 0,1 meter kantlinje. For skråparkering 30° anbefales
det at bredden er 2,4 meter eksklusive bredden på den ubrudte 0,1
meter kantlinje og for skråparkering 60° anbefales bredden at være
2,5 meter eksklusive bredden på den ubrudte 0,1 meter kantlinje.
For Vinkelretparkering 90° anbefales bredden at være 2,5 meter
eksklusive bredden på den ubrudte 0,1 meter kantlinje.
Jeg tager gerne en drøftelse om emnet, eksempelvis i regi af vejfor-
ligskredsen bag Infrastrukturplan 2035.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen