Folketingets Lovsekretariat
Dato
4. april 2025
Bilag
Sag
25/14723
Enhed
NORATL
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 893 stillet den 27. marts 2025 af Sascha
Faxe (ALT) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvilke tiltag, som f.eks. at indkalde den amerikanske ambassadør til samtale,
mener ministeren er nødvendige, passende og realistiske som dansk reaktion på
søndagens nødråb fra formanden for Inuit Ataqatigiit i forbindelse med besøg af
USA's sikkerhedsrådgiver?
Svar
Det amerikanske besøg til Pituffik Space Base af vicepræsident J.D. Vance og hustru
Usha Vance, national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz samt energiminister Chris
Wright og de vedvarende udtalelser fra den amerikanske administration viser, at
USA’s interesse i Grønland fortsat udgør en alvorlig og vanskelig situation for
Kongeriget Danmark.
Både vi og vores nære allierede siger klart fra over for det pres, der lægges på
grønlandske politikere, den grønlandske befolkning og regeringerne i Danmark og
Grønland. Jeg har senest klart gjort rede for mine synspunkter over for den
amerikanske udenrigsminister ifbm. NATO-udenrigsministermødet den 3.-4. april.
Dertil har jeg været glad for støtten og solidaritetserklæringerne fra vores nære
allierede, og EU’s lederskab, herunder kommissionsformand Ursula von der Leyens
meget klare udtalelser under hendes besøg i Danmark den 18. marts. På et
passende tidspunkt ser jeg frem til - sammen med min grønlandske kollega - at
drøfte situationen med repræsentanter for den amerikanske regering.
Regeringen og Naalakkersuisut er tæt koordineret i vores håndtering af situationen.
Jeg ser frem til at videreføre den gode dialog med det nye Naalakkersuisut.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2