Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har onsdag den 25. marts 2025
stillet spørgsmål nr. S 878, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 878:
”Hvad
mener ministeren om at give skoleelever eid-fri, som formanden
for Danske Skoleelever og formanden for Skolelederforeningen angiveligt
er klar til at drøfte, og mener ministeren, at det er vigtigst at indføre eid-
fri eller genindføre store bededag?”
Svar:
Det fremgår af folkeskoleloven, at skoleåret altid begynder den 1. august,
og at skolernes sommerferie altid begynder den sidste lørdag i juni. Det
følger endvidere af loven, at folkeskoler skal undervise et bestemt antal
timer hvert år. Men det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme,
hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af et skoleår, og hvornår
ferier og fridage i øvrigt skal placeres i løbet af skoleåret. Det er således
op til lokal beslutning, om man ønsker at holde skolen lukket fx i forbin-
delse med religiøse højtider ud over folkekirkens helligdage.
Forældre har mulighed for at bede om fri af særlige hensyn, hvorefter
skolelederen i ganske særlige tilfælde kan tillade fravær i form af ekstra-
ordinær frihed. Tilladelse til ekstraordinær frihed sker ud fra en konkret
vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt
med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil indebære for eleven
og for klassen.
Jeg mener ikke, at det er en god idé at give alle elever fri på grund af reli-
giøse helligdage, da elevernes behov er forskellige, ligesom jeg heller ikke
mener, at der skal indføres flere lovbestemte fridage. Der kan dog være
gode grunde til at give fri til enkelte elever.
Skolen skal være fællesskabets skole, og det kræver, at alle bakker op, og
at eleverne er til stede. Jeg har tiltro til, at der lokalt findes hensigtsmæs-
sige løsninger, der både tilgodeser hensynet til gennemførelse af skole-
dagen samt hensynet til de enkelte elevers liv.
Børne- og Undervisningsministeriet
31. marts 2025
Sagsnr.: 25/09179