Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
S 875
Offentligt
2996160_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27-03-2025
J nr.
2025 - 1475
Akt-id
613127
Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har d. 20. marts 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål S 875, som jeg hermed skal besvare.
§ 20-spørgsmål nr. S 875.:
"Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre forbrugerne i fremtiden i forhold,
som vi har set i forbindelse med historierne om Vindstød, hvor kunder har svært
ved at opsige aftaler, trues med inkasso og finder uforklarlige udgiftsposter på de-
res regning?"
Svar
I de seneste år har detailmarkedet for el været præget af udfordringer, hvor forbru-
gere er blevet udsat for snyd fra visse elhandelsvirksomheder. Dette har ført til poli-
tianmeldelser fra både Forbrugerombudsmanden og Forsyningstilsynet. Som reak-
tion herpå fremsætter regeringen snarligt en omfattende pakke med tiltag, der skal
styrke forbrugerbeskyttelsen på detailmarkedet for el.
Denne pakke har til formål at skabe et mere gennemsigtigt og retfærdigt marked
ved at styrke forbrugernes retsstilling, fremme regelefterlevelse blandt elhandels-
virksomheder og beskytte forbrugere mod svindel og uretmæssig behandling. Tilta-
gene omfatter en række initiativer, der skal sikre overholdelse af gældende regler
blandt elhandelsvirksomheder, give forbrugere bedre adgang til præcise oplysnin-
ger om elforbrug og -priser, samt styrke håndhævelsen af forbrugerbeskyttende
regler.
En central del af pakken er indførelsen af effektive sanktioner. Disse skal motivere
virksomhederne til at overholde reglerne på området.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1