S 861 - 2024-25 - Endeligt svar på S 861: Uanset hvad man ellers måtte mene om arrangementet »Ramadanmiddag i Tingbjerg Kirke«, hvor menigheden inviterer til dialog om fastens betydning i islam og kristendommen, er ministeren så ikke enig i, at det må være et internt anliggende mellem menighedens medlemmer, menighedsrådet og provsten i det enkelte provsti og ikke en sag på nationalt politisk niveau?

Kirkeudvalget 2024-25
S 861
Offentligt

[email protected]

Kirkeminister Morten Dahlins svar på MF Carl Andersen spørgsmål af 19. marts

2025 (Spørgsmål S 861).

Spørgsmål S 861:

”Uanset

hvad man ellers måtte mene om arrangementet »Ramadanmiddag i

Tingbjerg Kirke«, hvor menigheden inviterer til dialog om fastens betydning i

islam og kristendommen, er ministeren så ikke enig i, at det må være et internt

anliggende mellem menighedens medlemmer, menighedsrådet og provsten i

det enkelte provsti og ikke en sag på nationalt politisk niveau?”

Svar:

Jeg vil ikke som minister diktere, hvad en enkelt kirke eller et menighedsråd

må og skal i forhold til at afholde ramadanmiddag, så længe det er inden for lo-

vens rammer.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi har religionsfrihed i Danmark - men ikke re-

ligionslighed.

Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager

en særstatus som folkekirke. Kristendommens betydning er synlig overalt.

Bare se på vores flag med det hvide kors eller på Jellingstenen med Danmarks

dåbsattest. Derfor holder vi gudstjeneste ved Folketingets åbning og ikke fre-

dagsbøn. Derfor er det kirkerne, man ser i vores landskab og ikke templer. Der-

for er det kirkeklokkerne, der ringer over by og land, og ikke bønnekaldene,

der dominerer.

Det er jeg glad for. For det er noget af det, der gør Danmark til Danmark.

Vedrørende brug af kirkerummet til ikke kirkelige formål kan jeg henvise til

§ 5, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvor det

fremgår, at menighedsrådet med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rå-

dighed til brug for ikkekirkelige formål. Det er herved en betingelse for biskop-

pens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karak-

ter.

Bestemmelsen er indsat i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

ved en lovændring i Folketingsåret 2013-14. Det fremgår således af bemærk-

ningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 84, som

fremsat, side 11, at:

”Den

foreslåede ændring indebærer, at der åbnes for, at kirkerummet kan

anvendes til andre formål end de rent kirkelige samtidig med, at kirken sta-

dig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det forudsættes, at

brugen af kirken til ikke kirkelige formål ikke bliver af et sådant omfang, at

Kirkeministeren

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 480890

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til ministeriet

Dato: 26. marts 2025

S 861 - 2024-25 - Endeligt svar på S 861: Uanset hvad man ellers måtte mene om arrangementet »Ramadanmiddag i Tingbjerg Kirke«, hvor menigheden inviterer til dialog om fastens betydning i islam og kristendommen, er ministeren så ikke enig i, at det må være et internt anliggende mellem menighedens medlemmer, menighedsrådet og provsten i det enkelte provsti og ikke en sag på nationalt politisk niveau?

hovedformålet

–

at danne rammen om menighedens gudstjenester, de kirke-

lige handlinger og andre kirkelige aktiviteter

–

med kirkebygningen forsvin-

der.

Det vil være en betingelse for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse

af kirken sker med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom

en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlæg-

ges af menighedsrådet, må have første prioritet.

Bestemmelsen giver således mulighed for, at kirken kan bruges til mødeak-

tiviteter, koncerter, teater og lignende. Eksemplerne er ikke udtømmende,

da det det vil bero på en konkret vurdering af, hvad der faktisk kan lade sig

gøre, herunder kirkens alder, kirkerummets beskaffenhed og karakteren af

inventaret. Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål henhører

under biskoppen.”

Jeg er derfor enig med spørgeren i, at det er et lokalt anliggende mellem menig-

hedsråd og biskop at tage stilling til brug af kirkerummet til ikke kirkelige for-

mål inden for lovens rammer.

Når det er sagt, vil jeg dog afslutningsvist understrege, at jeg personligt ikke

forstår behovet for at have muslimske bønnekald i vores kirkebygninger, som

jeg kan forstå har været tilfældet i forbindelse med den konkrete ramadanmid-

dag. Hvis der er ét sted, vi skal holde fast i den kristne identitet, så er det i fol-

kekirken.

Morten Dahlin

/ Katrine G. Søndergaard

Akt nr.: 480890

Side 2