Kirkeudvalget 2024-25
S 860
Offentligt
2995421_0001.png
[email protected]
[email protected]
Kirkeminister Morten Dahlins svar på MF Morten Messerschmidt spørgsmål af
19. marts 2025 (Spørgsmål S 860).
Spørgsmål S 860:
”Mener
ministeren, at det er den danske folkekirkes opgave at afholde rama-
danmiddage, som det er tilfældet i Tingbjerg Kirke?”
Svar:
Jeg vil ikke som minister diktere, hvad en enkelt kirke eller et menighedsråd
må og skal i forhold til at afholde ramadanmiddag, så længe det er inden for lo-
vens rammer.
Jeg vil dog gerne understrege, at vi har religionsfrihed i Danmark - men ikke re-
ligionslighed.
Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager
en særstatus som folkekirke. Kristendommens betydning er synlig overalt.
Bare se på vores flag med det hvide kors eller på Jellingstenen med Danmarks
dåbsattest. Derfor holder vi gudstjeneste ved Folketingets åbning og ikke fre-
dagsbøn. Derfor er det kirkerne, man ser i vores landskab og ikke templer. Der-
for er det kirkeklokkerne, der ringer over by og land, og ikke bønnekaldene,
der dominerer.
Det er jeg glad for. For det er noget af det, der gør Danmark til Danmark.
Vedrørende brug af kirkerummet til ikke-kirkelige formål kan jeg henvise til
§ 5, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvor det
fremgår, at menighedsrådet med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rå-
dighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er herved en betingelse for biskop-
pens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karak-
ter.
Bestemmelsen er indsat i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
ved en lovændring i Folketingsåret 2013-14. Det fremgår således af bemærk-
ningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 84, som
fremsat, side 11, at:
”Den
foreslåede ændring indebærer, at der åbnes for, at kirkerummet kan
anvendes til andre formål end de rent kirkelige samtidig med, at kirken sta-
dig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det forudsættes, at
brugen af kirken til ikke kirkelige formål ikke bliver af et sådant omfang, at
hovedformålet
at danne rammen om menighedens gudstjenester, de kirke-
lige handlinger og andre kirkelige aktiviteter
med kirkebygningen forsvin-
der.
Kirkeministeren
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 480781
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 26. marts 2025
S 860 - 2024-25 - Endeligt svar på S 860: Mener ministeren, at det er den danske folkekirkes opgave at afholde ramadanmiddage, som det er tilfældet i Tingbjerg Kirke?
2995421_0002.png
Det vil være en betingelse for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse
af kirken sker med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom
en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlæg-
ges af menighedsrådet, må have første prioritet.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at kirken kan bruges til mødeak-
tiviteter, koncerter, teater og lignende. Eksemplerne er ikke udtømmende,
da det det vil bero på en konkret vurdering af, hvad der faktisk kan lade sig
gøre, herunder kirkens alder, kirkerummets beskaffenhed og karakteren af
inventaret. Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål henhører
under biskoppen.”
Når det er sagt, vil jeg dog afslutningsvist understrege, at jeg personligt ikke
forstår behovet for at have muslimske bønnekald i vores kirkebygninger, som
jeg kan forstå har været tilfældet i forbindelse med den konkrete ramadanmid-
dagen. Hvis der er ét sted, vi skal holde fast i den kristne identitet, så er det i
folkekirken.
Akt nr.: 480781
Side 2
Morten Dahlin
/ Katrine G. Søndergaard