Kirkeudvalget 2024-25
S 855
Offentligt
2995346_0001.png
Folketingets Lovsekretariat ([email protected])
[email protected]
Kirkeminister Morten Dahlins svar på MF Søren Espersen spørgsmål af
18.marts 2025 (Spørgsmål S 855).
Spørgsmål S 855:
”Hvad
er ministerens holdning til, at beskæftigelses- og integrationsborgmester
Jens-Kristian Lütken (V) i Københavns Kommune bruger godt 70.000 kr. på en
religiøs ramadanmiddag på rådhuset, og mener ministeren, at det er en kom-
munal opgave at bruge skatteydernes penge på religiøse fester.”
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at det pågældende arrangement er i uoverensstem-
melse med den danske lovgivning, hvorfor det ultimativt må være en kommu-
nal afgørelse, om et sådan arrangement skal afholdes.
Jeg vil dog gerne understrege, at vi har religionsfrihed i Danmark
men ikke
religionslighed.
Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager
en særstatus som folkekirke. Kristendommens betydning er synlig overalt.
Bare se på vores flag med det hvide kors eller på Jellingestenen med Danmarks
dåbsattest. Derfor holder vi gudstjeneste ved Folketingets åbning og ikke fre-
dagsbøn. Derfor er det kirkerne, man ser i vores landskab, og ikke templer.
Derfor er det kirkeklokkerne, der ringer over by og land, og ikke bønnekaldene,
der dominerer.
Det er jeg glad for. For det er noget af det, der gør Danmark til Danmark.
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm
Kirkeministeren
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 480460
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 26. marts 2025