Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1798
Doknr.
3835156
Dato
27-03-2025
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 18.marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 852 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 852:
”Hvad mener ministeren, der i mellemtiden skal ske med de børn, der stadig
anbringes på ikkegodkendte tilbud, som ikke er egnede til at passe på udsatte
børn, mens ministeren arbejder på at lave undersøgelser af reglerne på
området?”
Svar:
Jeg vil først og fremmest understrege, at flere af de sager om anbringelser på
ikke-godkendte tilbud, der har været fremme i pressen den seneste tid,
bekymrer mig dybt. Vores samfund skal kunne leve op til det store ansvar, der
ligger i at sikre omsorg, tryghed, trivsel og udvikling for anbragte børn og unge.
De bekymrende historier understreger for mig at se vigtigheden i, at vi finder en
løsning, der sikrer trygge og stabile rammer for anbragte børn og unge, som
samtidig er bæredygtig og gennemsigtig for kommuner såvel som tilsyn at
navigere i.
Det kræver, at vi først bliver klogere på, hvordan de ikke-godkendte tilbud
anvendes i praksis, og hvilke eventuelle lovændringer, der kan være relevante
at kigge ind i. Mit ministerium har som følge af
rammeaftale om en langsigtet
og bæredygtig udvikling af handicapområdet
igangsat et arbejde, der skal se
på, hvordan vi kan dæmme op for snyd og svigt på sociale tilbud og herunder,
om der er brug for at ændre reglerne om brug af ikke-godkendte tilbud og bedt
kommunerne melde ind med oplysninger om brugen af disse tilbud.
Jeg vil samtidig understrege, at de anbringende kommuner har en klar pligt til
at føre et løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet – og
det gælder så meget desto mere, når barnet eller den unge er anbragt
midlertidigt på ikke-godkendte tilbud. Samtidig har kommunen pligt til indenfor
højst 3 + 3 uger at finde et egnet, godkendt tilbud til barnet eller den unge eller
hurtigere, såfremt det løbende tilsyn med barnet eller den unge tilsiger det.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at enhver har pligt til at underrette
kommunen, hvis man får kendskab til børn eller unge, der lever under
bekymrende forhold. Og fagpersoner, offentligt ansatte, og personer der yder
offentligt hverv har endvidere skærpet underretningspligt. Desuden er der
mulighed for at underrette Ankestyrelsen, hvis man har grund til antage, at en
kommune undlader at træffe de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke
iværksætter den nødvendige støtte i overensstemmelse med barnets bedste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1