Retsudvalget 2024-25
S 846
Offentligt
2994535_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. marts 2025
Koncernudviklingskontoret
Lukas Olivier le Gal
2025-03585
3665413
Besvarelse af spørgsmål nr. S 846 fra medlem af Folketinget Nick Zim-
mermann (DF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 846, som medlem af Folketin-
get Nick Zimmermann (DF) har stillet til justitsministeren den 17. marts
2025.
Peter Hummelgaard
/
Emil Jexner Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
S 846 - 2024-25 - Endeligt svar på S 846: Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at ofre for en forbrydelse skal vente årevis på erstatning, bl.a. fordi Erstatningsnævnet har en urimelig lang sagsbehandlingstid, og hvad agter ministeren at gøre ved det?
Spørgsmål nr. S 846 fra medlem af Folketinget Nick Zimmermann
(DF):
”Finder
ministeren det hensigtsmæssigt, at ofre for en forbry-
delse skal vente årevis på erstatning, bl.a. fordi Erstatningsnæv-
net har en urimelig lang sagsbehandlingstid, og hvad agter mi-
nisteren at gøre ved det?
Begrundelse:
”Der
henvises til artiklen »Hun overlevede eksmandens skud
men mareridtet er langt fra forbi« af 11. marts 2025 på tv2ost-
jylland.dk.”
Svar
:
Det er vigtigt for mig at understrege, at de nuværende sagsbehandlingstider
i Erstatningsnævnet er uholdbare, og at borgere, der har været udsat for en
forbrydelse, ikke skal vente flere år på at få behandlet deres erstatningssa-
ger.
Det gør stort indtryk på mig at læse historier om borgere, som har måttet
vente alt for lang tid på at få deres sag behandlet ved Erstatningsnævnet, og
jeg ser med stor alvor på de lange sagsbehandlingstider. Derfor er Justitsmi-
nisteriets departement sammen med Civilstyrelsen i gang med at se på, hvor-
dan vi kan finde en strukturel og holdbar løsning på problemet, så vi kan
bringe sagsbehandlingstiderne ned på et rimeligt niveau.
At offererstatningsområdet historisk har været præget af sagsophobning og
for lange sagsbehandlingstider skyldes ikke mindst kompleksiteten i den nu-
værende ordning, hvor Erstatningsnævnet træffer afgørelse på baggrund af
dansk rets almindelige erstatningsregler. Dette indebærer bl.a., at Erstat-
ningsnævnet som udgangspunkt i hver enkelt sag skal vurdere, om erstat-
ningsbetingelserne er opfyldt, hvilket efter omstændighederne kan være for-
bundet med vanskelige lægefaglige og juridiske vurderinger.
Det vil i min optik være nødvendigt at kigge på en ret grundlæggende mo-
dernisering og forenkling af ordningen på offererstatningsområdet, hvis der
skal findes en holdbar løsning.
Side 2/2