Socialudvalget 2024-25
S 812
Offentligt
2992709_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1634
Doknr.
2661085
Dato
20-03-2025
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har d. 11. marts 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 812 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 812:
”Idet kommunerne i dag som følge af hjemløsereformen får refusion for
housing first-støtteindsatser til mennesker, der har boet på herberger, hvilket
ikke gælder for gadesovere, sofasovere og andre hjemløse, der ikke har haft
ophold på et herberg, hvilket kan give kommunerne et dårligt økonomisk
incitament til at give sidstnævnte mennesker den støtte, som kan være
nødvendig for at få dem ud af hjemløshed, mener ministeren så ikke, at der bør
gøres mere for at give kommunerne incitament til at hjælpe disse mennesker,
eksempelvis ved også at indføre refusion for housing first-indsatser til
hjemløse, der ikke har haft ophold på et herberg først?”
Svar:
Regeringen er optaget af at komme hjemløshed i alle udformninger til livs. Det
er et af velfærdssamfundets skyggesider, at vi stadig har problemer med
hjemløshed i Danmark. Derfor lavede vi med et bredt flertal af Folketingets
partier netop hjemløsereformen.
Et af formålene med reformen har været at skabe et økonomisk incitament til at
få flere af de borgere, der i dag opholder sig i alt for lang tid på herbergerne,
over i egen bolig med den rette sociale støtte. Med reformen blev midlerne på
herbergsområdet omlagt, så nogle af midlerne i stedet går til refusion på den
efterfølgende støtte i egen bolig.
Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at kommunerne kan give en Housing
First-baseret indsats til
alle
personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed,
uanset om personen kommer fra et herberg eller fra gaden.
Kommunerne skal i alle tilfælde, hvor en borger i hjemløshed har behov for
støtte og hjælp, foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte
borgers behov.
Her forventer jeg, at kommunerne kan se potentialet i at tilbyde en Housing
First-indsats til alle borgere i hjemløshed – også selvom de ikke opholder sig
på herberger. For vi ved, at indsatsen kan medvirke til, at disse personer
kommer i egen bolig, fremfor at de fortsætter en tilværelse i hjemløshed, hvor
1
S 812 - 2024-25 - Endeligt svar på S 812: Idet kommunerne i dag som følge af hjemløsereformen får refusion for housing first-støtteindsatser til mennesker, der har boet på herberger, hvilket ikke gælder for gadesovere, sofasovere og andre hjemløse, der ikke har haft ophold på et herberg, hvilket kan give kommunerne et dårligt økonomisk incitament til at give sidstnævnte mennesker den støtte, som kan være nødvendig for at få dem ud af hjemløshed, mener ministeren så ikke, at der bør gøres mere for at give kommunerne incitament til at hjælpe disse mennesker, eksempelvis ved også at indføre refusion for housing first-indsatser til hjemløse, der ikke har haft ophold på et herberg først?
2992709_0002.png
der fx er en risiko for, at de på et senere tidspunkt kan ende med at tage
ophold på et herberg.
Jeg er klar over, at hjemløsereformen ikke løser samtlige problemer på
området. Der er behov for løbende at følge med i både implementeringen af
reformen og andre problemstillinger på området. Netop derfor har vi nedsat Det
Nationale Partnerskab mod Hjemløshed med de centrale aktører, der følger
omlægningen og rapporterer tilbage til os politikere. Selvom vi endnu har til
gode at modtage dette års afrapportering, så ved jeg, at netop hjælp og støtte
til de borgere, som ikke kommer på herberger, er en problemstilling,
Partnerskabet er optaget af. Jeg vil derfor se frem til at modtage
Parternskabets kommende afrapportering med konkrete anbefalinger til os
politikere.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2