Spm. nr. S 805

7) Til børne- og undervisningsministeren af:

Lars Boje Mathiesen (BP):

Ministeren udtaler i Berlingske den 3. marts 2025, at indvandringen kommer med en pris, hvad er dette for en pris, hvem skal betale den, og hvorfor skal de det?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »På skoler i København med mange ikkevestlige elever oplever flere lærere vold, viser ny opgørelse« bragt på berlingske.dk, den 3. marts 2025.

Værsgo.

Tak, formand. Ministeren udtaler i Berlingske den 3. marts 2025, at indvandringen kommer med en pris, hvad er dette for en pris, hvem skal betale den, og hvorfor skal de det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som jeg synes er meget relevant, for der er jo ingen tvivl om, at indvandring også medfører integrationsudfordringer. Jeg hørte engang en fyr sige: Vi inviterede arbejdskraft, men vi fik mennesker. Det synes jeg er en meget præcis beskrivelse af, hvad der foregik i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne.

Det er jo nogle integrationsudfordringer, der også kommer til udtryk i skolevæsenet. Og man kan sige: Jo flere indvandrere der er i et område, jo større er integrationsudfordringen både for lokalsamfundet, men også for skolen. Og nogle steder har indvandringen været for voldsom og er gået for stærkt, og så kan lokalsamfundet, herunder skolen, ikke følge med. Og så hører man om eksempler på lærere, der bliver chikaneret, eller om uro eller manglende respekt for skolens fællesskab. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Jeg har sagt før, at der skal være plads til alle elever i folkeskolen, men ikke til al adfærd, og at det er de danske værdier, der skal være styrende for klasseværelset, og det står også i skolens formålsparagraf: åndsfrihed, ligeværd, demokrati.

Skolerne skal selvfølgelig have de rette værktøjer til at sikre tryghed og et godt læringsmiljø, og det er bl.a. det, som den artikel, der henvises til, handler om. Derfor har jeg også for nylig strammet ordensbekendtgørelsen. Der er trådt en ny i kraft her den 1. januar, som giver skolens ledelse nogle bedre muligheder for at gribe ind, når der er vold eller grænseoverskridende adfærd. Jeg har også for nylig meldt ud, at vi skal have ændret folkeskoleloven eller anden lovgivning, så lærere eller pædagoger kan gribe fysisk ind, hvis en elev er fuldstændig uden for rækkevidde af de sådan normale pædagogiske greb. Samtidig er der jo med den nye folkeskolelov, der træder i kraft her til sommer, også investeret ret kraftigt i flere pædagogiske ressourcer og også en undervisningsform, som gerne skulle være i stand til at rumme flere elever. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak. For nogle år siden kom der er en analyse fra Kraka og Deloitte omkring indvandringens pris for den kommende livsindtægt for unge danskere. Niels Egelund, som jeg er ret sikker på at ministeren er bekendt med, kaldte det her for den mest grundige og omfattende analyse på det her felt. Også VIA University College-chefen Andreas Rasch-Christensen kaldte det grundig og vigtig ny viden. Den her analyse fastslår, at hvis andelen af ikkevestlige i en klasse overstiger 15 pct., har det en negativ konsekvens for den livsindkomst, som eleverne kan have, altså som danske elever kan have: Den bliver reduceret med hele 20 pct. Så prisen for den her indvandring er der jo danske børn der betaler, hvis der kommer for mange i klasserne, hvilket den nuværende indvandring betyder. Er ministeren enig i, at det er vores børn, som betaler prisen for den indvandring, vi har haft?

Ministeren.

Det synes jeg ikke man kan sige ensidigt. Men det, man kan sige, er, at når vi diskuterer indvandring, synes jeg nogle gange der er for ensidig en diskussion af, hvad konsekvenserne af indvandring er. Lige nu er der jo rekordmange udlændinge beskæftiget på det danske arbejdsmarked, og vi diskuterer det meget som en indtægt for det danske samfund. Punkt 1: Det afhænger jo lidt af, hvad det er for en type af indvandring, hvorfra de kommer og med hvilke kvalifikationer. Og punkt 2: Vi skal huske på, at indvandrere jo også er mennesker, som jeg indledte med at sige før, så de har også familie. De har børn, der trækker på sundhedsplejen, og en ægtefælle, der trækker på sundhedsvæsenet. Nu bor jeg selv på Københavns Vestegn, hvor der er en meget kraftig indvandring for tiden fra bl.a. Nepal og Bangladesh, som trækker enorme ressourcer på skolevæsenet og dagtilbud, og det synes jeg forsvinder fra debatten om international arbejdskraft.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Analysen er jo klar. Hvis der er over 15 pct. ikkevestlige elever i en klasse, har det betydning for den livsindkomst, som resten af eleverne i klassen kommer til at have. Det kan undre mig, for ministeren understreger jo også i artiklen, at Socialdemokratiet har en politik, som siger, at der maks. må være 30 pct. ikkevestlige i en klasse, og ministeren understreger, at det er politikken. Det kan undre mig, når nu analyserne og tallene siger, at hvis vi kommer over 15 pct., så ved vi, at det skader. Så hvorfor fører regeringen og Socialdemokratiet en politik, som man ved, og som tallene siger kommer til at skade børnene derude?

Ministeren.

Den udlændingepolitik, der er ført nu i 6 år med socialdemokratiske udlændingeministre, er jo den politik, der har sikret rekordlave asyltal og rekordlave antal af udlændinge i udsendelsesposition, fordi hjemsendelsespolitikken fungerer.

Ved siden af den asylpolitiske diskussion er der så en indvandringspolitik diskussion. Der har vi ret høje indrejsetal for folk, der kommer til Danmark for at arbejde. Mange steder er det en kæmpe gevinst for det danske samfund og intet problem for de lokale børn, at der kommer en ny ansat på LEGO, der har en familie med, og at det selvfølgelig også har konsekvenser for folkeskolen. Men der er også en type af arbejdskraftindvandring, som trækker ressourcer ud af det danske samfund, og sådan en kvalificeret diskussion kunne jeg godt savne.

Hr. Lars Boje Mathiesen med et afsluttende spørgsmål.

Men det er bare rent vrøvl og sniksnak og udenomssnak. Vi har en rapport, der siger, at hvis der er mere end 15 pct. indvandrere fra ikkevestlige lande i en klasse, så skader det danske elevers livsindkomst. Socialdemokratiet har en politik, som siger, at der godt må være op til 30 pct. indvandrere i en klasse, som man ved kommer til at skade livsindkomsten. Og så står man og siger: Jah, det må danskerne bare leve med; vores børn derude må bare leve med, at det er den pris, der er på indvandring.

Men problemet er, at det jo har en social slagside. For de rige og eliten kan jo sagtens flytte deres børn over i en privatskole, ministre kan sagtens flytte deres børn over i en privatskole, men den almene dansker må altså leve med en politik ført af den her regering, som skader deres børns livsindkomst. Er det virkelig regeringens holdning?

Ministeren.

Jeg har tre børn. De går ikke på privatskole, de går i folkeskole i en kommune, hvor der er det, som spørgeren siger er sniksnak. I Albertslund Kommune ville det slet ikke give mening at tale om et loft på 15 pct. Det er jo halvdelen af børnene i den kommune, hvor jeg bor, der har en ikkevestlig baggrund. Det er den realitet, vi må forholde os til.

Derfor siger jeg også, at den vigtigste integrationspolitik, vi kan føre, er en stram tilstrømningspolitik. Vi skal sikre, at asyltallene er lave, at hjemsendelsespolitikken er fungerende, og så skal vi have en bedre diskussion af konsekvenserne af udenlandsk arbejdskraft. For der kan jeg se, at det er Høje-Taastrup Kommune, det er Ishøj, det er Brøndby, det er Albertslund, det er Rødovre, der nu må lave modtageklasser for arbejdskraft, som i den store finanspolitiske diskussion kun tæller på plussiden, fordi det giver arbejdskraft til Danmark, men som på velfærdssiden i den grad giver udfordringer, særlig i de dele af landet, hvor vi i forvejen har for mange indvandrere. Tro mig: Det er ikke sniksnak, det er realiteter.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til børne- og undervisningsministeren. Jeg byder velkommen til fru Helene Brydensholt fra Alternativet, som stiller spørgsmålet.