Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
S 79
Offentligt
2922662_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 10. oktober 2024
stillet følgende spørgsmål nr. S 78, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 78:
”Vil
ministeren tilkendegive sin holdning til, at en dansk officer, Adam
Murad, begræder tabet af Nasrallah på Facebook ved med et hjerte at
like et opslag bragt umiddelbart oven på Nasrallahs død, hvori der ifølge
oversættelsen står »Sjælens kære, Abba Hadi, vor hjerter er itu«?
(Spm. nr. S 78).
Begrundelse
Der henvises til Facebookopslag den 28. september 2024 kl. 14.04 på
Saer El Jaichi’ side.”
Svar:
Jeg vil på det kraftigste understrege, at jeg er lodret imod alle former
for støttende tilkendegivelser til Hizbollah. Jeg tager skarpt afstand fra
den holdning, som vedkommende udtrykker ved at støtte pågældende
opslag, som ligger langt fra de danske og demokratiske værdier, vi alle
bør værne om. Når det er sagt, så har offentligt ansatte en udstrakt
ytringsfrihed. Det betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges,
degraderes eller på anden måde direkte eller indirekte mødes med ne-
gative konsekvenser på jobbet, f.eks. stillingsændringer, på grund af de-
res ytringer.
Om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed kan jeg henvise til
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra ok-
tober 2016.
Afslutningsvist vil jeg igen gerne slå fast, at jeg som forsvarsminister
generelt forventer, at ansatte i Forsvaret viser sig som værdige repræ-
sentanter for det offentlige, i tjenesten som uden for tjenesten. Det in-
kluderer bl.a., at man generelt udviser respektfuld og demokratisk ad-
færd, inkl. på de sociale medier.
Jeg henviser endvidere til min besvarelse af FOU spørgsmål nr. 26 (Alm.
del) af den 19. december 2023.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
18. oktober 2024
Kontor for Strategisk HR
og Veteraner
Sagsnr.: 2024/009586
Dok.nr.: 906625
Bilag:
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1