Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
S 775
Offentligt
2988773_0001.png
Folketingets Lovsekretariat ([email protected])
[email protected]
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlins svar på MF Karina Adsbøls
spørgsmål af 4. marts 2025 (Spørgsmål S 775).
Spørgsmål S 775:
”Hvad
mener ministeren om, at borgerne i Nagbøl ved Lunderskov allerede nu
står til at blive ramt på pengepungen ved udsigten til opførelse af et stort sol-
celleprojekt nær landsbyen, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at borgere
uden for de store byer ikke får en økonomisk lussing i form af en værdiforrin-
gelse af lokalområdets ejendomme, når der sættes solceller op nær borgernes
boliger?”
Svar:
Som minister for byer og landdistrikter ønsker jeg et Danmark i geografisk ba-
lance, hvor det er attraktivt at leve, bo og arbejde i hele landet. Derfor er jeg
også optaget af, at udbygningen med vedvarende energi på land sker med om-
tanke og respekt for de borgere, der bliver naboer til projekterne.
Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, som spørgsmålet refererer til. I stedet
kan jeg oplyse, at der på klima-, energi-, og forsyningsministerens område eksi-
sterer fire ordninger, der har til hensigt at kompensere naboer til VE-anlæg og
fremme opbakning til udbygningen med vindmøller og solceller. De fire ordnin-
ger er værditabsordningen, salgsoptions-ordningen, VE-bonusordningen og
grøn pulje og er alle relevante for nære naboer til solcelleanlæg.
I den forbindelse er det særligt relevant at nævne værditabsordningen, der gi-
ver naboer til kommende VE-anlæg mulighed for at få erstatning for værditab
på deres beboelsesejendom. Værditabsordningen blev indført i 2009 og medfø-
rer, at VE-opstilleren er forpligtet til at yde en værditabserstatning til ejere af
beboelsesejendomme, hvis beboelsesejendommen lider et værditab på mindst
1 pct. som direkte følge af opstillingen af det pågældende VE-anlæg.
Spørgsmålet henviser til en avisartikel, hvori der refereres til udfordringer med
at belåne ejendomme i nærheden af VE-anlæg. Den beskrevne problematik
vedrører erhvervsministerens område, og jeg har derfor adspurgt Erhvervsmi-
nisteriet, der oplyser:
”Realkreditinstitutter
yder realkreditlån mod pant i fast ejendom og skal
værdiansætte ejendommen til markedsværdi. Ved fastsættelsen af markeds-
værdi skal der tages højde for risici ved en ejendom, som vil have betydning
for værdiansættelsen. Realkreditinstitutterne fastsætter selv deres kredit-
politik, og derfor er det i overensstemmelse med lovgivningen, hvis nogle
Ministeren for byer og land-
distrikter
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 476659
Dato: 12. marts 2025
S 775 - 2024-25 - Endeligt svar på S 775: Hvad mener ministeren om, at borgerne i Nagbøl ved Lunderskov allerede nu står til at blive ramt på pengepungen ved udsigten til opførelse af et stort solcelleprojekt nær landsbyen, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at borgere uden for de store byer ikke får en økonomisk lussing i form af en værdiforringelse af lokalområdets ejendomme, når der sættes solceller op nær borgernes boliger?
2988773_0002.png
institutter helt eller delvist afviser at realkreditbelåne en bolig. Årsagen til,
at realkreditinstitutter i nogle tilfælde ikke vil belåne boliger i nærheden af
VE-anlæg kan være, at institutterne vurderer, at lån til disse boliger er for-
bundet med en forøget tabsrisiko, som instituttet ikke ønsker at påtage sig,
og hvor det ikke er muligt på anden vis at håndtere denne risiko ved fx la-
vere belåning, krav om fast rente, afdrag mv.”
Afslutningsvist vil jeg understrege, at jeg har stor sympati for borgere, der ople-
ver gener ved udbygningen med vedvarende energi på land. Fra regeringens
side bestræber vi os på, at rammerne for opstilling af solceller og vindmøller på
land er ordentlige og rimelige
både for kommuner, opstillere og borgere.
Akt nr.: 476659
Side 2
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave