S 763 - 2024-25 - Endeligt svar på S 763: Er det ministeren holdning, at det er tilfredsstillende, at en familie fortsat ikke har fået hjælp til deres sensitive dreng, efter at statsministeren har beroliget familien med, at kommunen nok skulle finde en løsning?

Socialudvalget 2024-25
S 763
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 7986

Doknr.

931992

Dato

26-11-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

93 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).

Spørgsmål nr. 93:

”Vil ministeren kommentere henvendelse af 29. oktober 2024 fra Rikke Zebis

Andersen, Fredericia Kommune, jf. SOU alm. del - bilag 48?”

Svar:

Først og fremmest vil jeg understrege, at det er kommunens ansvar at sikre, at

borgerne får den hjælp, som de har behov for og ret til efter loven. Borgere

med handicap og deres familier skal kunne have tillid til, at systemet træder til

og yder relevant hjælp og støtte, når der er brug for det. Det er derfor også dybt

bekymrende at høre om de udfordringer, som familier kan opleve i deres kamp

for at få den rette støtte til deres børn.

Når det kommer til reglerne om særlige dagtilbud, fremgår det af § 83 i barnets

lov, at kommunen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i

særlige dagtilbud til børn med betydelige og varige fysiske eller psykiske

funktionsnedsættelser. Kommunen skal på baggrund af en konkret vurdering

visitere barnet til det særlige dagtilbud, der bedst imødekommer barnets behov.

Derudover er der ikke hjemmel til at opkræve betaling for en plads i et særligt

dagtilbud. Dette følger af ophævelsen af bekendtgørelsen om tilskud til ophold i

særlige dagtilbud og særlige klubtilbud for børn og unge med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Barnets lov § 87 indeholder derudover reglerne om hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Her fremgår det, at kommunerne skal yde hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en

ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvis det er en

nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge

passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller

faderen, der passer barnet eller den unge.

Formålet med bestemmelsen er at støtte de børn og unge, der har særlige

behov som følge af deres funktionsnedsættelse eller lidelse. Hvis disse behov

gør det nødvendigt, at barnet eller den unge passes i hjemmet, er det

afgørende, at denne omsorg kan ydes af forældrene, når det er mest

S 763 - 2024-25 - Endeligt svar på S 763: Er det ministeren holdning, at det er tilfredsstillende, at en familie fortsat ikke har fået hjælp til deres sensitive dreng, efter at statsministeren har beroliget familien med, at kommunen nok skulle finde en løsning?

hensigtsmæssigt. Formålet med bestemmelsen er endvidere at medvirke til, at

hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller

langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

I vejledningen til barnets lov fremgår det, at hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste også kan gives i kortere perioder. Det er varigheden af

barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, der er afgørende

for retten til ydelsen – ikke nødvendigvis varigheden af den konkrete hjælp.

Derudover fremgår det af vejledningen og Ankestyrelsens principmeddelelse

95-17, at hjælp til tabt arbejdsfortjeneste kan ydes, selvom barnet eller den

unge deltager i dagtilbud, skole eller anden aktivitet uden for hjemmet i nogle

timer om dagen eller ugen. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis barnet

eller den unge hurtigt bliver træt og derfor ikke kan opholde sig i dagtilbud eller

skole hele dagen, eller hvis det fra dag til dag må vurderes, om barnet eller den

unge kan være i dagtilbud eller skole på grund af sin funktionsnedsættelse.

Kommunerne har pligt til at begrunde deres afgørelser i henhold til

forvaltningslovens § 22, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den berørte part

medhold. Begrundelsen skal henvise til de relevante retsregler, som afgørelsen

bygger på, og hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal den også

redegøre for de væsentligste hensyn, der har været afgørende for

skønsudøvelsen. Det er et kommunalt skøn at vurdere, hvilken vægt en

udtalelse eller udredning skal tillægges i forhold til andre. Kommunen kan lade

den indgå som ét blandt flere hensyn, men afgørelsen skal altid baseres på

aktuelle og relevante oplysninger i sagen. Hvis nye oplysninger fremkommer,

er kommunen forpligtet til at tage stilling til disse, inden afgørelsen træffes.

Hvis en myndighed ved sin afgørelse tilsidesætter sagkyndige udtalelser eller

støtter sin afgørelse på bestemte af flere modstridende udtalelser, bør det i

almindelighed angives, på hvilket grundlag, den sagkyndige erklæring er

tilsidesat, eller hvilke sagkyndige udtalelser der er lagt til grund for afgørelsen.

Det betyder, at kommunen som udgangspunkt bør forklare, hvorfor en bestemt

udtalelse ikke er fulgt, eller hvilke sagkyndige udtalelser der er lagt vægt på i

beslutningen.

Kommunerne er også forpligtet efter retssikkerhedslovens § 3 til at behandle

sager hurtigst muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp, og i givet

fald hvilken type hjælp der kan ydes. Desuden har kommunerne, jf.

retssikkerhedsloven § 10, ansvaret for at sikre, at en sag er tilstrækkeligt

oplyst, før der træffes en afgørelse. Det betyder, at kommunen skal indhente

og vurdere alle nødvendige og relevante oplysninger i en sag, inden de træffer

en afgørelse, som har betydning for borgeren.

Jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne i deres sagsbehandling følger

ovenstående regler på området.

En kopi af dette svar er sendt til Fredericia Kommune.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister