Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7986
Doknr.
931992
Dato
26-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
93 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 93:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 29. oktober 2024 fra Rikke Zebis
Andersen, Fredericia Kommune, jf. SOU alm. del - bilag 48?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg understrege, at det er kommunens ansvar at sikre, at
borgerne får den hjælp, som de har behov for og ret til efter loven. Borgere
med handicap og deres familier skal kunne have tillid til, at systemet træder til
og yder relevant hjælp og støtte, når der er brug for det. Det er derfor også dybt
bekymrende at høre om de udfordringer, som familier kan opleve i deres kamp
for at få den rette støtte til deres børn.
Når det kommer til reglerne om særlige dagtilbud, fremgår det af § 83 i barnets
lov, at kommunen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i
særlige dagtilbud til børn med betydelige og varige fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser. Kommunen skal på baggrund af en konkret vurdering
visitere barnet til det særlige dagtilbud, der bedst imødekommer barnets behov.
Derudover er der ikke hjemmel til at opkræve betaling for en plads i et særligt
dagtilbud. Dette følger af ophævelsen af bekendtgørelsen om tilskud til ophold i
særlige dagtilbud og særlige klubtilbud for børn og unge med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Barnets lov § 87 indeholder derudover reglerne om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste. Her fremgår det, at kommunerne skal yde hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en
ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, hvis det er en
nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge
passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller
faderen, der passer barnet eller den unge.
Formålet med bestemmelsen er at støtte de børn og unge, der har særlige
behov som følge af deres funktionsnedsættelse eller lidelse. Hvis disse behov
gør det nødvendigt, at barnet eller den unge passes i hjemmet, er det
afgørende, at denne omsorg kan ydes af forældrene, når det er mest
1