Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
3. marts 2025
Besvarelse af spørgsmål nr. S 734 stillet af Mette Thiesen (DF) den
25. februar 2025.
Spørgsmål:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at man med handlingsplanen mod
racisme forværrer vilkårene for danskernes tryghed ved at tvinge natklub-
ber til at give adgang til utryghedsskabende indvandrergrupperinger?”
Svar:
Som en del af regeringens handlingsplan mod racisme skal afgørelser fra
Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling i restaurationsmiljøet
fremover sendes til bevillingsmyndighederne, så det kan indgå i behand-
lingen af alkoholbevillinger.
Det vil fortsat være de lokale bevillingsmyndigheder, der laver en hel-
hedsvurdering, hvor de kan lægge vægt på flere elementer. Herunder
blandt andet lokale forhold, hensynet til den offentlige orden, og også af-
gørelser fra Ligebehandlingsnævnet.
Med initiativet tvinges natklubber ikke til at give adgang til utrygheds-
skabende personer. Det er dørmandens arbejde at passe på gæsterne og
beskytte dem. Dørmænd kan nægte at lukke personer ind ud fra en pro-
fessionel og saglig vurdering, f.eks. hvis personer er utryghedsskabende,
ubehagelige, aggressive eller generer andre gæster.
Men alle skal betjenes og lukkes ind på samme vilkår, og dørmænd må
ikke nægte at lukke personer ind ud fra deres etniske oprindelse.
I regeringens handlingsplan mod racisme indgår der et initiativ om, at der
udbydes kurser til dørmænd om, hvordan dørmænd kan møde mennesker
uden at forskelsbehandle, og hvordan dørmænds ageren kan være med til
at skabe tryghed i nattelivet.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk