Indfødsretsudvalget 2024-25
S 70
Offentligt
2919976_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Samira Nawa (RV) har den 8. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 66 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 66:
Finder ministeren det rimeligt, at danske statsborgere, som er født i udlandet, skal
søge om at bevare deres danske statsborgerskab før det fyldte 22. år, selv om den
pågældende efterfølgende er flyttet til Danmark og dermed opfylder den admini-
strative praksis for fortolkningen af indfødsretslovens § 8?
Svar:
1.
En dansk statsborger, som er født i udlandet, mister sit danske statsborgerskab,
når den pågældende fylder 22 år, hvis personen aldrig har boet i Danmark og heller
ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Dan-
mark. Dette følger af indfødsretslovens § 8.
Reglen indebærer, at man automatisk fortaber sit danske statsborgerskab, hvis man
ikke inden det 22. år har haft bopæl i Danmark eller har bevaret en tilknytning her
til landet.
En dansk statsborger, der er født i udlandet, men som forud for sit fyldte 22. år har
taget bopæl i Danmark, vil således ikke fortabe sit danske statsborgerskab og skal
derfor heller ikke søge om at bevare dette.
Der kan dog i praksis være situationer, hvor myndighederne henviser en person til
at søge om et bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab hos Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet.
En sådan situation vil typisk opstå i forbindelse med, at personen skal have udstedt
et dansk nationalitetspas, og hvor den pasudstedende myndighed ikke kan konsta-
tere, at den pågældende har bevaret statsborgerskabet på baggrund af bopæl i
Danmark. Tilsvarende situation kan i øvrigt opstå, hvis den pasudstedende myndig-
hed er i tvivl om, hvorvidt den pågældende har erhvervet dansk statsborgerskab.
Side
1/2
10. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 15409
2844168
S 70 - 2024-25 - Endeligt svar på S 70: Finder ministeren det rimeligt, at man i Danmark er så restriktive i forhold til det danske statsborgerskab og bevarelsen heraf, når EU-Domstolen kontinuerligt udvider beskyttelsen af unionsborgerskabet?
2.
Jeg har forståelse for, at en person, som har været dansk statsborger siden føds-
len, kan opleve det som urimeligt at blive henvist til at søge om et bevis for sit dan-
ske statsborgerskab.
Jeg finder det dog ikke urimeligt, at myndighederne stiller krav til, at en person kan
dokumentere sit danske statsborgerskab
eksempelvis i forbindelse med udstedel-
sen af danske nationalitetspas. Det gælder selvsagt særligt, hvis der er tvivl om,
hvorvidt vedkommende (fortsat) er dansk statsborger.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2