Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
26. februar 2025
Medlem af Folketinget Lise Bertelsen (KF) har den 18. februar 2025 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 690 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 690:
Synes ministeren, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 6 måneder for an-
søgninger om SU-handicaptillæg harmonerer med princippet om, at personer med
handicap ikke må forskelsbehandles i forhold til andre studerende, jf. FN’s Handi-
capkonvention?
Svar:
Jeg er enig i, at sagsbehandlingstiden på ansøgninger om SU-handicaptillæg ge-
nerelt er for lang.
Jeg nedsatte derfor i efteråret 2023 en taskforce, som i foråret 2024 kom med an-
befalinger til, hvordan sagsbehandlingstiden kan nedbringes, så ansøgere i fremti-
den kan få en hurtigere afklaring på deres økonomiske situation. Taskforcen kom
med i alt 10 anbefalinger, som er i fuld gang med at blive implementeret.
Jeg har herudover netop fremsat et lovforslag til justeringer af SU-handicaptillægs-
ordningen, som skal gøre det muligt at fastsatte specifikke og tydelige krav til den
dokumentation, de studerende som minimum skal indsende, når de søger om
handicaptillæg. Det skal sikre, at flere ansøgninger indeholder aktuel og fyldestgø-
rende dokumentation fra start, så ansøgerne derved kan modtage en hurtigere af-
gørelse. Kravene til dokumentationen vil blive fulgt op af en udførlig vejledning til
de studerende om, hvilken dokumentation de skal indsende.
For studerende på de videregående uddannelser er den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid lige nu ca. 3,5 måneder i de sager, hvor der sammen med ansøgnin-
gen er vedlagt aktuel og fyldestgørende dokumentation til, at Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen kan afgøre dem. De sager skal vi have flere af, og jeg tror på,
at vi med implementeringen af anbefalingerne og det fremsatte lovforslag vil
kunne nedbringe sagsbehandlingstiden endnu mere. Det er naturligvis et område,
jeg fortsat vil følge tæt, og jeg vil derfor heller ikke afvise yderligere tiltag senere
hen, hvis det skulle blive nødvendigt.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
549775
Side 1/2