Spm. nr. S 679

1) Til forsvarsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Mener ministeren, at det er i Danmarks forsvarspolitiske interesse at stille baseområder til USA’s militærs eksklusive rådighed i Skrydstrup, Karup og Aalborg i en situation, hvor USA’s præsident ikke vil afvise at bruge militær magt til at tilegne sig Grønland?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener forsvarsministeren, at det er i Danmarks forsvarspolitiske interesse at stille baseområder til USA's militærs eksklusive rådighed i Skrydstrup, Karup og Aalborg i en situation, hvor USA's præsident ikke vil afvise at bruge militær magt til at tilegne sig Grønland?

Forsvarsministeren.

Tak for det. Jeg tror, det er helt tydeligt for alle, at Europa står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og der er ikke nogen tvivl om, at vi skal være meget opmærksom på vores egen sikkerhed.

Når eller hvis krigen i Ukraine fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og dermed også øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod NATO. Under forudsætning af at NATO ikke opruster i samme tempo, og at USA ikke involverer sig, vurderer FE at Rusland i løbet af ca. 2 år vil udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande og dermed være klar til en regional krig mod flere lande. Efter 5 år kan der være mulighed for en storskalakrig på det europæiske kontinent.

USA og det transatlantiske samarbejde er afgørende for dansk og europæisk sikkerhed. Sådan har det været i mere end 75 år, og sådan skal det også være fremover. Derfor synes jeg også, at det er helt naturligt og også fornuftigt, at Danmark indgår en forsvarssamarbejdsaftale med USA. Det er godt for Danmark, det er godt for USA, for samarbejdet i NATO og for vores fælles sikkerhed. Aftalen forbedrer USA's adgang til Danmark og Østersøen, og den styrker dermed også NATO's kollektive forsvar og afskrækkelse i vores nærområde. Det øger USA's militære mobilitet i regionen, og det styrker Danmarks rolle som bagland i NATO.

Konkret giver aftalen USA adgang til tre udvalgte militære områder i Danmark: flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. På de områder vil USA bl.a. kunne stationere amerikanske soldater og opbevare militært materiel og udstyr. Det fremgår tydeligt af aftalen, at alle aktiviteter skal ske med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige praksis, dansk lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser. Det kommer vi også til at diskutere, nemlig med DCA-lovforslaget her senere; lovforslaget har været i høring, og jeg forventer jo så, at vi her senere i folketingssamlingen får lovforslaget vedtaget, men med der følgende debat.

Spørgeren.

Tak for det. Den her aftale er jo forhandlet på et tidspunkt, hvor USA havde en anden præsident, som jo i hvert fald i ord og delvis i gerning bekendte sig til folkeretten og til internationale aftaler, som jo troede på det multilaterale samfund, og som gik ind for alliancer og opbygning af alliancer. Den solidaritet, der medfølger af at være i en alliance var også noget, som den tidligere præsident stod på. Det har vel været det, der har været kendetegnende for det USA, som også den her regering siger er Danmarks tætteste allierede.

Det, der er helt forandret nu, er jo, at den præsident, der sidder i Det Hvide Hus, så åbenlyst står på alt det modsatte. Han truer med at ville erobre andre landes territorier, dvs. disrespekt for folkeretten. Han vil forhandle fred omkring Ukraine uden at have ukrainerne med ved bordet, for ikke at nævne at have europæerne med ved bordet. Han har trukket USA ud af dele af FN-institutionerne. Han trækker USA ud af Parisaftalen.

Så det er på alle måder signaler, der er det stik modsatte af det, vi taler om her, og det er jo vigtigt, fordi de her baser ikke er NATO-baser, men amerikanske baser. Det er suveræne dele af vores territorie, vi afleverer nøglerne til til amerikanerne, så de får eksklusiv råderet over dem. Danske myndigheder kan ikke kontrollere, hvad der er der, og vi kan ikke få adgang til dem, medmindre amerikanerne accepterer det.

Så jeg kan sagtens se, hvorfor det er i amerikansk interesse at få de her baser, men jeg har virkelig svært ved at se argumentet for, hvorfor det skulle være i dansk interesse at aflevere nøglerne til en stat, der så åbenlyst mener det modsatte af, hvad vi mener omkring, hvad der skaber sikkerhed, nemlig aftaler, alliancer, folkeretten og international lov.

Forsvarsministeren.

Jamen det er jo ikke af nyere dato, at der kan være en forskellig opfattelse af, hvordan man skal samarbejde med USA. Det er helt tydeligt, at Enhedslisten har et andet indtryk og en anden opfattelse af, hvor vigtig USA er i forhold til Danmarks sikkerhed. Som jeg redegjorde for i min besvarelse, er USA Danmarks vigtigste allierede, og derfor synes jeg også, at det er i Danmarks interesse, ikke mindst i den situation, vi befinder os i nu, at have et tættere samarbejde med USA, herunder også med den samarbejdsaftale, der er blevet indgået.

Spørgeren.

Dengang aftalen blev annonceret, udtalte statsministeren, at hun mente, vi skulle glæde os til at møde amerikanske soldater i brugsen, og jeg kan ikke huske, om det var statsministeren eller andre, der bagefter muntrede sig over det her »how do you do«, vi skulle til at vænne os til i vores butikker. Så pointen er, at det USA, vi står med, jo de facto har truet kongeriget, har truet sine naboer, også med at ville bruge militær, og spørgsmålet er, hvordan det fortsat kan være en tro, at det er i Danmarks forsvarspolitiske interesser at være i en situation, hvor vi afleverer nøglerne til vores eget territorie, så amerikanerne kan føre amerikansk forsvarspolitik på dansk territorie.

Forsvarsministeren.

Jamen jeg tror ikke, jeg kan komme det meget nærmere, end at der jo bare er en politisk uenighed mellem Enhedslisten og regeringen, i forhold til hvorvidt det er en god idé at have en samarbejdsaftale med USA. Jeg synes, der er rigtig, rigtig gode argumenter for det, og jeg synes faktisk, at argumenterne er blevet endnu bedre og endnu vigtigere i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i nu. Derfor synes jeg også, det er afgørende, at vi nu får gennemført den samarbejdsaftale, vi underskrev for efterhånden nogle år siden.

Fru Trine Pertou Mach med et afsluttende spørgsmål.

Det er åbenlyst, at der er en politisk uenighed omkring, hvorvidt det er en god idé i al almindelighed. Det, der er ændret, er jo det USA, som regeringen ønsker at stille dansk territorie til rådighed for. Det er et USA, der jo ikke taler om, at det er forsvarspolitiske interesser at stå på folkeretten, internationale aftaler, international lov. Og det er jo det markante brud, der er. Derfor er grundspørgsmålet jo, om man fra den danske regerings side kan vedblive at hævde, at vi har et forsvarspolitisk interessefællesskab med den stat, som jo så nu fra dansk territorie, fra dansk jord kan føre amerikansk forsvarspolitik.

Forsvarsministeren.

Jeg mener bestemt, at vi har en forsvarspolitisk interesse i et tæt samarbejde med USA, ikke mindst i forhold til Europas sikkerhed og dermed også Danmarks sikkerhed. Det, at USA jo så sent som i sidste uge også meget klart bekendte sig til, at man stadig væk vil være aktiv i forhold til NATO-samarbejdet og bekendte sig til NATO-samarbejdet, synes jeg er afgørende for, hvordan vores sikkerhed bliver håndhævet, og ikke mindst hvordan og hvorledes vi tager hånd om vores egen sikkerhed, vel at mærke en sikkerhed, der er meget skrøbelig i øjeblikket, ikke mindst med den udvikling, vi ser i Rusland, hvor der er en massiv oprustning, som også kan påføre os udfordringer på sigt.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til forsvarsministeren, og spørgeren er igen fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.