Beskæftigelsesudvalget 2024-25
S 668
Offentligt
2980513_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 952
20. februar 2025
Folketingsmedlem Torsten Gejl (ALT) har den 13. februar stillet følgende spørgs-
mål nr. S 668, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 668:
”Vil
ministeren tage initiativ til at sikre, at unge med handicap på STU får samme
økonomiske vilkår som SU-modtagere, så deres børnepension ikke modregnes i
uddannelseshjælpen?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglerne om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter
lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov hører under Børne- og
Undervisningsministeriet. Der er ikke tilknyttet en særlig ydelse til STU. Unge, der
deltager i STU, kan fortsætte med at modtage den ydelse, de ellers er berettiget til,
f.eks. uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet eller førtidspension.
Kontanthjælpssystemets funktion som det underste økonomiske sikkerhedsnet be-
tyder, at en person først skal anvende egne midler til sin forsørgelse, før personen
kan få ret til hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder uddannelseshjælp. Som kon-
sekvens af, at uddannelseshjælpen er subsidiær i forhold til andre private og offent-
lige forsørgelsesmuligheder, ses der derfor ikke bort fra indtægter i form af børne-
pension. Indtægter i form af børnepension vil kunne dække behovet for forsørgelse
helt eller delvis.
Der gælder dog en række lempeligere regler for hjælp i kontanthjælpssystemet for
unge, der deltager i STU. Hvis den unge, der deltager i STU, har formue, skal kom-
munen se bort fra denne formue. Det samme gælder en eventuel ægtefælles for-
mue. Den unge STU-deltager kan også have arbejdsindtægter op til 29.738 kr.
(2025-niveau) uden, at kommunen foretager fradrag i uddannelseshjælpen. Derud-
over er STU-deltagere undtaget fra den forpligtelse, der gælder for uddannelses-
hjælpsmodtagere, hvor de skal stå til rådighed for ordinær uddannelse, en indsats
rettet mod ordinær uddannelse eller en jobrettet indsats.
De lempeligere regler for udbetaling af kontanthjælp til STU-deltagere gælder også
i det nye kontanthjælpssystem. Et af hovedformålene med reformen af kontant-
hjælpssystemet er at forenkle systemet, og jeg mener derfor ikke det vil være hen-
sigtsmæssigt at indføre nye særregler for udvalgte grupper.
S 668 - 2024-25 - Endeligt svar på S 668: Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at unge med handicap på STU får samme økonomiske vilkår som SU-modtagere, så deres børnepension ikke modregnes i uddannelseshjælpen?
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2