Spm. nr. S 661

9) Til beskæftigelsesministeren af:

Charlotte Munch (DD):

Hvad er ministerens kommentar til, at ministeren har en lavere andel af seniorer ansat i Beskæftigelsesministeriets departement sammenlignet med andelen af seniorer ansat i private virksomheder, når ministeren selv i november 2024 beskyldte arbejdsgivere for at fravælge seniorer ved ansættelse af nye medarbejdere?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Topminister beskylder erhvervslivet for alvorligt svigt – og undsiger regeringspartner« fra borsen.dk den 27. november 2024 og BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 128 af 19. december 2024.

Værsgo.

Tak. Hvad er ministerens kommentar til, at ministeren har en lavere andel af seniorer ansat i Beskæftigelsesministeriets departement sammenlignet med andelen af seniorer ansat i private virksomheder, når ministeren selv i november 2024 har beskyldt arbejdsgivere for at fravælge seniorer ved ansættelse af nye medarbejdere?

Beskæftigelsesministeren.

Mange tak for det, og tak for spørgsmålet, som giver anledning til lige endnu en gang at drøfte, hvor vigtige seniorer er på vores arbejdsmarked, men også hvordan vi sikrer, at man ansætter uden at diskriminere f.eks. på alder.

Jeg glæder mig over, hvordan vi kan se, at beskæftigelsen i den her gruppe de senere år er steget markant. Det er glædeligt, det er godt. Jeg er af den opfattelse, at det ikke annullerer, at der er udfordringer med, at der er nogle, der bliver holdt ude alene på grund af deres dåbsattest. Det mener jeg er noget, vi er nødt til at tale om, og derfor har jeg også presset på for, at vi fik den her debat.

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at der var nogle, det her gjaldt, og andre, det ikke gjaldt. Så det vil sige, at når jeg kommer med et opråb, så gælder det alle, der sidder rundtomkring i det danske land og ansætter, også i den offentlige sektor. Jeg mener, at vi alle sammen skal øve os i selvfølgelig at fjerne den bevidste diskrimination, hvor man decideret siger til et rekrutteringsfirma, at man slet ikke vil se kandidater i den der aldersgruppe. Men jeg tror også, at en del af problemet ligger i det ubevidste. Så mit opråb gælder i virkeligheden alle: at man får lavet de her refleksioner.

Når det gælder Beskæftigelsesministeriets departement, er antallet af medarbejdere over 60 år fordoblet i de senere år. Det glæder jeg mig selvfølgelig over. Det er cirka hver tiende, der er over 60 nu. Hvis man ikke kun ser på departementet, men faktisk hele Beskæftigelsesministeriets område og alle de medarbejdere, der er under Beskæftigelsesministeriet, så ligger andelen højere, end vi ser på det private arbejdsmarked i det hele taget. Men jeg mener i virkeligheden, at uanset hvordan og hvorledes så gælder den her diskussion for os alle sammen. Det er en refleksion, vi er nødt til at gøre os, hvis man sidder og skal ansætte.

Jeg glæder mig selvfølgelig over, at Beskæftigelsesministeriet er en attraktiv arbejdsplads, og at der også er seniorordninger, og at det her er inde i en positiv udvikling, og at det i det hele taget viser sig, at seniorer fylder mere på vores arbejdsmarked. Men jeg synes bare slet ikke, at det er en grund til ikke også at have den grundlæggende diskussion om diskrimination, som jeg er af den overbevisning finder sted.

Spørgeren.

Tak. Det er rigtigt, at tallene omkring alder nu er ændret en lille smule i Beskæftigelsesministeriets departement. Det kan selvfølgelig også være, at nogle siden sidst er blevet det ældre og derfor er blevet 60.

Der følger nu alligevel et lidt mere uddybende spørgsmål her. Aldersdiskrimination er et reelt problem, som ministeren også siger, og som vi skal tage alvorligt. Men når ministeren er så optaget af den her aldersdiskrimination – det er vi andre også – så undrer det mig, hvorfor ministeren selv har færrest seniorer ansat i sit eget departement sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Ifølge de tal, vi har fået af ministeren selv, så udgjorde fuldtidspersoner over 60 år i Beskæftigelsesministeriets departement i fjerde kvartal 2023, som er det sidste, vi har kunnet få tallene fra, kun 7 pct. af medarbejderne. Til sammenligning var andelen 11,2 pct. i private virksomheder og 14,1 pct. i det offentlige. Mener ministeren ikke, at man burde starte med at gribe lidt i egen barm?

Ministeren.

Jeg følger selvfølgelig også udviklingen i det hele taget og glæder mig over, at andelen over 60 år er fordoblet på få år. Jeg glæder mig også over, hvis man ser bredt på Beskæftigelsesministeriets område, hvilket jeg synes man bør, at så ligger vi over, hvad der er gennemsnittet på det private arbejdsmarked.

Jeg er optaget af, at man også i den offentlige sektor leverer arbejdspladser, der er rummelige, og hvor vi fastholder vores seniorer. Nu siger spørgeren, at det jo kan være, at der er nogle, der er blevet 60 år siden sidst, men det er jo i virkeligheden en lige så central del. Det handler om det der med at kunne fastholde, at kunne gøre det attraktivt, også måske når man når pensionsalderen, at blive ved. Det er jo også noget af det, vi politisk taler meget om på Christiansborg.

Så det at få skabt en arbejdsplads med seniorordninger og med blik for, at behovet ændrer sig igennem livet, mener jeg er enormt vigtigt. Men jeg mener, at den her diskussion går videre end det. Den går også på, hvad det er, vi både bevidst og ubevidst gør, når det kommer til at ansætte.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i det med fastholdelsen. Min pointe var blot, at det jo kunne være, i stedet for at påberåbe sig, at man havde ansat flere seniorer, at det så måske faktisk skyldtes, at de ansatte var blevet det ældre. Det var derfor, jeg havde den med. Tal fra IDA Privat viser, at 18 pct. af deres medlemmer, der blev afskediget i det private, var seniorer. Til sammenligning var andelen af opsagte i staten, der var seniorer, på hele 34 pct. i staten og 39 pct. i regionerne og kommunerne. Hvis disse tal er retvisende for resten af arbejdsmarkedet, mener ministeren så ikke, at problemet med aldersdiskrimination i virkeligheden er størst i det offentlige?

Ministeren.

Det har jeg ikke belæg for at kunne sige, men jeg vil godt understrege, at der intet er i mit opråb, der går mod særlige arbejdsgivere. Mit opråb går til alle, der sidder og ansætter, og skal sørge for, at vi er bevidste om nogle af de til tider ubevidste, tror jeg, fravalg, der sker. Og det er selvfølgelig der, hvor man så meget tydeligt kan se, at folk bare decideret siger, de slet ikke vil ansætte den her aldersgruppe (Beskæftigelsesministeren gestikulerer og rammer mikrofonen med sin hånd) – jeg bliver lidt hidsig. Det er jo decideret imod loven, så det er jo ligesom det første skridt at sige: Det kan I glemme.

Men jeg tror, at det, der er essensen i problemet mange steder, er det ubevidste. Og så vil jeg godt bare lige understrege igen, at jeg ikke har talt om at ansætte eller ikke at ansætte. Jeg er faktisk lige så optaget af, at vi kan fastholde vores medarbejdere, og at man ikke bliver klemt ude, når man når en bestemt alder. Derfor er det også vigtigt for mig, at man ikke bare bliver ved med det i ansættelsessituationer, men også at man i den daglige medarbejderpleje holder fast på sine seniorer.

Fru Charlotte Munch med et afsluttende spørgsmål.

Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og jeg er også enig i, at fastholdelse er en lige så vigtig del som ansættelse. Jeg er også rigtig glad for, at ministeren anerkender, at der er en aldersdiskrimination nogle steder, uagtet om det er i det private eller det offentlige. Jeg havde fået opfattelsen af, at ministeren pegede lidt fingre ad det private arbejdsmarked, og det var det, jeg dedikerede mine spørgsmål til, for det var vigtigt for mig at få i hvert fald det belyst, at der ikke er forskel på det private og det offentlige arbejdsmarked, når vi taler om diskrimination af seniorer.

Ministeren.

I så fald vil jeg da godt afslutte besvarelsen her med at bekræfte, at min opfordring går til alle arbejdsgivere og alle arbejdspladser om at prøve at komme det til livs, hvis der er noget ubevidst diskrimination, og selvfølgelig først og fremmest sløjfe det der, hvor man gør det bevidst. Det er både ulovligt, men det er også skadeligt for vores arbejdsmarked.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er ligeledes til beskæftigelsesministeren. Jeg byder velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, som stiller spørgsmålet.