Indfødsretsudvalget 2024-25
S 66
Offentligt
2919917_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Samira Nawa (RV) har den 8. oktober 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 66 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 66:
Finder ministeren det rimeligt, at danske statsborgere, som er født i udlandet, skal
søge om at bevare deres danske statsborgerskab før det fyldte 22. år, selv om den
pågældende efterfølgende er flyttet til Danmark og dermed opfylder den admini-
strative praksis for fortolkningen af indfødsretslovens § 8?
Svar:
1.
En dansk statsborger, som er født i udlandet, mister sit danske statsborgerskab,
når den pågældende fylder 22 år, hvis personen aldrig har boet i Danmark og heller
ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Dan-
mark. Dette følger af indfødsretslovens § 8.
Reglen indebærer, at man automatisk fortaber sit danske statsborgerskab, hvis man
ikke inden det 22. år har haft bopæl i Danmark eller har bevaret en tilknytning her
til landet.
En dansk statsborger, der er født i udlandet, men som forud for sit fyldte 22. år har
taget bopæl i Danmark, vil således ikke fortabe sit danske statsborgerskab og skal
derfor heller ikke søge om at bevare dette.
Der kan dog i praksis være situationer, hvor myndighederne henviser en person til
at søge om et bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab hos Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet.
En sådan situation vil typisk opstå i forbindelse med, at personen skal have udstedt
et dansk nationalitetspas, og hvor den pasudstedende myndighed ikke kan konsta-
tere, at den pågældende har bevaret statsborgerskabet på baggrund af bopæl i
Danmark. Tilsvarende situation kan i øvrigt opstå, hvis den pasudstedende myndig-
hed er i tvivl om, hvorvidt den pågældende har erhvervet dansk statsborgerskab.
Side
1/2
10. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 15409
2844168
S 66 - 2024-25 - Endeligt svar på S 66: Finder ministeren det rimeligt, at danske statsborgere, som er født i udlandet, skal søge om at bevare deres danske statsborgerskab før det fyldte 22. år, selv om den pågældende efterfølgende er flyttet til Danmark og dermed opfylder den administrative praksis for fortolkningen af indfødsretslovens § 8?
2.
Jeg har forståelse for, at en person, som har været dansk statsborger siden føds-
len, kan opleve det som urimeligt at blive henvist til at søge om et bevis for sit dan-
ske statsborgerskab.
Jeg finder det dog ikke urimeligt, at myndighederne stiller krav til, at en person kan
dokumentere sit danske statsborgerskab
eksempelvis i forbindelse med udstedel-
sen af danske nationalitetspas. Det gælder selvsagt særligt, hvis der er tvivl om,
hvorvidt vedkommende (fortsat) er dansk statsborger.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2