Sundhedsudvalget 2024-25
S 655
Offentligt
2978584_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-02-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2025 - 1743
Dok. nr.: 296868
Medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DD) har den 10. februar 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 655 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 655:
”Mener
ministeren, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem den ambulante
psykiatri og ældreplejen, og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer kunne der i så
fald iværksættes med henblik på hurtig udredning og bedre behandling?”
Svar:
Det er vigtigt, at vi har fokus på at styrke samarbejdet på tværs af sektorer, herunder
også samarbejdet mellem den ambulante psykiatri og ældreplejen. Derfor vil
regeringen med sundhedsreformen fra november 2024 bl.a. binde sundhedsvæsenet
bedre sammen med 17 nye, lokale sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i
fællesskab skal skabe bedre sammenhæng for patienterne. Sundhedsrådene skal
sikre sammenhæng for patienter med både fysisk og psykisk sygdom og styrke
forudsætningerne for samarbejdet mellem regioner og kommuner om
sundhedstilbud og øvrige indsatser i et geografisk område. Det gælder også
sammenhængen mellem sundhedsvæsenet og indsatser i ældreplejen.
Med sundhedsreformen tages initiativ til at styrke ligestillingen og integrationen
mellem somatik og psykiatri for at give borgerne en bedre og mere
sammenhængende behandling på tværs af tilbuddene i psykiatrien og somatikken.
Mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom har nemlig ofte komplicerede
forløb, hvor der er behov for forskellige og samtidige indsatser fra både psykiatrien
og somatikken. Det skal organiseringen af sundhedsvæsenet tage højde for. Det
fremgår af Aftale
om sundhedsreform 2024,
at regeringen vil indgå en aftale med
regionerne herom senest medio 2025.
Det er generelt vigtigt, at sygehusene og kommuner er opmærksomme på de særlige
behov, der gør sig gældende, når ældre mennesker gennemgår udredning og
behandling i psykiatrien. Mange ældre patienter vil samtidig med deres psykiske
lidelse også have andre sygdomme, som f.eks. diabetes eller hjerteproblemer. Derfor
skal udredning og behandling af ældre patienter i psykiatrien også tage højde for
dette.
S 655 - 2024-25 - Endeligt svar på S 655: Mener ministeren, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem den ambulante psykiatri og ældreplejen, og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer kunne der i så fald iværksættes med henblik på hurtig udredning og bedre behandling?
Afslutningsvis må jeg mere generelt for indsatser målrettet ældreplejen henvise til
ældreministeren.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2