Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
11. februar 2025
2025-831
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Leila Stockmarr (EL) har den 5. februar 2025
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 632:
Hvordan vil ministeren sikre, at PostNord, som er ejet af den dan-
ske og svenske stat, overholder gældende overenskomster og sikrer
ordentlige arbejdsforhold for alle ansatte, herunder også dem der
er ansat gennem outsourcede firmaer?
Svar:
Det er PostNords ledelse og bestyrelse, der står for den strategiske
og daglige ledelse af selskabet, herunder også forretningsmæssige
dispositioner om f.eks. outsourcering.
Der er ikke noget til hinder for, at en virksomhed med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring, som f.eks. PostNord Danmark,
som led i postomdelingen benytter sig af selvstændige underleve-
randører. Forpligtelserne og ansvaret i henhold til tilladelsen på-
hviler postvirksomheden som hovedentreprenør. PostNord har
dertil en overenskomst med deres medarbejdere i Danmark.
Angående de nævnte eksempler om utilfredshed med postleveran-
cer i artiklen fra den 4. februar 2025, kan jeg nævne, at sådanne
forhold kan indberettes til Trafikstyrelsen, som løbende overvåger
postmarkedet.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen