Retsudvalget 2024-25
S 63
Offentligt
2923188_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2024
Politikontoret
Ida Skov Bundgaard
2024-12826
3464221
Besvarelse af spørgsmål nr. S 61 fra medlem af Folketinget Mette
Thiesen (DF)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 61, som medlem af Folketinget
Mette Thiesen (DF) har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 S 63 - 2024-25 - Endeligt svar på S 63: Er det ministerens opfattelse, at en ung persons retssikkerhed er lige så god, hvis vedkommendes sag bliver behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, som hvis den blev behandlet ved en ordinær domstol?
Spørgsmål nr. S 61 fra medlem af Folketinget Mette Thiesen (DF):
”Mener ministeren, at det i højere grad bør vurderes individuelt,
når unge begår alvorlig kriminalitet, om deres sag skal
behandles
i
en
almindelig
retssag
fremfor
i
ungdomskriminalitetsnævnet?”
Svar:
Jeg er dybt berørt af den ulykkelige sag, som spørgsmålet udspringer af.
Sagen står desværre ikke alene. Vi har i den senere tid set en række
voldsomme knivoverfald, hvor unge mennesker har været involveret.
Derfor har vi bl.a. med virkning fra den 1. juli 2024 skærpet straffen for
ulovlig besiddelse af kniv, ligesom det er blevet en skærpende
omstændighed at bære kniv på ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, i
ungdomsklubber og i den offentlige transport. Vi kommer desuden til at
nedsætte en kriminalitetsforebyggelseskommission, som bl.a. vil få til
opgave at se på, hvordan den tværgående forebyggende indsats kan styrkes.
Når det kommer til kriminalitet, der begås af børn og unge under den
kriminelle lavalder, er det noget, regeringen ser på med stor alvor. Det er
meget vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt får bremset de helt unge, før de
bliver vanekriminelle. Derfor skal der være en mærkbar reaktion, så barnet
eller den unge forstår, at alle handlinger har konsekvenser. I den forbindelse
spiller Ungdomskriminalitetsnævnet en central rolle.
Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager med børn og unge, som er
mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Nævnet kan
fastlægge individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10
til 17 år med henblik på at få barnet eller den unge ud af kriminalitet og
tilbage i fællesskabet. Når en ung bliver henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af grovere personfarlig
kriminalitet, skal nævnet altid overveje, om der er behov for at anbringe den
unge uden for hjemmet på en lukket eller delvist lukket institution.
Formålet med nævnsprocessen er således ikke at placere et strafferetligt
ansvar.
Retssikkerhedsgarantierne
i
strafferetsplejen
og
Ungdomskriminalitetsnævnet kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.
Af samme grund er møderne i nævnet – modsat inden for strafferetsplejen –
ikke offentlige.
Side 2/3
 S 63 - 2024-25 - Endeligt svar på S 63: Er det ministerens opfattelse, at en ung persons retssikkerhed er lige så god, hvis vedkommendes sag bliver behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, som hvis den blev behandlet ved en ordinær domstol?
Jeg mener, at vi med Ungdomskriminalitetsnævnet har en velfungerende
ordning, som er med til at understøtte, at børn og unge på kanten af
kriminalitet kan leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Side 3/3