Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlins svar på MF Inger Støjberg
(DD) spørgsmål af 5. februar 2025 (Spørgsmål S 627).
Spørgsmål S 627:
”Mener
ministeren, at det fremmer livet på landet og muligheden for en god
hverdag, når gårdbutikker som Krastrupsøgaard Gårdbutik ikke længere må
skilte for deres gårdbutik på egen grund?”
Svar:
Som minister for byer og landdistrikter ønsker jeg et Danmark i geografisk ba-
lance, hvor det er attraktivt at leve, bo og arbejde i hele landet. Nærheden til
natur, tætte fællesskaber, entreprenørskab og et stærkt civilsamfund er ofte
det, der præger lokalsamfundet i vores landdistrikter. Derfor er jeg også glad
for, at vi med regeringens landdistriktsudspil
Sammenhæng og balance
–
Fri-
hed, fremtid og muligheder i hele Danmark
(august, 2024) har iværksat en
række initiativer, der skal fremme levevilkårene i landdistrikterne og på øerne.
Da eksemplet med Krastrupsøgaard Gårdbutik omhandler naturbeskyttelseslo-
ven, er nedenstående bidrag indhentet fra ministeren for grøn trepart. Ministe-
ren for grøn trepart oplyser følgende:
”De nuværende regler om skiltning i
det åbne land er udtryk for en afvejning
mellem forskellige hensyn. På den ene side skal vi ikke begrænse de lokale
erhvervsdrivende unødigt i at reklamere for deres virksomheder. På den an-
den side skal vi passe på det danske landskab og sikre, at det åbne land ikke
bliver domineret af reklameskilte.
I 2018 var reglerne genstand for en større gennemgang, opdatering og for-
enkling, som bl.a. førte til, at lokale virksomheder fik bedre muligheder for
skiltning. De nye regler, som partierne blev enige om, giver eksempelvis
flere muligheder for, at en virksomhed kan opsætte skilte på egen grund.
Det gælder fx reklameskilte og oplysningskilte om virksomheden, når de
ikke virker dominerende i landskabet, hvilket bl.a. kunne være reklame for
en butiks salg af håndværk i umiddelbar tilknytning til virksomheden.
Med de gældende regler er der opnået en god balance mellem hensynet til
landskab og natur og hensynet til mulighederne for at understøtte vækst og
udvikling uden for byerne ved at gøre det muligt for lokale at reklamere.”
Jeg kan tilføje, at der som led i den politiske aftale af 10. oktober 2024 mellem
regeringen (S, V og M), K og DF om vækst og udvikling i landdistrikterne gen-
nem ændring af planloven mv. gennemføres en kortlægning af behov og
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 470069
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 13. februar 2025