Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
S 624
Offentligt
2981576_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Dato
23. februar 2025
Bilag
1. Svar på spm. nr. 624.
2. §20-spm som stillet af
Folketinget
Sag
24/08371
Enhed
AFRPOL
Berigtigelse af svar på
§ 20-spørgsmål nr. S 624 stillet den 4.
februar 2025 af Trine Pertou Mach (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener ministeren, at den danske regering skal bruge sit nære forhold til Rwandas
regering, der bl.a. indbefatter betydelig økonomisk bistand, til at lægge pres på
præsident Paul Kagame for at få ham til at indstille sin aktive støtte til M23-
oprørerne i DR Congo i betragtning af den senere tids optrapning af konflikten, de
mange dødsofre og risikoen for en ny, omfattende krig i DR Congo?
Svar
Dette er en berigtigelse af svaret på §20-spørgsmål nr. S 624 stillet den 4. februar
2025. I besvarelsen af 7. februar 2025 nævnes det, at ”udviklingssamarbejdet til
Rwanda ydes gennem bl.a. FN og Verdensbanken og ikke direkte til den rwandiske
regering”.
Mens det kan bekræftes, at udviklingssamarbejdet bl.a. ydes gennem FN og
Verdensbanken, finder jeg dog anledning til at oplyse, at der i det aktuelle
udviklingssamarbejde med Rwanda indgår et bistandsengagement med Rwandas
grønne klimafond (FONERWA). FONERWA blev i 2012 oprettet på regeringens
foranledning med et mandat ift. mobilisering af klimafinansiering og implementering
af klimaprojekter i Rwanda. Gennem en lovændring i 2017 blev FONERWA styrket
som en uafhængig institution med særstatus i Rwanda. FONERWA er dog at betragte
som en offentlig institution med førnævnte særstatus, og er underlagt tilsyn af
Rwandas Finansministerium.
Fondens bestyrelse er sammensat af internationale og rwandiske eksperter inden for
klimaområdet, der træffer beslutning om fondens aktiviteter, mens fondens CEO
rapporterer til bestyrelsen. Såvel bestyrelsen som FONERWAs CEO udpeges af
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
S 624 - 2024-25 - Endeligt svar på S 624: Mener ministeren, at den danske regering skal bruge sit nære forhold til Rwandas regering, der bl.a. indbefatter betydelig økonomisk bistand, til at lægge pres på præsident Paul Kagame for at få ham til at indstille sin aktive støtte til M23-oprørerne i DR Congo i betragtning af den senere tids optrapning af konflikten, de mange dødsofre og risikoen for en ny, omfattende krig i DR Congo?
præsidenten. Udbetalingen af den danske støtte sker direkte til FONERWA, som
udmønter midlerne til at finansiere grønne privatsektorprojekter i Rwanda.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2