S 62 - 2024-25 - Endeligt svar på S 62: Mener ministeren, at det er rimeligt, at man som offer for en forbrydelse har mindre mulighed for at blive informeret om udfaldet af konsekvensen af den kriminalitet, der er blevet begået mod en, hvis sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, frem for hvis sagen blev behandlet ved en ordinær domstol?

Retsudvalget 2024-25
S 62
Offentligt

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. oktober 2024

Politikontoret

Ida Skov Bundgaard

2024-12826

3464221

Besvarelse af spørgsmål nr. S 61 fra medlem af Folketinget Mette

Thiesen (DF)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 61, som medlem af Folketinget

Mette Thiesen (DF) har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2024.

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

S 62 - 2024-25 - Endeligt svar på S 62: Mener ministeren, at det er rimeligt, at man som offer for en forbrydelse har mindre mulighed for at blive informeret om udfaldet af konsekvensen af den kriminalitet, der er blevet begået mod en, hvis sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, frem for hvis sagen blev behandlet ved en ordinær domstol?

Spørgsmål nr. S 61 fra medlem af Folketinget Mette Thiesen (DF):

”Mener ministeren, at det i højere grad bør vurderes individuelt,

når unge begår alvorlig kriminalitet, om deres sag skal

behandles

almindelig

retssag

fremfor

ungdomskriminalitetsnævnet?”

Svar:

Jeg er dybt berørt af den ulykkelige sag, som spørgsmålet udspringer af.

Sagen står desværre ikke alene. Vi har i den senere tid set en række

voldsomme knivoverfald, hvor unge mennesker har været involveret.

Derfor har vi bl.a. med virkning fra den 1. juli 2024 skærpet straffen for

ulovlig besiddelse af kniv, ligesom det er blevet en skærpende

omstændighed at bære kniv på ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, i

ungdomsklubber og i den offentlige transport. Vi kommer desuden til at

nedsætte en kriminalitetsforebyggelseskommission, som bl.a. vil få til

opgave at se på, hvordan den tværgående forebyggende indsats kan styrkes.

Når det kommer til kriminalitet, der begås af børn og unge under den

kriminelle lavalder, er det noget, regeringen ser på med stor alvor. Det er

meget vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt får bremset de helt unge, før de

bliver vanekriminelle. Derfor skal der være en mærkbar reaktion, så barnet

eller den unge forstår, at alle handlinger har konsekvenser. I den forbindelse

spiller Ungdomskriminalitetsnævnet en central rolle.

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager med børn og unge, som er

mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Nævnet kan

fastlægge individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10

til 17 år med henblik på at få barnet eller den unge ud af kriminalitet og

tilbage i fællesskabet. Når en ung bliver henvist til

Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af grovere personfarlig

kriminalitet, skal nævnet altid overveje, om der er behov for at anbringe den

unge uden for hjemmet på en lukket eller delvist lukket institution.

Formålet med nævnsprocessen er således ikke at placere et strafferetligt

ansvar.

Retssikkerhedsgarantierne

strafferetsplejen

Ungdomskriminalitetsnævnet kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

Af samme grund er møderne i nævnet – modsat inden for strafferetsplejen –

ikke offentlige.

Side 2/3

Jeg mener, at vi med Ungdomskriminalitetsnævnet har en velfungerende

ordning, som er med til at understøtte, at børn og unge på kanten af

kriminalitet kan leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Side 3/3