Kulturudvalget 2024-25
S 614
Offentligt
2976423_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
7. febraur 2025
Folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA) har den 3. februar 2025 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 614, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. S 614:
Mener ministeren, at vi i Danmark bør have et officielt eller statsligt understøttet
Punktskriftsnævn, ligesom man har i de øvrige nordiske og europæiske lande, som vi
ofte sammenligner os med?
Svar:
I Danmark har vi Det Danske Punktskriftnævn, som er oprettet under Dansk Blinde-
samfund og består af repræsentanter fra Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde
og Svagsynede, Det Kgl. Biblioteks Nota-service og Synscenter Refsnæs. Punktskrift-
nævnet vedtager standarder for punktskrift i Danmark. Selvom Punktskriftnævnet
ikke er statsligt, understøttes det til dels statsligt, idet Det Kgl. Biblioteks Nota-service
allerede i dag i vid udstrækning bidrager til arbejdet i Punktskriftnævnet.
Jeg mener, at det vigtigt, at der fortsat er adgang til et stort og varieret udbud af bøger
på punktskrift og informationsformidling til dem, der på grund af handicap er ude af
stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst med synssansen. Det er min opfat-
telse, at opgaverne i Punktskriftnævnet med den nuværende forankring er blevet vare-
taget kompetent, men jeg er ikke principielt afvisende over for at se nærmere på mulig-
hederne for en eventuel statslig forankring på sigt.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 206910