S 601 - 2024-25 - Endeligt svar på S 601: Mener ministeren, at folkeskolen har ressourcerne til, at alle børn i nogle kommuner skal starte i folkeskole, og til generelt at øge inklusionen, som KL udtaler, når vi samtidig ser fraværet på over 3 måneder blandt alle elever stige, og når Danmarks Lærerforenings nye undersøgelse viser, at et stort flertal af lærerne har elever i klassen, som ikke får den særlige støtte, som de har behov for?

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 601
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Sigurd Agersnap (SF) har den 30. januar 2025 stil-

let spørgsmål nr. S 601, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 601:

”Mener

ministeren, at folkeskolen har ressourcerne til, at alle børn i nogle

kommuner skal starte i folkeskole, og til generelt at øge inklusionen, som

KL udtaler, når vi samtidig ser fraværet på over 3 måneder blandt alle

elever stige, og når Danmarks Lærerforenings nye undersøgelse viser, at

et stort flertal af lærerne har elever i klassen, som ikke får den særlige

støtte, som de har behov for?”

Svar:

Jeg er helt enig i budskabet fra KL’s Topmødeerklæring om, at almenom-

rådet skal kunne favne flere af de elever, der bor i skoledistriktet.

Jeg er enig i, at den omstilling også handler om ressourcer. De segrege-

rede specialundervisningstilbud er dyre. Omstillingen til et stærkere al-

menområde kræver lokale løsninger og lokalt ejerskab, som skal under-

støttes nationalt. Med ØA25 blev der givet et historisk løfte til velfærden i

kommunerne, så der bl.a. er mulighed for at styrke almenområdet i folke-

skolen. Mange kommuner og skoler er allerede godt på vej, og jeg håber,

at dialogen i de lokale Sammen om Skolen-samarbejder vil fortsætte, så

der her kan være rum for refleksion og nytænkning i implementeringen.

Jeg anerkender, at det stigende skolefravær blandt elever er en udfordring.

Men løsningen er ikke, at flere børn visiteres til specialundervisningstilbud.

Der er behov for et stærkt almenmiljø, hvor der er plads til, at flere børn og

unge trives, og hvor der sættes tidligere ind.

En række initiativer i

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

fra marts 2024

støtter netop denne omstilling. Aftalen giver bl.a. elever i udskolingen øget

valgfrihed, så de i højere grad selv kan præge dele af deres skema. Dette

indebærer også muligheden for at komme i juniormesterlære, hvilket skal

være med til at styrke og bevare elevernes motivation, særligt for de elever,

der er skoletrætte og har brug for et andet skoletilbud. Hertil kommer en

styrket indsats i dansk og matematik for de mest udfordrede elever.

Børne- og Undervisningsministeriet

4. februar 2025

Sagsnr.: 25/02952

S 601 - 2024-25 - Endeligt svar på S 601: Mener ministeren, at folkeskolen har ressourcerne til, at alle børn i nogle kommuner skal starte i folkeskole, og til generelt at øge inklusionen, som KL udtaler, når vi samtidig ser fraværet på over 3 måneder blandt alle elever stige, og når Danmarks Lærerforenings nye undersøgelse viser, at et stort flertal af lærerne har elever i klassen, som ikke får den særlige støtte, som de har behov for?

De netop offentliggjorte tal fra Danmarks Lærerforening viser, at lærere

vurderer, at der sidder elever i almenmiljøet, som ikke får den nødvendige

støtte. Derfor

er jeg enig i KL’s Topmødeerklærings ambition om, at

Pæ-

dagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal tættere på undervisningen i

almenmiljøet. Regeringen tog også skidt i denne retning med flere af ini-

tiativerne fra Aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram fra marts 2024.

Som led i aftalen pågår der også et arbejde i den lovforberedende ek-

spertgruppe for inklusion og specialundervisning, der skal se på anbefa-

linger til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Formålet med

ekspertgruppens arbejde er at styrke inklusionen, så flere elever kan få

den støtte, de har brug for tidligt.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye