Folketingets Lovsekretariat
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 654
6. februar 2025
Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har den 29. januar stillet følgende
spørgsmål nr. S 580, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 589:
”Vil
ministeren uddybe, hvilke initiativer ministeren planlægger at tage for at
undgå snyd med offentlige ydelser blandt indvandrere?”
Svar:
Socialt bedrageri undergraver velfærdssamfundet og krænker retsfølelsen. Derfor
er det vigtigt, at snyd med offentlige ydelser mødes med en hård og markant konse-
kvens.
Først og fremmest er det et personligt og individuelt ansvar, at man som borger i
Danmark selvfølgelig ikke snyder med offentlige skattefinansierede velfærdsydel-
ser. Derfor har man som modtager af offentlige ydelser en oplysningspligt, hvor
man både ved ansøgning og i forbindelse med løbende udbetaling af offentlige
ydelser har pligt til at underrette myndighederne om oplysninger, der har betydning
for retten til en ydelse.
Dertil har de udbetalende myndigheders ansvar for at sikre, at ydelser udbetales
korrekt og at der foretages den nødvendige kontrol. Det vil sige, at det er kommu-
nernes ansvar at sikre, at udbetalinger af fx kontanthjælp og sygedagpenge er kor-
rekt, mens det er Udbetaling Danmarks ansvar at sikre, at udbetaling af fx bolig-
støtte og folkepension sker korrekt.
Som en del af kontrolindsatsen modtager kommunerne underretninger ad forskel-
lige kanaler, der bl.a. omfatter SKAT, politiet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering (lufthavnstilsyn) og Al Capone-samarbejdet. Derudover er Den Fælles
Dataenhed etableret i Udbetaling Danmark, som foretager registersamkøring på
både kommunale ydelsesområder og på Udbetaling Danmarks egne ydelsesområ-
der med henblik på at afdække potentielt snyd eller fejladministration.
Indsatsen mod socialt bedrageri er vigtig for regeringen. Aktuelt har jeg igangsat et
arbejde med at undersøge nærmere, hvordan vi kan skærpe reglerne, fx sådan at
man i særlige tilfælde kan frakende førtidspensionen, hvis en borger begår alvorlig
kriminalitet, herunder bande- og rockerrelateret kriminalitet.