S 587 - 2024-25 - Endeligt svar på S 587: Er det ministerens holdning, at flere små skoletilbud må lukke på grund af incitamentsstrukturer, eller er det ministerens holdning, at små behandlings- og undervisningstilbud er vigtige tilbud?

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 587
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 29. januar 2025 stillet

spørgsmål nr. S 587, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 587:

Er det ministerens holdning, at flere små skoletilbud må lukke på grund af

incitamentsstrukturer, eller er det ministerens holdning, at små behand-

lings- og undervisningstilbud er vigtige tilbud?

Der henvises til artiklen »Her lykkes de børn, andre har opgivet: Forældre

frygter skoleluknings konsekvenser for udsatte børn« bragt på skolemoni-

tor.dk den 27. januar 2025.

Svar:

I artiklen henvises til, at et privat behandlings- og specialundervisningstil-

bud i Kolding Kommune skal lukke som følge af faldende tilgang af ele-

ver. Det indikeres også, at kommunens decentrale betaling for segregeret

specialundervisning medvirker til, at færre elever segregeres

–

og at der

er en risiko for at økonomiske hensyn prioriteres over hensynet til det en-

keltes barns trivsel.

Allerførst vil jeg gerne slå fast helt generelt, at elever med særlige behov

har ret til at få en undervisning, der modsvarer deres behov. Det er kom-

munernes ansvar, at elever bliver henvist til specialundervisningstilbud i fx

specialklasser og specialskoler, hvis de har behov for det.

Det omtalte skoletilbud er et privat behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, som ifølge artiklen, må lukke grundet faldende elevtal. For

behandlings- og specialundervisningstilbud gælder der et minimumskrav

om, at tilbuddet skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets

begyndelse. Kravet er indført af hensyn til at sikre, at undervisningstilbud-

dene skal være både økonomisk og fagligt bæredygtige. Minimumskravet

er med til skabe en ramme, hvor eleverne kan få et fyldestgørende under-

visningstilbud i et undervisningsmiljø, hvor de kan udvikle sig både fagligt

og socialt.

Det er kommunernes ansvar, at eleverne får den støtte, som de har behov

for. Det er derfor også op til den enkelte kommune lokalt at prioritere,

Børne- og Undervisningsministeriet

4. februar 2025

Sagsnr.: 25/02739

S 587 - 2024-25 - Endeligt svar på S 587: Er det ministerens holdning, at flere små skoletilbud må lukke på grund af incitamentsstrukturer, eller er det ministerens holdning, at små behandlings- og undervisningstilbud er vigtige tilbud?

hvordan ressourcerne på tværs af almen og specialområdet prioriteres på

bedst mulig vis. Mange kommuner rapporterer om stigende udgifter til

specialundervisning. KL estimerede i 2023, at omtrent hver fjerde krone i

folkeskolen anvendes på det segregerede specialundervisningsområde.

De segregerede specialundervisningstilbud er dyre, og det er en økono-

misk udfordring mange steder. De penge, der bruges her, kan ikke samti-

dig bruges på almenområdet.

Derfor er mange kommuner også i gang med at omstille almenområdet,

så det i højere grad end i dag kan favne skoledistriktets elever. Dette er

både økonomisk og fagligt fornuftigt, og regeringen støtter denne udvik-

ling. Samtidig vil der både i dag og fremover være elever, som har brug

for segregeret specialundervisning. For mig er der ikke nogen modsæt-

ning mellem disse to formål.

I artiklen fremhæves kommunens finansieringsmodel som en mulig for-

klaring på de faldende elevtal på det privat behandlings- og specialun-

dervisningstilbud. Sammenhængen mellem betalingsansvar for segrege-

ret specialundervisning og andel af elever i segregerede skoletilbud har

været undersøgt i forskellige sammenhænge. Konklusionerne varierer. En

undersøgelse fra 2021 viser en signifikant lavere segregeringsprocent hos

kommuner med fuldt decentralt betalingsansvar end kommuner med

centralt betalingsansvar, mens kommuner med et

delvist

decentralt beta-

lingsansvar ikke har en anderledes segregeringsgrad end kommuner med

centralt betalingsansvar. En undersøgelse fra VIVE fra 2022 kan ikke kon-

kludere, at elever med særlige behov i kommuner med decentralt beta-

lingsansvar i højere grad fastholdes i almenundervisningen. Undersøgel-

sen kan heller ikke konkludere, at kommunernes organisering i form af

betalingsansvar for segregeret specialundervisning og andel elever på

specialskole havde en entydig sammenhæng med, hvor godt eleverne

med særlige behov klarer sig fagligt eller i forhold til deres trivsel i skolen.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye